Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

C/02/124

den 13. maj 2002 i Bruxelles

2425. samling i Rådet - ALMINDELIGE ANLIGGENDER - den 13. maj 2002 i Bruxelles

Formand: Josep PICQUE I CAMPS

Kongeriget Spaniens udenrigsminister

INDHOLD(1)

DELTAGERE 4

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER 7

FORBEREDELSE AF TOPMØDET I JOHANNESBURG OM BÆREDYGTIG UDVIKLING 7

ÅRLIG POLITIKSTRATEGI 2003 - Rådets konklusioner 8

EFFEKTIVITETEN AF EU'S OPTRÆDEN UDADTIL 9

ØKONOMISK PARTNERSKABSAFTALE MED AVS-STATER OG -REGIONER - Rådets konklusioner 10

FORLÆNGELSE AF MANDATER OG FINANSIERING AF EU'S SÆRLIGE REPRÆSENTANTER - Rådets konklusioner 11

MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner 12

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK 13

    - MILITÆRKAPACITET - Rådets konklusioner 13

    - KRISESTYRING 15

DET VESTLIGE BALKAN 16

    - RÅDETS ÅRLIGE REVISION AF STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSPROCESSEN FOR SYDØSTEUROPA (2002) - Rådets konklusioner 16

    - DONAU-SAMARBEJDSPROCESSEN - Rådets konklusioner 20

FORBINDELSERNE MED IRAN 21

ANGOLA - Rådets konklusioner 22

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

EKSTERNE FORBINDELSER I

  • Forbindelserne med Rusland I

  • Forbindelserne med Mexico I

  • Rumænien - deltagelse i Fiscalis-programmet I

  • AVS-EF-partnerskabsaftalen - forlængelse af overgangsforanstaltningerne II

  • Albanien - EU's Observatørmissions operationer II

  • Gennemførelse af Göteborg-programmet II

  • Det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem EF og Chile II

ESFP III

  • Konsultationer og samarbejde med Canada, Rusland og Ukraine III

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE III

BESKIKKELSER III

  • Regionsudvalget III

GENNEMSIGTIGHED III

  • Aktindsigt i Rådets dokumenter III

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02 285 61 94, 02 285 82 39, 02 285 62 19 eller 02 285 63 19.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Louis MICHELVicepremierminister og udenrigsminister
André FLAHAUTForsvarsminister
Danmark:
Per Stig MØLLERUdenrigsminister
Carsten SØNDERGAARDStatssekretær for Europaspørgsmål
Tyskland:
Joschka FISCHERForbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler
Rudolf SCHARPINGForsvarsminister
Grækenland:
George PAPANDREOUUdenrigsminister
Yannos PAPANTONIOUForsvarsminister
Anastasios GIANNITSISViceudenrigsminister
Spanien:
Josep PIQUÈ I CAMPSUdenrigsminister
Frederico TRILLO-FIGUEROA Y MARTINEZ CONDEForsvarsminister
Frankrig:
Dominique GALOUZEAU de VILLEPINUdenrigsminister
Renaud DONNEDIEU de VABRESViceminister for Europaspørgsmål
Irland:
Anne ANDERSONAmbassadør, fast repræsentant
Italien:
Silvio BERLUSCONIMinisterpræsident og fungerende udenrigsminister
Antonio MARTINOForsvarsminister
Paolo BONAIUTIStatssekretær, ministerpræsidentens kontor med ansvar for information og forlagsvirksomhed
Luxembourg:
Lydie POLFERUdenrigsminister og minister for udenrigshandel
Charles GOERENSMinister for udviklingssamarbejde, humanitær bistand og forsvar
Nederlandene:
Jozias VAN AARTSENUdenrigsminister
Frank de GRAVEForsvarsminister
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNERForbundsudenrigsminister
Herbert SCHEIBNERForbundsforsvarsminister
Portugal:
António MARTINS DA CRUZUdenrigsminister
Paolo PORTASForsvarsminister
Carlos COSTA NEVESStatssekretær for Europaspørgsmål
Finland:
Erkki TUOMIOJAUdenrigsminister
Jan-Erik ENESTAMForsvarsminister
Jari VILÉNMinister for udenrigshandel
Sverige:
Anna LINDHUdenrigsminister
Björn VON SYDOWForsvarsminister
Det Forenede Kongerige:
Jack STRAWMinister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål
Geoffrey HOONForsvarsminister
Peter HAINViceminister for Europaspørgsmål

Kommissionen:

Poul NIELSONMedlem
Christopher PATTEN Medlem
Pascal LAMYMedlem
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANAGeneralsekretær/højtstående FUSP-repræsentant

Deltagere fra europæiske NATO-lande uden for EU og fra de lande, der ansøger om tiltrædelse af EU, i mødet den 14. maj 2002 med EU's forsvarsministre om militærkapacitet:

Bulgarien:

Nikolay SVINAROVForsvarsminister
Cypern:
Socrates HASIKOSForsvarsminister
Estland:
Sven MIKSERForsvarsminister
Ungarn:
János SZABÓForsvarsminister
Letland:
Edgars RINKE�VICSStatssekretcr for forsvarssprrgsmll
Litauen:
Linas LINKEVICCIUSForsvarsminister
Malta:
Edward FENECH ADAMIPremierminister, med ansvar for forsvarsspørgsmål
Polen:
Andrzej TOWPIKStatssekretær for forsvarsspørgsmål
Den Slovakiske Republik:
Rastislav KACERStatssekretær for forsvarsspørgmål
Den Tjekkiske Republik:
Stefan FÜLEViceforsvarsminister
Rumænien:
Ioan Mircea PASCUForsvarsminister
Slovenien:
Janko DEZELAKStatssekretcr for forsvarssprrgsmll
Tyrkiet:
Sabahattion ÇAKMAKOGGLUForsvarsminister
Island:
Gunnar Snorri GUNNARSSONOverordentlig og befuldmægtiget ambassadør, Chef for Islands Mission ved Den Europæiske Union
Norge:
Kristin KROHN DEVOLDForsvarsminister
STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

Som et led i rollen som koordinator for Rådets aktiviteter og garant for den overordnede sammenhæng noterede Rådet sig de igangværende drøftelser i andre rådssammensætninger på grundlag af en statusrapport fra formandskabet (dok. 8541/1/02). Rådet udtrykte navnlig tilfredshed med resultatet af seneste samling i Rådet (retlige og indre anliggender), hvor der blev opnået enighed om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere, og den seneste samling i Økofin-Rådet.

FORBEREDELSE AF TOPMØDET I JOHANNESBURG OM BÆREDYGTIG UDVIKLING

Rådet gjorde status over forberedelserne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der skal finde sted i Johannesburg fra den 26. august til den 4. september 2002. Det havde en drøftelse, hvor ministrene gav udtryk for sammenfaldende synspunkter med hensyn til betydningen af en grundig forberedelse af topmødet i Johannesburg og også med hensyn til den centrale rolle, som EU skal spille i processen for at sikre et positivt udfald.

Rådet pålagde de pågældende rådsorganer at fortsætte arbejdet med det konkrete bidrag fra Rådet (udvikling), som samles den 30. maj; bidraget skal indgå i EU's mandat i Johannesburg, som skal godkendes af Rådet (almindelige anliggender) den 17. juni og forventes godkendt af Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002.

ÅRLIG POLITIKSTRATEGI 2003 - Rådets konklusioner

Efter at Kommissionen havde redegjort for sin årlige politikstrategi 2003 og for debatten den 11. marts 2002, vedtog Rådet følgende konklusioner:

    "1. Rådet drøftede Kommissionens årlige politikstrategi for 2003 inden for rammerne af en dialog mellem de to institutioner, efter at formand Prodi havde forelagt den på samlingen den 11. marts.

    2. Rådet udtrykte tilfredshed med de tre hovedprioriteter, som Kommissionen foreslår for 2003: at gøre udvidelsen til en succes, at sikre stabilitet og sikkerhed for EU-borgerne og at udvikle en bæredygtig og vidtfavnende økonomi.

    3. Rådet noterede sig de vigtigste initiativer, som Kommissionen foreslår gennemført i 2003 til fremme af prioriteterne i den årlige politikstrategi, samt de nærmere oplysninger, som Kommissionens gav. Rådet opfordrede Kommissionen til at tage behørigt hensyn til medlemsstaternes bemærkninger, især når den til efteråret udarbejder et statusdokument med en gennemgang af de vigtigste lovgivningsforslag, som Kommissionen agter at indarbejde i lovgivnings- og arbejdsprogrammet.

    Rådet noterede sig desuden, at Kommissionen har til hensigt at indlede en dialog med de to medlemsstater, som varetager formandskabet i den periode, som denne årlige politikstrategi dækker.

    4. Dette betyder dog ikke, at de budgetmæssige følger, som Kommissionen anser for nødvendige for gennemførelsen af nævnte politiske prioriteter og dertil knyttede initiativer accepteres. Disse vil skulle undersøges i forbindelse med gennemgangen af det foreløbige budgetforslag for 2003. Rådet understregede, at det er nødvendigt at der er overensstemmelse med de nuværende finansielle overslag.

    5. Rådet udtrykte tilfredshed med den mulighed, som forelæggelsen af den årlige politikstrategi giver for at fortsætte dialogen om strategisk planlægning og programmering. Under hensyn til de prioriteter, som Det Europæiske Råd har fastlagt, bekræftede det, at der er behov for øget programmering af EU-aktiviteterne og rettidig fastlæggelse af politiske prioriteter for en udvidet europæisk union. I denne forbindelse opfordrede Rådet formandskabet og generalsekretæren for Rådet til at overveje muligheden for at behandle dette spørgsmål i tilknytning til den rapport om reformer i Rådet, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Sevilla.

    6. Desuden anbefaler Rådet i denne forbindelse, at fremtidige årlige politikstrategier forelægges så tidligt på året som muligt, således at sammenhængen med budgetproceduren kan forbedres, især med hensyn til udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag."

EFFEKTIVITETEN AF EU'S OPTRÆDEN UDADTIL

Rådet gjorde status over de igangværende bestræbelser på at opnå øget effektivitet og sammenhæng i EU's optræden udadtil og noterede sig bidragene fra forskellige af Rådets forberedende organer vedrørende koordinering på tværs af søjlerne, styrkelse af EU's rolle i internationale organisationer, budgetspørgsmål, kvaliteten af udviklingsbistanden, koordineringen på stedet og beslutningsprocesserne i Bruxelles og i hovedstæderne.

Rådet fik af kommissær Patten forelagt de første resultater af case studies vedrørende fire forsøgslande, som skal gøre det lettere at vurdere bidrag fra EU's medlemsstater i forhold til andre internationale aktører. Kommissær Patten aflagde også beretning om den decentraliseringsproces, som Kommissionen har indledt for at uddelegere mere ansvar til Kommissionens delegationer på stedet.

Rådet besluttede at vende tilbage til disse spørgsmål til efteråret på grundlag af de yderligere indgående forberedelser, som skal bygge på de konkrete forslag, der blev fremsat under debatten.

ØKONOMISK PARTNERSKABSAFTALE MED AVS-STATER OG -REGIONER - Rådets konklusioner

"Rådet

     udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag til forhandlingsmandat vedrørende økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-stater og -regioner; erindrede om, at formålet med de kommende handelsordninger med AVS-staterne i henhold til Cotonou-aftalen er en gnidningsløs og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien og udryddelse af fattigdom;

     havde en indledende drøftelse om udkastet til forhandlingsdirektiver, navnlig vedrørende markedsadgang og WTO-forenelighed og fleksibilitet i forbindelse med målene for Cotonou-aftalen; understregede navnlig, at de påtænkte aftaler om økonomisk partnerskab bør ses som et redskab i udviklingen og derfor være WTO-forenelige;

     pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte drøftelserne på baggrund af denne debat og aflægge beretning til Rådet på dets næste samling, så mandatet kan blive vedtaget, idet forhandlingerne bliver formelt indledt den 27. september 2002."

FORLÆNGELSE AF MANDATER OG FINANSIERING AF EU'S SÆRLIGE REPRÆSENTANTER - Rådets konklusioner

"Rådet, der erindrede om den væsentlige rolle, som EU's særlige repræsentanter spiller for gennemførelsen af EU's politik på stedet, og som tog Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités udtalelse i betragtning, tilsluttede sig princippet om at forlænge funktionsperioden for EU's særlige repræsentanter i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Afghanistan og anmodede derfor de relevante organer om at undersøge finansieringsordninger, der vil gøre en sådan forlængelse mulig.

Rådet vil på næste samling vende tilbage til spørgsmålet om passende budgetmidler til de særlige repræsentanter."

MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner

Under frokosten drøftede ministrene situationen i Mellemøsten, herunder muligheden for at indkalde en international konference og perspektiverne for et positivt udfald af den fastlåste situation i Muqata og ved Fødselskirken. Rådet vedtog følgende konklusioner om sidstnævnte spørgsmål:

"Rådet udtrykker tilfredshed med, at krisen omkring Fødselskirken i Bethlehem er afsluttet, opfordrer alle parter til at respektere religiøse og kulturelle mindesmærker i regionen og udtrykker på ny sin taknemmelighed over for Republikken Cyperns regering, der har ydet værdifuld bistand til EU's regeringer ved midlertidigt at modtage de 13 palæstinensere på sit område.

Rådet udtrykker tilfredshed med medlemsstaternes tilbud om at give midlertidigt ophold i EU af humanitære årsager til et antal palæstinensere, som indtil for nylig var omringet i Fødselskirken.

Vi forstår, at tilbuddet er fremsat under indtryk af de ekstreme omstændigheder omkring dette spørgsmål og som en vej ud af en krise, der kunne have fået vidtrækkende konsekvenser, hvis den var fortsat.

EU vil i overensstemmelse med de løfter, som EU's formandskab har givet Republikken Cyperns regering, flytte de pågældende palæstinensere til bestemte medlemsstater i EU.

Rådet har besluttet at bede De Faste Repræsentanters Komité fastlægge de nærmere retningslinjer inden for de nærmeste dage."

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

  • MILITÆRKAPACITET - Rådets konklusioner

    "1. Rådet udtrykte tilfredshed med forsvarsministrenes deltagelse; disse mødtes som aftalt på samlingen den 18. februar for første gang under forsæde af formandskabets forsvarsminister for at drøfte forskellige dagsordenspunkter vedrørende militærkapacitet. Rådet behandlede alle relevante aspekter af opbygningen af EU's militærkapacitet som fastsat i Laeken, dvs. kapacitetsudviklingsmekanismen, fremskridtene inden for den europæiske kapacitetshandlingsplan, beredskabsenheder til hurtig udendelse som omhandlet i det overordnede Helsingfors-mål, operative hovedkvarterers kommando- og kontrolordninger og samarbejde på forsvarsmaterielområdet.

    2. Rådet udtrykte tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med at indføre kapacitetsudviklingsmekanismen (CDM), og besluttede at gøre en kraftig indsats for yderligere at overvåge og vurdere fremskridt og afhjælpe mangler i opbygningen af EU's militærkapacitet og udarbejde principperne og rammen for konsekvente og gensidigt styrkende kapacitetskrav sammen med NATO som led i CDM.

    3. I overensstemmelse med Laeken-mandatet blev Rådet orienteret om fremskridtene med at opbygge en europæisk militærkapacitet og afhjælpe de sidste mangler med henblik på at nå det overordnede mål. Det så med tilfredshed på PSC's situationsrapport på grundlag af udtalelsen fra EUMC om gennemførelsen af den europæiske kapacitetshandlingsplan (ECAP). Det glædede sig over samarbejdet mellem medlemsstaterne som led i denne plan. Rådet noterede sig med tilfredshed, at mange af de mangler, som ECAP kan afhjælpe, herunder de fleste alvorlige mangler, allerede behandles i aktive ekspertgrupper. Som det kan forventes på dette tidlige stadium, vil der dog være større mangler, indtil der er opnået resultater, og andre er endnu ikke taget op.

    4. Rådet forventede, at gennemførelsen af ECAP vil føre til fortsatte fremskridt med at øge militærkapaciteten. Det bad om af få endnu en situationsrapport under det danske formandskab.

    5. Rådet gennemgik PSC's situationsrapport på grundlag af udtalelsen fra EUCM om udformningen af de procedurer og koncepter, der er nødvendige for deployeringen af de beredskabsenheder til hurtig udsendelse, der er omhandlet i det overordnede mål, især om fremskridtene med at identificere de relevante mangler og det videre arbejde med de operative koncepter, der er relevante for operationer, der kræver hurtig udsendelse. Rådet bekræftede, at der skal udarbejdes yderligere koncepter og procedurer efter formandskabets arbejdsplan om hurtig udsendelse.

    6. I denne forbindelse udtrykte Rådet tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med de nationale og multinationale hovedkvarterers kommando- og kontrolordninger. Det bad de kompetente rådsorganer om at fortsætte arbejdet på de forskellige områder vedrørende forbedring af hovedkvarterernes funktion.

    7. I overensstemmelse med det mandat til det spanske formandskab, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Laeken, drøftede Rådet, hvordan samarbejdet på forsvarsmaterielområdet kan styrkes til støtte for ESFP, i det omfang medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt. I denne forbindelse glædede det sig over formandskabets initiativ til et uformelt møde mellem EU's nationale forsvarsmaterieldirektører i Madrid den 29. april 2002, og noterede sig, at der fandt en værdifuld udveksling af synspunkter sted ved denne lejlighed. Rådet var enigt om, at der skal arbejdes videre med disse spørgsmål på baggrund af formandskabets retningslinjer, der findes i et særskilt dokument vedlagt disse konklusioner. Rådet bad PSC om at aflægge rapport om arbejdet på dette område som led i ECAP.

    Retningslinjer fra formandskabet for et styrket samarbejde på forsvarsmaterielområdet

    • Samarbejdet om forsvarsmaterielspørgsmål bør ses som en del af EU's indsats for at afhjælpe kapacitetsmangler i forhold til den europæiske kapacitetshandlingsplan (ECAP). Som sådant skal et samarbejde følge ECAP-principperne, især frivillig overholdelse, gennemsigtighed og sikring af, at dobbeltarbejde undgås.

    • De nationale forsvarsmaterieldirektørers kollektive erfaringer er meget værdifulde og bør udnyttes på en praktisk måde til at øge fremskridtene inden for ECAP. Som et første skridt bør direktørerne holdes fuldt orienteret om fremskridtene i de ECAP-arbejdsgrupper, hvor en materielforsyningsløsning forekommer sandsynlig.

    • Direktørerne bør rådgive ECAP-arbejdsgrupperne om, hvordan de bedst kan finde en materielforsyningsløsning, og eventuelt også deltage i møderne. For at kunne gøre dette effektivt bør de fortsat udveksle synspunkter om en række nyskabende fremgangsmåder vedrørende materielforsyning, f.eks. leasing eller inddragelse af privat finansiering i partnerskab med offentlige midler.

    • Forsvarsindustrien i Europa spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at finde materielforsyningsløsninger i forbindelse med mangler i forhold til ECAP. Industrien bør fortsat holdes orienteret om målene i og fremskridtene med ECAP.

    • For at gøre det lettere at forbedre det teknologiske grundlag for forsvaret i Europa er det nødvendigt at fremme forsknings- og teknologiinvesteringer på et passende niveau og et samarbejde, der kan mindske forskellene i forhold til andre lande."

  • KRISESTYRING

Rådet havde en drøftelse om krisestyring i det vestlige Balkan, herunder den kommende EU-politimission i Bosnien-Hercegovina (EUPM) og den eventuelle mission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som Det Europæiske Råd i Barcelona havde erklæret, at EU er rede til at tage ansvaret for. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant orienterede Rådet om forberedelserne til EUPM og om gennemførelsen af den politiske aftale i FYROM. Rådet kom også ind på spørgsmålet om permanente ordninger mellem EU og NATO i forbindelse med formandskabets og generalsekretæren/den højtstående repræsentants aktuelle bestræbelser på at sikre et positivt resultat i denne sag i overensstemmelse med det mandat, de fik af Det Europæiske Råd i Barcelona.

Den 14. maj holdt forsvarsministrene møder med deres kolleger fra kandidatlandene og de europæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, i sammensætningerne 15 + 15 (EU + kandidatlandene samt de europæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU) og 15 + 6 (EU + de europæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU).

DET VESTLIGE BALKAN

  • RÅDETS ÅRLIGE REVISION AF STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSPROCESSEN FOR SYDØSTEUROPA (2002) - Rådets konklusioner

"Rådet foretog sin årlige revision af stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydøsteuropa (SAP), omfattende Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, i henhold til sine konklusioner af 9. april 2001. Det hilste med tilfredshed Europa-Kommissionens første årsrapport om SAP og tilsluttede sig fuldt ud de deri indeholdte anbefalinger.

Rådet henviste til sine konklusioner af 29. april 1997 om den regionale strategi og af 21. juni 1999 om SAP samt til sluterklæringen fra topmødet i Zagreb den 24. november 2000 og bekræftede, at SAP, herunder dens strategiske mål, dens økonomiske og politiske betingelser og dens instrumenter stadig udgør kernen i EU's politik over for regionen. Det bekræftede, at SAP-landene har status som potentielle kandidatlande.

Rådet vil, bl.a. via generalsekretæren/den højtstående repræsentant og de særlige repræsentanter, fortsat støtte denne proces og fremme et stabilt og sikkert klima. På den baggrund har EU truffet afgørelse om en politimission i Bosnien-Hercegovina og har erklæret, at EU er rede til i forlængelse af valget i FYROM og efter anmodning fra landets regering at tage ansvaret for en operation til opfølgning af den, som NATO i øjeblikket gennemfører i FYROM, forudsat at de permanente ordninger om samarbejde mellem EU og NATO ("Berlin Plus") er aftalt inden da.

Rådet understregede, at SAP er en langsigtet strategi til støtte for holdbare og EU-forenelige reformer, da den hjælper landene i regionen til at forberede sig på at blive integreret i EU. Det tempo, hvormed det enkelte land når igennem de forskellige SAP-faser og vænner sig til processen, afhænger af dets stigende evne til at påtage sig de forpligtelser, der følger af en stadig tættere associering med EU, og af overholdelsen af den konditionalitetspolitik, som Rådet fastlagde den 29. april 1997.

Rådet opfordrede SAP-landene til at rette deres opmærksomhed mod og afsætte passende ressourcer til at implementere alle de anbefalinger, som EU giver i de årlige revisioner. Det opfordrede Kommissionen til at vurdere de fremskridt, der er gjort med anbefalingerne, ved den næste årlige revision i marts 2003. De eksisterende fælles SAP-organer vil medvirke til den løbende statusopgørelse.

GENEREL VURDERING

Rådet noterede sig med tilfredshed, at SAP er blevet en drivende kraft for politiske, demokratiske og økonomiske reformer i de enkelte lande, men fastslog endnu en gang, at styrkelsen af den regionale dimension og et forstærket regionalt samarbejde er en nødvendighed og går hånd i hånd med tilnærmelsen til Den Europæiske Union. Som potentielle kandidatlande bør landene i regionen bygge videre på de nylige fremskridt i deres indbyrdes forbindelser og vise, at de har vilje og evne til at indgå i et samspil med nabolandene.

Rådet så i den forbindelse positivt på, at der lægges øget vægt på komplementariteten mellem aktiviteterne under SAP og stabilitetspagten. Rådet bekræftede på ny, at den største ekstra fordel ved stabilitetspagten ligger i, at den giver mulighed for at fremme det regionale samarbejde, bl.a. i forbindelse med flygtninges tilbagevenden, medier, handel, investering, infrastrukturer og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Rådet udtrykte også tilfredshed med de vigtige bidrag, som ydes af andre relevante regionale initiativer, som f.eks. Det Centraleuropæiske Initiativ, den sydøsteuropæiske samarbejdsproces og det adriatiske initiativ, med hensyn til at fremme det regionale samarbejde.

Rådet bemærkede endvidere, at der er et presserende behov for, at alle SAP-lande i højere grad fokuserer på retlige og indre anliggender, især styrkelse af retsstatsprincippet og retssystemet og bekæmpelse af korruption, ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet. Det understregede, at hvis disse problemer ikke løses, kan det blive svært at etablere en holdbar økonomi, og de kan blive en destabiliserende faktor såvel i de berørte lande som i regionen som helhed.

Rådet understregede endvidere, at det er vigtigt, at SAP-landene tilpasser deres visum- og indrejsepolitik til de nuværende EU-standarder, og opfordrede dem til at fortsætte og intensivere det samarbejde, der blev indledt med den fælles erklæring, der blev vedtaget den 28. marts 2001 i Sarajevo, om regionalt samarbejde inden for asyl og indvandring. Rådet opfordrede alle regeringer og myndigheder i regionen til at øge deres indsats og bl.a. gennemføre de nødvendige reformer, vedtage passende love og styrke deres gennemførelseskapacitet.

Rådet understregede, at det er vigtigt, at befolkningerne i regionen får en bedre forståelse af SAP og af de betingelser og forpligtelser samt perspektiver, der er forbundet hermed, og var enigt om, at der er behov for en større EU-indsats for at informere offentligheden i samordning med myndighederne i de berørte lande. Det opfordrede SAP-landene til at forstærke deres indsats i den henseende. Det understregede den særlige rolle, som civilsamfundet har med hensyn til at sprede dette budskab. Rådet gav udtryk for den opfattelse, at det vil blive betydeligt lettere at gennemføre de nødvendige reformer, hvis man på alle samfundsniveauer i SAP-landene får en klarere opfattelse og en bedre forståelse af de mål, der ligger bag de skridt og bestræbelser, som kræves ved tilnærmelsen til EU. Det gjorde også opmærksom på de retningslinjer for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, og medlemsstaterne om ekstern bistand, som blev godkendt den 21. januar 2001.

Rådet henviste til sine konklusioner af 9. april og 11. juni 2001 om SAP-instrumenterne og var enigt om, at der bør foretages en evaluering af effektiviteten af og sammenhængen mellem SAP-instrumenterne - EF's bistand, forberedelse og gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftaler og autonome handelsforanstaltninger - der er af betydning for at nå processens mål. En sådan analyse bør omfatte de samlede virkninger af EF's bistand og se på, hvordan bistanden bedst kan anvendes til at fremme EU's overordnede politik, i samordning med andre donorer. Det understregede, at EF's bistand under Cards-forordningen allerede yder et betydeligt bidrag til udviklingen i regionen, og at den konditionalitet, der ligger i forordningen, skal udnyttes rigtigt. Det understregede desuden betydningen af kravene om årlige rapporter i forordningerne om Cards og Det Europæiske Genopbygningsagentur. Rådet henviste også til de omfattende handelspræferencer, der er indrømmet regionen, og opfordrede sine kompetente organer til at undersøge, hvordan det kan sikres, at SAP-landene drager fuld fordel af disse præferencer. Rådet opfordrede Kommissionen til at behandle disse spørgsmål i den næste årsrapport om SAP.

Rådet var enigt om at foreslå, at der oprettes et nyt politisk forum på højt plan - Zagreb-processen - mellem EU og SAP-landene. I den forbindelse var det enigt om, at der [regelmæssigt/helst årligt] skal afholdes møder mellem [EU's udenrigsministre] og deres kolleger i regionen for at drøfte nøglespørgsmål af fælles interesse. Formålet er at give et klart signal om det privilegerede forhold mellem SAP-deltagerne og EU, at øge SAP's politiske synlighed, at tilvejebringe en politisk ramme, der gør det lettere at gennemføre SAP's mål, herunder regionalt samarbejde, og at informere og tilknytte SAP-landene, når der er tale om en vigtig udvikling i EU.

Rådet var også enigt om at foreslå, at der afholdes møder mellem EU's ministre for retlige og indre anliggender og SAP-landene.

Rådet udtrykte tilfredshed med, at den græske regering har erklæret sig rede til under Grækenlands EU-formandskab at tilrettelægge et møde på højt plan mellem EU's medlemsstater og SAP-landene til opfølgning af topmødet i Zagreb. Rådet er overbevist om, at dette møde vil sætte yderligere skub i EU's samarbejde med dets partnere i regionen.

VURDERING AF DE ENKELTE SAP-LANDE

Rådet hilste med tilfredshed de landevurderinger, der er vedlagt Kommissionens rapport, idet det tilsluttede sig anbefalingerne for de næste 12 måneder for hvert enkelt SAP-land og opfordrede til hurtige fremskridt med hver enkelt af dem. Gennemførelsen af lovreformer, udviklingen af velfungerende og demokratisk ansvarlige myndigheder, udviklingen hen imod markedsøkonomi, respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne og fuld opfyldelse af de internationale forpligtelser, herunder samarbejdet med ICTY, som skitseret i de enkelte landevurderinger, er af fundamental betydning for, at staterne kan fortsætte på vejen mod europæisk integration.

 Albanien

Rådet udtrykte tilfredshed med, at den nye regering har forpligtet sig til hurtigt igen at sætte fokus på de nødvendige reformer og fremskynde gennemførelsen heraf, og bekræftede sine tidligere konklusioner af 10. december 2001 og 28. januar 2002 om, at der hurtigst muligt skal indledes forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale (SAA). Det opfordrede de albanske myndigheder og parter til yderligere at styrke landets administrative og retlige kapacitet og til at etablere fuldt ud fungerende demokratiske institutioner. Det understregede betydningen af et stabilt og demokratisk politisk klima og udtrykte håb om, at det næste præsidentvalg vil blive afholdt på en sådan måde, at den politiske stabilitet bevares. Der skal meget hurtigt gøres yderligere fremskridt med hensyn til ODIHR's anbefalinger om tilrettelæggelse af valg, gennemførelse af retsstatsprincippet, herunder udvikling af en national strategi for reform af retssystemet, bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet og ulovlig handel, herunder menneskehandel, og omstrukturering af energisektoren som fastsat i de fælles anbefalinger fra CTF.

 Bosnien-Hercegovina (BiH)

Rådet udtrykte tilfredshed med, at BiH er tiltrådt Europarådet som det 44. medlem og opfordrede til hurtig gennemførelse af eftertiltrædelseskriterierne. Det mindede om, at det er parat til at opfordre Kommissionen til at foretage en feasibility-undersøgelse, så snart betingelserne i EU's køreplan er opfyldt, og opfordrede myndighederne i BiH til både på centralt og lokalt plan at tage det fulde ansvar for, at BiH gør afgørende fremskridt inden for rammerne af SAP på linje med nabolandene som ønsket af EU. Hvis BiH mønstrer den politiske vilje og det politiske ejerskab, landet for nylig udviste ved at ændre enhedernes forfatninger, kan køreplanen hurtigt gennemføres, og BiH kan gøre fremskridt hen imod at blive en fuldt ud fungerende, selvbærende stat, der er i stand til at blive integreret i de europæiske strukturer. Med henblik herpå bør landet prioritere styrkelse af retsstatsprincippet - hvilket også er i overensstemmelse med den plan, som den høje repræsentant, Wolfgang Petritsch, for øjeblikket er ved at udarbejde - økonomiske reformer, herunder etablering af et indre marked i BiH, samt styrkelse af de statslige institutioner. Det er nødvendigt, at BiH's myndigheder afsætter tilstrækkelige ressourcer til at sikre en holdbar tilbagevenden for flygtninge og internt fordrevne. En afgørende forudsætning for, at alle andre bestræbelser kan lykkes, er og bliver, at den internationale forpligtelse til at samarbejde med ICTY, især fra Republika Srpskas side, opfyldes fuldt ud.

 Kroatien

Rådet påskønnede de fremskridt, som regeringen har gjort i sine bestræbelser på at opfylde EU's politiske og økonomiske betingelser. Det understregede, at en vellykket gennemførelse af den nyligt undertegnede SAA er nødvendig for, at Kroatien kan tilnærme sig Europa. Rådet understregede, at Kroatien er nødt til at gøre noget ved de fortsatte mangler i retssystemet og de deraf følgende problemer med lovhåndhævelse, så resultaterne af de økonomiske, politiske og sociale reformer ikke undergraves. Det understregede også betydningen af at skabe et erhvervsmiljø, der fremmer væksten. Fuldt samarbejde med ICTY, gennemførelsen af Dayton/Paris-aftalen, kroatisk-serbiske flygtninges tilbagevenden og mindretalsrettigheder, herunder vedtagelsen af forfatningsretlige bestemmelser om beskyttelsen af mindretal, er spørgsmål, som Kroatien er nødt til at tage sig af. Rådet udtrykte specielt tilfredshed med de skridt, Kroatien for nylig har taget til at normalisere sit forhold til Forbundsrepublikken Jugoslavien, og det opfordrede Kroatien til fortsat at styrke sit samarbejde med alle nabolandene, da regionalt samarbejde er et af de væsentlige elementer i SAP.

 Forbundsrepublikken Jugoslavien

Rådet understregede, at landet bør prioritere en hurtig gennemførelse af aftalen af 14. marts om procedurer med henblik på en omstrukturering af forbindelserne mellem Serbien og Montenegro, idet der især bør etableres et effektivt fungerende fælles økonomisk område i staten. Rådet udtrykte forhåbning om, at der efter flere møder i den rådgivende taskforce snart vil være betingelser til stede for at gennemføre en feasibility-undersøgelse, og at fremskridtene vil gøre det lettere hurtigt at træffe afgørelse om at indlede forhandlinger om en SAA.

Opfyldelsen af Forbundsrepublikken Jugoslaviens internationale juridiske forpligtelser, især fuldt samarbejde med ICTY og overholdelse af Dayton/Paris-aftalerne, samt bekræftelsen af, at der er civil kontrol med militæret, er afgørende forudsætninger for, at landet kan fortsætte sin vej hen imod europæisk integration. Der bør straks tages fat på en omstrukturering af energi-, transport- og telekommunikationssektorerne.

Rådet opfordrede Beograd og UNMIK til sammen med Kosovos midlertidige selvstyreinstitutioner - på grundlag af de forfatningsmæssige rammer og fællesdokumentet og inden for deres respektive kompetenceområder - at arbejde beslutsomt for at nå SAP's mål inden for rammerne af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244.

 Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

Rådet bemærkede, at det efter de alvorlige kriser i landet i 2001 er af afgørende betydning at tilvejebringe den nødvendige konsensus og stabilitet, for at landet kan komme videre i reformbestræbelserne. Rådet noterede sig, at der siden oktober 2001 er gjort fremskridt med gennemførelsen af Ohrid-rammeaftalen, men opfordrede på ny alle parter til hurtigt at gennemføre den fuldt ud, herunder sørge for politiets tilbagevenden, styrkelse af lokalstyret, afholdelse af frie og retfærdige almindelige valg og gennemførelse af en folketælling, at afstå fra vold og at gennemføre amnestiloven fuldt ud. Fuldstændig gennemførelse af aftalen betragtes som en forudsætning for yderligere europæisk integration. Rådet opfordrede myndighederne til at arbejde videre med korruptionsproblemet, især under hensyn til den igangværende privatisering. Det understregede også betydningen af, at menneskerettighederne og mediernes frihed respekteres. Rådet opfordrede myndighederne til straks at sørge for en effektiv koordinering af den udenlandske bistand. Det fandt, at der i løbet af de næste måneder bør gøres alt for igen at koncentrere sig om fuld gennemførelse af interimsaftalen mellem EF og FYROM, så FYROM kan fortsætte på sin vej mod Europa."

  • DONAU-SAMARBEJDSPROCESSEN - Rådets konklusioner

"Den Europæiske Union udtrykte tilfredshed med, at Østrig, Rumænien, Europa-Kommissionen og stabilitetspagten har indkaldt landene i Donau-bækkenet til et møde på ministerplan den 27. maj 2002 i Wien for at indlede Donau-samarbejdsprocessen. I den forbindelse udtrykte Den Europæiske Union tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Donaukommissionens projekt om at rydde Donau ved Novi Sad, hvor det nu forventes, at fri sejlads kan genoptages fra september 2002. Den økonomiske støtte fra Fællesskabet og bidragene fra flere EU-medlemsstater samt den tekniske og politiske indsats, der er ydet af Europa-Kommissionen og det østrigske formandskab for Donaukommissionen, har været af afgørende betydning for, at der er sket fremskridt."

FORBINDELSERNE MED IRAN

Rådet, der gav udtryk for sin fortsatte støtte til reformprocessen og sin beredvillighed til at styrke forbindelserne mellem EU og Iran, gjorde status over fremskridtene i forbindelserne mellem EU og Iran og havde en første udveksling af synspunkter om en henstilling fra Kommissionen om forhandlingsdirektiver til en handels- og samarbejdsaftale med Iran.

Rådet noterede sig, at der var bred enighed om indholdet af og målsætningerne for den overordnede strategi for udvikling af forbindelserne med Iran, der foruden handelsspørgsmål også skal omfatte en seriøs dialog om spørgsmål som terrorisme, spredning og regional stabilitet. Det pålagde derfor De Faste Repræsentanters Komité at undersøge alle de relevante aspekter, der indgår i debatten, således at Rådet (almindelige anliggender) kan træffe en afgørelse på samlingen i juni.

ANGOLA - Rådets konklusioner

"Rådet udtrykker sin tilfredshed med den opmuntrende udvikling i Angola, efter at de angolanske væbnede styrker og Unita den 4. april 2002 undertegnede et aftalememorandum, der har ført til våbenhvile mellem alle parter. Rådet ser med tilfredshed på, at Angolas regering og Unita har forpligtet sig til at efterleve memorandummets bestemmelser og har erklæret sig fast besluttet på i tæt samarbejde med FN og trojkaen af observatører at arbejde for gennemførelsen af Lusaka-protokollen.

Rådet bemærker, at de opgaver, der forestår i fredsprocessen, herunder at demobilisere og indkvartere Unita-soldaterne, integrere dem på ny i de væbnede styrker, politiet og det civile samfund, rydde landet for miner og finde en løsning på den dramatiske humanitære situation, kræver en mobilisering af regeringen, Unita og andre politiske parter samt det civile samfund, ngo'er og det internationale samfund. Rådet bemærker også, at genopbygning og rehabilitering af infrastrukturerne yderligere vil kræve en tæt koordinering mellem Angolas regering og de internationale finansielle institutioner.

Rådet udtrykker sin støtte til de initiativer, Angolas regering allerede har taget med henblik på at finde en passende og holdbar løsning på disse opgaver, men opfordrer samtidig regeringen til at afsætte de nødvendige ressourcer til dette formål og gøre sit yderste for at yde logistisk og sikkerhedsmæssig støtte til, at den humanitære bistand kan nå frem.

På dette tidspunkt, der er af afgørende betydning for fredsperspektiverne i Angola, ser Rådet med tilfredshed på, at Kommissionen agter at bidrage til at afhjælpe den humanitære situation og bistå i fredsprocessens forskellige faser, og det erklærer sig parat til at støtte den angolanske befolknings bestræbelser på at skabe varig fred, stabilitet og bæredygtig udvikling i landet."

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

EKSTERNE FORBINDELSER

Forbindelserne med Rusland

Rådet fastlagde Den Europæiske Unions holdning med henblik på Samarbejdsudvalgets ekstraordinære møde med Rusland den 15. maj 2002 om Kaliningrad i Svetlogorsk og gjorde status over forberedelserne med henblik på topmødet mellem EU og Rusland den 29. maj 2002 i Moskva.

I forbindelse med forberedelserne af disse møder blev Rådet desuden enigt om mandatet vedrørende spørgsmålet om persontrafik og -transit til og fra Kaliningrad.

Forbindelserne med Mexico

(Dok. 7576/02)

Rådet fastlagde Den Europæiske Unions holdning med henblik på Det Fælles Råd EU-Mexico den 13. maj 2002 (Se desuden særskilt pressemeddelelse UE-MX 3855/02). Endvidere fastlagde Rådet sin holdning til to afgørelser, som Det Fælles Råd skal træffe om fremskyndelse af afskaffelsen af tolden på visse varer i bilag I og II til afgørelse nr. 2/2000 truffet af Det Fælles Råd EF-Mexico.

Rumænien - deltagelse i Fiscalis-programmet

(Dok. 8566/02)

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Rumænien ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om vilkårene og betingelserne for Rumæniens deltagelse i Fiscalis-programmet, der er et fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked.

AVS-EF-partnerskabsaftalen - forlængelse af overgangsforanstaltningerne

Rådet besluttede at foreslå AVS-EF-Ministerrådet at vedtage en afgørelse om forlængelse af overgangsforanstaltningerne indtil AVS-EF-partnerskabsaftalens ikrafttræden.

Pr. 22. april 2002 har 44 AVS-stater og 5 af EU's medlemsstater deponeret deres ratifikationsinstrumenter. Der erindres om, at ratifikationsprocessen anses for gennemført, når to tredjedele (51) af AVS-staterne og alle EU's 15 medlemsstater har deponeret deres ratifikationsinstrumenter. Den dato, hvor det sidste af disse landes ratificerer, er bestemmende for datoen for Cotonou-aftalens ikrafttræden (den første dag i den anden måned efter datoen for deponering af ratifikationsinstrumenterne).

Albanien - EU's Observatørmissions operationer

(Dok. 8440/02)

På baggrund af den fælles aktion vedrørende Den Europæiske Unions Observatørmission, der blev vedtaget den 29. november 2001, bemyndigede Rådet formandskabet, i givet fald bistået af Kommissionen, til at indlede forhandlinger med Republikken Albanien med henblik på at indgå en aftale med landet om EUMM's aktiviteter i Albanien i overensstemmelse med artikel 24 i TEU. Den nye aftale bør for så vidt angår EU og Albanien træde i stedet for aftalememorandummet af 21. december 1992 om Fællesskabets Observatørmission i Albaniens grænseområde ind til det tidligere Jugoslavien, der er blevet ajourført i nødvendigt omfang for at tage hensyn til senere ændringer i Observatørmissionens mandat, og bør indeholde en bestemmelse om oprettelse af et EUMM-kontor i Tirana.

Gennemførelse af Göteborg-programmet

Rådet noterede sig et dokument med overskriften "Gennemførelse af EU-programmet fra Göteborg til forebyggelse af voldelige konflikter: en systematisk tilgang til konfliktforebyggelse". Formålet er at mobilisere EU's ressourcer med hensyn til multiple analyser og information, så Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité får mulighed for i rette tid at udarbejde operative henstillinger til Rådet og sikre en passende opfølgning af de beslutninger, der træffes.

Det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem EF og Chile

(Dok. 8172/02)

Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse på Fællesskabets vegne af en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Fællesskabet og Republikken Chile. Aftalen, der indledningsvis indgås for en periode på fem år, sigter mod at tilskynde til, udvikle og fremme samarbejde mellem Fællesskabet og Chile om forskning og udvikling på videnskabelige og teknologiske områder af fælles interesse.

ESFP

Konsultationer og samarbejde med Canada, Rusland og Ukraine

Rådet vedtog en række afgørelser om konsultations- og samarbejdsordninger om krisestyring mellem EU og henholdsvis Canada, Den Russiske Føderation og Ukraine. Disse afgørelser bygger på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 om konsultation og samarbejde med disse lande. De dækker ordninger såvel i som uden for kriseperioder og omfatter dels fasen før, dels fasen under operationer samt Bidragyderkomitéens deltagelse.

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

Rådet vedtog følgende udkast til afgørelser fremsat af Det Blandede EØS-udvalg:

    €? Udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen (dok. 7898/02) for at bringe den på linje med den gældende fællesskabsret, der for nylig er vedtaget om statistisk registrering af vejgodstrafikken, og for sikre retssikkerheden og ensartetheden

    €? Udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af bilag XXI (Udenrigshandelsstatistikken) til EØS-aftalen ved indarbejdelse af nylig vedtaget gældende fællesskabsret på statistikområdet (dok. 7902/02)

    €? Udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen med henblik på at udvide samarbejdet på miljøområdet (dok. 7903/02) til i en EF-ramme at omfatte samarbejde til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet.

BESKIKKELSER

Regionsudvalget

(Dok. 8468/02)

Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse af Monika HELBIG som medlem af Regionsudvalget som efterforfølger for André SCHMITZ og Dr. Gesine LÖTZSCH som suppleant som efterfølger for Maria KRAUTZBERGER for den resterende del af mandatperioderne dvs. indtil den 25. januar 2006.

GENNEMSIGTIGHED

Aktindsigt i Rådets dokumenter

(Dok. 8339/02)

Rådet svarede på den for fjerde gang i 2002 genfremsatte begæring fra Steve PEERS, (idet den danske og den svenske delegation stemte imod).

(1) Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.


Side Bar