Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Unionens tilstand 2018: Spørgsmål og svar om Kommissionens forslag om afskaffelse af de sæsonbestemte tidsomstillinger

Strasbourg, den 12. september 2018

Spørgsmål og svar om Kommissionens forslag om afskaffelse af de sæsonbestemte tidsomstillinger

Banner

Hvorfor er sommertid/vintertid harmoniseret på EU-plan?

De fleste EU-medlemsstater har haft en lang tradition for sommertidsordninger, hvoraf flere stammer helt tilbage fra 1. og 2. verdenskrig eller oliekrisen i 1970'erne. Historisk set har medlemsstaterne indført tidsomstillinger for at spare på energiforbruget (i de fleste tilfælde kul til produktion af elektricitet) og for at være i trit med deres nabolande. Den dato, hvor tidsomstillingen fandt sted, var dog forskellig fra land til land. Dette forårsagede problemer på det indre marked, især i sektorerne for transport og energi, eftersom tidsomstillingen fandt sted uden koordinering på forskellige datoer i løbet af året. Der blev gradvis indført tiltag på EU-plan med det formål at fastsætte en fælles dato for tidsomstillingen, hvilket resulterede i det gældende direktiv 2000/84/EF.

Hvordan er situationen i resten af verden?

På internationalt plan har ca. 60 lande indført sommertidsordninger, mest i Nordamerika og Oceanien. Et stigende antal EU-nabolande eller handelspartnere har valgt enten ikke at anvende sommertidsordninger eller har afskaffet dem. Eksempler herpå er Island, Kina (1991-), Rusland (2011-), Hviderusland (2011-) og for nylig Tyrkiet (2016-).

Hvorfor forelægger Kommissionen dette forslag?

Kommissionen satte spørgsmålet om sommertidsordningen på den politiske dagsorden, fordi Juncker-Kommissionen har lovet at være "stor i store sager" og overlade det til medlemsstaterne at træffe beslutninger på de områder, hvor en national indsats er mere hensigtsmæssig. Efter at have foretaget en vurdering af den nuværende ordning med sæsonbestemte tidsomstillinger, som indebærer halvårlige tidsomstillinger reguleret ved EU-lov, kunne Kommissionen konkludere, at medlemsstaterne, under forudsætning af, at fragmentering undgås, har de bedste forudsætninger for at beslutte, om de ønsker permanent at beholde sommertid eller vintertid.

I sin vurdering tog Kommissionen hensyn til en række faktorer, som f.eks. Europa-Parlamentets vedtagelse i februar 2018 af en beslutning om sommertid, forespørgsler fra en række EU-medlemsstater, en analyse af den tilgængelige dokumentation samt resultaterne af den offentlige høring, der blev afholdt i perioden 4. juli-16. august 2018. Der blev modtaget 4,6 mio. besvarelser fra respondenter i alle 28 medlemsstater, hvilket er det største antal, der nogensinde er modtaget i forbindelse med en af Kommissionens høringer. Ifølge de endelige resultater gik 84 % af respondenterne ind for at afskaffe de sæsonbestemte tidsomstillinger. Alle disse faktorer resulterede i, at Kommissionen i dag foreslår at afskaffe de sæsonbestemte tidsomstillinger, samtidig med at man bibeholder en koordineret tilgang for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Hvad foreslår Kommissionen?

Kommissionen foreslår, at de halvårlige tidsomstillinger afskaffes i EU i 2019. Hermed sættes der en stopper for praksis med at stille urene en time frem i marts og en time tilbage i oktober. For at undgå en eventuel fragmentering af det indre marked skal medlemsstaterne beslutte, om de permanent vil beholde sommertid eller vintertid. De skal meddele Europa-Kommissionen deres beslutning. Derefter vil de ikke længere have lov til at foretage sæsonbestemte tidsomstillinger. Medlemsstaterne vil fortsat frit kunne beslutte, hvilken tidszone de vil anvende på deres område.

Foreslår Kommissionen permanent sommertid/vintertid i hele Den Europæiske Union?

Nej. Europa-Kommissionens forslag handler om at afskaffe de sæsonbestemte tidsomstillinger på en koordineret måde. Det er op til de enkelte medlemsstater at beslutte, om de permanent vil anvende sommertid eller vintertid. Det vil være bedst, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

Hvorfor kan nogle af medlemsstaterne ikke fortsat foretage sæsonbestemte tidsomstillinger, hvis de ønsker det?

Kommissionen foreslår at sætte en stopper for de sæsonbestemte tidsomstillinger i hele Den Europæiske Union. Medlemsstaterne vil med andre ord ikke kunne bevare nationale ordninger med sæsonbestemte tidsomstillinger. Dette er for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt, og at undgå forstyrrelser som følge af ukoordinerede tiltag fra medlemsstaternes side. Der kan f.eks. være tale om forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer og informations- og kommunikationssystemernes funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel eller lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Der er derfor afgørende fortsat at have en harmoniseret ordning, som betyder, at samtlige medlemsstater afskaffer de halvårlige tidsomstillinger.

Hvordan og hvornår skal de foreslåede ændringer gennemføres?

For at muliggøre en gnidningsløs overgang skal medlemsstaterne ifølge Kommissionens forslag senest i april 2019 meddele, om de har til hensigt permanent at anvende sommertid eller vintertid. Beslutningen bør træffes efter koordinering mellem medlemsstaterne og på grundlag af eventuelle høringer og vurderinger på nationalt og europæisk plan.

Den sidste obligatoriske omstilling til sommertid finder sted søndag den 31. marts 2019. Derefter kan medlemsstater, der ønsker permanent at skifte tilbage til vintertid, stadig kunne foretage en sidste sæsonbestemt tidsomstilling søndag den 27. oktober 2019. Efter nævnte dato er det ikke længere muligt at foretage sæsonbestemte tidsomstillinger.

Denne tidsplan er betinget af, at Europa-Parlamentet og Rådet vedtager Kommissionens forslag senest i marts 2019.

Hvilke fordele er der ved at afskaffe den gældende sommertidsordning?

Borgerne vil ikke længere skulle tænke over, at de skal stille deres ure om. Tidsomstillingen gav anledning til forvirring, da det ikke er indlysende, hvornår urene skal stilles til den nye tid, og om de skal stilles frem eller tilbage. Af svarene på den offentlige høring fremgik det også, at respondenterne anførte de negative sundhedsvirkninger, det stigende antal trafikulykker og de manglende energibesparelser som begrundelse for at afskaffe tidsomstillingen. Hvis ordningen afskaffes, vil menneskekroppen ikke længere skulle tilpasse sig tidsomstillingen.

Erhvervslivet vil nyde godt af ikke at skulle tilpasse sig tidsomstillingerne. Den nye ordning vil lette planlægningen i sektorerne for energi og transport (f.eks. i forbindelse med nattog) og forenkle tidsbaserede applikationer. Selv om ønsket om energibesparelser var en af de væsentligste begrundelser for at indføre den nuværende sommertidsordning, viser undersøgelser, at de samlede besparelser som følge af tidsomstillingen efterhånden er minimale.

Hvilke tidszoner vil blive anvendt i EU?

Der er i øjeblikket tre tidszoner i EU: vesteuropæisk tid (Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige), centraleuropæisk tid (17 medlemsstater) og østeuropæisk tid (Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Letland, Litauen og Rumænien). Medlemsstater, der vælger at beholde sommertid på permanent basis, skifter automatisk til den næste tidszone (standardtid + 1 time). Medlemsstaterne kan desuden stadig ændre deres standardtid, så længe ændringen ikke er sæsonbestemt. Kommissionen skal ifølge forslaget underrettes om enhver ændring af tidszonen 6 måneder i forvejen, hvilket giver mulighed for at foretage de nødvendige ændringer af tidsbaserede systemer.

Hvad handlede den offentlige høring om?

Deltagerne blev opfordret til at dele deres generelle erfaringer med tidsomstillingen og tilkendegive, hvilken af to alternativer de foretrækker (bevarelse af den nuværende ordning uændret eller afskaffelse af ordningen i hele EU). De blev desuden bedt om at angive, om de foretrækker at beholde sommertid eller vintertid, hvis ordningen afskaffes. De europæiske borgere og interessenter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter ved at udfylde dette onlinespørgeskema (findes på alle EU-sprog) i perioden fra den 4. juli til den 16. august.

Hvor kan jeg finde de endelige resultater af høringen?

Der blev modtaget 4,6 mio. besvarelser af onlinehøringen, som kom fra alle 28 medlemsstater, hvilket er det største antal, der nogensinde er modtaget i forbindelse med en af Kommissionens høringer. 84 % af respondenterne gav udtryk for, at de foretrækker, at der bliver sat en stopper for de halvårlige tidsomstillinger. Der er udarbejdet en mere detaljeret sammenfattende rapport, som er oversat til alle EU-sprog. Den findes her.

Flere oplysninger

Websted om Den Europæiske Unions tilstand 2018

Underside om sæsonbestemte tidsomstillinger

Pressemeddelelse: Unionens tilstand 2018: Kommissionen fremsætter forslag om afskaffelse af de sæsonbestemte tidsomstillinger

Endelig rapport om den offentlige høring

MEMO/18/5641

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar