Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar: Øget finansiering på sikkerhedsområdet for perioden 2021-2027

Strasbourg, den 13. juni 2018

Juncker-Kommissionen gjorde fra dag ét sikkerhed til en topprioritet. Det, at kunne føle sig sikker i sit eget hjem, er den mest grundlæggende og universelle rettighed.

EU's budget spiller en central rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i at passe på europæerne, navnlig når sikkerhedstrusler ikke kender nogen grænser og langsomt sniger sig ind på vores værdier og vores levevis.

Hvilke ændringer sker der med fremtidens budget for intern sikkerhed?

Sikkerhedstruslerne er i de senere år blevet tydeligere og mere forskelligartede. De er i høj grad af grænseoverskridende karakter, hvilket betyder, at medlemsstaterne ikke længere kan handle på egen hånd. Beskyttelse af borgerene er et nationalt anliggende, men EU spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte medlemslandenes bestræbelser. Sikkerhedsspørgsmålet vil fortsat være af afgørende betydning for EU de kommende år, og Europas borgere forventer med god ret, at EU og de nationale regeringer skaber sikkerhed i en usikker verden under hastig forandring.

Det fremtidige budget skal matche de politiske ambitioner. Europa-Kommissionen foreslår at næsten fordoble finansieringen af sikkerhedsområdet - fra 3,5 mia. EUR til 4,8 mia. EUR - for at opbygge en modstandsdygtig Union, der kan klare de sikkerhedsmæssige udfordringer, og som er velforberedt på eventuelle nødsituationer. Det overordnede budget for sikkerhed i perioden 2021-2027 vil være indeholdt i en styrket Fond for Intern Sikkerhed (2,5 mia. EUR), en mere sikker nedlukning af nukleare anlæg i visse medlemsstater (1,2 mia. EUR) og en polstring af EU-agenturerne på sikkerhedsområdet (1,1 mia. EUR).

Dagens forordning omfatter ikke finansiering af agenturerne: Europol, Cepol og EMCDDA, for hvilke det tildelte budget på 1,1 mia. EUR vil indgå i et særskilt forslag, der fremlægges senere.

Hvorfor yde finansiering fra EU-budgettet til sikkerhed?

Sikkerhedstruslerne i Europa er i de senere år blevet større og mere forskelligartede. De fælles trusler for de seneste terrorangreb, nye muligheder for organiseret kriminalitet og stadig tiltagende cyberkriminalitet af grænseoverskridende dimension. Dette kræver en stærk og koordineret indsats på EU-plan. De sikkerhedsmæssige udfordringer, som EU står over for, som f.eks. international terrorisme, kan ikke klares af medlemsstaterne hver for sig.

EU's finansielle og tekniske støtte har allerede vist sit værd og fortsætter hermed i næste budgetperiode. Støtten har bibragt konkrete resultater og viste en klar merværdi ved finansieringen af anskaffelse af overvågningsudstyr efter terrorangrebene i Paris i november 2015 eller det eksemplariske samarbejde mellem franske og belgiske myndigheder via taskforcen Fraternité, som blev oprettet af Europol.

Hvordan vil den nye Fond for Intern Sikkerhed bedre kunne afhjælpe de nye udfordringer?

Den styrkede Fond for Intern Sikkerhed (ISF) vil være mere fleksibel og udstyret med værktøjer til hurtigt at imødegå nye sikkerhedsmæssige udfordringer. Den vil ligeledes blive bedre koordineret med andre EU-fonde i sikkerhedsrelaterede spørgsmål.

For det første vil den fremtidige ISF fokusere på tre nye mål: 1) styrke udvekslingen af oplysninger, 2) intensivere de fælles operationer på tværs af grænserne og 3) øge kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Disse mål vil give medlemsstaterne større fleksibilitet, når der leveres på nogle af de vigtigste sikkerhedsmæssige prioriteringer, nemlig bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, alvorlig og organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet samt beskyttelse af ofre for kriminalitet.

For det andet vil finansieringen af ISF vil blive underlagt en fordelingsnøgle på 60 %-40 %. Dette betyder, at 1,25 mia. EUR fra fonden vil blive fordelt direkte til medlemsstaterne (med en tildeling midtvejs på 250 mio. EUR), der gør det muligt for dem at investere i sikkerhed på længere sigt. De resterende 40 %, svarende til 1 mia. EUR, reserveres til den "tematiske facilitet" og målrettet støtte til medlemsstaterne ved at bistå dem mere effektivt, når de står over for akutte og uforudsete sikkerhedsmæssige udfordringer.  

Sidst men ikke mindst er sikkerhed et tværgående anliggende, der berører mange politikområder. Den fremtidige ISF udgør et dedikeret finansielt instrument på området intern sikkerhed, men det vil fungere mere effektivt med andre EU-fonde som f.eks. Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for integreret Grænseforvaltning, der også omfatter sikkerhedselementer. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med håndteringen af sikkerhedsspørgsmål på en mere omfattende måde ved at opbygge et nationalt beredskab på alle niveauer og i alle niveauer og på tværs af sektorer.

Hvad er det nye ved Fonden for Intern Sikkerhed?

Den nuværende Fond for Intern Sikkerhed (ISF) har været effektiv og bidraget til et højt sikkerhedsniveau i Unionen. Offentlige høringer har imidlertid understeget behovet for forenkling og større fleksibilitet i gennemførelsen af instrumenter til finansiering af indre anliggender. I dette lys vil den fremtidige Fond for Intern Sikkerhed omfatte:

  • Mere fleksibilitet og bedre kriseberedskab: Den nye fond er blevet udformet med henblik på at sikre fleksibilitet til at kanalisere nødhjælp til medlemsstater efter behov og får løbende nye og vigtige prioriteter. 1 mia. EUR fra fonden reserveres til uforudsete sikkerhedsproblemer ved at skræddersy fonden til medlemsstaternes behov, så der kan sættes hurtigt ind i krisesituationer  
  • Bedre koordinering på tværs af EU-politikker: Sikkerhed er et tværgående anliggende, der berører mange politikområder. Den fremtidige ISF udgør et dedikeret finansielt instrument på området intern sikkerhed, men den vil fungere mere effektivt med andre EU-fonde som f.eks. Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for integreret grænseforvaltning, der også omfatter sikkerhedselementer. Fonden vil hjælpe medlemsstaterne med håndteringen af sikkerhedsspørgsmål på en mere omfattende måde, når de opbygger et nationalt beredskab på alle niveauer og på tværs af sektorer. Fonden vil herudover også komme til at omfatte støtte til eksempelvis begrænsning af narkotikaefterspørgslen i form af oplysningskampagner. Disse foranstaltninger til reduktion af narkotikaefterspørgslen dækkes for nuværende af programmet for retlige anliggender.

Hvilke foranstaltninger vil ikke blive finansieret af Fonden for Intern Sikkerhed?

Der findes foranstaltninger, der hører under medlemsstaternes eneansvar, og EU kan ikke støtte disse med finansiering fra ISF. Disse foranstaltninger omfatter bl.a.:

  • foranstaltninger afgrænset til opretholdelsen af den offentlige orden på nationalt plan
  • foranstaltninger, der omfatter køb eller vedligeholdelse af retshåndhævende eller andre kompetente myndigheders standardudstyr, standardtransportmidler eller standardfaciliteter
  • foranstaltninger til militære eller forsvarsmæssige formål
  • udstyr, der som mindst et af sine formål har toldkontrol
  • tvangsudstyr, herunder våben, ammunition, sprængstoffer og knipler, undtagen til uddannelsesbrug.

Hvad er der sket med de to komponenter: ISF — Ydre grænser & visum og ISF — Politi?

Kommissionen sigter mod at sikre en bedre og mere integreret forvaltning af EU's ydre grænser. Det er derfor, at det nuværende instrument vedrørende de ydre grænser og visum flyttes fra Fonden for Intern Sikkerhed til den nye Fond for integreret grænseforvaltning, hvilket i sig selv vil også omfatte et nyt instrument, nemlig instrumentet for toldkontroludstyr. Med hensyn til den fremtidige Fond for Intern Sikkerhed svarer dens struktur til det nuværende politiinstrument under fonden for Intern Sikkerhed.

Hvor meget er fordelt til de forskellige sikkerhedsprioriteter?

Den fremtidige Fond for Intern Sikkerhed (ISF) foreslår ikke specifikke tildelinger pr. prioritet eller mål. De sikkerhedsmæssige udfordringer udvikler sig hele tiden, og medlemsstaterne kan bedst selv identificere deres behov for at imødekomme de sikkerhedsmæssige prioriteringer. Hver medlemsstat skal sikre — og Kommissionen bekræfte — at prioriteterne i de nationale programmer er i overensstemmelse med og reagerer i forhold til Unionens prioriteter og udfordringer på sikkerhedsområdet.

Medlemsstaterne vil i medfør af de nationale programmer få tildelt 50 % af fondens samlede budget på 1,25 mia. EUR. Der vil ske en fast supplering på 10 % af finansrammen midtvejs svarende til 0,25 mia. EUR. De resterende 40 % af det samlede budget på 1 mia. EUR udbetales periodisk til de specifikke prioriteter i medlemsstaterne. Denne fleksibilitet vil gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende de tilgængelige midler i henhold til deres aktuelle behov og reagere hurtigt på nye sikkerhedsmæssige udfordringer og nødsituationer.

Hver medlemsstat vil i starten af programmeringsperioden modtage et engangsbeløb på 5 mio. EUR med henblik på at sikre en kritisk masse samt et beløb, der varierer i henhold til en fordelingsnøgle på grundlag af følgende kriterier:

  • 45 % omvendt proportionalt med bruttonationalproduktet
  • 40 % i forhold til befolkningsstørrelsen og
  • 15 % i forhold til arealstørrelsen.

Hvordan bliver Fonden for Intern Sikkerhed enklere og mere fleksibel?

Den vigtigste forenkling består i ensretning af fonden, der får et enkelt regelsæt. Kommissionen ønsker eksempelvis at udvide mulighederne for brug af forenklede omkostninger som f.eks. engangsbeløb og strømlining af horisontale regler for revision og kontrol.

Med hensyn til fleksibilitet kommer den fremtidige ISF til at skabe mulighed for mere målrettet og behovsbaseret finansiering.

Hvordan øges sammenhængen med andre fonde?

Sikkerhed et tværgående anliggende, der berører mange politikområder. Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) vil blive Unionens dedikerede instrument inden for sikkerhed, men der bliver søgt større sammenhæng og smidighed i relation til EU's andre fonde, der omfatter sikkerhedselementer. Der bør navnlig sikres komplementaritet med:

  • Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for integreret grænseforvaltning, foranstaltninger til grænseovervågning så som opdagelse af smugling af ulovlige varer, sprængstoffer, prækursorer, ulovlig migration og sikkerhedsscreeninger ved de ydre grænser er afgørende for at opretholde sikkerheden overordnet i EU
  • Samhørighedsfondene, Horisont Europa, programmet Det Digitale Europa, programmet for rettigheder og værdier samt programmet for retlige anliggender - alle har de fokus på sikkerhed som f.eks. investeringer i sikkerhedsforskning og passende beskyttelse af ofre for forbrydelser
  • Den Europæiske Socialfond+ indeholder også sikkerhedselementer på området for narkotikapolitik, sikkerhed i forbindelse med infrastruktur og offentlige rum, cybersikkerhed og forebyggelse af radikalisering
  • InvestEU kan også spille en vigtig rolle med hensyn til at øge sikkerheden for investeringer i infrastruktur i hele Unionen og It-systemernes sikkerhed gennem håndtering af cybersikkerhed.

Der vil blive søgt efter yderligere komplementaritet med andre foranstaltninger uden for Unionen støttet via EU's instrumenter for ekstern bistand.

Hvordan bliver overvågningen og evalueringen forbedret?

Kommissionen vil direkte overvåge gennemførelsen af aktionerne ved direkte og indirekte forvaltning. I tilfælde af delt forvaltning etablerer hver medlemsstat et forvaltnings- og kontrolsystem for programmet og sikrer kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet, data og indikatorer. For at gøre det smidigere at indlede fondens gennemførelse pr. 1. januar 2021 bliver det muligt at overføre eksisterende velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer til den næste budgetperiode.

Vurderingen af resultatorienteringen er blevet forbedret betydeligt for den næste finansielle periode. Der foreslås ud over output- og resultatindikatorer et sæt centrale resultatindikatorer. Medlemsstaterne bør fremsende oplysninger for hvert program — opdelt efter specifikke mål — seks gange om året. Disse oplysninger skal vedrøre udgifterne til operationer og værdierne for de fælles output- og resultatindikatorer.

Medlemsstaterne vil også være forpligtet til at sende en årlig performancerapport, som skal indeholde oplysninger om status med hensyn til gennemførelsen af programmet og til at nå milesten og mål. Hvert andet år vil der blive afholdt et statusmøde mellem Kommissionen og hver medlemsstat for at se nærmere på hvert programs performance. Ved periodens udgang vil hver medlemsstat fremlægge en endelig performancerapport.

Hvorfor forhøjes den finansielle støtte til Europol?

Alle EU-agenturer på sikkerhedsområdet, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (EUROPOL), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) er kommet til at spille en stadig større rolle og blevet mere relevante i finansieringsperioden 2014-2020. Europol er blevet særligt relevant som leverandør af efterretninger til medlemsstaterne, koordinator af forskellige aspekter af kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme og ved at slå ned på ulovligt terrorindhold på nettet. Dette blev muliggjort ved nye strukturer i Europol, f.eks.

  • Det Europæiske Center til Bekæmpelse af cyberkriminalitet (EC3), som eksempelvis samarbejdede med enheder til bekæmpelse af Cyberkriminalitet i lande, der blev berørt af ransomwareangrebet WannaCry, leverede operationel støtte og bidrog til at koordinere internationale bestræbelser på at afbøde truslen og hjælpe ofrene
  • Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse, der hjælper med at sikre en effektiv og koordineret reaktion på udfordringerne i forbindelse med international terrorisme som truslen fra Daesh. Centret leverer operationel støtte efter anmodning og håndterer truslen fra hjemvendte udenlandske terrorkrigere eller muliggør udveksling af efterretninger om finansiering af terrorisme
  • Det Europæiske Center for Migrantsmugling (EMSC) bistod medlemsstaternes efterforskninger, efter det stod klart, at tilstrømningen af de mange irregulære migranter i 2016 var tilrettelagt af kriminelle smuglernetværk, der lavede forretning ud af menneskers elendighed.

Europol har også spillet en uvurderlig rolle i taskforcen Fraternité i dagene og ugerne efter terrorangrebene i Paris i november 2015.

Den øgede finansielle støtte til Europol vil imidlertid ikke komme direkte fra Fonden for Intern Sikkerhed (ISF). De EU-agenturer, der beskæftiger sig med sikkerhed, vil få et særskilt budget, der fremlægges senere på året.

Er der andre specialiserede EU-agenturer på sikkerhedsområdet, der kommer til at få mere finansiel støtte?

Europol spiller som nævnt en vigtig rolle, men andre agenturer som f.eks. Cepol og EMCDDA er lige så vigtige for at sikre andre aspekter af Unionens sikkerhed.

Cepol sikrer, at medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder får den uddannelse, der er behov for, til at udføre deres opgaver, og EMCDDA er nøglespiller i håndteringen af de samfundsmæssige udfordringer, som f.eks. narkotikahandel og narkotikamisbrug udgør.

Ud over de 2,5 mia. EUR til Fonden for Intern Sikkerhed, der fremlægges særskilt senere, øges det samlede budget for agenturerne i sikkerhedsdelen på op til 1,1 mia. EUR, hvilket udgør en stigning på 29 % i forhold til den finansielle periode 2014-2020.

Hvorfor er der afsat midler til nedlukning af atomkraftværker?

EU's programmer for bistand til nedlukning af nukleare anlæg skal hjælpe medlemslande, som er i gang med at afvikle sådanne nukleare anlæg i sidste trin af deres livscyklus, samtidig med at det højeste sikkerhedsniveau bevares. Dette bidrager til at sikre en betydelig og varig støtte til arbejdstagernes og offentlighedens sundhed og samtidig forhindre miljøskader og give mulighed for reelle fremskridt inden for nuklear sikkerhed.

For perioden 2021-2027 vil EU fortsat yde en nøje målrettet finansiel støtte på:

  • 552 mio. EUR til Litauen til støtte til nedlukning af kernekraftanlægget Ignalina
  • 118 mio. EUR til Bulgarien og Slovakiet. For Bulgariens vedkommende er det målet at demontere reaktor 1-4 på kernekraftværket Kozloduy. For Slovakiets vedkommende er det nedlukning af kernekraftværket Bohunice V1
  • 348 mio. EUR til nedlukning af og håndtering af radioaktivt affald på Europa-Kommissionens nukleare forskningsfaciliteter, der drives og/eller ejes af Det Fælles Forskningscenter JRC
  • 160 mio. EUR til overordnede nukleare foranstaltninger til sikkerhed og beskyttelse.

Yderligere oplysninger:

Pressemeddelelse — EU-budgettet: Finansiering på sikkerhedsområdet for 4,8 mia. EUR for et Europa, der beskytter

Retsakter og faktablade:

Fonden for Intern Sikkerhed

  • Faktablad: et EU-budget for fremtiden: Fonden for Intern Sikkerhed
  • Forslag til en forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed
  • Bilag til forordningen om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed

Nedlukning af nukleare anlæg

  • Faktablad: et EU-budget for fremtiden: Nuklear sikkerhed og nedlukning
  • Forslag til Rådets forordning om programmet for bistand til nedlukning af kernekraftværket Ignalina i Litauen
  • Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et særligt program til finansiering af nedlukningen af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom)
  • Rapport om evalueringen og gennemførelsen af EU's programmer for bistand til nuklear nedlukning i Bulgarien, Slovakiet og Litauen

Unionens civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU)

  • Faktablad: et EU-budget for fremtiden: rescEU - Unionens civilbeskyttelsesmekanisme

Yderligere oplysninger om EU-budgettet for fremtiden

 

MEMO/18/4128

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar