Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT PT

   På forslag af RANIERO VANNI d'ARCHIRAFI, kommissionsmedlem med ansvar for
   det indre marked, vedtog Kommissionen i dag et forslag til rådsforordning
   om EF-mønstre og et forslag til rådsdirektiv om indbyrdes tilnærmelse  af
   medlemsstaternes  lovgivninger  om  retlig  beskyttelse  af  industrielle
   mønstre.

   Det  er  nødvendigt  at have to retsinstrumenter på samme  tid  (dvs.  et
   direktiv og en forordning) af følgende grunde:

   - for det første ville en harmonisering af de nationale lovgivninger ikke
     være  tilstrækkelig,  eftersom selv harmoniserede  nationale  love  kun
     ville  have  retsvirkning inden for det land, hvor  registreringen  har
     fundet sted.

   - for det andet ville den legitime indsigelse om, at registrering kun har
     fundet  sted  i  én  medlemsstat,  men  ikke  en  anden,  føre  til  en
     opsplitning  af Fællesskabet i forskellige nationale markeder,  hvilket
     er uforeneligt med skabelsen af et indre marked.

   - for  det tredje kan EF's beskyttelsesordning ikke fra den ene  dag  til
     den  anden fortrænge eksisterende nationale ordninger: de vil  i  hvert
     fald  for en tid eksistere side om side og blive  indbyrdes  forenelige
     via  harmoniseringen af mønsterlovgivningernes vigtigste  elementer  og
     også forenelig med EF's kommende beskyttelsesordning.

   I forbindelse med beslutningen kom RANIERO VANNI d'ARCHIRAFI med følgende
   kommentar:  "Det  forslag, der blev fremlagt i dag, er et  meget  vigtigt
   skridt   hen  imod  etableringen  af  et  indre  marked  for   industriel
   ejendomsret  ved at sikre en vidtgående beskyttelse af  industrielle  EF-
   mønstre.  Det  vil bidrage til at forhindre  mønsterkrænkelse  og  dermed
   styrke  den merværdi, som mønstre repræsenterer for Fællesskabet. Jeg  er
   overbevist  om,  at de kommende drøftelser vil  bekræfte  dette  forslags
   betydning,  og  jeg håber det vil bidrage til  en  yderligere  forbedring
   heraf".

   Forslaget  er blevet udarbejdet på grundlag af omfattende  konsultationer
   med  de berørte kredse, der omfatter industrierne, folk  der  beskæftiger
   sig    med   intellektuel   ejendomsret,    forbrugerorganisationer    og
   regeringseksperter.

   INDHOLDET AF FORSLAGENE

   I.  Hvorfor er Fællesskabets initiativ nødvendigt?

   1.  Inden  for  det seneste år er spørgsmålet om  retlig  beskyttelse  af
   industrielle  mønstre blevet af stadig større betydning.  Designprodukter
   indtager  nu en vigtig plads i økonomien og omfatter overordentlig  mange
   og   forskelligartede  produkter.  Kunstgenstande,   smykker,   maskiner,
   værktøj,  elektronik og forbrugerelektronik, biler og deres  komponenter,
   yachter, møbler og kontorudstyr, sportsartikler, mode og beklædning  samt
   husholdningsartikler, emballage og udstyr er blot få eksempler inden  for
   det område, hvor typisk nutidig designvirksomhed spiller ind.

   2.  Et godt design er et vigtigt instrument for de europæiske industrier,
   når  de  skal konkurrere med industrier fra tredjelande, der  har  lavere
   produktionsomkostninger.  Det  er  er designet  (mønstret)  der  i  mange
   tilfælde  er udslagsgivende for et produkts kommercielle succes,  og  det
   giver  således  de  EF-virksomheder, der investerer  betydelige  beløb  i
   udvikling af mønstre og design, mulighed for fremgang.

   3.  Men findes der ikke nogen effektiv beskyttelse, er det let at tilegne
   sig  mønstre uretmæssigt. Reproduktion af designprodukter vil  ofte  ikke
   forudsætte   nogen   speciel  knowhow  i  henseende  til   en   avanceret
   produktionsproces.  Det  er  derfor vigtigt,  at  der  indføres  adækvate
   foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af eventuel piratvirksomhed  i
   forbindelse med designprodukter.

   4.  På nationalt plan har mønsterbeskyttelse eksisteret siden  industria-
   liseringen,  og  en beskyttelsesordning baseret  på  registrering  findes
   således   i  11  medlemsstater  (Grækenland  har  ikke   nogen   specifik
   mønsterbeskyttelseslov).   Men  der  er  en  ulempe  ved  den   nationale
   beskyttelse, der er baseret på mønstres registrering inden for et bestemt
   land - nemlig det forhold, at beskyttelsen territorialt er begrænset  til
   den  stat,  hvor  beskyttelsen er blevet givet.  Beskyttelsen  har  ingen
   retsvirkninger  i  andre  stater. Fællesskabet er dermed  splittet  op  i
   særskilte nationale markeder. En sådan situation er helt klart uforenelig
   med realiseringen af det indre marked.

   5.  Hertil  kommer, at beskyttelsen af industrielle mønstre på  nationalt
   plan varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat i henseende  til
   beskyttelsesbetingelserne, beskyttelsens omfang, indhold og varighed  (se
   bilag I).

   II. Hvad vil Fællesskabet opnå med sit initiativ?

   6.  Formålet med Kommissionens forordningsforslag er først og fremmest at
   indføre mønsterbeskyttelse på EF-plan, dvs. en beskyttelse som er  gyldig
   i  alle  12 medlemsstater. En designer kan således  opnå  en  EF-dækkende
   rettighed  ved at indgive én enkelt mønsteransøgning. Herved  undgår  man
   konflikter  i form af, at der eksisterer en eneret i en medlemsstat,  men
   eventuelt    ikke    i   andre.   Med    EF-forordningen    skabes    der
   hjemmemarkedsvilkår  for  designprodukter.  Nationale  mønsterrettigheder
   afskaffes  ikke,  men  vil komme til at eksistere side om  side  med  EF-
   mønstret.  Men designere (mønsterfrembringere) samt dem, til  hvem  deres
   rettigheder er overgået, vil formodentlige i de fleste tilfælde vælge  et
   EF-mønster, som derfor gradvist vil fortrænge nationale rettigheder.

   III.    Hvad er de karakteristiske elementer i et EF-mønster?

   7.  De vigtigste karakteristika ved EF-mønstret er følgende:

   7.1.    Det registrerede EF-mønster
   Formålet  med mønsterbeskyttelsen er at give rettighedshaveren en  eneret
   til  sit mønster, herunder ret til at anvende mønstret på et hvilket  som
   helst   produkt.   Retten   indtræder   efter   en   simpel   og   billig
   registreringsprocdure  ved Fællesskabets Mønsterkontor,  og  beskyttelsen
   varer  i 5 år. Beskyttelsen kan forlænges for perioder af 5 år ad  gangen
   op til 25 år.

   7.2.    Det ikke-registrerede EF-mønster
   Nogle  industrisektorer producerer ofte et betydeligt antal  mønstre  med
   kort  levetid, og sådanne sektorer finder  måske  registreringsproceduren
   uhensigtmæssig,  uanset hvor billig og ukompliceret den end  måtte  være.
   De har ej heller behov for en lang beskyttelsesperiode. For at imødekomme
   disse  sektorers  (navnlig  tekstil- og modeindustrien)  ønsker,  at  der
   derfor  blev  indført mulighed for en  ikke-registreret  mønsterret,  der
   varer   maksimalt  tre  år.  Et  ikke-registreret  EF-mønster   indtræder
   automatisk, når mønstret er blevet gjort offentligt tilgængeligt.

   Mens  det registrerede EF-mønster giver rettighedshaveren en reel  eneret
   med  hensyn til brugen af mønstret, giver det  ikke-registrerede  mønster
   kun  rettighedshaveren  en  beskyttelse  mod  uautoriseret   reproduktion
   (forsætlig kopiering) af hans mønster.

   Det er ikke nødvendigt, at man straks fra starten af vælger mellem de  to
   former  for  beskyttelse. Et ikke-registreret mønster kan  inden  for  de
   første tolv måneder ændres til et registreret mønster.

   IV. Mønsterbegrebet

   8.  Mønstre  kan beskyttes, hvad enten de er af "æstetisk"  eller  "funk-
   tionel" karakter.

   Af  samme grund er også karakteren af det produkt, hvorpå  mønstret  skal
   anvendes,  uden  betydning.  Men  edb-programmer  og  halvlederprodukters
   topografi  anses ikke som "produkter" med henblik på  mønsterbeskyttelse.
   Dette   skyldes,  at  disse  produkter  er  blevet  tillagt   henholdsvis
   ophavsretlig    beskyttelse    og   specifik    mønsterbeskyttelse    ved
   rådsdirektiver,  der fornyligt er blevet vedtaget, og den herved  opnåede
   balance  skal ikke forrykkes ved at kumulere sådan beskyttelse med  andre
   former for beskyttelse.

   V.  Det registrerede EF-mønster. En brugervenlig beskyttelsesordning

   9.1 Det  registrerede EF-mønster indtræder, når mønstret registreres  ved
   EF-Mønsterkontoret.   Efter   ønske   fra  de   fremtidige   brugere   af
   beskyttelsesordningen  er registreringen ikke afhængig af, at  man  forud
   for  registreringen undersøger, hvorvidt beskyttelseskravene er  opfyldt.
   Erfaringerne  fra nationale registreringsordninger synes at vise,  at  en
   sådan  undersøgelse i bedste fald er af beskeden værdi og i  værste  fald
   formålsløs  og som regel kun giver en falsk og dermed farlig  følelse  af
   retssikkerhed.

   9.2 Men det er dog også vigtigt, at man med en rimelig grad af  sikkerhed
   kan  fastslå  gyldigheden af  registrerede  mønstre.  Registreringen  vil
   derfor  blive  overvåget  af  et  rådgivende  udvalg,  der  nedsættes  af
   Kommissionen.  Hvis registreringen ikke opfylder beskyttelseskravene  (se
   punkt 11.2  nedenfor), kan Kommissionen indlede  en  ugyldighedsprocedure
   ved Mønsterkontoret eller domstolene.

   VI. Mønsterbeskyttelse og konkurrence

   10.1    Ligesom   alle  andre  intellektuelle   ejendomsrettigheder   får
   rettighedshaveren ved det registrerede mønster en eneret - nemlig  retten
   til at bruge mønstret og til at forhindre andre i at gøre det,  medmindre
   der foreligger særlig tilladelse.

   Det  er således vigtigt at lovgive på en sådan måde, at  konkurrencen  på
   markedet   for  generiske  produkter  ikke   undermineres.   Forordningen
   indeholder   en  række  bestemmelser,  der  har  til  formål   at   sikre
   konkurrencen.

   10.2    For  det  første er det hensigten,  at  beskyttelseskravene  skal
   udgøre  en  høj  tærskel,  som et mønster skal nå  op  på  for  at  kunne
   beskyttes.  Navnlig  skal  et  mønster for at  kunne  beskyttes  være  af
   individuel  karakter  i den forstand, at det mærkbart adskiller  sig  fra
   andre  mønstre  på markedet, hvorimod banale mønstre anses  for  at  være
   offentlighedens fælleseje.

   10.3    For  det andet omfatter definitionen på et mønster ikke  mønster-
   elementer,  som ikke er arbitrære, men nødvendige for at opnå en  bestemt
   teknisk  funktion. Men hvis mønsterfrembringeren har et valg  med  hensyn
   til,  hvordan  den  samme  tekniske  funktion  kan  opnås,  kan  mønstret
   beskyttes.

   10.4    For det tredje falder sammenkoblinger uden for definitionen på et
   mønster. Dette betyder, at mønsterelementer, der nødvendigvis skal repro-
   duceres  i deres nøjagtige udformning og dimension, for at  produkter  af
   forskellig  udformning kan sammenkobles med hinanden, skal nægtes  enhver
   form  for  mønsterbeskyttelse. Sådanne sammenkoblinger skal  derfor  også
   lades  ude  af  betragtning, når man skal  tage  stilling  til,  hvorvidt
   mønstret har tilstrækkeligt individuel karatker.

   Fra  denne  regel  er der gjort en undtagelse  af  begrænset  rækkevidde,
   nemlig for så vidt angår såkaldte modulopbyggede produkter, hvor mønstret
   specielt  er  udformet  således, at et  ubegrænset  antal  produkter  kan
   sammenkobles  med hinanden. Modulopbyggede møbler og visse typer  legetøj
   er eksempler, hvor denne undtagelse kan bringes i anvendelse.

   At  sammenkoblinger  er  undtaget fra definitionen  på  et  mønster,  jf.
   forordningen,  er  af  stor  betydning og er  en  konkret  udmøntning  af
   Kommissionens  ønske  om at sikre  produkters  indbyrdes  kompatibilitet.
   Denne  bestemmelse  vil  afskære  muligheden  for  at  monopolicere  hele
   markedet, hvilket ville kunne have fundet sted, dersom der ikke gjaldt en
   sådan bestemmelse.

   Følgelig kan reservedele til en række langvarige forbrugsgoder produceres
   af  andre  end den oprindelige producent, forudsat  at  forbrugeren  ikke
   tillægger  produktets udseende nogen betydning, f.eks. hvis  reservedelen
   ikke kan ses. F.eks. kan udstødningsrør under en bil fremstilles, uden at
   der tages hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder.

   VII.    Reparationsklausul

   10.5    Men  i visse tilfælde er udseendet af en reservedel,  der  bruges
   til  reparation,  af betydning for forbrugeren. I  disse  tilfælde  ville
   forbrugerens   valg  med  hensyn  til  konkurrerende   reservedele   være
   udelukket, hvis der kunne opnås mønsterret til den nødvendige reservedel.
   Men   da   beskyttelsestærsklen  er  høj,  ville  mønsterret   kun   rent
   undtagelsesvis kunne komme på tale i dette tilfælde, selv om et sammensat
   produkts  udseende  naturligvis kan beskyttes. Men  visse  tilstrækkeligt
   distinktive  reservedele,  som  tidligere kunne gøres  til  genstand  for
   mønsterret  i overensstemmelse med visse nationale love, kunne  eventuelt
   også  fremover  beskyttes  som EF-mønstre.  Forbrugerne  og  selvstændige
   producenter  af reservedele har derfor anført, at det var nødvendigt  med
   en  bestemmelse, hvorefter fremstilling og køb af sådanne reservedele  er
   lovlige som en undtagelse fra eneretten.

   10.6    Kommissionen  drøftede sagen indgående og nåede derefter til  den
   beslutning,  at der skulle gælde en "reparationsklausul" og en  sådan  er
   blevet indføjet i forordningen. Klausulen giver tredjemand ret til -  tre
   år efter et sammensat produkts markedsføring - at reproducere designet på
   en  del  af det sammensatte produkt, hvis den pågældende dels  design  er
   dikteret  af  det sammensatte produkts udseende. Undtagelsen  kaldes  for
   "reparationsklausulen",   fordi  den  kun  omfatter  reparation   af   et
   sammensat  produkt,  således  at  man  kan  opretholde  dets  oprindelige
   udseende. Rettigheden indtræder tre år efter den første markedsføring  af
   det  produkt,  hvorpå det beskyttede mønster  anvendes.  Dette  indebærer
   således, at producenten kan opnå beskyttelse af mønstret på en reservedel
   som sådan, forudsat at beskyttelseskravene er opfyldt, og at han kan nyde
   eneret  i  en  kort periode efter at det sammensatte  produkt  er  blevet
   lanceret  på  markedet.  For den  selvstændige  producent  af  reservedel
   indebærer det, at han på et senere tidspunkt kan konkurrere på en del  af
   markedet.  For  forbrugerne  betyder klausulen, at de  kan  vælge  mellem
   konkurrerende reservedele for en lang periode af et produkts levetid.

   10.7    Retten  til at reproducere skal dog udøves på en sådan  måde,  at
   forbrugeren  ikke  vildledes med hensyn til  det  konkurrerende  produkts
   oprindelse.

   VIII.   Harmonisering af de nationale mønsterbeskyttelseslove

   11.1    EF-mønstret  vil give designere og producenter  en  EF-omfattende
   beskyttelsesordning.  Men ordningen kan dog ikke fra den ene dag til  den
   anden   fortrænge  nationale  mønsterbeskyttelsesordninger,  som   derfor
   fortsat vil bestå.

   11.2    Nationale  mønsterbeskyttelseslove  divergerer  i  høj  grad  fra
   hinanden  i  henseende  til  beskyttelseskrav,  beskyttelsens  omfang  og
   indhold samt varighed.

   11.3    For  at  skabe  hjemmemarkedsvilkår  i  tilfælde,  hvor  national
   beskyttelse  benyttes,  og  for  at sikre,  at  national  beskyttelse  er
   forenelig   med   EF-mønstret,   har  Kommissionen   også   vedtaget   et
   direktivforslag  med  henblik på indbyrdes tilnærmelse  af  de  nationale
   mønsterbeskyttelseslove.

                                     * * *

Side Bar