Navigation path

Left navigation

Additional tools

Bruxelles, den 10. december 2012 Erklæring fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på Den Europæiske Unions vegne i anledning af menneskerettighedsdagen den 10. december 2012

European Council - PESC/12/520   10/12/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION

DA

Bruxelles, den 10. december 2012

(OR. en)

17549/1/12 REV 1

PRESSE 520

Erklæring fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på Den Europæiske Unions vegne i anledning af menneskerettighedsdagen den 10. december 2012

I dag, den 10. december, fejrer vi menneskerettighedsdagen. Forsvaret af menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten er den røde tråd i forbindelse med EU's eksterne forbindelser.

I år kan vi se tilbage på et produktivt år for EU på menneskerettighedsområdet. EU vedtog en menneskerettighedsstrategi for at styrke effektiviteten af og sammenhængen i EU's menneskerettighedspolitik med hensyn til hele spektret af dets aktiviteter. Vi udnævnte Den Europæiske Unions første særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, til at fremme menneskerettighederne gennem dialog med tredjelande samt internationale og regionale organisationer. EU fik også tildelt Nobels fredspris i oktober 2012 som anerkendelse af sit arbejde med forsoning, demokrati og fremme af menneskerettighederne, hvilket var med til at udvide området med fred og stabilitet hen over kontinentet. Det er passende, at overrækkelsen af denne prestigefyldte pris finder sted den dag, vi fejrer menneskerettighederne.

Temaet for dette års menneskerettighedsdag er inklusion og retten til at deltage i det offentlige liv. Dette tema er særlig aktuelt i lyset af de overgange til demokratisk styre, som vi er vidner til verden over. En række nabolande som f.eks. Tunesien, Libyen og Egypten har med held afholdt demokratiske valg i det seneste år, hvilket har givet mange borgere mulighed for for første gang at stemme frit og dermed deltage i afgørelser, der er af betydning for deres fremtid. Denne tendens hen imod demokrati var også synlig længere væk. Efter årtier med intern undertrykkelse finder der endelig radikale ændringer sted i Burma/Myanmar. I Somalia hilste vi vedtagelsen af en ny midlertidig forfatning velkommen, og i Sierra Leone fandt det nylige valg sted under fredelige forhold.

Der er dog stadig meget, der skal gøres for at støtte dem, der risikerer deres liv for at forsvare de grundlæggende værdier, som de tror på, fordi de håber på en bedre fremtid for sig selv og kommende generationer. At afholde valg kan kun være det første skridt mod et dybtgående demokrati, hvori menneskerettighederne kan finde rodfæste. Rettigheder skal sikres i samfundet gennem lovgivning, men også gennem daglig praksis. EU er bevidst om forskellige regeringers fornyede bestræbelser på at skærpe begrænsningerne for ngo'ernes legitime aktiviteter - navnlig, men ikke udelukkende dem, der modtager ekstern finansiering. EU er fast besluttet på at støtte civilsamfundets vigtige arbejde. I den forbindelse er Den Europæiske Demokratifond blevet oprettet som et konkret udtryk for EU's tilsagn om at støtte demokratiet i nabolandene og globalt.

Vi mener, at alle skal være frie til at udøve deres ret til lige deltagelse. Kvinder og unge har stået i spidsen for mange af de demokratiske bevægelser, som vi har været vidne til i år, og har været en inspirationskilde for mennesker over hele kloden. Handicappede møder stadig hindringer i forbindelse med udøvelsen af deres ret til at deltage i det offentlige liv, og disse hindringer bør bekæmpes. EU er fast besluttet på at samarbejde med regeringer verden over gennem multilaterale og internationale organisationer og i en reel partnerskabsånd med civilsamfundet for at støtte nye demokratier og sikre, at retten til inklusion og deltagelse i det offentlige liv kan blive en konkret virkelighed for alle.

Det tiltrædende land Kroatien*, kandidatlandene Tyrkiet, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien*, Montenegro*, Island+ og Serbien*, de potentielle kandidatlande, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen, Albanien og Bosnien-Hercegovina, EFTA-landene Liechtenstein og Norge, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Ukraine, Republikken Moldova, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien tilslutter sig denne erklæring.

*Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien deltager fortsat i stabiliserings- og associeringsprocessen.

+Island er fortsat medlem af EFTA og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website