Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar vedrørende EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Bruxelles, den 12. marts 2019

Hvad er EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner?

EU-listen er et fælles redskab til håndtering af risikoen for skattemisbrug og uretfærdig skattekonkurrence. Den blev oprindeligt udtænkt i forbindelse med Kommissionens eksterne strategi for effektiv beskatning fra 2016, hvori det blev påpeget, at en samlet EU-sortliste ville have meget større effekt end en blanding af nationale lister, og at den ville have en afskrækkende virkning på problematiske tredjelande. Medlemsstaterne støttede idéen og vedtog den første EU-liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner i december 2017. Denne liste var resultatet af en omfattende screening af 92 jurisdiktioner på grundlag af internationalt anerkendte kriterier for god forvaltning. De lande, der i sidste ende blev sortlistet, var de lande, som ikke afgav tilsagn på højt plan om at overholde de aftalte standarder for god forvaltning. Mange andre lande afgav tilsagn om at overholde kriterierne inden en fastsat frist (normalt ved udgangen af 2018). Medlemsstaterne blev enige om, at disse lande skulle overvåges af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og Kommissionen for at sikre, at de levede fuldt op til deres forpligtelser til tiden. Kommissionen blev bedt om at vurdere disse landes fremskridt, når fristen var udløbet, således at medlemsstaterne kunne træffe afgørelse om en ajourført EU-liste.

Hvad er de vigtigste resultater af oplistningsprocessen?

Den reviderede liste markerer kulminationen på en lang og intensiv proces bestående af grundig analyse og dialog med tredjelande ledet af Kommissionen. Den bekræfter EU's rolle som førende på verdensplan med hensyn til god forvaltning på skatteområdet. Den klare, gennemsigtige og troværdige proces bærer frugt: Siden december 2017 har mange af de screenede lande ændret deres nationale love og skattesystemer med henblik på at leve op til internationale standarder.

Der er tale om en fair proces, idet forbedringer gøres synlige på listen, og gennemsigtigheden fremmes ved at landenes tilsagnserklæringer offentliggøres online. EU's oplistningsproces har også skabt en ramme for dialog og samarbejde med EU's internationale partnere med det formål at løse problemer med deres skattesystemer og drøfte skattespørgsmål af fælles interesse.

Særligt processen har hævet standarderne for god forvaltningspraksis på skatteområdet i hele verden, både gennem de positive ændringer, som tredjelande har indført, og gennem dens indflydelse på internationale kriterier for nulbeskatningslande.

I løbet af det seneste år har mange jurisdiktioner gennemført konkrete foranstaltninger for at løse de problemer, der blev konstateret i deres skattesystemer. 60 lande handlede på baggrund af Kommissionens bekymringer, og over 100 skadelige ordninger blev fjernet.

Nulskattelande har indført nye foranstaltninger for at sikre et passende niveau af økonomisk substans og udveksling af oplysninger.

Over 20 jurisdiktioner har gjort en indsats for at bringe deres standarder for gennemsigtighed på skatteområdet i overensstemmelse med de internationale normer, og endnu flere forventes at gøre dette inden udgangen af 2019.

Endelig er dusinvis af lande som et resultat af EU-processen for første gang blevet bragt ind i internationale fora såsom OECD's globale forum for gennemsigtighed og den inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).

Hvilke lande er opført på den ajourførte EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og hvorfor?

På grundlag af Kommissionens screening sortlistede ministrene i dag 15 lande. Af disse lande har 5 ikke påtaget sig nogen forpligtelser, siden den første sortliste blev vedtaget i 2017: Amerikansk Samoa, Guam, Samoa, Trinidad og Tobago og De Amerikanske Jomfruøer. 3 andre lande var opført på sortlisten fra 2017 men blev flyttet til den grå liste, fordi de havde påtaget sig forpligtelser, men måtte sortlistes igen, fordi de ikke har fulgt op på deres forpligtelser: Barbados, De Forenede Arabiske Emirater og Marshalløerne. Yderligere 7 lande blev flyttet fra den grå liste til den sorte liste af samme årsag: Aruba, Belize, Bermuda, Fiji, Oman, Vanuatu og Dominica.

 

tabel

 

Yderligere 34 jurisdiktioner har allerede taget mange skridt i positiv retning for at overholde kravene i EU's oplistningsproces men bør afslutte dette arbejde senest ved udgangen af 2019 for at undgå at blive sortlistet næste år. Kommissionen vil fortsætte med at overvåge deres fremskridt nøje. Disse lande er: Albanien, Anguilla, Antigua og Barbuda, Armenien, Australien, Bahamas, Bosnien-Hercegovina, Botswana, De Britiske Jomfruøer, Kap Verde, Costa Rica, Curacao, Caymanøerne, Cookøerne, Eswatini, Jordan, Maldiverne, Mauritius, Marokko, Mongoliet, Montenegro, Namibia, Nordmakedonien, Nauru, Niue, Palau, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Serbien, Seychellerne, Schweiz, Thailand, Tyrkiet og Vietnam.

I forlængelse af de forpligtelser, som de påtog sig i 2017, har mange lande nu leveret de reformer og forbedringer, som de lovede, og 25 lande fra den oprindelige screeningsproces nu er blevet godkendt: Andorra, Bahrain, Færøerne, Grønland, Grenada, Guernsey, Hong Kong, Isle of Man, Jamaica, Jersey, Korea, Liechtenstein, Macao SAR, Malaysia, Montserrat, Ny Kaledonien, Panama, Peru, Qatar, San Marino, Saint Vincent og Grenadinerne, Taiwan, Tunesien, Turks- og Caicosøerne, og Uruguay.

Hvordan sammensættes EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner?

EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner består af lande, som enten har undladt at opfylde deres forpligtelser til at opfylde kravene om god regeringsførelse, eller slet ikke har forpligtet sig hertil.

Mange andre jurisdiktioner har forpligtet sig på højt plan til at opfylde kriterierne for gennemsigtighed og fair beskatning i forbindelse med EU's oplistningsproces og bliver derfor fortsat overvåget. De fleste af disse lande havde indtil den 31. december 2018 til at opfylde deres forpligtelser. 8 udviklingslande uden et finansielt center fik dog et ekstra år til at opfylde visse af kravene.

Kommissionen overvågede landenes fremskridt i 2018 og indberettede eventuelle nye udviklinger til medlemsstaterne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen. Kommissionen var også i tæt kontakt med OECD og inkluderede dennes vurderinger af landenes gennemsigtighedsstandarder og skatteordninger i overvågningsprocessen.

Kommissionen skulle derefter vurdere, om jurisdiktionerne havde opfyldt deres forpligtelser i tilstrækkelig grad inden udløbet af fristen for 2018. På dette grundlag anbefalede Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen at udarbejde en ajourført EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som skal godkendes af EU-medlemsstaternes finansministre. 

Hvilke kriterier anvendes i EU's oplistningsproces?

Kravene i forbindelse med EU's oplistning er tilpasset de internationale standarder og afspejler de standarder for god forvaltningspraksis, som medlemsstaterne selv opfylder. Der er tale om:

  • Gennemsigtighed: Landet skal overholde internationale standarder for automatisk udveksling af oplysninger og udveksling af oplysninger efter anmodning. Det skal også have ratificeret OECD's multilaterale konvention eller undertegnet bilaterale aftaler med alle medlemsstaterne med henblik på at fremme denne informationsudveksling. Indtil juni 2019 kræver EU kun, at to ud af tre gennemsigtighedskriterier opfyldes. Herefter skal lande opfylde alle tre krav om gennemsigtighed for at undgå at blive sortlistet.
  • Fair skattekonkurrence: Landet må ikke have skadelige skatteordninger, som ikke overholder principperne i EU's adfærdskodeks eller OECD's forum om skadelig skattepraksis. Lande, der vælger ikke at have selskabsbeskatning, skal sikre, at dette ikke tilskynder til kunstige offshorestrukturer uden reel økonomisk aktivitet. De skal derfor indføre specifikke krav om økonomisk substans og gennemsigtighedsforanstaltninger.
  • Gennemførelse af BEPS: Landet skal have forpligtet sig til at gennemføre OECD's mindstestandarder vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS). Fra 2019 overvåges jurisdiktionernes gennemførelse af disse minimumsstandarder, indledningsvis i form af landeopdelt rapportering. 

Hvem er ansvarlig for overvågning af landene og ajourføringen af EU-listen?

Oplistningsprocessen forvaltes af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) på grundlag af en intensiv proces bestående af analyse og dialog, som ledes af Kommissionen.

I 2018 overvågede Kommissionen de skridt, som tredjelandene havde taget til at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med EU's oplistningsproces. Den analyserede de trufne foranstaltninger for at sikre, at de opfyldte kravene til fulde, og aflagde regelmæssige statusrapporter til Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen. Kommissionen var også i tæt kontakt med OECD for at sikre, at EU var mest muligt på linje med det internationale arbejde, og for at modtage opdateringer vedrørende OECD's vurdering af visse jurisdiktioner.

På grundlag af vurderinger fra Kommissionen, afgør Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, om en jurisdiktion bør opføres på listen eller ej, og retter en henstilling til EU-medlemsstaternes finansministre.

Har tredjelandene haft mulighed for at fremlægge deres sag?

Ja. Kommissionen er fast besluttet på, at EU's oplistningsproces skal være så fair, gennemsigtig og troværdig som muligt. Den har givet det høj prioritet at sikre, at de relevante lande forstår processen og kan anmode om præciseringer og teknisk rådgivning, når det er nødvendigt.

I løbet af 2018 har Kommissionen haft omfattende kontakt med de berørte jurisdiktioner på teknisk, politisk og diplomatisk plan. Formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen gik også i åben og konstruktiv dialog med jurisdiktionerne på vegne af medlemsstaterne. Derudover besøgte Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten mange af de berørte jurisdiktioner og regioner for at muliggøre en direkte dialog om EU's oplistningsproces.

Jurisdiktionerne er på alle niveauer blevet opfordret til at samarbejde med EU, tilvejebringe alle relevante oplysninger og bede om eventuelt nødvendige præciseringer. Alle landene har haft mulighed for at præsentere deres synspunkter, tage hånd om bekymringer og drøfte, hvordan deres samarbejde med EU i skattespørgsmål kan uddybes. Kommissionen sendte alle tilbagemeldinger og oplysninger fra jurisdiktionerne til Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen som input til den endelige afgørelse.

Hvorfor fik nogle lande mere tid til at opfylde deres forpligtelser?

I visse specifikke sager blev medlemsstaterne enige om på strenge betingelser at give mere tid til jurisdiktioner, som ikke kunne overholde fristen i 2018 for at afslutte deres reformer. Dette gælder:

  • Lande med ordninger for ikke særligt mobile aktiviteter såsom fremstillingsvirksomhed. Betingelserne for en forlængelse af fristen var, at juristiktionen tog håndgribelige skridt til at iværksætte reformen og offentligt erklærede dette med en tydelig gennemførelsesdato. 
  • Lande med forfatningsmæssige/institutionelle begrænsninger såsom fravær af en regering, hvilket forhindrede dem i at vedtage de nødvendige reformer inden for fristen. I disse sager blev fristen kun forlænget, hvis de pågældende jurisdiktioner fremlagde troværdige beviser på deres forfatningsmæssige begrænsninger, delte udkast til acceptabel lovgivning og angav en klar tidslinje for afslutningen af deres reformer.

Udviklingslandene uden et finansielt center havde allerede fået en længere frist (indtil udgangen af 2019) til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til gennemsigtighed og krav til bekæmpelse af BEPS.

Hvilke sanktioner vil gælde for sortlistede lande?

Kommissionen har på EU-plan indført og foreslået nye foranstaltninger, som vil sikre, at EU-listen har en reel virkning.

For det første er EU-listen nu knyttet til EU-finansiering i henhold til de nye bestemmelser i finansforordningen og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og det eksterne långivningsmandat (ELM). Midler fra disse instrumenter kan ikke kanaliseres gennem enheder i lande på listen.

For det andet er der en direkte forbindelse til EU's liste i andre relevante lovgivningsforslag. I henhold til EU's nye gennemsigtighedskrav for formidlere skal en skatteordning, som kanaliseres gennem et land på EU-listen, eksempelvis automatisk indberettes til skattemyndighederne. Det offentlige forslag om landeopdelt rapportering omfatter også strengere rapporteringskrav for multinationale virksomheder med aktiviteter i juristiktionerne på listen. Kommissionen er ved at undersøge lovgivningen på andre politikområder for at se, hvor det er muligt at indføre yderligere konsekvenser for landene på listen.

Som supplement til EU-bestemmelserne er medlemsstaterne blevet enige om sanktioner, som skal anvendes på nationalt plan over for juristiktionerne på listen. Dette omfatter foranstaltninger såsom øget tilsyn og revision, tilbageholdelse af skatter, særlige krav til dokumentation og bestemmelser til bekæmpelse af misbrug. Kommissionen opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at nå til enighed virkningsfulde, bindende og samordnede defensive foranstaltninger så hurtigt som muligt for at give EU-listen en endnu større virkning.

Hvordan kan et land blive slettet fra EU-listen?

Et land vil blive slettet fra listen, så snart det har gjort noget ved de problemer, som giver anledning til bekymring i EU, og har bragt sit skattesystem helt i overensstemmelse med kravene til god forvaltningspraksis. Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen er ansvarlig for at ajourføre EU-listen og henstille til Rådet, at lande slettes fra listen.

Er EU-listen i overensstemmelse med den internationale dagsorden for god forvaltningspraksis på skatteområdet?

Ja, EU-listen understøtter den internationale dagsorden for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Kravene i forbindelse med EU's oplistning afspejler internationalt anerkendte standarder og landene er blevet opfordret til at opfylde disse standarder for at undgå at komme på listen. EU tog også hensyn til OECD's vurderinger af landenes gennemsigtighedsstandarder og skatteordninger i overvågningsprocessen. Kommissionen og medlemsstaterne var i tæt og regelmæssig kontakt med OECD i hele oplistningsprocessen for at sikre, at EU's arbejde fortsat supplerer det internationale arbejde på dette område.

Den europæiske og den internationale dagsorden for god forvaltningspraksis er gensidigt forstærkende. Eksempelvis har OECD for nylig integreret kriteriet om nulbeskatningsområder, som oprindeligt blev udviklet i forbindelse med EU's oplistningsproces, i de internationale standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Dette vil sikre, at lande uden eller med meget lav selskabsbeskatning ikke understøtter virksomheder, som flytter deres overskud til et andet land uden nogen form for økonomisk substans.

Vil flere lande blive undersøgt i fremtiden?

Ja. I 2018 blev medlemsstaterne enige om at udvide omfanget af screenings- og overvågningsprocessen i forbindelse med EU-listen. De besluttede at starte med de G20-lande, som endnu ikke er omfattet, nemlig Rusland, Mexico og Argentina. Disse lande vil i 2019 blive undersøgt for at se, om der er mangler i deres skattesystemer, og vil blive bedt om at forpligte sig til at afhjælpe dem, hvis dette er tilfældet. Flere lande vil blive omfattet fra 2020 og fremad.

Yderligere oplysninger findes i pressemeddelelsen.

 

MEMO/19/1629

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar