Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT PT EL

                              B E S K A T N I N G

   1.   Direkte beskatning

     Personer

   - Kommissionens henstilling om beskatning af visse indkomster oppebåret i
     en anden medlemsstat end bopælsstaten
     Afskaffelse  af  diskrimination, der rammer de personer hårdt,  som  er
     bosiddende  i en anden stat end den, hvori de udøver  deres  virksomhed
     (Meddelelse P(93)63). I 1994 skal det kontrolleres, hvilke  foranstalt-
     ninger medlemsstaterne har truffet for at efterkomme henstillingen. Der
     skal fremlægges en rapport i begyndelsen af 1995.

     Virksomhederne

   - Direktivforslag  om  en  fælles ordning for  beskatning  af  renter  og
     royalties, der betales mellem moder- og datterselskaber fra forskellige
     medlemsstater

     Der  er tale om afskaffelse af kildeskat på sådanne  betalinger  mellem
     moderselskaber og datterselskaber. Forslaget vil resultere i en mærkbar
     reduktion  af  selskabernes  finansielle byrde  i  betragtning  af  den
     pengestrøm,  der  er tale om, idet selskaberne  garanteres,  at  enhver
     dobbeltbeskatning af disse betalinger afskaffes.

     Arbejdet  i ECOFIN-Rådet i december 1993 førte til en aftale om  næsten
     alle de tekniske spørgsmål.

     Tilbage  er endnu tre problemer, der skal løses: for det første  at  få
     fastlagt  direktivets anvendelsesområde, dvs. de virksomheder,  der  er
     omfattet  heraf. Dernæst har Grækenland og Portugal anmodet om  en  ret
     lang  overgangsperiode for at tage hensyn til det forhold, at disse  to
     lande er nettoimportører af kapital og teknologi.

     Endelig  anmoder de fleste medlemsstater om, at direktivet ikke  finder
     anvendelse på betalinger til virksomheder, der i deres  etableringsstat
     nyder  godt  af  en favorabel  skattemæssig  behandling,  dvs.  navnlig
     virksomheder der er etableret i International Financial Services Centre
     i Dublin.

     I  overensstemmelse  med  konklusionerne  fra  ECOFIN-Rådets  møde  den
     13.12.1993 vil forslaget blive forelagt Rådet med henblik på vedtagelse
     i marts 1994.

   - Direktivforslag om regler for virksomhedernes medregning af underskud i
     faste driftssteder og datterselskaber i andre medlemsstater

     Formålet med dette forslag er at eliminere en af de forhindringer,  der
     kan vanskeliggøre virksomheders aktiviteter i et fælles marked, der har
     samme karakteristika som et nationalt marked. Forslaget tager sigte  på
     at  forpligte medlemsstaterne til at indføre bestemmelser, der  sikrer,
     at  deres virksomheder i deres overskud kan fradrage underskud i  deres
     faste  driftssteder og i datterselskaber, der er beliggende i en  anden
     medlemsstat.

     Denne foranstaltning vil have gunstige virkninger ikke alene for  store
     koncerner,  men i særdeleshed også for de små og  mellemstore  virksom-
     heder,  som  i  dag  ofte støder på  skattemæssige  hindringer,  der  i
     alvorlig grad vanskeliggør deres grænseoverskridende aktiviteter.

     Forslaget  finder  anvendelse på tab i faste  driftssteder  og  datter-
     selskaber.  Under  forhandlingerne  i Rådet i 1992  udtalte  de  fleste
     delegationer sig dog til fordel for en begrænsning af tabet i de  faste
     driftssteder.

     Arbejdet i Rådets arbejdsgruppe blev afbrudt efter 1992. Dette  arbejde
     skal  genoptages  under  Grækenlands formandskab, således  at  man  kan
     foreslå en kompromistekst til ministrene ved udgangen af første  halvår
     af  1994 i overensstemmelse med den tidsplan, som Christiane  Scrivener
     har foreslået.

   - Rådets  direktivforslag om ændring af direktiv 90/435/EØF  af  23. juli
     1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber  fra
     forskellige medlemsstater (Meddelelse IP(93)637)

     Som  opfølgning til Ruding-udvalgets konklusioner vedrørende  retnings-
     linjerne  for virksomheders beskatning inden for det indre  marked  har
     Kommissionen  i  sin meddelelse af 26. juni 1992 til Rådet  og  Europa-
     Parlamentet    oplyst,   at   den   finder,   at   en   udvidelse    af
     anvendelsesområdet     for    moder-datterselskabsdirektivet    -     i
     overensstemmelse   med  de  retningslinjer,  som  Ruding-udvalget   har
     angivet  i  sin  rapport1)  - er  yderst  ønskelig  for  yderligere  at
     reducere  den  dobbeltbeskatning,  som  virksomhedernes  internationale
     aktiviteter rammes af.

     Det  synes nemlig ikke berettiget, at man fra direktivets  anvendelses-
     område  udelukker visse former for selskaber, som  nogle  medlemsstater
     ikke har medtaget i den til direktivet vedlagte liste, men som opfylder
     alle  de øvrige betingelser. F.eks. har ikke alle medlemsstaterne  med-
     taget kooperative selskaber eller offentlige sparekasser.

   
   1)   Ruding-udvalgets rapport om virksomhedsbeskatning fra marts 1992.

     Europa-Parlamentet   og  Det  Økonomiske  og  Sociale  Udvalg  er   for
     øjeblikket ved at behandle dette forslag og vil afgive deres  udtalelse
     i begyndelsen af 1994.

   - Rådets  direktivforslag om ændring af direktiv 90/434/EØF  af  23. juli
     1990  om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,  tilførsel
     af  aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber  i  forskellige
     medlemsstater (Meddelelse IP(93)637)

     Ruding-udvalget    har    også   anbefalet,    at    dette    direktivs
     anvendelsesområde  udvides  til at omfatte alle  virksomheder,  der  er
     underlagt  selskabsbeskatning,  uanset  deres  juridiske  form.   Dette
     forslag  svarer  stort  set til  forslaget  om  anvendelsesområdet  for
     direktivet om moder/datterselskaber.

     Europa-Parlamentet  og Det Økonomiske og Sociale Udvalg er således  for
     øjeblikket ved at behandle dette forslag og vil afgive deres  udtalelse
     i begyndelsen af 1994.

   - Direktivforslag   om  en  fælles  ordning  for  kildeskat   af   renter
     (beskatning af opsparing)

     Dette  forslag  tager sigte på at garantere  en  minimumsbeskatning  af
     afkast af opsparing til fordel for alle EF-borgere.

     Det  arbejde, der blev genoptaget i 1993, resulterede i et  mandat  til
     Kommissionen under ECOFIN-Rådets møde den 13.12.1993 med henblik på  at
     undersøge  muligheden  for tredjelandes deltagelse  i  en  fællesskabs-
     løsning. Kommissionen forventes at fremkomme med en foreløbig rapport i
     marts 1994 og med en endelig rapport i juni 1994.

     I  mellemtiden vil man videreføre arbejdet med en række spørgsmål,  der
     allerede  er nævnt (f.eks. systemet med agentbetaling,  tilbageholdelse
     af afkast på forskellige former for obligationer osv.).

   2.   Indirekte beskatning

     Moms

   - Kommissionens  forslag  til  en række forenklinger inden  for  den  nye
     momsordning uden grænser

     Foranstaltninger  til  forenkling af momsovergangsordningen  vil  blive
     foreslået i to etaper. Den første etape udmøntes i fremlæggelsen af  et
     første forslag i løbet af første kvartal 1994.

     Dette  omfatter  bestemmelser navnlig med henblik på at  indføre  visse
     forenklende   foranstaltninger   (tilbagevendende   transaktioner,   en
     national  del  af en transport inden for EU) med henblik  på  at  lette
     administrationen af momsovergangsordningen.

     Under den anden fase skal Kommissionen vedtage et direktivforslag nr. 2
     ved  udgangen  af  første halvår af 1994. Dette  forslag  skal  primært
     vedrøre fiskal repræsentation og arbejdet vedrørende materielt løsøre.

     Den  første række forenklinger fandt som bekendt allerede sted  i  1992
     (Meddelelse IP(92)878).

   - Forslag til den endelige momsordning:

     Christiane  Scrivener vil foreslå Kommissionen  nærmere  retningslinjer
     for den fremtidige endelige momsordning i løbet af det andet halvår  af
     1994.

   - Endvidere  tillægger Christiane Scrivener det stor betydning, at  Rådet
     vedtager en række direktivforslag:

     -  personbefordring
     -  ordningen vedrørende guld.

     Ud over den omstændighed, at disse forslag bidrager til harmoniseringen
     af  den fælles momsordning, er de desuden nødvendige, for at det  indre
     marked kan fungere.

     Det er også nødvendigt, at man i år vedtager forslaget til 18. direktiv
     (afskaffelse  af visse medlemsstaters momsfritagelse), der tager  sigte
     på at supplere den fælles momsordning.

   - Den særlige ordning for små og mellemstore virksomheder tager sigte  på
     at  forenkle  disse virksomheders momsforpligtelser. Der er  for  nylig
     blevet igangsat en undersøgelse vedrørende dette spørgsmål, og  konklu-
     sioner heraf ventes i slutningen af marts 1994 og vil kunne foranledige
     Kommissionen  til  at  revidere  sit  direktivforslag,  der  er  blevet
     forelagt  Rådet (22. direktiv). Endvidere har Christiane Scrivener  til
     hensigt   at  lancere  nye  initiativer  såsom:  små   og   mellemstore
     virksomheder,  der ikke har status som kapitalselskaber,  får  mulighed
     for at vælge, om de vil selskabsbeskattes; lettelse af beskatningen ved
     grænseoverskridende   overdragelse   af   virksomheder;   lettelse   af
     beskatningen af risikovillig kapital.

                                    * * * *

                           P U N K T A F G I F T E R

   - Biobrændstof (direktivforslag KOM(92)36 endelig udg. af 28.2.1992)
     Meddelelse P(92)38.

     Formålet med forslaget er på EU-plan at indføre en reduktion af  punkt-
     afgiftssatsen på biobrændsel. Dette forslag opfylder flere formål inden
     for områderne energi, landbrugspolitik og miljø.

     For  øjeblikket er den skattemæssige behandling af biobrændstof  under-
     kastet reglerne i artikel 8, stk. 2, litra d), i direktiv 92/81/EØF.  I
     henhold  til  bestemmelserne i denne artikel kan  medlemsstaterne  ikke
     indrømme  afgiftsfritagelse fra eller nedsættelse af de  punktafgifter,
     der   hviler   på   biobrændstof,  medmindre  det  sker   som   led   i
     pilotprojekter,  der  tager sigte på teknologisk  udvikling  af  mindre
     forurenende produkter.

     Der  bør hurtigst muligt vedtages forslag med henblik på at  give  med-
     lemsstaterne  et retsgrundlag, der skal give et generelt  skattemæssigt
     incitament  til fordel for biobrændstof, og hvor det ikke er  begrænset
     til  pilotprojekter  alene.  Europa-Parlamentet skal  tage  stilling  i
     februar 1994.

   - Forenkling af den nye punktafgiftsordning

     Christiane  Scrivener vil i løbet af første kvartal 1994  fremlægge  et
     forslag.  Formålet med dette forslag er at indføre forenklinger  i  den
     generelle  ordning for omsætning af og kontrol med  punktafgiftsbelagte
     produkter  såvel  som  forenklinger  i  strukturen  for   mineralolier.
     Forenklingerne skal primært gå ud på følgende:

   - afhængigt af det benyttede transportmiddel, fritagelse for garanti  ved
     omsætning inden for Fællesskabet til fordel for godkendte indehavere af
     mineralolielagre

   - fremsendelse via telefax af det eksemplar af ledsagedokument, der  skal
     tilbagesendes

   - skattemæssig  behandling  af brændstof, der befinder sig  i  lastbilers
     reservetanke og ikke i de normale tanke

   - indsnævring af anvendelsesområdet for punktafgifter på mineralolier for
     ikke  at  anvende punktafgiftsordningen på produkter,  der  aldrig  vil
     blive benyttet som brændsel eller brændstof

   - obligatorisk  afgiftsfritagelse  for mineralolier,  der  indsprøjtes  i
     højovne med henblik på kemikalienedsættelse, osv.

   - Rådets direktivforslag om afgiftsmærkning af gasolie

     Der  skal vedtages EU-regler om farvning og mærkning  af  mineralolier,
     der pålægges en reduceret punktafgiftssats.

     Efter  afskaffelsen  af grænsekontrollen den 1.1.1993 er  der  en  øget
     risiko  for, at mærket gasolie transporteres fra én medlemsstat til  en
     anden  i  svigagtigt øjemed. Det foreslås  derfor,  at  medlemsstaterne
     vedtager en fælles mærkningsnorm for alle typer gasolier, der er blevet
     bragt  i omsætning med henblik på forbrug inden for Fællesskabet  efter
     at være blevet beskattet med en anden punktafgiftssats end den  normale
     sats, der gælder for diesel.

     Kommissionen vedtog denne tekst den 16. december 1993. Rådet bør træffe
     en beslutning så hurtigt som muligt.

                                    * * * *

                          A N D R E  A F G I F T E R

   - Energi/CO2-afgiften

     Afgiftsforslaget  er  en  del af  Fællesskabets  globale  strategi  med
     henblik på at begrænse CO2-udslippet.

     Det  Økonomiske og Sociale Udvalg har udtalt sig til fordel  for  denne
     afgift,  mens Europa-Parlamentet endnu ikke har afgivet sin  udtalelse,
     selv om Miljøudvalget i sin rapport også synes at gå ind for forslaget.

     På  ECOFIN-Rådets  møde den 13.12.1993 blev det besluttet, at  ad  hoc-
     gruppen skulle videreføre sit arbejde på grundlag af direktivforslaget,
     Det  Europæiske  Råds konklusioner og på grundlag  af  medlemsstaternes
     udtalelser.

   - Årsafgifter på bilkørsel

     Formålet  med  dette  direktiv, som Kommissionen  har  til  hensigt  at
     fremsætte,  er at tage hensyn til miljømæssige kriterier for derved  at
     fastlægge et beskatningsgrundlag for biler og harmonisere strukturen.

     Der er for øjeblikket ved at blive foretaget undersøgelser, som  skulle
     give  mulighed  for  at finde fællesnævnere, der  kan  integrere  disse
     økologiske kriterier.

                                    * * * *

                                    T O L D

   1.   Kopiering - bekæmpelse af misbrug

   - Rådets  forslag  til forordning om foranstaltninger med henblik  på  at
     forbyde  overgang  til  fri  omsætning,  udførsel  og  forsendelser  af
     varemærkeforfalskede og piratkopierede varer (Meddelelse P(93)31)

        Formålet med dette forslag er primært - på baggrund af de indhøstede
        erfaringer  -  at  udvide anvendelsesområdet  for  forordning  (EØF)
        nr. 3842/86 til også at omfatte andre intellektuelle ejendomsrettig-
        heder  ved at indføre en beskyttelse ved de ydre grænser  af  varer,
        der  er  beskyttet ved ophavsret eller ved  en  beslægtet  rettighed
        eller  ved  mønsterret.  Forslaget øger  også  mulighederne  for  at
        tilbageholde varerne ved toldstederne.

        Europa-Parlamentet, der høres rent fakultativt, skulle kunne  afgive
        sin udtalelse på samlingen den 7.-11. februar 1994.

        Medlemsstaterne  finder, at de store retningslinjer i  udkastet  bør
        kunne acccepteres, og at forordningen skulle kunne vedtages af Rådet
        (det  indre marked) den 10. marts 1994. Christiane  Scrivener  frem-
        hævede,  at  vedtagelsen ville være meget hurtig, da  forslaget  var
        blevet forelagt Rådet i juli 1993.

   - Udviklingsprogram  til bekæmpelse af bedrageri på  tekstilområdet  TAFI
     (Meddelelse IP(94)1)

   2.   Genindførsel: passiv forædling af tekstiler

     Kommissionen forelagde den 13. juli 1993 Rådet et forordningsforslag om
     ændring  af  Rådets  forordning (EØF) nr. 636/82 om  indførelse  af  en
     procedure  for  økonomisk passiv forædling for  visse  tekstilvarer  og
     beklædningsgenstande, der genindføres til Fællesskabet efter  bearbejd-
     ning i visse tredjelande (Meddelelse P(93)32).

     Der   er  tale  om  de  betingelser,  hvorunder  disse  produkter   kan
     genindføres til Fællesskabet efter at være blevet forarbejdet på fabrik
     i  et  tredjeland. Ordningen vedrørende passiv  forædling  opfylder  et
     behov hos tekstilindustrien, navnlig beklædningssektoren, som  anvender
     betydelig  arbejdskraft. For at opretholde konkurrenceevnen  inden  for
     denne  sektor  giver passiv forædling denne industri  mulighed  for  at
     overføre  en  del  af deres produktion til  tredjelande  med  billigere
     arbejdskraft  uden  at  miste kontrollen  med  produktionen,  idet  der
     arbejdes  med EU-materialer samtidig med at man beholder  en  betydelig
     del af produktionen inden for Fællesskabet.

     I dette forslag har man klart etableret forbindelsen mellem indførsel i
     henhold  til ordningen med passiv forædling og produktionen  i  Fælles-
     skabet til fordel for de begunstigede. Produktionen i Fællesskabet skal
     i princippet tegne sig for 50% af virksomhedernes samlede omsætning.

   3.   Styrkelse af toldsamarbejdet og af den gensidige bistand:
        styrkelse  af edb-systemet S.I.D., MATTHAEUS-programmet,  udveksling
        og  uddannelse af toldpersonale, samarbejde med De Forenede  Staters
        toldmyndigheder.

   4.   Nyt forslag vedrørende harmonisering af sanktionerne på  toldområdet
        som  led i den toldkodeks, som Kommissionen skal vedtage i løbet  af
        1994.

                                    * * * *

                        F O R B R U G E R P O L I T I K

   1.   Direktivforslag

   - Der  er opnået politisk enighed om direktivforslaget om  timeshare  med
     henblik  på  Rådets vedtagelse af en fælles holdning  den  19. november
     1993. Når først denne fælles holdning er vedtaget, vil forslaget  blive
     gjort til genstand for en fælles beslutningsprocedure med Parlamentet.

   - Den  19. november 1993 havde Rådet ikke givet politiske  retningslinjer
     vedrørende  direktivforslaget om fjernsalg. Debatten blev  dog  konkre-
     tiseret,  og man kan forvente et kompromis i begyndelsen af det  græske
     formandskab.  Vedtagelsen  af en fælles holdning skulle  være  mulig  i
     løbet af det første halvår.

        Direktivudkastet vedrørende sammenlignende reklame (på  foranledning
        af  en udtalelse af Det Europæiske Parlament i november  1992),  der
        bygger  på retningslinjerne fra rådsmødet i Edinburgh, skulle  kunne
        vedtages i løbet af 1994.

   2.   Konsultation og koordination

     Januar-juni 1994: Udarbejdelse sammen med bankerne og forbrugerne af et
     fælles charter for grænseoverskridende betalinger.

     Juni  1994:  Møde  i det første  europæiske  forbrugerforum  vedrørende
     forbrugernes  domstolsadgang, garantier og eftersalgsservice. I  de  to
     grønboger, der er offentliggjort vedrørende disse emner (IP(93)1104  og
     897)  er  der  tidsfrister  for  eventuelle  kommentarer  fastsat   til
     henholdsvis den 31.5.1994 og 30.4.1994.

   3.   Information

   - i  marts 1994 offentliggøres en forbrugervejledning vedrørende  enheds-
     markedet

   - udvikling af grænseoverskridende informationscentre

   - EF-system for information om ulykker i hjemmet og i fritiden (EHLASS)

        Kommissionen  vil i perioden 1994-1998 udarbejde et nyt forslag  til
        beslutning. Beslutningen bør være vedtaget af Kommissionen i  første
        kvartal   1994   for   derefter  at  blive   forelagt   for   Rådet.
        Retsgrundlaget  for forslaget vil være artikel 139A i  traktaten  om
        Den    Europæiske    Union,    hvilket    indebærer    en     fælles
        beslutningsprocedure med Parlamentet.

                                     * * *

Side Bar