Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar: Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side

Bruxelles, den 6. februar 2018

Hvorfor vedtager Europa-Kommissionen strategien?

I sin tale om Unionens tilstand 2017 bekræftede formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, på ny Vestbalkanlandenes europæiske fremtid: "Hvis vi ønsker mere stabilitet i nabolaget, bør vi også opretholde et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan". Som formanden sagde: "Den Europæiske Unions medlemsskare vil være større end 27. Lande, der ansøger om tiltrædelse, bør give retsstatsprincippet, retsplejen og grundlæggende rettigheder højeste prioritet i forhandlingerne". Den meritbaserede udsigt til EU-medlemskab for landene på Vestbalkan er i Unionens egen politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse. Det er en geostrategisk investering i genopbygningen af et stabilt, stærkt og forenet Europa baseret på fælles værdier. Strategien har til formål at sætte fornyet skub i reformerne i regionerne for at tackle de særlige nøgleudfordringer, som Vestbalkan står over for. Den øger også EU-støtten til den indsats, Vestbalkanlandene gør for at nærme sig EU, idet der afsættes flere midler og ressourcer. Et Vestbalkantopmøde finder sted i Sofia den 17. maj, hvor EU's ledere vil fortsætte drøftelserne og samarbejdet med deres modparter i landene på Vestbalkan.

EU's udvidelsespolitik skal være en integreret del af den overordnede strategi om at styrke Unionen frem til 2025. Strategien er en del af den bredere køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union, i overensstemmelse med hvilken Kommissionen fremsætter initiativer med henblik på at forbedre de demokratiske, institutionelle og politiske rammer for Unionen i 2025. Unionen skal være stærkere, mere robust og mere effektiv, før den kan være større.

Hvad er nyt ved strategien?

Strategien indeholder selve essensen af de udfordringer, som landene på Vestbalkan står over for på deres vej mod EU. Det nye er den markante fornyede tilskyndelse til partnerne om at tage fat de nødvendige reformer og give vejledning om de skridt, der er nødvendige for at gøre fremskridt på vejen mod tiltrædelsen af EU så hurtigt som muligt. For Serbien og Montenegro, hvor tiltrædelsesforhandlingerne allerede er undervejs, fastsætter den de vejledende skridt, der er nødvendige for at afslutte tiltrædelsesprocessen med et 2025-perspektiv. Med flagskibsinitiativer på seks centrale områder styrker strategien desuden EU's samarbejde med vores partnere i Vestbalkanlandene betydeligt. Den fremlægger vores vision for vores fælles fremtid, og hvordan dette kan opnås.

Ændrer Kommissionen sin udvidelsespolitik?

Det fremgår klart i strategien, at EU's dør står åben for yderligere tiltrædelse, når og kun når de enkelte lande har opfyldt kriterierne. Kommissionen ændrer ikke sin udvidelsespolitik: processen er og bliver meritbaseret. Hvert land vil blive vurderet på grundlag af dets egne resultater.

Hvordan vil strategien blive gennemført i praksis?

Vestbalkanlandenes udvidelsesperspektiver beror først og fremmest på landene selv. De skal handle beslutsomt og hurtigt forstærke deres indsats, tage fat på vigtige reformer, navnlig inden for retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og de grundlæggende rettigheder, og færdiggøre deres politiske, økonomiske og sociale omstilling. EU skal på sin side opdatere sine politikker for bedre at støtte omstillingsprocessen i regionen. Strategien omfatter en handlingsplan med seks konkrete flagskibsinitiativer, der tager sigte på bestemte områder af fælles interesse: retsstatsprincippet, sikkerhed og migration, socioøkonomisk udvikling, transport- og energikonnektivitet, digital dagsorden, forsoning og gode naboskabsforbindelser. Der er planlagt konkrete tiltag på disse områder mellem 2018 og 2020.

Hvad er de seks flagskibsinitiativer?

Flagskibsinitiativerne understøtter omstillingen i landene på Vestbalkan på en række specifikke områder, hvor et styrket samarbejde har gensidig interesse. Der er planlagt konkrete tiltag mellem 2018 og 2020 for de seks identificerede områder. Her er nogle få eksempler: 

  • Retsstatsprincippet: Udvidelse af detaljerede handlingsplaner for tilpasning til EU's standarder for alle landene på Vestbalkan. Forbedring af vurderingen af gennemførelsen af reformer, herunder gennem nye rådgivende missioner.
  • Sikkerhed og migration: Intensivering af det fælles samarbejde i kampen mod organiseret kriminalitet, bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme og bedre forvaltning af grænsesikkerhed og migration med støtte fra EU's værktøjer og ekspertise. Forbedring af koordinationen med EU-agenturer om forvaltning af grænsesikkerhed og migration.
  • Støtte til den socioøkonomiske udvikling: Forbedring af garantistillelsen for private investeringer, støtte til nyetablerede virksomheder og SMV'er og større handelslettelser. Øget fokus på beskæftigelse og socialpolitikker og større finansiel bistand til den sociale sektor, særlig sundhed og uddannelse. Finansieringen under Erasmus+ vil blive fordoblet.
  • Transport- og energikonnektivitet: Initiativer inden for regionen og med EU, herunder ny investeringsstøtte. Udvidelse af EU's energiunion i regionen.
  • Den digitale dagsorden: Udarbejdelse af en køreplan for sænkning af roamingomkostningerne, støtte til udbredelsen af bredbånd og e-forvaltning, e-indkøb, e-sundhed og digitale færdigheder.
  • Forsoning og gode naboskabsforbindelser: Støtte bekæmpelsen af straffrihed og retsopgør, bl.a. gennem en regional kommission for at fastslå kendsgerninger vedrørende krigsforbrydelser. Øget samarbejdet inden for uddannelse, kultur, ungdom og sport og fremme af kulturarven og programmet Et Kreativt Europa.

Hvordan skal de nye flagskibsinitiativer gennemføres? Vil den finansielle støtte til Vestbalkan blive sat op?

Til støtte for gennemførelsen af de nye flagskibsinitiativer i strategien foreslår Kommissionen, at de eksisterende midler til Vestbalkanlandene, som ydes fra førtiltrædelsesinstrumentet, frem til 2020 øges ud over de 1,07 mia. EUR, der allerede er afsat for regionen for 2018. Der er behov for flere midler til vigtige investeringer, især i infrastruktur, uanset om det er transport, energi eller IT. Der vil blive oprettet en særlig koordinationsgruppe i foråret for at sikre gennemførelsen af initiativerne.

Hvad er de vigtigste reformer, som landene på Vestbalkan skal gennemføre for at bevare et troværdigt udvidelsesperspektiv?

De vigtigste reformer for landene på Vestbalkan vedrører retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og god forvaltningspraksis samt samarbejdet om forsoning og gode naboskabsforbindelser. Regionen skal i langt højere grad og på mere troværdig vis tage disse grundlæggende EU-værdier til sig. En manglende overholdelse heraf lægger også hindringer i vejen for investeringer og handel. For det andet skal regionens økonomi styrkes. Den er ikke konkurrencedygtig og lider under for stor politisk indblanding og en underudviklet privat sektor, hvilket har konsekvenser for væksten og beskæftigelsen, især for de unge i regionen. For det tredje er der mellem visse lande i regionen fortsat bilaterale tvister, der mangler at blive løst. EU agter ikke at importere disse tvister og den ustabilitet, de medfører. Der skal findes og gennemføres endelige og bindende løsninger på tvister med nabolande, inden et land tiltræder.

Forpligter EU sig til 2025 som tiltrædelsesdatoen for nye lande?

2025 er hverken en fast dato eller en måldato for tiltrædelse. Det giver et muligt tidsperspektiv og afspejler den stærke europæiske vilje til at give landene på Vestbalkan et troværdigt udvidelsesperspektiv. Inden for denne dato kan EU eventuelt blive udvidet til at omfatte mere end 27 medlemmer. Tiltrædelsesforhandlingerne er allerede godt i gang med Montenegro og Serbien. Med en stærk politisk vilje, og forudsat at der gennemføres reelle og vedvarende reformer, og at der også findes endelige løsninger på tvister med nabolande, vil disse to lande potentielt kunne være rede til medlemskab med 2025 som tidsperspektiv. Dette perspektiv er yderst ambitiøst. Det afhænger fuldstændig af de enkelte landes objektive meritter og resultater, om dette kan nås.

Gælder strategien kun for "frontløberne" Serbien og Montenegro uden at omfatte hele regionen?

Strategien omfatter hele Vestbalkanregionen. Montenegro og Serbien er i øjeblikket de eneste kandidater, der er i gang med tiltrædelsesforhandlinger og er derfor de lande, der er nået længst. Strategien indeholder en vejledende oversigt over de skridt, der er nødvendige, for at Montenegro og Serbien kan færdiggøre tiltrædelsesprocessen med 2025 som tidsperspektiv. Det fastslås imidlertid klart i strategien, at andre lande kan indhente eller overhale hinanden, afhængigt af hvilke konkrete fremskridt der gøres.

Vil Montenegro og Serbien så tiltræde EU i 2025?

Tidsplanen er fortsat i hænderne på de to lande og vil afhænge af deres objektive egne meritter. Det mulige 2025-perspektiv er ambitiøst. Det kræver stærk politisk vilje og opnåelsen af væsentlige og konkrete resultater. Montenegro skal opnå konkrete resultater, navnlig på retsstatsområdet og med hensyn til bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet. For Serbien er en stærk og vedholdende politisk vilje nødvendig for at nå til enighed om de omfattende, nødvendige reformer af retsstaten og økonomien for at fremme forsoning. Dette skal understøttes af en omfattende normalisering af forbindelserne med Kosovo. For at det ambitiøse 2025-perspektiv kan realiseres, skal en omfattende, retligt bindende aftale om normalisering være indgået og gennemført.

Er en normalisering af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien en betingelse for Serbiens fremskridt på vejen mod EU?

Både Serbiens og Kosovos fremskridt på vejen mod EU er tæt forbundet med fremskridt i normaliseringen af deres forbindelser. Der kan ikke skabes varig stabilitet i regionen uden en effektiv og omfattende normalisering af forbindelserne mellem Beograd og Pristina via den EU-støttede dialog. Det er afgørende, at der hurtigst muligt tilvejebringes en omfattende, retligt bindende normaliseringsaftale, således at Serbien og Kosovo hver især kan gøre fremskridt på vejen mod EU.

Hvordan tilgodeser strategien de lande, der ikke er længst fremme? Hvilke udsigter har de til at blive medlem af EU? Vil de blive behandlet anderledes og blive tilgodeset i mindre grad af Kommissionen?

Alle landene på Vestbalkan har en chance for at gøre fremskridt på deres respektive vej mod EU. Kommissionen vurderer alle landene på en rimelig og objektiv måde på grundlag af deres egne resultater og den hastighed, hvormed de opnå fremskridt. Som de eneste lande i regionen, der i øjeblikket forhandler om tiltrædelse, er Montenegro og Serbien dem, der på nuværende tidspunkt er nået længst i processen. Andre lande kan imidlertid indhente eller overhale hinanden, afhængigt af hvilke konkrete fremskridt der gøres. Albanien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien gør væsentlige fremskridt på deres vej mod EU, og Kommissionen er parat til at udarbejde henstillinger om at indlede tiltrædelsesforhandlinger på grundlag af opfyldte betingelser. Kommissionen vil begynde at udarbejde en udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab efter at have modtaget udførlige og fuldstændige svar på sit spørgeskema. Bosnien-Hercegovina vil med fortsat indsats og engagement kunne blive accepteret som kandidatland. Kosovo har mulighed for at opnå holdbare fremskridt via gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og også gøre fremskridt på vejen mod EU, når de objektive omstændigheder gør det muligt.

Hvad sker der, hvis fremtidige medlemsstater blokerer for andre Vestbalkanlandes deltagelse?

De lande, der er nået længst med deres fremskridt på vejen mod EU har en strategisk interesse i være fortalere for deres nabolandes forhåbninger frem for at ødelægge dem. Landene i regionen er indbyrdes afhængige og vil gøre fremskridt hurtigere, hvis de hjælper hinanden undervejs. Alle lande skal afstå fra at misbruge udestående spørgsmål i EU-tiltrædelsesprocessen. I den nye strategi anbefaler Kommissionen, at særlige ordninger og uigenkaldelige forpligtelser skal være på plads for at sikre, at nye medlemsstater ikke i stand til at blokere for tiltrædelsen af andre kandidater på Vestbalkan.

MEMO/18/562

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar