Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Regionaludvikling og samhørighedspolitik efter 2020: Spørgsmål og svar

Strasbourg, den 29. maj 2018

Regionaludvikling og samhørighedspolitik efter 2020: Spørgsmål og svar

Se IP/18/3885

  1. En moderne samhørighedspolitik — for alle regioner

Kommissionen foreslår at modernisere samhørighedspolitikken. Målet er at øge den økonomiske og sociale konvergens og samtidig hjælpe regionerne med fuldt ud at udnytte globaliseringen og udstyre dem med de rette redskaber med henblik på solid og varig vækst. Alle regionerne er fortsat berettiget til midler fra samhørighedspolitikken i Europa, stadig på grundlag af tre kategorier: mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner.

Hvad er de nye investeringsprioriteter for samhørighedspolitikken?

Fra tidligere 11 "tematiske målsætninger" i perioden 2014-2020 vil den nye samhørighedspolitik nu koncentrere sine midler om 5 politiske målsætninger, hvor EU bedst er i stand til at levere:

1) et mere intelligent Europa gennem innovation, digitalisering, økonomisk omstilling og støtte til små og mellemstore virksomheder

2) et grønnere og kulstoffrit Europa ved at gennemføre Parisaftalen og investere i energiomstilling, vedvarende energikilder og bekæmpelse af klimaændringer

3) et tættere sammenknyttet Europa med strategiske transportnet og strategiske digitale netværk

4) et mere socialt Europa ved at levere resultater som led i den europæiske søjle for sociale rettigheder og støtte kvalitetsfyldt beskæftigelse, uddannelse, færdigheder og kompetencer, social inklusion og lige adgang til sundhedspleje

5) et Europa tættere på borgerne ved at støtte lokalt styrede udviklingsstrategier og bæredygtig byudvikling i hele EU

De fleste af investeringerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden vil blive anvendt til de første to målsætninger: et mere intelligent Europa og et grønnere Europa. Medlemsstaterne vil investere 65-85 % af deres tildelinger under de to fonde til disse prioriteter, afhængigt af deres relative velstand.

Den "tematiske koncentration", dvs. fordelingen af midlerne på de politiske målsætninger, vil ikke længere finde sted på regionalt plan, men på nationalt plan. Dette vil give mulighed for større fleksibilitet i udformningen af programmerne for de enkelte EU-fonde for bedre at tilpasse dem til specifikke regionale behov.

I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn i dens forslag til EU's næste langsigtede budget bør investeringerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden være med til at nå målet om, at mindst 25 % af EU's samlede budgetudgifter skal bidrage til klimaindsatsen. Der vil blive fulgt op på de samhørighedspolitiske programmers performance hen imod dette mål.

Hvordan vil midlerne blive tildelt?

Den nye fordelingsmetode for midler bygger på "Berlin-formlen", som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 1999, og som indebærer forskellige beregningsmetoder for de tre regionskategorier (mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner).

Denne metode tager hensyn til forskellen mellem en regions BNP pr. indbygger og EU's gennemsnit, for at afspejle den regionale velstand. Det omfatter også sociale, økonomiske og territoriale udfordringer, såsom arbejdsløshed, lav befolkningstæthed og, for mere udviklede regioner, uddannelsesniveauer. Metoden er allerede blevet ændret i flere på hinanden følgende programmeringsperioder for at afspejle udviklingen i den økonomiske og sociale samhørighed i Europa.

I dag foreslår Kommissionen en ændring af metoden, så den afspejler, hvordan forskellene har udviklet sig over de seneste år, fortsat målretter midlerne til regioner, der har størst behov for at indhente efterslæbet i forhold til resten af EU og sikre en fair behandling af alle.

Tildelingssystemet under samhørighedspolitikken ændres derfor en smule for at koncentrere yderligere midler i mindre udviklede medlemsstater og give yderligere økonomisk støtte til regioner, der står over for en industriel omstilling. Det er fortsat overvejende baseret på BNP pr. indbygger, men omfatter også nye kriterier for alle kategorier af regioner — ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaændringer og modtagelse og integration af migranter — for bedre at afspejle de socioøkonomiske forhold i den virkelige verden. Endelig foreslår Kommissionen et "sikkerhedsnet" for at undgå for pludselige ændringer i medlemsstaternes tildelinger.

Hvad angår Samhørighedsfonden, er metoden uændret: Medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er mindre end 90 % af EU-gennemsnittet, vil få gavn af Samhørighedsfonden.

  1. En enklere og mere fleksibel ramme for samhørighedspolitikken

Forenkling har været Kommissionens ledende princip i forbindelse med udarbejdelsen af de nye regler for samhørighedspolitikken for 2021-2027. Allerede i begyndelsen af sin embedsperiode, i 2015, pålagde Juncker-Kommissionen en højniveaugruppe af uafhængige eksperter at forelægge konkrete forslag med henblik på at forenkle adgangen til og anvendelsen af EU-fondene, også med henblik på udarbejdelsen af rammen for perioden efter 2020.

Behovet for færre, kortere og klarere regler blev yderligere understreget i juni 2017 i Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser og bekræftet af EU's borgere i en offentlig høring i januar 2018, hvor 80 % af respondenterne efterlyste mindre komplekse regler og mindre bureaukrati for modtagere af støtte fra EU-fondene.

Hvad angår fleksibilitet, gjorde migrations- og flygtningekrisen i 2015, men også de mere og mere hyppige naturkatastrofer, det klart, at samhørighedspolitikkens bestemmelser bør muliggøre en hurtigere og mere effektiv reaktion på uforudsete begivenheder.

Hvorfor et fælles regelsæt for syv forskellige fonde?

Fragmenteringen af reglerne for de forskellige EU-fonde, der gennemføres i partnerskaber med medlemsstaterne ("delt forvaltning"), har gjort livet kompliceret for de myndigheder, der forvalter programmerne, og virket afskrækkende for virksomheder og iværksættere i forhold til at ansøge om EU-midler fra forskellige finansieringskilder.

Kommissionen foreslår nu et fælles regelsæt for 7 af EU's fonde, der gennemføres under delt forvaltning: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa.

Specifikke forordninger vil supplere med visse bestemmelser, der er nødvendige for at tage hensyn til de særlige træk ved de enkelte fonde for at tage hensyn til deres forskellige formål, målgrupper og gennemførelsesmetoder.

Dette fælles regelsæt vil gøre livet lettere for både programmernes forvaltere og støttemodtagerne. Det vil også fremme synergier, f.eks. mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond+ i forbindelse med planer for integreret byudvikling, med henblik på genopretning af forsømte byområder.

Asyl- og Migrationsfonden kan sammen med midler fra fondene under samhørighedspolitikken finansiere lokale strategier for integration af migranter og asylansøgere; mens Asyl- og Migrationsfonden fokuserer på behov på kort sigt ved ankomsten (f.eks. modtagelse og sundhedspleje), kan fondene under samhørighedspolitikken støtte social og erhvervsmæssig integration på lang sigt.

Dertil kommer, at de nye bestemmelser også giver mulighed for enklere synergier med andre instrumenter fra EU-budgettets værktøjskasse, såsom den fælles landbrugspolitik, innovationsprogrammet Horisont Europa, EU's instrument for læringsmobilitet Erasmus+ og LIFE, programmet for miljø- og klimaindsatsen.

Hvordan bliver livet lettere for de små virksomheder, der nyder godt af EU-midler?

Ved at der bliver flere muligheder for "forenklede omkostningsmodeller". Det betyder, at støttemodtagere ikke længere vil være forpligtet til at indgive de enkelte fakturaer eller lønsedler, men kan anvende skøn, f.eks. faste takster eller faste priser, for visse kategorier af omkostninger eller for personale og andre driftsomkostninger såsom forsikring eller husleje. De kan ligeledes få refusion på grundlag af de opnåede resultater.

Hvordan forenkles revisions- og kontrolprocedurerne?

1) I begyndelsen af programmeringsperioden vil det ikke være nødvendigt at gentage den langsommelige proces med udpegelse af de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken, som i perioden 2014-2020. Medlemsstaterne kan videreføre det eksisterende gennemførelsessystem.

2) For programmer med et velfungerende forvaltnings- og kontrolsystem og en god historik (dvs. lav fejlprocent) foreslår Kommissionen, at man i højere grad forlader sig på de eksisterende nationale kontrolprocedurer.

3) Princippet om én enkelt revision udvides. Det betyder, at modtagerne af støtte fra fondene som f.eks. små virksomheder og iværksættere kun bør gøres til genstand for én enkelt kontrol snarere end flere, muligvis ikke fuldt koordinerede revisioner.

Med færre kontroller hvordan vil man da sikre udgifternes formelle rigtighed?

Kommissionens forslag til de fremtidige bestemmelser om samhørighedspolitikken søger at finde den rette balance mellem ansvarlighed, forenkling og performance. Selv med enklere procedurer vil Kommissionen fortsat have meget strenge regler for en forsvarlig forvaltning af EU-fondene.

De nationale myndigheder vil skulle opstille deres egne revisionsstrategier. Derudover vil der stadig være et minimum af revisionsordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at opnå sikkerhed.

På hvilken måde er den nye ramme mere fleksibel?

1) Via en midtvejsgennemgang.

Når programmerne for programmeringsperioden 2021-2027 er vedtaget, vil kun de tildelinger, der svarer til årene 2021-2024, blive afsat til prioriteter. Tildelingerne til de resterende to år — 2026 og 2027 — vil blive tildelt efter en grundig midtvejsgennemgang i 2024, som fører til en tilsvarende omprogrammering i 2025. Medlemsstaterne vil gennemgå programmerne under hensyntagen til fire elementer:

  • de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget som led i det europæiske semester i årene 2023 og 2024
  • den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region
  • de fremskridt, der gøres i retning af delmålene i programmernes performanceramme
  • resultatet af den tekniske justering, en øvelse, der vil blive foretaget i 2024 og føre til en gennemgang af de nationale rammebeløb til samhørighedspolitikken baseret på de nyeste statistikker.

2) Med muligheden for at overføre midler fra én prioritet til en anden inden for et EU-fondsprogram, uden at det forudsætter en formel godkendelse fra Kommissionen. Tærsklen for en sådan overførsel er fastsat til 5 % af en prioritets budget.

3) En særlig bestemmelse i tilfælde af en naturkatastrofe, hvorved det vil være muligt at mobilisere finansiering fra hændelsens dag et.

  1. En dybere territorial dimension for bedre at imødekomme specifikke regionale behov

Hvordan kan samhørighedspolitikken bedre understøtte specifikke regionale behov?

Mange af de store udfordringer i det kommende tiår — bekæmpelse af udstødelse, klimaændringer eller integration af migranter — vil skulle tackles i Europas byer og storbyområder. Dette er grunden til, at Kommissionen foreslår en yderligere styrkelse af den bymæssige dimension i samhørighedspolitikken.

6 % af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings rammebevilling er øremærket til investeringer i bæredygtig byudvikling på nationalt plan. Desuden oprettes med rammen for 2021-2027 det europæiske initiativ for byområder, et nyt instrument for samarbejde mellem byer og innovation og kapacitetsopbygning på tværs af alle de tematiske prioriteter i dagsordenen for byerne i EU (bl.a. integration af migranter, boliger, luftkvalitet, fattigdom i byerne eller energiomstilling).

I overensstemmelse med samhørighedspolitikkens 5. målsætning, "Et Europa tættere på borgerne", vil Kommissionen desuden yderligere understøtte lokalt styrede udviklingsstrategier på det niveau, der er tættest på borgerne.

Disse lokale strategier i form af de eksisterende redskaber "integrerede territoriale investeringer" og "lokaludvikling styret af lokalsamfundet" bør udvikles og godkendes af de ansvarlige lokale eller regionale myndigheder, som bør være mere involveret i eller ansvarlige for udvælgelse af EU-finansierede projekter. "Lokaludvikling styret af lokalsamfundet" bør støtte strukturændringer og styrket lokal innovationskapacitet.

Hvordan vil samhørighedspolitikken støtte yderligere samarbejde på tværs af grænserne?

I perioden 2021-2027 vil det tværregionale og grænseoverskridende samarbejde først og fremmest blive fremmet gennem den nye mulighed, under alle 5 politiske målsætninger, nemlig at en region kan anvende dele af sin egen tildeling til at finansiere projekter overalt i Europa sammen med andre regioner. Dermed kan man på en måde sige, at merværdien af "Interreg" -programmerne indføres i alle samhørighedspolitikkens programmer.

Imens fortsætter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling med at finansiere specifikke Interreg-programmer. De vigtigste nye tiltag for perioden 2021-2027 er:

1) En stærkere fokus på institutionelt samarbejde og fælles offentlige tjenester

Der vil blive tildelt 9,5 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til Interreg-programmer i perioden 2021-2027. Midlerne vil blive mere koncentreret om landgrænserne mellem medlemsstater, hvor der er meget interaktion på tværs af grænserne. Interreg-investeringerne vil støtte mere institutionelt samarbejde og bidrage til at udvikle fælles tjenester af offentlig interesse.

For at forbedre livskvaliteten for de 150 mio. borgere, der lever i EU's grænseregioner, foreslår Kommissionen at hjælpe medlemsstaterne med fjerne de resterende hindringer for grænseoverskridende aktiviteter ved at gøre det muligt, på frivillig basis og efter godkendelse fra de ansvarlige kompetente myndigheder, at regler i en medlemsstat gælder i en tilgrænsende medlemsstat med hensyn til et specifikt projekt eller en specifik aktion, der er begrænset i tid. Dette kunne f.eks. bidrage til, at flere grænseoverskridende transportinfrastruktur- eller sundhedsplejefaciliteter ser dagens lys.

2) Oprettelse af nye paneuropæiske innovationsklynger

Ud over regionernes nye mulighed for at udvikle fælles projekter sammen under deres egne programmer oprettes der med samhørighedspolitikken 2021-2027 "interregionale innovationsinvesteringer", et redskab, som var inspireret af succesen med Vanguardinitiativet og 2014-2020-pilotprojektet om interregionale partnerskaber for innovation.http://www.s3vanguardinitiative.eu/

Regioner med matchende aktiver inden for "intelligent specialisering" får mere finansiel støtte til at arbejde sammen og inddrage flere politiske beslutningstagere, forskere, virksomheder og andre aktører inden for innovation. Målet er at opskalere "bankacceptable", interregionale projekter, som kan skabe europæiske værdikæder i prioriterede sektorer som f.eks. big data, bioøkonomi, ressourceeffektivitet, forbundet mobilitet eller avancerede produktionsteknologier.

Vil Kommissionen videreføre Peace-programmet?

I mere end 20 år har den Europæiske Fond for Regionaludvikling også ydet særlig hjælp til grænseoverskridende programmer til fordel for fred og forsoning i Nordirland og Irlands grænseområde. Kommissionen agter at foreslå, at disse programmer videreføres på grundlag af deres aktuelle forvaltningsstrukturer. Et nyt Peace+-program, hvori indgår Interreg-programmet for Nordirland og Irlands grænseregioner, vil bidrage til den sociale og økonomiske stabilitet i de pågældende regioner.

Vil regionerne i EU's yderste periferi fortsat få særlig støtte?

EU vil fortsætte med at yde særlig støtte til sine ni regioner i den yderste periferi (Azorerne, De Kanariske Øer, Guadeloupe, Fransk Guyana, Madeira, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint Martin) for at hjælpe dem med at håndtere deres specifikke territoriale, økonomiske og sociale udfordringer.

I overensstemmelse med den nye strategi for regionerne i EU's yderste periferi, der blev fremlagt i oktober 2017, vil disse regioner få mulighed for at udvikle deres aktiver, såsom blå vækst, rumvidenskab og vedvarende energiformer, og at høste fordelene ved globaliseringen.

1) De vil fortsat modtage en supplerende tildeling fra EU-fondene[1]. *

2) De vil få mere fleksibilitet i fordelingen af midler pr. politisk målsætning ("tematisk koncentration").

3) Regionerne i EU's yderste periferi vil modtage en ny, særlig støtte under de nye Interreg-programmer 2021-2027 med henblik på at udbygge deres integration i deres regionale områder og intensivere samarbejdet med hinanden eller med tilstødende tredjelande og partnerlande.

  1. En styrket forbindelse til det europæiske semester og EU's økonomisk styring

For at EU's investeringer kan være velfungerende, og for at hver eneste euro, der bruges på konkrete indsatser, kan give resultater, er der behov for en forsvarlig makroøkonomisk ramme samt et erhvervsvenligt miljø. I budgetperioden 2014-2020 støtter samhørighedspolitikken allerede strukturreformer og forsvarlige økonomiske politikker. For det første ved hjælp af "forhåndsbetingelser", som medlemsstaterne skulle opfylde for at modtage støtte, og for det andet via den makroøkonomiske konditionalitet, der sammenkæder politikken med EU's centrale økonomiske styringsmekanismer.

I Kommissionens forslag til den fremtidige samhørighedspolitik styrkes denne sammenkædning yderligere. Det vil bidrage til et vækstvenligt miljø i Europa, så EU's samt nationale, regionale og lokale investeringer kan leve op til deres fulde potentiale. Det vil sikre fuld komplementaritet og koordinering med det nye, styrkede reformstøtteprogram.

Hvad er de nye grundforudsætninger?

Med "grundforudsætningerne" videreføres tilgangen med de forhåndsbetingelser, der blev indført for finansieringsperioden 2014-2020. Der er ca. 20 foreslåede grundforudsætninger, hvilket rundt regnet svarer til halvdelen af antallet af forhåndsbetingelser i den foregående periode. De dækker lignende tematiske områder som i 2014-2020, f.eks. energieffektivitet, og de omfatter stadig intelligente specialiseringsstrategier med henblik på at retlede investeringer i forskning og innovation.

Der er også fire horisontale grundforudsætninger på området offentlige udbud, statsstøtte og i forbindelse med anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap.

De procedurer, der er forbundet med grundforudsætningerne, ligner tidligere procedurer, men de er gjort enklere; for eksempel skal der ikke indgives en bindende handlingsplan i tilfælde af manglende opfyldelse. Medlemsstaterne vil imidlertid ikke kunne sende betalingsanmodninger til Kommissionen for EU-finansierede projekter vedrørende uopfyldte forhåndsbetingelser. De skal overholdes i hele perioden.

Hvordan styrkes forbindelsen til det europæiske semester og Unionens økonomiske styring?

Det europæiske semesters landespecifikke henstillinger tages i betragtning to gange i perioden 2021-2027: først som en køreplan for programmeringen af fondene og udformningen af samhørighedspolitikkens programmer i begyndelsen af perioden 2021-2027.

Dernæst vil de seneste landespecifikke henstillinger være en rettesnor for en midtvejsgennemgang af programmerne i 2024 med henblik på tilpasning til nye eller vedvarende udfordringer. I løbet af perioden bør medlemsstaterne regelmæssigt forelægge Kommissionen deres fremskridt med at gennemføre programmerne til støtte af de landespecifikke henstillinger.

Makroøkonomisk konditionalitet bibeholdes for at sikre, at EU's investeringer finder sted i et sundt finanspolitisk miljø. Hvis en medlemsstat undlader at træffe effektive eller korrigerende foranstaltninger i forbindelse med EU's centrale økonomiske styringsmekanismer (proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, proceduren ved uforholdsmæssigt store ubalancer) eller ikke gennemfører de foranstaltninger, der kræves af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, skal Kommissionen foreslå Rådet at suspendere alle eller dele af forpligtelserne eller bevillingerne til et eller flere af en medlemsstats programmer. Dog kan Kommissionen under exceptionelle økonomiske omstændigheder eller efter en begrundet anmodning fra den pågældende medlemsstat henstille til Rådet, at suspensionen ophæves.

  1. Effektiv økonomisk forvaltning og styrkede regler med henblik på bedre resultater af EU-investeringer

Tidligere erfaringer har vist, at det er vigtigt at kickstarte investeringer på lokalt plan i tide og at holde et hurtigt gennemførelsestempo. Dermed kan EU-finansierede projekter skabe resultater for borgerne så hurtigt som muligt.

I perioden 2014-2020 har lanceringen af den åbne dataplatform for samhørighedspolitikken desuden skabt et nyt niveau for gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af EU-fondene. Borgerne har været i stand til at følge udviklingen i projektudvælgelse og betalinger samt udviklingen i EU's investeringer i forhold til de forud fastsatte mål. I 2021-2027 vil nye rapporteringskrav til medlemsstaterne give borgerne mulighed for næsten i realtid at følge fremskridtene.

Hvordan vil Kommissionen overvåge resultater og fremskridt i forbindelse med investeringerne?

Midtvejsgennemgangen beskrevet ovenfor vil tage hensyn til fremskridt med hensyn til at opfylde de målsætninger, der er opstillet for de enkelte programmer i begyndelsen af perioden, og kan føre til omprogrammering, hvis det er nødvendigt.

Desuden afløses de årlige gennemførelsesrapporter af en årlig gennemgang i form af en politisk dialog mellem programmyndighederne og Kommissionen om de vigtigste problemstillinger vedrørende gennemførelse og performance. Medlemsstaterne fremsender gennemførelsesdata til Kommissionen hver anden måned, som uploades til den åbne dataplatform for samhørighedspolitikken og således bliver tilgængelige for borgerne.

Hvad er de nye regler med hensyn til frigørelser?

En frigørelse betyder, at hvis et beløb, der er bevilget til et program, ikke har været gjort til genstand for en betalingsanmodning fra en medlemsstat efter et vist tidsrum — dvs. der er ikke fremsendt fakturaer til Kommissionen vedrørende det pågældende beløb — vil disse penge ikke længere være tilgængelige for programmet, og de returneres til EU's budget. Denne mekanisme er beregnet til at skulle sikre en effektiv og hurtig gennemførelse af programmerne.

De nye rammer omfatter en tilbagevenden til n+2(år)-reglen i stedet for n+3-reglen, der gjaldt i 2014-2020. Dette vil ske gradvist for at sikre tilstrækkelig plads til tilpasning, samtidig med at det fører til strammere finansiel forvaltning.

Ordningen med videreførelse og kontinuitet, med mulighed for at lade faser af 2014-2020-projekter fortsætte i den nye periode, vil give mulighed for en hurtig start på programmeringsperioden, hvilket gør det lettere at forvalte programmerne effektivt i forhold til frigørelsesreglen.

I samme øjemed er forfinansieringsbeløbene også blevet reduceret, og de udgør nu 0,5 % af programmets midler, der skal betales hvert år undtagen i 2027, det sidste år af den nye finansieringsperiode.

Yderligere oplysninger:

Retsakter og faktablade

 

 

[1] Over 1,6 mia. EUR i løbende priser fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling bliver tildelt til regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner.

* [opdateret den 6.6.2018 kl. 11.00]

 

MEMO/18/3866

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar