Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar: Nationale energi- og klimaplaner – kort fortalt

Bruxelles, den 18. juni 2019

Hvad er nationale energi- og klimaplaner?

De nationale energi- og klimaplaner er de første integrerede værktøjer til midtvejsplanlægning, som medlemsstaterne skal udarbejde med henblik på gennemførelse af energiunionens målsætninger og navnlig EU's aftalte energi- og klimamål for 2030. Planerne beskriver, hvordan medlemsstaterne planlægger at bidrage til at nå de fælles målsætninger for energiunionen.

De nationale energi- og klimaplaner skal følge en bindende struktur, der er fastsat i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, for at sikre sammenlignelighed og politisk ensartethed og fremme en bredere europæisk debat om energi- og klimaprioriteter. De nationale energi- og klimaplaner afspejler derfor logikken i energiunionens fem dimensioner: energieffektivitet først, et fuldt integreret indre energimarked, dekarbonisering af økonomien, energisikkerhed, solidaritet og tillid samt forskning, innovation og konkurrenceevne. For hver dimension skal medlemsstaterne inkludere mål, målsætninger og/eller bidrag såvel som politikker og foranstaltninger til opnåelse af de nationale mål. De nationale energi- og klimaplaner skal være baseret på en grundig analyse, hvor der ses på de forventede virkninger af de foreslåede politikker og foranstaltninger. Planerne skal også drøftes med både nationale interessenter og de omkringliggende medlemsstater. Planerne er et vigtigt værktøj, der skal muliggøre omstillingen til ren energi og give investeringssikkerhed til Europas erhvervsliv.

Alle medlemsstater skulle inden den 31. december 2018 forelægge udkast til deres national energi- og klimaplaner. Fristen for forelæggelse af de endelige planer er fastsat til den 31. december 2019. De henstillinger og den meddelelse fra Kommissionen, der er offentliggjort i dag, er del af en udvekslingsproces med medlemsstaterne, som skal sikre, at de endelige udgaver af de nationale energi- og klimaplaner er tilstrækkeligt detaljerede, solide og ambitiøse.

Hvad har Kommissionen vedtaget i dag? Hvad er Kommissionens primære budskab til medlemsstaterne?

Kommissionens meddelelse og henstillinger giver en vurdering af de første udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner nogensinde og har til formål at bistå medlemsstaterne i færdiggørelsen af disse planer inden udgangen af 2019. Målet er at fastsætte de rette planlægningsværktøjer, støtte medlemsstaterne og gøre det muligt for Unionen som helhed at nå sine målsætninger for samtlige af energiunionens fem dimensioner og navnlig 2030-målene for energi og klima.

I meddelelsen og henstillingerne opfordres medlemsstaterne til at forbedre deres udkast på flere måder.

  • Hvad angår energieffektivitet og bidrag fra vedvarende energikilder opfordres visse medlemsstater til at øge indsatsen og bedre udnytte deres nationale potentiale, mens andre skal bekræfte deres allerede ambitiøse målsætninger.
  • Medlemsstaterne bedes også om at fastsætte målbare, opnåelige, realistiske og tidsrelaterede målsætninger inden for alle fem dimensioner.
  • De fleste medlemsstater opfordres ligeledes til yderligere at underbygge opfyldelsen af deres nationale mål og bidrag med mere konkrete supplerende politikker og foranstaltninger gældende for alle dimensioner.

Øvelsen er den første af sin art, og medlemsstaterne har på konstruktiv vis arbejdet sammen med Kommissionen i løbet af de seneste måneder. Kommissionen vil fortsat arbejde sammen med medlemsstaterne om at forbedre de endelige nationale energi- og klimaplaner under behørig hensyntagen til henstillingerne. Kommissionen vil desuden fortsætte med at fremme en inklusiv debat om de nationale energi- og klimaplaner, støtte det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne og yde teknisk bistand, når der anmodes herom.

Er der risiko for, at vi ikke når 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet?

Som de ser ud nu, er udkastene til nationale energi- og klimaplaner mangelfulde både for så vidt angår vedvarende energi og energieffektivitetsbidrag. Med hensyn til vedvarende energi er hullet måske så stort som 1,6 procentpoint. Med hensyn til energieffektivitet er hullet på hele 6,2 procentpoint, hvis det primære energiforbrug tages i betragtning, eller 6 procentpoint, hvis det endelige energiforbrug tages i betragtning.

Den gode nyhed er, at medlemsstaterne nu har seks måneder til at hæve deres nationale ambitionsniveau. Det er vores fælles mål at sikre, at summen af de nationale bidrag som fremlagt i de endelige nationale energi- og klimaplaner som minimum svarer til niveauet for de aftalte EU-mål (32 % for vedvarende energi og 32,5 % for energieffektivitet).

Hvordan påvirker disse planer EU's bidrag under Parisaftalen?

Under Parisaftalen har EU og medlemsstaterne forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % inden 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Baseret på de planlagte foranstaltninger eller de erklærede nationale ambitioner for reduktion af drivhusgasemissioner, der er inkluderet i de nationale energi- og klimaplaner (samt konservative antagelser for de lande, hvor disse oplysninger ikke foreligger), anslås EU's overordnede reduktion af drivhusgasemissioner at stemme overens med 2030-målet på 40 % færre drivhusgasemissioner sammenlignet med niveauet i 1990.

Med en fuldstændig gennemførelse af de vedtagne 2030-mål for klima, energi og ren mobilitet kan vi forvente at nedbringe drivhusgasemissionerne med omkring 45 % i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Men Kommissionens vurdering viser også, at ambitionsniveauet i udkastene til nationale energi- og klimaplaner ikke er højt nok.

Hvordan ser det ud med medlemsstaternes fremskridt hen mod at nå de nationale drivhusgasemissionsmål for emissioner, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem?

Medlemsstaterne planlægger yderligere politikker for at nå deres bindende nationale mål for drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS). Samlet set vil disse allerede reducere emissionerne med 28 % inden 2030 sammenlignet med 2005. Dette er et betydeligt fremskridt i forhold til tidligere prognoser, men det efterlader stadig et hul på EU-plan på 2 procentpoint op til målet på 30 %, der er aftalt som minimumsbidrag for sektorer uden for emissionshandelssystemet.

Medlemsstaternes mål varierer fra 0 til 40 % reduktioner. Medlemsstaterne er i høj grad fleksible med hensyn til, hvordan de når målene. Nationale foranstaltninger fokuserer navnlig på bygge- og transportsektoren. Nogle medlemsstater har til hensigt at bruge overførsler mellem medlemsstaterne eller en vis mængde yderligere emissionsoptag i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

Hvordan påvirker planerne EU's langsigtede strategi for klimaneutralitet i 2050?

Kommissionen har foreslået, at EU bliver klimaneutral inden 2050. Europa-Parlamentet har allerede givet sin støtte til ambitionen, mens Rådet stadig drøfter spørgsmålet.

I henhold til forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne også udvikle deres nationale langsigtede strategier inden januar 2020. Både de nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede strategier skal udvikles på komplementær vis, så de afspejler sammenhængen i 2030-målene og de langsigtede målsætninger. I mellemtiden indeholder mere end halvdelen af udkastene til nationale energi- og klimaplaner allerede målsætninger eller ambitioner for 2050, om end i varierende detaljeringsgrad.

Hvordan vil dette påvirke de europæiske borgere og forbrugere?

Denne vurdering er et afgørende skridt hen mod færdiggørelsen af solide, robuste, komplette og pålidelige endelige nationale energi- og klimaplaner. Planerne er afgørende for at nå de ambitiøse 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner og for mere vedvarende energi og energieffektivitet. Ved at koordinere politikker og foranstaltninger, der er rettet mod investerings- og innovationsbehov, vil de nationale energi- og klimaplaner øge investeringssikkerheden og fremme strukturreformer og samtidig anspore til vækst og beskæftigelse i Europa. De nationale energi- og klimaplaner spiller ligeledes en afgørende rolle for en omkostningseffektiv omstilling af vores industrigrundlag til en klimaneutral, cirkulær og bæredygtig industri, der både gavner samfundet og planeten. Endelig vil pålidelige nationale energi- og klimaplaner gøre det muligt for EU at styrke samarbejdet med ikke-EU-lande om prioriteterne i forbindelse med omstillingen til ren energi.

Kommissionens vurdering af udkastene til nationale energi- og klimaplaner er en enestående mulighed for at få et indblik i den retning, medlemsstaternes energi- og klimamålsætninger bevæger sig. Henstillingerne udgør et fælles, solidt og sammenligneligt grundlag, som civilsamfundet kan bruge til at øge engagementet på nationalt niveau, når det drejer sig om Unionens fælles udfordringer og langsigtede prioriteter på energi- og klimaområdet.

Vurderingen indeholder supplerende elementer, der kan styre kommende offentlige høringer, dialoger på flere niveauer og processer vedrørende regionalt samarbejde som fastsat i forordningen om forvaltning.

Hvad er lovrammen for de nationale energi- og klimaplaner?

Forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen ("forordningen om forvaltning") trådte i kraft den 24. december 2018. Den udgør en fælles ramme for energi- og klimapolitikkerne i Den Europæiske Union og dens medlemsstater.

Medlemsstaterne skal i deres nationale energi- og klimaplaner vise, hvordan de har til hensigt at bidrage til at nå energiunionens målsætninger, navnlig EU's energi- og klimamål for 2030. Disse omfatter EU-mål på mindst 32 % for vedvarende energi og mindst 32,5 % for energieffektivitet som fastsat i det reviderede direktiv om energieffektivitet og direktivet om vedvarende energi, der trådte i kraft ultimo 2018.

Hvad sker der nu?

De næste seks måneder, dvs. indtil slutningen af 2019, vil være afgørende for færdiggørelsen af de nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen opfordrer nu medlemsstaterne til at forbedre deres planer med udgangspunkt i den meddelelse og de henstillinger, der er offentliggjort i dag.

For at sikre, at de endelige nationale energi- og klimaplaner, der forelægges inden udgangen af 2019, opfylder alle krav og når EU's ambitiøse 2030-mål, opfordrer Kommissionen Rådet til at indlede en debat om de vigtigste prioriteter, som Kommissionen har indkredset i sin meddelelse og i henstillingerne, så det sikres, at de endelige planer indeholder et passende ambitionsniveau.

Kommissionen har indkredset [syv] hovedprioriteter, som skal strukturere de forestående udvekslinger og maksimere deres virkning: afhjælpe alle mangler vedrørende 2030-ambitioner og -politikker, involvere alle relevante ministerier på nationalt plan, få det bedste ud af samarbejdet med de omkringliggende medlemsstater, bruge de nationale energi- og klimaplaner til støtte for erhvervsliv, konkurrenceevne og innovation, tiltrække investeringer og finde finansieringsmuligheder, fuldt ud integrere den sociale dimension samt medregne de langsigtede målsætninger og en langsigtet vision.

 

 

MEMO/19/2997

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar