Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar om den nye socialfond og den nye Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for perioden 2021-2027

Bruxelles, den 30. maj 2018

Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

IP/18/3923

Hvad er det nye ved ESF+-forordningen?

Den Europæiske Socialfond Plus har i de seneste 60 år været EU's vigtigste finansielle instrument til at investere i mennesker, hjælpe dem til at få bedre job og sikre mere retfærdige jobmuligheder for alle EU-borgere.

Den Europæiske Socialfond Plus vil i samme ånd som den nuværende Europæiske Socialfond være det vigtigste finansielle EU-instrument til investering i mennesker og være en løftestang til at styrke social samhørighed, øge social retfærdighed og øge konkurrencedygtigheden i Europa. Endvidere vil prioriteterne under Den Europæiske Socialfond Plus i endnu højere grad blive tilpasset henstillingerne og landeanalysen i forbindelse med det europæiske semester for samordning af politikker, og de vil have til formål at realisere principperne under den europæiske søjle for sociale rettigheder.

ESF+-forordningen er resultatet af en sammenlægning af den nuværende Europæiske Socialfond (ESF), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og EU-sundhedsprogrammet. Der er tale om et stort skridt hen imod strømlining og forenkling af gældende regler på tværs af fonde og hen imod flere synergieffekter mellem fondens forskellige komponenter for at sikre en større virkning.

Hvordan ser det fremtidige budget for ESF+ ud sammenlignet med det nuværende?

Kommissionen foreslår at afsætte 101,2 mia. EUR i løbende priser fra EU-budgettet til ESF+ for perioden 2021-2027. Den Europæiske Socialfond Plus' andel af det samlede budget til samhørighedspolitikken vil således blive øget fra den nuværende andel på 23 % af strukturfondene til 27 %.

Hvor megen finansiering afsættes der til hver af komponenterne i ESF+?

Det samlede beløb på 101,2 mia. EUR omfatter 100 mia. EUR til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning med medlemsstaterne. Mindst 25 % af dette beløb vil blive afsat til at skabe social inklusion, og mindst 4 % vil blive afsat til at bekæmpe materielle afsavn for at forfølge prioriteter og aktiviteter under den nuværende FEAD. Endvidere vil medlemsstater med en andel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), over EU-gennemsnittet i 2019 skulle afsætte mindst 10 % af deres ESF+-midler fra indsatsområdet under delt forvaltning til støtte af ungdomsbeskæftigelse. De resterende 1,2 mia. EUR er under direkte forvaltning: Det drejer sig om indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, hvortil der er afsat 761 mio. EUR, og indsatsområdet sundhed, der råder over 413 mio. EUR. Disse to indsatsområdet vil fremskaffe midlerne til at afprøve innovative løsninger via en grænseoverskridende tilgang, for eksempel for at støtte arbejdskraftens bevægelighed i Europa og hjælpe medlemsstaterne til at skabe morgendagens sundhedssystemer.

Hvad er målsætningerne for ESF+?

Den vigtigste målsætning for ESF+ er at bidrage til et mere socialt Europa og realisere den europæiske søjle for sociale rettigheder, også som en vej til at bidrage til den opadgående økonomiske og sociale konvergens i Europa. Midlerne fra ESF+ vil også bidrage til retningslinjerne for beskæftigelse som defineret i det europæiske semester for samordning af politikker og til den overordnede målsætning om intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst efter 2020 (FN's mål for bæredygtig udvikling), der blandt andet skal sikre et højt sundshedsniveau for mennesker. Initiativet vil bidrage til at forbedre beskæftigelsesmulighederne, højne levestandarden, øge arbejdskraftens mobilitet og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Der vil med ESF+ blive investeret på 3 hovedområder: 1) uddannelse og livslang læring, 2) arbejdsmarkedernes effektivitet og lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet og 3) social inklusion, sundhed og bekæmpelse af fattigdom.

Hvordan vil ESF+ støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder?

I ESF+-forordningen skabes der en direkte forbindelse mellem målsætningerne for ESF+ og søjlens tre kapitler: 1) lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet (herunder inklusive uddannelsessystemer af høj kvalitet), 2) retfærdige arbejdsvilkår og 3) social beskyttelse og inklusion. ESF+-programmer vil skulle afspejle disse prioriteter i overensstemmelse med søjlens principper. Landespecifikke prioriteter vil blive drøftet i lyset af de henstillinger og den analyse, der er et led i det europæiske semester for samordning af politikker. Definitionen af sådanne prioriteter bør gennemføres på en inklusiv måde, da ESF+-forslaget stræber mod at styrke partnerskaber. Fonden vil fremme involvering af alle interesserede parter i de forskellige faser af gennemførelsen, herunder offentlige myndigheder, økonomiske parter og arbejdsmarkedets parter, relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, og organer med ansvar for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling. Medlemsstaterne forventes at afsætte et passende beløb af ESF+-midlerne til hvert program til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.

Hvordan vil forbindelsen mellem ESF+ og processen vedrørende det europæiske semester blive styrket?

Der skabes ved Kommissionens forslag en endnu mere direkte forbindelse mellem det europæiske semester og ESF+-investeringer, end det allerede er tilfældet under den nuværende Europæiske Socialfond. De landespecifikke henstillinger, der vedtages inden for rammerne af det europæiske semester, samt andre vigtige politiske udfordringer, der identificeres af Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab, vil danne udgangspunkt for ESF+-programmeringen, og medlemsstaterne vil skulle afsætte tilstrækkelige ESF+-midler til at bidrage til håndteringen af disse udfordringer og henstillinger.

Der vil blive to primære runder med henblik på definition af prioriteter for at sikre, at investeringerne er tilpassede til de landespecifikke politiske udfordringer. Medlemsstaterne skal gøre dette ved programmeringsperiodens begyndelse og igen i forbindelse med midtvejsgennemgangen af de operationelle programmer. Overvågning vil ske som en del af det europæiske semesters årlige cyklus.

Hvordan vil forvaltningen og betalingen af midler blive forenklet med ESF+?

En nyhed er, at det vil blive lettere for nationale ESF-myndigheder og projektledere at angive omkostninger. For at håndtere behovet for forenkling og for fokus på opnåelsen af resultater vil anvendelsen af forenklede omkostningsmodeller for refusion til medlemsstaterne på grundlag af faste beløb eller standardomkostninger, der på forhånd er aftalt med medlemsstaterne, blive udvidet med ESF+-forordningen. Når det for nogle nationale myndigheder er vanskeligt at oplyse en gennemsnitspris, for eksempel i forbindelse med et nyt uddannelsesprogram, vil Kommissionen selv foreslå en gennemsnitspris for en række standardforanstaltninger, som for eksempel uddannelse, på grundlag af data fra alle medlemsstater og under hensyntagen til nationale forhold. Kommissionen vil refundere hver medlemsstat et nærmere fastsat beløb, når en uddannelsesforanstaltning er blevet gennemført på vellykket vis.
Endvidere gør ESF+-forordningen også brug af den nye mulighed for refusion til medlemsstaterne på grundlag af opnåelse af resultater eller opfyldelse af betingelser.

Endvidere vil overvågnings- og rapporteringskravene blive reduceret betydeligt, og dataindsamlingskravene vil blive forenklet.

Hvordan vil der blive sikret støtte til ugunstigt stillede grupper og de socialt dårligst stillede med ESF+?

Med de forslåede regler vil mindst 25 % af ESF+-støtten blive afsat til at fremme social inklusion. Ugunstigt stillede grupper, som for eksempel erhvervsinaktive og langtidsledige, børn, marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer, de socialt dårligst stillede og statsborgere fra ikke-EU-lande, er specifikt omfattet af ESF+' inklusionspolitiske indsatsområde.

Med ESF+ vil støtten til de socialt dårligst stillede, der på nuværende tidspunkt ydes via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), blive integreret i fødevarebistand, elementær materiel bistand og ledsageforanstaltninger. På EU-plan bør mindst 4 % af midlerne fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning støtte de socialt dårligst stillede.

FEAD og ESF forvaltes ofte hver for sig i den nuværende lovgivningsmæssige sammenhæng, og kravene til projekter varierer. Dog viser dokumentation, at sammenlægning af de to fonde vil muliggøre en mere strategisk politisk tilgang og styrke forbindelsen mellem støtte i form af materiel bistand (via FEAD) og omfattende social støtte og erhvervsaktivering (via ESF). Behovet for bedre koordination mellem FEAD og ESF er blevet fremhævet af de interesserede parter selv.

Når dette er sagt, vil sammenlægningen ikke berøre reglerne for adgang til støtte for de socialt dårligst stillede. Der vil fortsat gælde forenklede regler for FEAD-indsatsområdet for at holde fonden tilgængelig for et endnu større antal støttemodtagere, især små ikkestatslige organisationer.

Vil den målrettede støtte til ungdomsbeskæftigelse blive fastholdt under ESF+?

Kommissionens forslag bygger på gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, som er det vigtigste finansielle instrument til at udrulle ungdomsgarantien. Siden 2013 har omkring 18 millioner unge registreret sig, og 11 millioner har fået et tilbud om beskæftigelse, efter- og videreuddannelse eller en læreplads. Der er nu 2,2 millioner færre unge arbejdsløse, og 1,4 millioner færre unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.

For fortsat at hjælpe unge til at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet har dette forslag til formål at sikre, at medlemsstater med en stor andel af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), vil skulle afsætte mindst 10 % af deres ESF+-midler til ungdomsaktioner. Disse kan være målrettede aktioner med henblik på at støtte ungdomsbeskæftigelse, navnlig som led i udrulningen af nationale ungdomsgarantiordninger. Der er tale om en forenkling af nogle af programmeringskravene, der skal lette udrulningen for både myndigheder og støttemodtagere. Endvidere vil det være muligt for medlemsstaterne at programmere yderligere finansiering til støtte af ungdomsbeskæftigelse, hvis dette betragtes som en udfordring inden for rammerne af det europæiske semester og de relevante landespecifikke henstillinger.

Hvilken rolle kommer ESF+ til at spille for integrationen af tredjelandsstatsborgere?

Kommissionen er fast besluttet på at støtte medlemsstaterne i deres indsats hen imod langsigtet integration af tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold. ESF+ vil støtte langsigtet, socioøkonomisk integration af disse tredjelandsstatsborgere med foranstaltninger til reduktion af fattigdom, fremme af social inklusion og sundhed og bekæmpelse af forskelsbehandling og uligheder. ESF+ vil gøre dette i samarbejde med Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), der vil dække kortsigtede behov.

Siden 2014 er antallet af tredjelandsstatsborgere, der migrerer til EU, steget, navnlig antallet af flygtninge [1]. Dokumentation viser, at migranter står over for betydelige vanskeligheder med hensyn til at komme ind på arbejdsmarkedet i sammenligning med EU-borgere. Der er derfor behov for mere investering i integration af migranter. Som Unionens vigtigste instrument til investering i mennesker, uanset deres nationalitet eller borgerskabsstatus, er ESF+ det egnede værktøj til at håndtere dette behov.

Forslaget til forordning indeholder en specifik målsætning vedrørende integration af tredjelandsstatsborgere samt en overvågningsindikator.

Hvordan vil den nyligt vedtagne forordning om fælles bestemmelser indvirke på ESF+?

Indsatsrammen for de fleste fonde under delt forvaltning, herunder ESF+, er fastsat ved forordningen om fælles bestemmelser.

Følgende ændringer af reglerne i forordningen om fælles bestemmelser vil få positiv indflydelse på ESF+:

  • Der vil blive øget fleksibilitet i syvårsperioden frem til 2025. Tildelingerne for de sidste 2 år vil ske på grundlag af en midtvejsgennemgang. Indholdet af programmerne vil blive mere strømlinet og strategisk, for eksempel via an fælles programmodel for ESF+, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.
  • Fortsat elektronisk overførsel af data, hvilket har vist sig at reducere den administrative byrde betydeligt.
  • Opgaverne og ansvarsområderne for de forskellige organer i forvaltnings- og kontrolsystemet vil blive fastsat på en klarere måde.
  • Mindre administrativ byrde gennem en betydelig reduktion af antallet af kontroller og revisioner, samtidig med at der opretholdes foranstaltninger til forhindring af mulig misbrug af fonde.

Hvordan vil ESF+ interagere med andre EU-instrumenter til investering i mennesker?

For at realisere den europæiske søjle for sociale rettigheder vil ESF+ arbejde tæt sammen med andre fonde under overskrifterne Samhørighed og Værdier i den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden vil fortsat støtte den sociale infrastruktur, og Erasmus+ vil også bidrage til at støtte færdigheder, opkvalificering og digitale kompetencer. Det europæiske solidaritetskorps vil fortsat investere i menneskers personlige udvikling og udvikling af færdigheder gennem muligheder for erhvervsarbejde og frivilligt arbejde.

Endvidere vil udrulningen af den europæiske søjle for sociale rettigheder blive støttet ved hjælp af en række instrumenter og programmer under andre overskrifter som for eksempel Horisont Europa, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne eller Asyl- og Migrationsfonden, hvilket bidrager til indsatsen under ESF+. ESF+ vil også supplere andre EU-instrumenter, der yder støtte til en fortsat reformproces, navnlig reformstøtteprogrammet.

Den strømlinede investeringsfond InvestEU vil yde 15,2 mia. EUR i støtte, herunder 4 mia. EUR til social investering og udvikling af færdigheder under et særligt vindue med fokus på sociale virksomheder og ugunstigt stillede menneskers mikrovirksomheder. Den vil erstatte aksen vedrørende mikrofinansiering og sociale virksomheder i programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI).

Endelig vil ESF+ og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen fortsat supplere hinanden, da ESF+ fortsat vil støtte forebyggende og proaktive foranstaltninger, mens EGF vil forblive en reaktiv nødfond uden for FFR i tilfælde af betydelig omstrukturering.

Hvordan vil ESF+ støtte investeringer i sundhed?

EU-sundhedsprogrammet vil blive integreret i ESF+, og dets prioriteter vil være i overensstemmelse med princippet for politikker på folkesundhedsområdet i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

EU-sundhedsprogrammet bidrager allerede i dag til effektiviteten, tilgængeligheden og modstandsdygtigheden af medlemsstaternes sundhedssystemer, letter adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for EU-borgere, støtter EU's sundhedslovgivning og forbedrer samarbejdet på tværs af grænserne. For eksempel er der under sundhedsprogrammet blevet oprettet 24 europæiske referencenetværk, der hjælper mellem 27 og 36 millioner mennesker, der lider af sjældne sygdomme.

Ved at reducere uligheder på sundhedsområdet inden for og mellem medlemsstaterne, beskytte borgerne mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, støtte fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom vil indsatsområdet sundhed øge borgernes modstandsdygtighed og mobilitet og bidrage til at fremme en sund livsstil som supplement til aktioner under ESF+.

Hvad er de vigtigste målsætninger for indsatsområdet sundhed?

ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed har til formål at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at opfylde følgende målsætninger:

  • styrke kriseberedskab, ‑styring og ‑respons i EU for at beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler
  • styrke sundhedssystemerne ved at investere i fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom og støtte den digitale omstilling af sundhed og pleje, udvikle et bæredygtigt EU-sundhedsinformationssystem og udvikle nationale reformprocesser med henblik på mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer
  • støtte EU's sundhedslovgivning inden for lægemidler, medicinsk udstyr, sundhedsteknologivurdering, stoffer af menneskelig oprindelse, tobak og grænseoverskridende sundhedspleje og støtte Kommissionens videnskabelige komitéer for "Forbrugersikkerhed" og "Sundheds- og Miljørisici og nye Risici"
  • støtte den integrerede indsats hen imod de europæiske referencenetværk, udvikle et samarbejde om medicinsk teknologivurdering med henblik på udarbejdelsen af nye harmoniserede regler og gennemføre bedste praksis med henblik på at støtte strukturel innovation, navnlig på folkesundhedsområdet.

Hvad er målsætningerne for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen efter 2020?

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er et konkret udtryk for EU's solidaritet med europæiske arbejdstagere, der har mistet deres arbejde. Siden lanceringen i 2007 har fonden rejst 611 mio. EUR målrettet til147 000 afskedigede arbejdstagere og unge, der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse (NEET'er). Støtte fra Fonden for Tilpasning til Globaliseringen har til formål at forbedre disse arbejdstageres færdigheder og beskæftigelsesegnethed og at fremme den generelle opkvalificering af den europæiske arbejdsstyrke for at sikre, at ingen lades i stikken, og hjælpe afskedigede arbejdstagere til at finde et andet job.

Hvad sker der af nyt for EGF i det næste EU-budget?

På nuværende tidspunkt er afskedigelsessager kun berettiget til støtte fra EGF, hvis de skyldes ændrede globale handelsmønstre eller konsekvenser af den finansielle og økonomiske krise. I henhold til Kommissionens forslag til det næste EU-budget vil flere typer af betydelige omstruktureringer være berettiget til støtte. Dette vil sikre, at fonden er tilstrækkeligt fleksibel til at reagere på nuværende eller fremtidige økonomiske udfordringer, som for eksempel automatisering og digitalisering, og bliver mere inklusiv.

Kommissionen foreslår også at sænke tærsklen for, hvornår en sag er støtteberettiget, fra 500 til 250 afskedigede arbejdstagere. I mange regioner findes der ganske enkelt ikke meget store virksomheder, men omstrukturering, der indebærer et mindre antal afskedigelser, har en meget betydelig virkning i disse regioner.

Endelig vil fondens medfinansieringssats, der på nuværende tidspunkt er på 60 %, blive tilpasset til den højeste ESF+' medfinansieringsrate for en given medlemsstat. I adskillige tilfælde vil dette betyde, at EU medfinansierer en større andel af de samlede omkostninger, hvilket vil gøre det mere attraktivt at søge om støtte fra EGF.

Hvor megen finansiering afsættes der til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen?

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil fortsat være et af de særlige instrumenter, der giver Unionen mulighed for at reagere på uforudsete omstændigheder. Den bliver derfor placeret uden for de budgetmæssige lofter i den flerårige finansielle ramme. Det maksimale beløb, der kan anvendes af EGF for perioden 2021-2027, er på omkring 1,6 mia. EUR (i løbende priser), dvs. i gennemsnit 225 mio. pr. år, der skal sammenlignes med 170 mio. EUR pr. år i dag.

 

[1] Ifølge Eurostat har omkring 3,1 millioner statsborgere fra ikke-EU-lande mellem 2015 og 2017 ansøgt om asyl (førstegangsansøgning) i Den Europæiske Union, hvoraf 1,4 millioner (45 % førte til international beskyttelse). Dette omfatter ikke uledsagede mindreårige. Kilde: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Asylum_statistics

 

 

MEMO/18/3922

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar