Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar: EU's forhandlere skaber gennembrud i moderniseringen af reglerne om ophavsret

Strasbourg, den 13. februar 2019

*

Hvad handler det nye direktiv om ophavsret om?

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen er nået til politisk enighed om et nyt direktiv om copyright, som skal godkendes endeligt af Europa-Parlamentet og Rådet i de kommende uger.

Digital teknologi har ændret den måde, hvorpå kreativt indhold produceres, distribueres og anvendes. I det nye direktiv ajourføres reglerne om ophavsret og den måde, hvorpå brugere anvender indhold online. Eksempelvis findes der undtagelser fra ophavsretten inden for områderne uddannelse, forskning og bevarelse af kulturarv, men med de eksisterende regler fra 2001 blev den digitale anvendelse ikke forudset. Derfor begrænses brugeres muligheder (f.eks. uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og biblioteker) for at drage fordel af det potentiale, den nye teknologi giver. Derudover håndterer EU's ramme for ophavsret ikke de problemer, der er opstået i de seneste år i forbindelse med fordelingen af værdier i onlinemiljøet.

Med direktivet sigtes mod at skabe en omfattende ramme tilpasset til den digitale tidsalder og med klare regler, som tilgodeser både ophavsretlig beskyttet materiale, indehavere af ophavsrettigheder, udgivere, udbydere og brugere.

For at nå det mål fokuseres der i direktivet om ophavsret på tre vigtige mål:

  • Flere muligheder for at anvende ophavsretligt beskyttet materiale inden for uddannelse, forskning og bevarelse af kulturarv: For at muliggøre anvendelse online og på tværs af grænserne er de undtagelser, der gør denne anvendelse mulig, blevet moderniseret og tilpasset til de teknologiske ændringer.
  • Bedre adgang online og på tværs af grænserne for borgere til ophavsretligt beskyttet indhold: Direktivet vil bidrage til at øge tilgængeligheden af audiovisuelle værker på video-on-demand-platforme, lette digitaliseringen og udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og sikre, at alle brugere frit kan dele kopier af ikke ophavsretligt beskyttede kunstværker online med fuld retssikkerhed.
  • Mere rimelige spilleregler for en mere velfungerende markedsplads for ophavsret, hvilket fremmer produktionen af indhold af høj kvalitet: En ny rettighed for presseudgivere i forbindelse med onlinetjenesteudbyderes anvendelse af deres indhold, en styrkelse af rettighedshavernes position med hensyn til forhandlinger og vederlag for udnyttelsen af deres indhold online af platforme med indhold, der lægges op af brugerne, og gennemsigtige regler vedrørende vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere.

Hvordan vil det nye direktiv støtte pressen og journalistik af høj kvalitet?

Den nye rettighed for presseudgivere vil gælde for informationssamfundstjenesters onlineanvendelse af pressepublikationer som f.eks. nyhedsaggregatorer eller medieovervågningstjenester. Målet med rettigheden er at hjælpe presseforlagsbranchen med at drage nytte af et mere retfærdigt marked og fremme det bedst mulige miljø til at udvikle innovative forretningsmodeller. Den nye rettighed styrker presseudgiveres forhandlingsposition, når de forhandler om onlinetjenesters brug af deres indhold.

Som ophavsmænd til artikler i pressepublikationer er journalister af afgørende betydning for, at pressen kan levere pålideligt, journalistisk indhold af høj kvalitet. Ved at gøre det lettere at udnytte pressepublikationer online og effektivisere håndhævelsen af rettighederne vil direktivet have en positiv indvirkning på journalisterne. For at sikre, at journalisterne drager økonomisk fordel af presseudgivernes rettighed, fastsættes det i direktivet, at de skal modtage en passende andel af de indtægter, de generer. Den nye rettighed vil ved at sikre en bæredygtig presse fremme et pluralistisk, uafhængigt medielandskab af høj kvalitet, som er af afgørende betydning for ytringsfriheden og retten til oplysninger i vores demokratiske samfund.

Omfatter de nye presseudgiveres rettighed også dele af presseudgivelserne (tekstbidder)?

I henhold til teksten, der blev vedtaget i dag, er brugen af enkelte ord og meget korte uddrag fra pressepublikationer ikke omfattet af den nye rettigheds anvendelsesområde. Det betyder, at leverandører af informationssamfundstjenester fortsat frit kan bruge dele af pressepublikationer uden at indhente tilladelse fra presseudgiverne. I vurderingen af, hvad meget korte tekstuddrag er, vil der blive taget højde for indvirkningen på den nye rets effektivitet.

Påvirker presseudgivernes nye rettighed individuelle brugere?

Direktivet er ikke rettet mod individuelle brugere, men derimod mod store onlineplatformes og -tjenesters anvendelse af pressepublikationer som f.eks. nyhedsaggregatorer. Internetbrugere vil nøjagtig som i dag fortsat kunne dele indhold på sociale medier og linke til websteder og aviser (bruge hyperlinks).

Desuden er onlineplatformes og -tjenesters brug af hyperlinks og gengivelse af enkelte ord og meget korte uddrag ikke omfattet af anvendelsesområdet for den nye rettighed, der gives til presseudgivere, der udgiver publikationer.

Hvordan vil de nye regler håndtere den såkaldte "værdikløft" mellem producenterne og onlineplatformene?

Et af formålene med direktivet er at styrke producenternes og rettighedshavernes position med hensyn til forhandlinger og vederlag, når deres indhold anvendes online af visse platforme med indhold, der lægges op af brugerne.

I henhold til dagens politiske aftale anses de platforme, der er omfattet af artikel 13, for at udføre handlinger, der er dækket af ophavsretten (dvs. foretager en overføring til eller tilrådighedsstillelse for offentligheden), for hvilke de skal indhente tilladelse fra de pågældende rettighedshavere.

I situationer, hvor der ikke er indgået licensaftaler med rettighedshavere, skal platformen foretage visse handlinger, hvis de vil undgå at pådrage sig et ansvar. De skal navnlig i) gøre deres bedste for at indhente godkendelse, ii) træffe de bedst mulige foranstaltninger for at sikre, at uautoriseret indhold, som rettighedshavere har givet nødvendige og relevante oplysninger om, er utilgængeligt, og iii) handle hurtigt og fjerne alt uautoriseret indhold efter modtagelsen af en meddelelse herom og også gøre deres bedste for at forhindre, at der uploades uautoriseret indhold i fremtiden.

Hvilke specielle ordninger forventes der for små virksomheder i forbindelse med værdikløften?

Nye små platforme vil nyde godt af en lempeligere ordning i tilfælde, hvor rettighedshavere ikke har givet deres tilladelse.

Dette vedrører onlinetjenesteudbydere, der har eksisteret i mindre end tre år i Unionen, og som har en omsætning på mindre end ti mio. EUR og har færre end fem mio. månedlige brugere. De små virksomheder skal kun bevise, at de har gjort deres bedste for at indhente en tilladelse, og at de har handlet hurtigt for at slette uautoriserede værker, som er blevet anmeldt af rettighedshavere.

Hvis de små virksomheder imidlertid har flere end fem mio. unikke månedlige seere, skal de også dokumentere, at de har gjort, hvad de kunne, for at sikre, at værker, der er blevet anmeldt af rettighedshavere, ikke dukker op på platformen igen på et senere tidspunkt.

 

Hvordan sikres et rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere?

Kommissionens forslag sigter mod at forbedre gennemsigtigheden og afbalancere kontraktforholdene mellem indholdsproducenter (ophavsmænd og udøvende kunstnere) og deres producenter og udgivere.

Det endelige direktiv indeholder fem forskellige foranstaltninger til styrkelse af ophavsmænds og udøvende kunstneres position:

  • et princip om passende og forholdsmæssigt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere
  • gennemsigtighedsforpligtelser, der skal bidrage til, at ophavsmænd og udøvende kunstnere får adgang til flere oplysninger om udnyttelsen af deres værker og fremførelser
  • en aftalejusteringsordning, der giver ophavsmænd og udøvende kunstnere mulighed for at opnå en rimelig del, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med den succes, deres værk eller fremførelse har opnået.
  • en ordning om ophævelse af rettigheder, der giver producenter mulighed for at trække rettighederne tilbage, hvis deres værker ikke udnyttes, og
  • en tvistbilæggelsesordning for ophavsmænd og udøvende kunstnere.

 

Hvilke undtagelser er der fra reglerne om ophavsret i direktivet?

Undtagelser eller indskrænkninger til en eneret, der giver de brugere, der nyder godt af undtagelsen — en enkeltperson eller en institution — mulighed for at anvende beskyttet indhold uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne. Undtagelser og indskrænkninger har til formål at lette anvendelsen af ophavsretsbeskyttet indhold under visse omstændigheder og opfylde mål for den offentlige politik i forbindelse med f.eks. uddannelse og forskning. Det nye direktiv ajourfører EU's ramme for undtagelser, således at digitale anvendelser er omfattet inden for områder såsom uddannelse, forskning og kulturarv. I direktivet præsenteres fire obligatoriske undtagelser for:

  • tekst- og datamining til forskningsformål
  • en generel undtagelse for tekst og datamining til andre formål
  • undervisnings- og uddannelsesformål
  • bevarelse af kulturarv.

Målet er at åbne for de muligheder, som digital teknologi giver, for forskning, dataanalyse, uddannelse og bevarelse af kulturarv under hensyntagen til anvendelse online og grænseoverskridende anvendelse af ophavsretsbeskyttet indhold.

 

Hvordan vil direktivet lette adgangen til mere indhold, der er beskyttet af ophavsret, med henblik på uddannelse, kultur og forskning?

En undtagelse fra ophavsretten vedrørende tekst- og datamining vil forenkle byrderne i forbindelse med clearingen af ophavsretten for universiteter og forskningsinstitutioner og give dem mulighed for at anvende automatiserede teknologier til at analysere store datasæt til videnskabelige formål med fuld retssikkerhed, herunder når de deltager i offentlig-private partnerskaber. Det vil være til gavn for videnskabelige forsøg og innovation og f.eks. bidrage til at opdage kure mod sygdomme eller nye måder at håndtere klimaforandringerne på.

Som supplement hertil vil en yderligere undtagelse for tekst- og datamining omfatte andre brugeres tekst- og datamining, der rækker ud over forskningsområdet. Undtagelsen vil bidrage til udviklingen af dataanalyse og kunstig intelligens i EU.

Den nye undtagelse for undervisningsinstitutioner og lærere omfatter digitale grænseoverskridende anvendelser af indhold, der er beskyttet af ophavsret, med henblik på undervisningsbrug, herunder onlineanvendelser. Det vil bl.a. sikre, at uddannelsesinstitutioner kan stille undervisningsindhold til rådighed for studerende i andre medlemsstater, der modtager fjernundervisning, via institutionernes sikre elektroniske miljø, f.eks. universiteters intranet eller en skoles virtuelle læringsmiljø.

Den nye undtagelse vedrørende bevarelse vil gøre det muligt for biblioteker og andre kulturarvsinstitutioner (f.eks. arkiver og museer) at lave kopier af værkerne i deres samlinger og drage fordel af nye digitale bevaringsteknikker. Den nye regel vil gøre det muligt at digitalisere europæisk kulturarv og derved bevare den. Det vil være til gavn for fremtidige generationers adgang til vores kulturarv.

 

Hvad handler den nye bestemmelse om ikke ophavsretligt beskyttede kunstværker om?

Når et kunstværk som f.eks. et gammelt maleri ikke længere er beskyttet af ophavsret, kan det anvendes frit. I en sådan situation kan alle lave, bruge og dele kopier af værket. Det er ikke altid tilfældet i dag, hvor nogle medlemsstater yder beskyttelse til kopier af disse kunstværker.

Med det nye direktiv vil det blive sikret, at ingen kan gøre krav på ophavsretlig beskyttelse af visuelle værker, som ikke er ophavsretligt beskyttede. Takket være denne bestemmelse vil alle brugere kunne dele kopier af ikke ophavsretligt beskyttede kunstværker online med fuld retssikkerhed. Alle vil f.eks. kunne kopiere, bruge og dele fotografier af ikke ophavsretligt beskyttede malerier, skulpturer og kunstværker online, hvis de finder dem på internettet og genbruger dem, herunder også bruge dem til kommercielle formål og uploade dem på Wikipedia.

 

Hvad går bestemmelsen om værker, der ikke længere forhandles, ud på?

I direktivet præsenteres en ny licensordning for værker, der ikke længere forhandles: bøger, film og andre værker, der stadig er beskyttet af ophavsret, men ikke længere er i handelen. Det vil gøre det meget lettere for kulturarvsinstitutioner som f.eks. arkiver og museer at indhente de nødvendige licenser til at udbrede kulturarven i deres samlinger online og på tværs af grænser til offentligheden. Systemet vil i høj grad gøre det lettere for kulturarvsinstitutioner at indhente licenser, som er forhandlet med kollektive forvaltningsorganisationer, der repræsenterer de relevante rettighedshavere.

I de nye regler fastsættes der en ny obligatorisk undtagelse fra ophavsretten i tilfælde, hvor rettighedshavere ikke repræsenteres af en kollektiv forvaltningsorganisation inden for et bestemt område, og hvor kulturarvsinstitutioner derfor ikke kan forhandle en licens med en kontraktpartner. Undtagelsen vedrørende tilbagetrækning giver kulturarvsinstitutioner mulighed for at gøre værker, der ikke længere forhandles, tilgængelige på ikkekommercielle websteder.

 

Hvad handler den nye bestemmelse om aftalelicenser om?

Med den nye bestemmelse om aftalelicenser kan medlemsstaterne tillade, at kollektive forvaltningsorganisationer på visse betingelser kan indgå licenser, der omfatter de rettigheder, personer, der ikke er medlemmer, har. Denne ordning forenkler clearingen af rettigheder inden for områder, hvor individuelle licenser kan være for besværlige for brugerne. Bestemmelsen omfatter en række beskyttelsesforanstaltninger, der beskytter rettighedshavernes interesser.

 

Hvad er forhandlingsordningen for video-on-demand-platforme? Hvordan virker de nye regler?

På trods af at on demand-tjenesters popularitet er stigende (f.eks. Netflix, Amazon Video, Univercine, Filmin, Maxdom og ChiliTV), er relativt få europæiske audiovisuelle værker tilgængelige på video-on-demand-platforme (VOD-platforme). Mindre end halvdelen (47 %) af de film, der blev vist i europæiske biografer mellem 2005 og 2014, er tilgængelige på mindst en VOD-tjeneste. Derudover er europæiske audiovisuelle værker ofte ikke tilgængelige på platforme uden for deres hjemlande. Omkring halvdelen af europæiske film er kun tilgængelige i ét land, og 80 % af europæiske film er tilgængelige i tre eller færre europæiske lande på VOD-tjenester. Det kan delvis forklares med vanskeligheder i forbindelse med at erhverve rettighederne, bl.a. med hensyn til kontrakter.

I direktivet fastsættes en ny forhandlingsordning, der støtter især europæiske audiovisuelle værkers tilgængelighed, synlighed og udbredelse. Med henblik på at gøre film og serier tilgængelige på VOD-platforme sigtes der mod at indgå kontraktlige aftaler og overvinde vanskeligheder i forbindelse med udstedelsen af licensrettigheder. Flere licenser er ensbetydende med, at flere europæiske audiovisuelle værker vil være tilgængelige på VOD-platforme, og de vil have en positiv effekt på de tilgængelige værkers art og forskellighed.

 

Yderligere oplysninger

MEMO/19/1151

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar