Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Resultattavle for retsområdet — spørgsmål og svar

Bruxelles, den 26. april 2019

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort EU's resultattavle for retsområdet 2019, som giver en sammenlignende oversigt over retssystemernes uafhængighed, kvalitet og effektivitet i EU's medlemsstater. I år udkommer syvende udgave af resultattavlen for retsområdet.

Hvad er EU's resultattavle for retsområdet?

EU's resultattavle for retsområdet er et sammenlignende informationsværktøj, der har til formål at bistå EU og medlemsstaterne med at forbedre de nationale retssystemers effektivitet. Dette sker gennem tilvejebringelsen af objektive, pålidelige og sammenlignelige data om retssystemernes kvalitet, uafhængighed og effektivitet i alle medlemsstaterne.

Resultattavlen bidrager til at afdække god praksis, forbedringer og potentielle mangler. Den viser tendenser i de nationale retssystemers funktion over tid. Der opstilles ikke en samlet rangordning, men en oversigt over, hvordan alle retssystemerne fungerer. Dette er baseret på forskellige indikatorer, som er af fælles interesse for alle medlemsstaterne.

Resultattavlen fremhæver ikke en bestemt type retssystem, og uanset det nationale retsvæsens opbygning eller den retstradition, som retsvæsenet er forankret i, er de væsentlige elementer ved et effektivt retssystem bl.a., at det er velforankret, arbejder hurtigt og er uafhængigt, og at der er let adgang til det til en overkommelig pris.

Hvorfor er nationale retssystemer vigtige for EU?

Retssystemerne spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af retsstatsprincippet og EU's grundlæggende værdier. De sikrer, at borgerne og virksomhederne fuldt ud kan nyde godt af deres rettigheder, styrker den gensidige tillid og opbygger et erhvervs- og investeringsvenligt miljø i det indre marked. Dette er grunden til, at forbedringen af de nationale retssystemers effektivitet er et af de højt prioriterede mål i det europæiske semester – EU's årlige cyklus for samordning af de økonomiske politikker. EU's resultattavle for retsområdet hjælper medlemsstaterne med at nå dette prioriterede mål.

Hvilke nyheder er der i den syvende udgave af EU's resultattavle for retsområdet?

I 2019-udgaven videreudvikles visse aspekter af, hvordan retssystemerne fungerer:

  • Retsvæsenets uafhængighed: nye indikatorer for de myndigheder, der er involveret i disciplinærsager vedrørende dommere, for de overordnede forvaltningsbeføjelser over de nationale anklagemyndigheder og for udnævnelse og afskedigelse af nationale anklagere
  • Investering i retssystemer: ny oversigt over, hvordan de økonomiske midler bruges i hvert retssystem
  • Kvaliteten i retssystemet: en ny oversigt over de standarder, der anvendes ved de højeste domstole med henblik på at forbedre kvaliteten af domme i samarbejde med de europæiske retlige netværk (sammenslutningen af statsråd og forvaltningsdomstole i EU og netværket af højesteretspræsidenter i EU).

Resultattavlen viser også:

Hvad er de vigtigste resultater i EU's resultattavle for retsområdet 2019?

  • Mere effektivt: data om effektiviteten over en periode på otte år (2010-2017) viser, at der kan spores en positiv udvikling i de fleste medlemsstater, der i det europæiske semester har vist sig at stå over for specifikke udfordringer.
  • Fortsat stabile investeringer i retsvæsenet: overordnet set forblev de samlede offentlige udgifter til domstole ret stabile i medlemsstaterne i 2017. Fordelingen af disse udgifter på forskellige kategorier, f.eks. lønninger, domhuse, software, udlejningsejendomme og retshjælp, afdækker ikke desto mindre markante forskelle mellem medlemsstaternes udgiftsmønstre.
  • Der er stadig helt forskellige opfattelser af retsvæsenets uafhængighed: i ca. to tredjedele af medlemsstaterne er opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed forbedret i forhold til 2016. Sammenlignet med sidste år faldt offentlighedens opfattelse af uafhængighed imidlertid i mere end to tredjedele af de medlemsstater, der i det europæiske semester viste sig at stå over for specifikke udfordringer. Den hyppigste årsag til opfattelsen af domstoles og dommeres manglende uafhængighed er regeringernes og politikernes indblanding og pres.
  • Videreuddannelse af dommere højner retsafgørelsernes kvalitet: med hensyn til de standarder, der anvendes ved de højeste retsinstanser med henblik på at forbedre retsafgørelsernes kvalitet tilbyder de fleste domstole dommere en særlig videreuddannelse på områderne opbygning, argumentation og udarbejdelse af retsafgørelser. I nogle medlemsstater har borgerne adgang til retshjælp til at få retsafgørelserne præciseret, hvilket bidrager til at gøre retsvæsenet mere borgervenligt.
  • Varierende garantier for de nationale anklagemyndigheder og disciplinærsager: Med hensyn til de nationale anklagemyndigheder viser EU's resultattavle for retsområdet, at der i nogle medlemsstater findes en høj koncentration af de vigtigste forvaltningsbeføjelser samlet i en enkelt myndighed. Herudover er domstols- og anklagerådet eller anklagemyndigheden i de fleste lande også inddraget i udnævnelsen eller afskedigelsen af nationale anklagere. Med hensyn til disciplinærsager vedrørende dommere er den myndighed, der træffer afgørelse om disciplinære sanktioner, i de fleste medlemsstater en uafhængig myndighed som f.eks. en domstol eller et domstolsråd. I nogle medlemsstater er det en særlig domstol, hvis medlemmer vælges eller udnævnes specifikt af domstolsrådet, af dommerne eller i én medlemsstats tilfælde af justitsministeren.
  • Antal sager på konkurrenceområdet er faldende: overordnet set er antallet af sager i medlemslandene faldet betydeligt, hvilket har medført kortere sagsbehandlingstid i syv medlemsstater.
  • Stadig begrænset anvendelse af IKT-værktøjer i visse medlemsstater: mange medlemsstater har endnu ikke hverken udnyttet det fulde potentiale af IKT-sagsstyringssystemet eller foretaget forbedringer i forhold til tidligere år. I visse medlemsstater kan det stadig ikke lade sig gøre at sikre dataindsamling på landsplan inden for alle retsområder.
  • Begrænset adgang til retsvæsenet for dårligere stillede borgere: resultattavlen viser, at borgere med en indtægt, som ligger under fattigdomsgrænsen, i nogle medlemsstater ikke modtager retshjælp i forbindelse med visse former for tvister. Sammenlignet med sidste år har to af disse medlemsstater forbedret adgangen til retshjælp. De vanskeligheder, der er forbundet med at modtage retshjælp, sammenholdt med undertiden betydelige retsafgifter i visse medlemsstater kan afskrække mennesker, der lever i fattigdom, fra at søge adgang til domstolsprøvelse.
  • De lange sagsbehandlingstider i hvidvaskningssager er fortsat en udfordring: Førsteinstansbehandlingerne i hvidvasksagerne varer i ca. halvdelen af medlemsstaterne op til et år i gennemsnit, fremgår det af data. I visse udfordrede medlemsstater tager det i gennemsnit to eller flere år.

 

Hvad er forbindelsen mellem EU's resultattavle for retsområdet og EU's retsstatsværktøjskasse?

EU's resultattavle for retsområdet er et af redskaberne i EU's retsstatsværktøjskasse.

På EU's årlige resultattavle for retlige anliggender ses der nærmere på en række indikatorer til vurdering af de nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet. Dette sammenligningsværktøj suppleres af landespecifikke vurderinger, som fremlægges i landerapporterne i det europæiske semester, hvilket muliggør en mere dybtgående analyse ud fra den nationale retlige og institutionelle kontekst.

EU's retsstatsværktøjskasse består af en bred palet af værktøjer til nøje at overvåge, vurdere og reagere på retsstatsspørgsmål i medlemsstaterne, herunder indledning af traktatbrudssager, det europæiske semester, EU's resultattavle for retsområdet, mekanismen for samarbejde og kontrol, den retlige ramme og artikel 7-proceduren i EU-traktaten.

Kommissionen har i sin meddelelse om styrkelse af retsstatsprincippet, der blev offentliggjort den 3. april, opfordret EU-institutionerne og medlemsstaterne samt andre interessenter til at bidrage med idéer til, hvordan retsstatsværktøjskassen kan udvikle sig i fremtiden.

Med udgangspunkt i denne refleksionsproces og den igangværende debat vil Kommissionen vende tilbage til dette spørgsmål med sine egne konklusioner og forslag i juni 2019.

Hvad er det europæiske semester?

Det europæiske semester er EU's årligt tilbagevendende cyklus for samordning af den økonomiske politik, finanspolitikken og socialpolitikken. Hvert år gennemgår Europa-Kommissionen nøje EU-landenes planer om makroøkonomiske, budgetmæssige og strukturelle reformer og kommer med henstillinger for de næste 12-18 måneder, som skal vedtages af Rådet. Det europæiske semesters cyklus indledes i november med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og Kommissionens forslag til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den årlige vækstundersøgelse fastlægger EU's generelle økonomiske og sociale prioriteter og giver medlemsstaterne fælles politiske retningslinjer for det kommende år. I henstillingen til euroområdet ydes der skræddersyet rådgivning til euroområdets medlemsstater om spørgsmål af relevans for euroområdets funktion som helhed.

Kommissionen understreger i den årlige vækstundersøgelse for 2019, at "velfungerende offentlige institutioner bidrager til større vækst og er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af andre reformer", og at "dette omfatter (…) overholdelse af retsstatsprincippet". Det understreges også, at "retsstatsprincippet, effektive retssystemer og robuste rammer for bekæmpelse af korruption er af afgørende betydning for at tiltrække virksomheder og skabe økonomisk vækst. Dette handler navnlig om domstolenes uafhængighed og effektivitet og om en samlet tilgang til bekæmpelse af korruption, der kombinerer forebyggelse, effektiv retsforfølgning og sanktioner".

I 2019-henstillingen til om euroområdet, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2019, fremhæves behovet for at forbedre institutionernes kvalitet og navnlig retssystemernes effektivitet.

Hvordan bidrager EU's resultattavle for retsområdet til det europæiske semester?

Af resultattavlen fremgår en række indikatorer til vurdering af de nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet, og den kan bidrage til en vurdering af virkningerne af retsreformerne i medlemsstaterne. Hvis resultattavlen bringer dårlige resultater frem i lyset, kræver det altid en tilbundsgående analyse af den retlige og institutionelle kontekst i det pågældende land. Denne landespecifikke vurdering foretages i forbindelse med det europæiske semester via en bilateral dialog med de berørte myndigheder og interessenter.

Ved den landespecifikke vurdering tages der hensyn til retssystemets særlige forhold og situationen i den berørte medlemsstat. Det kan på længere sigt få Kommissionen til at foreslå Rådet at vedtage landespecifikke henstillinger om forbedring af de nationale retssystemer.

Hvordan kan effektive retssystemer understøtte vækst?

Effektiv retspleje, der værner om retsstatsprincippet, har i lang tid vist sig at have en positiv økonomisk virkning. Hvis retssystemerne garanterer håndhævelsen af rettigheder, er kreditorer mere tilbøjelige til at låne ud, virksomheder afstår fra en opportunistisk adfærd, transaktionsomkostningerne nedbringes, og innovative virksomheder er mere tilbøjelige til at investere.

Den positive virkning, som velfungerende nationale retssystemer har på økonomien, understøttes af en række undersøgelser og forskning, herunder fra Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Valutafond, OECD, Det Verdensøkonomiske Forum og Verdensbanken.

Hvordan undersøges retssystemernes effektivitet i forbindelse med EU's resultattavle for retsområdet 2019?

På resultattavlen anvendes indikatorer til at undersøge et effektivt retssystems tre vigtigste elementer: effektivitet, kvalitet og uafhængighed.

  • Effektivitet

De indikatorer, der er forbundet med retssagernes effektivitet, omfatter: sagsbyrden, retssagernes varighed (gennemløbstid), gennemførelsesprocenten (antallet af afgjorte sager i forhold til antallet af indkomne sager) og antallet af verserende sager. Resultattavlen viser også retssagernes gennemsnitlige varighed på særlige områder, der vedrører EU-retten.

  • Kvalitet

Centrale faktorer, som bidrager til retssystemernes kvalitet, omfatter let adgang til domstolene, tilstrækkelige ressourcer, effektive vurderingsværktøjer og passende standarder. Resultattavlen anvender flere indikatorer til at dække disse faktorer såsom elektronisk indgivelse af søgsmål, kommunikation mellem domstole og parter, uddannelse af dommere, økonomiske midler og IKT-sagsstyringssystemer og -standarder.

  • Uafhængighed

Med resultattavlen foretages der en undersøgelse af opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed, både blandt offentligheden og virksomhederne. Den indeholder også oplysninger om retsgarantierne i medlemsstaterne i visse situationer, hvor retssystemets uafhængighed kunne være i fare, og oversigter over organiseringen af de nationale anklagemyndigheder.

Hvad er metoderne i EU's resultattavle for retsområdet?

Resultattavlen benytter forskellige informationskilder. En stor del af de kvantitative data kommer fra European Commission for the Efficiency of Justice (Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ)) under Europarådet, som Europa-Kommissionen har indgået en aftale med om gennemførelsen af en særlig årlig undersøgelse. Disse data stammer fra perioden 2010-2017 og kommer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med CEPEJ's metoder. Undersøgelsen indeholder også detaljerede kommentarer og landespecifikke faktablade, som giver flere baggrundsoplysninger og skal læses sammen med tallene.

De andre datakilder er gruppen af kontaktpersoner vedrørende nationale retssystemer, Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), netværket af højesteretspræsidenter i EU, Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa), Det Europæiske Konkurrencenetværk, Kommunikationsudvalget, Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder, Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme, Eurostat, Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) og Det Verdensøkonomiske Forum.

Hvorfor er der oplysninger, som mangler?

Selv om der stadig mangler data for visse medlemsstater, bliver forskellene i datamængden mindre og mindre. De tilbageværende vanskeligheder med at indsamle data skyldes ofte utilfredsstillende statistisk kapacitet eller det, at de nationale dataindsamlingskategorier ikke helt svarer til dem, der anvendes i resultattavlen. I meget få tilfælde skyldes datamanglen de nationale myndigheders manglende vilje til at bidrage. Kommissionen vil fortsat opfordre medlemsstaterne til yderligere at nedbringe denne forskel i datamængden.

Yderligere oplysninger

Pressemeddelelse

 

MEMO/19/2233

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar