Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

De vigtigste afgørelser på traktatbrudsområdet (januar)

Bruxelles, den 25. januar 2018

Oversigt efter politikområde

Kommissionen er med sin månedlige pakke af afgørelser på traktatbrudsområdet gået videre i sager mod medlemsstater, der ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til EU-retten. De afgørelser, som den har truffet, og som omfatter mange sektorer og politikområder, har til formål at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten til gavn for borgerne og erhvervslivet.

Kommissionens vigtigste afgørelser gennemgås nedenfor grupperet efter de forskellige politikområder. Kommissionen har også henlagt 86 sager, hvori problemerne med de berørte medlemsstater er blevet løst, uden at Kommissionen behøvede at gå videre med sagen.

Yderligere oplysninger om EU's traktatbrudsprocedure findes i MEMO/12/12. Nærmere oplysninger om alle de afgørelser, der er truffet, findes i registret over afgørelser i traktatbrudssager.

 

1. Landbrug og udvikling af landdistrikter

(Yderligere oplysninger: Daniel Rosario - tlf.: +32 229 56185, Clémence Robin – tlf.: +32 229 52509)

Åbningsskrivelser

Geografiske betegnelser: Kommissionen opfordrer BULGARIEN til at afskaffe nationalt system for geografiske betegnelser

Kommissionen besluttede at sende en åbningsskrivelse til Bulgarien angående landets lovgivning om varemærker og geografiske betegnelser af 1. september 1999. Kommissionen er af den opfattelse, at national beskyttelse af geografiske betegnelser er uforenelig med EU-reglerne om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (forordning (EU) nr. 1151/2012). EU's lovgivning giver mulighed for et ensartet og udtømmende system til beskyttelse af geografiske betegnelser, der falder ind under dens anvendelsesområde, jf. retspraksis – C-478/07 (Budvar, 2009) og C-56/16/P (EUIPO v Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto, 2017). Bulgarien burde have afskaffet dette nationale registreringssystem fra den dato, hvor landet tiltrådte EU i 2007, og kunne kun have beskyttet eksisterende nationale geografiske betegnelser i 12 måneder efter denne dato, hvis det havde indgivet en ansøgning på EU-plan i løbet af denne begrænsede periode. Bulgarien har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. I modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at fremsende en begrundet udtalelse.

Geografiske betegnelser: Kommissionen anmoder DANMARK om at håndhæve beskyttelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse "Feta"

Kommissionen besluttede at sende en åbningsskrivelse til Danmark angående de danske myndigheders angiveligt manglende overholdelse af deres forpligtelser i henhold til forordningen om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (forordning (EU) nr. 1151/2012). Kommissionen er af den opfattelse, at den registrerede beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) "Feta" anvendes ulovligt i Danmark, hvor visse virksomheder, som fremstiller eller importerer hvid ost, eksporterer denne til tredjelande med en misvisende mærkning som "Feta". "Feta" er siden 2002 en registreret BOB. Artikel 13 i EU-forordningen beskytter registrerede betegnelser mod flere typer misbrug. Disse omfatter direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under den pågældende betegnelse, eller alternativt anvendelse med henblik på udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdømme.

 

2. Det digitale indre marked

(Yderligere oplysninger: Nathalie Vandystadt - tlf.: +32 229 67083, Inga Höglund – tlf.: +32 229 50698)

Sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol og henlæggelser

Direktivet om nedbringelse af bredbåndsomkostningerne: Kommissionen anlægger sag mod BULGARIEN og Nederlandene ved Domstolen og henlægger to sager

Kommissionen besluttede i dag at anlægge sag mod Bulgarien og Nederlandene ved Domstolen for forsinkelser i gennemførelsen af direktivet om nedbringelse af bredbåndsomkostningerne (direktiv 2014/61/EU). Samtidig henlægger Kommissionen sagerne mod Østrig og Luxembourg, som har meddelt, at nævnte direktiv er fuldt gennemført. Medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet i deres nationale lovgivning senest den 1. januar 2016. Kommissionen opfordrer Domstolen til at pålægge økonomiske sanktioner: For Bulgariens vedkommende 22 226,40 EUR pr. dag, for Nederlandenes vedkommende – 87 091,20 EUR pr. dag. Traktatbrudssager mod disse lande blev indledt i marts 2016, og en begrundet udtalelse blev sendt i september 2016. Disse medlemsstater har endnu ikke meddelt Kommissionen alle de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet i national lovgivning. I juli 2017 besluttede Kommissionen at anlægge sag mod Belgien og Slovakiet ved Domstolen for forsinkelser i gennemførelsen af direktivet om nedbringelse af bredbåndsomkostningerne. Direktivet om nedbringelse af bredbåndsomkostningerne har til formål at fremme samarbejde på tværs af sektorer og udnytte synergier (eksempelvis med hensyn til energi, vand, transport) til gavn for borgerne ved at skabe grundlag for mere effektiv anvendelse af ny fysisk infrastruktur, således at netværkene kan etableres billigere. Anlægsarbejder, for eksempel opgravning af veje for at nedlægge højhastighedsbredbånd, tegner sig for op mod 80 % af omkostningerne ved at etablere bredbåndsnet. For yderligere oplysninger henvises til den fulde pressemeddelelse om sagen.

Kollektiv rettighedsforvaltning: Kommissionen anlægger sag mod POLEN ved Domstolen og henlægger otte sager

Kommissionen besluttede i dag at anlægge sag mod Polen ved Domstolen for ikke at have underrettet om fuldstændig gennemførelse (delvis manglende gennemførelse) af EU-reglerne om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse (direktiv 2014/26/EU) i national lovgivning. Kommissionen opfordrer Domstolen til at pålægge Polen økonomiske sanktioner – 87 612,00 EUR pr. dag. Medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet i deres nationale lovgivning senest den 10. april 2016. Derudover har Kommissionen besluttet at henlægge traktatbrudssagerne for "manglende underretning" mod otte lande: Belgien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Kroatien, Letland, Portugal og Tjekkiet, som blev indledt for manglende underretning om de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om kollektiv rettighedsforvaltning i national lovgivning. Disse sager omhandlede manglende gennemførelsesforanstaltninger og ikke indholdet af den nationale gennemførelseslovgivning, som Kommissionen ikke tog stilling til. De otte medlemsstater har nu meddelt Kommissionen, at den nødvendige lovgivning til fuldstændig gennemførelse af direktivet i national lovgivning er vedtaget. Direktivet om kollektiv rettighedsforvaltning har til formål at forbedre den måde, hvorpå alle kollektive forvaltningsorganisationer forvaltes, ved at oprette fælles standarder for styring, gennemsigtighed og finansiel forvaltning. I direktivet fastsættes der også standarder for multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked. Direktivet er en vigtig del af EU's lovgivning om ophavsret. Alle kollektive forvaltningsorganisationer skal forbedre deres standarder for styring og gennemsigtighed. For yderligere oplysninger henvises til den fulde pressemeddelelse om sagen.

 

3. Energi

(Yderligere oplysninger: Anna-Kaisa Itkonen - tlf.: +32 229 56186, Nicole Bockstaller – tlf.: +32 229 52589)

Et sagsanlæg ved EU-Domstolen

Kommissionen anlægger sag mod RUMÆNIEN ved Domstolen for manglende overholdelse af direktivet om olielagre

Kommissionen har besluttet at anlægge sag mod Rumænien ved Domstolen for ikke at have gennemført og anvendt direktivet om olielagre (Rådets direktiv 2009/119/EU) korrekt. I henhold til direktivet om olielagre skal medlemsstaterne sikre opretholdelse og tilgængelighed af minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter med henblik på at sikre EU's forsyning med olieressourcer. Kommissionen mindede den 20. november 2015 Rumænien om landets forpligtelser i henhold til direktivet om olielagre, som omfatter forpligtelsen til at have indført nødprocedurer og en beredskabsplan i tilfælde af en alvorlig forsyningsafbrydelse samt forpligtelsen til at sikre en tydelig og effektiv ramme, som gør det muligt for operatørerne at uddelegere deres oplagringsforpligtelser. Kommissionen stillede også spørgsmålstegn ved, at Rumæniens lovgivning forbyder anvendelse af olielagre som sikkerhed, dvs. aktiver, der kan tilbydes som sikkerhed for et lån, hvilket kan gøre det sværere for økonomiske operatører at opfylde deres lagerpligt. I lyset af den manglende håndtering af disse problemer, sendte Kommissionen den 18. november 2016 en begrundet udtalelse til Rumænien. Kommissionen har nu besluttet at anlægge sag mod Rumænien ved Domstolen. For yderligere oplysninger henvises til den fulde pressemeddelelse om sagen.

 

Begrundede udtalelser

Det indre energimarked: Kommissionen anmoder BULGARIEN om at overholde direktiverne i den tredje energipakke fuldt ud

Kommissionen har opfordret Bulgarien til at gennemføre elektricitetsdirektivet (direktiv 2009/72/EF) og gasdirektivet (direktiv 2009/73/EF) korrekt. Disse direktiver indgår i den tredje energipakke og indeholder bestemmelser af central betydning for energimarkedernes funktion, bl.a. regler om adskillelse mellem transmissionssystemoperatører og energileverandører og -producenter, styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheder og fremme af mere effektivt fungerende detailmarkeder til gavn for forbrugerne. Ifølge Kommissionens vurdering har Bulgarien ikke foretaget en korrekt gennemførelse af flere adskillelseskrav angående modellen for ejermæssig adskillelse, modellen for adskillelse af uafhængige transmissionsoperatører og distributionssystemoperatøren. Bulgarien har ligeledes ikke gennemført reglerne om forbindelse til netværket korrekt, idet gastransmissionssystemoperatøren har ret til at afvise forbindelse på grundlag af manglende systemkapacitet. Bulgarien har nu to måneder til at opfylde sine forpligtelser, hvorefter Kommissionen i modsat fald vil kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Energieffektivitet: Kommissionen anmoder SLOVENIEN om at overholde direktivet om bygningers energimæssige ydeevne fuldt ud

Kommissionen har opfordret Slovenien til at gennemføre alle kravene i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (direktiv 2010/31/EU) korrekt i national lovgivning. I EU tegner bygninger sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af CO2-emissionerne. Det er afgørende, at direktivet gennemføres korrekt, for at nå EU's energi- og klimamål og hjælpe forbrugerne med at sænke deres energiomkostninger og øge deres komfort. I henhold til direktivet skal medlemsstaterne fastsætte mindstekrav til alle nye og eksisterende bygningers energimæssige ydeevne, sikre attestering af bygningers energimæssige ydeevne og kræve regelmæssigt eftersyn af varme- og klimaanlæg. Samtidig skal medlemsstaterne sørge for, at alle nye bygninger fra og med 2021 er "næsten energineutrale". Ifølge Kommissionens vurdering er det ikke alle kravene i direktivet, der er blevet overholdt i Slovenien. Navnlig findes der endnu ingen nationale bestemmelser til at opfylde kravet om opslag af energiattester i alle bygninger, der ofte besøges af offentligheden. Slovenien har nu to måneder til at opfylde sine forpligtelser, hvorefter Kommissionen i modsat fald vil kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

 

4. Miljø

(Yderligere oplysninger: Enrico Brivio – tlf.: +32 229 56172, Iris Petsa – tlf.: +32 229 93321)

Sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol

Miljøkonsekvensvurdering: Kommissionen anlægger på ny sag mod IRLAND ved Domstolen med påstand om bødepålæg

Kommissionen anlægger på ny sag mod Irland ved Domstolen for manglende overholdelse af dele af Domstolens dom af 3. juli 2008 (C-215/06, Kommissionen mod Irland) ved ikke at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering for vindmølleparken Derrybrien i County Galway i Irland. På trods af, at vindmølleparken Derrybrien blev opført for over 13 år siden, er der ikke blevet gennemført en reel konsekvensvurdering. EU-reglerne indeholder krav om, at der gennemføres sådanne vurderinger af konsekvenserne for miljøet i forbindelse med visse offentlige og private projekter, før byggefasen kan gå i gang. Parkens omfang og placering på en bakketop i et følsomt hedeområde betyder, at driften fortsat har en indvirkning på lokalområdet. Området kan eventuelt stadig få gavn af afbødende og afhjælpende foranstaltninger, men disse kan først bestemmes, når der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering. Irland skal derfor sikre, at dette sker. Domstolen afgjorde den 3. juli 2008 blandt andet, at Irland ikke havde gennemført en miljøkonsekvensvurdering for den 70 møller store vindmøllepark, som er den største i Irland og på tidspunktet for domsafsigelsen også en af de største i EU. Etableringen af parken krævede, at der blev fjernet store skovområder og udvundet tørv ned til 5,5 meters dybde på toppen af bjerget Cashlaundrumlahan, hvilket i oktober 2003 forårsagede et 2 km bredt jordskred med ødelæggende konsekvenser for miljøet. Kommissionen har ved Domstolen nedlagt påstand om et bødepålæg på et fast beløb på minimum 1 685 000,00 EUR (1 343,20 pr. dag). Den har desuden nedlagt påstand om en tvangsbøde på 12 264,00 EUR om dagen, hvis reglerne ikke er fuldstændigt overholdt på datoen for Domstolens afsigelse af dom i sagen. Den endelige afgørelse af bødespørgsmålet henhører under Domstolen. Den endelige afgørelse af bødespørgsmålet henhører under Domstolen. For yderligere oplysninger henvises til den fulde pressemeddelelse om sagen.

Kommissionen anlægger sag mod PORTUGAL ved Domstolen for ikke at beskytte naturtyper og arter tilstrækkeligt

Kommissionen anlægger sag mod PORTUGAL ved Domstolen for manglende udpegelse af særlige bevaringsområder med henblik på beskyttelse af naturtyper og arter, der er omfattet af Natura 2000-nettet, og for manglende gennemførelse af de nødvendige bevaringsforanstaltninger for disse lokaliteter. Portugal skulle udpege syv særlige bevaringsområder i det atlantiske område inden den 7. december 2010 og 54 særlige bevaringsområder i middelhavsområdet inden den 19. juli 2012. Portugal har heller ikke iværksat de nødvendige bevaringsforanstaltninger med henblik på at bevare eller genoprette de beskyttede naturtyper og arter på disse lokaliteter. De nuværende foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af den portugisiske Natura 2000-sektorplan og de andre sektorspecifikke og særlige planer (eksempelvis udviklingsplanerne for landdistrikterne og kommunalplanerne) er ikke tilstrækkeligt omfattende og præcise til at muliggøre et tilstrækkeligt niveau for så vidt angår beskyttelse og udpegelse af særlige bevaringsområder. Udpegelsen af særlige bevaringsområder kræver en forudgående kortlægning af naturtyper og arter samt vedtagelse af forvaltningsplaner for hver enkelt lokalitet, hvilket Portugal anerkender. Kommissionen har gentagne gange opfordret Portugal til at opfylde sine forpligtelser. Der blev sendt en åbningsskrivelse i februar 2015 og en begrundet udtalelse i maj 2016. Portugal har indtil videre ikke været i stand til at opfylde sine egne tilsagn om udpegelse af særlige bevaringsområder og iværksættelse af bevaringsforanstaltninger. For yderligere oplysninger henvises til den fulde pressemeddelelse om sagen.

 

Begrundede udtalelser

Miljøvirkning: Kommissionen opfordrer BELGIEN og GRÆKENLAND til at gennemføre nye EU-regler fuldt ud i deres nationale lovgivning

Kommissionen opfordrer Belgien og Grækenland til at tilpasse deres nationale lovgivning med henblik på at tage hensyn til de ændringer, som indføres ved direktivet om miljøkonsekvensvurdering (direktiv 2014/52/EU). Direktivet har til formål at sikre, at anlægsprojekter, der kunne have store miljømæssige konsekvenser, underkastes en tilstrækkelig vundering, inden de bliver godkendt. Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til Belgien og Grækenland i juli 2017. Belgien angiver i sit svar, at de manglende bestemmelser endnu ikke er fuldt indarbejdet. For Grækenlands vedkommende er man på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde lovgivning med henblik på at gennemføre direktivet i sin helhed. Da Belgien og Grækenland endnu ikke gennemført EU-reglerne fuldt ud i deres nationale lovgivning, fremsender Kommissionen en begrundet udtalelse. Belgien og Grækenland har nu to måneder til at opfylde deres forpligtelser, hvorefter Kommissionen i modsat fald vil kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Vand: Kommissionen opfordrer IRLAND til at overholde EU-reglerne på vandområdet

Kommissionen anmoder Irland om at overholde forpligtelsen til at udarbejde en anden runde af vandområdeplanerne under vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF). Disse planer har til formål at give et samlet overblik over de vigtigste kendetegn ved hvert vandområdedistrikt og skal indeholde de specifikke foranstaltninger, der kræves for at nå miljøkvalitetsmålene. Irland har indtil videre hverken vedtaget, offentliggjort eller fremsendt oplysninger til Kommissionen om evalueringen og ajourføringen af den første vandområdeplan, hvilket for alle syv vandområdedistrikter skulle have været gjort senest den 22. oktober 2015. Som følge heraf sendte Kommissionen i april 2017 en åbningsskrivelse og fremsender nu en begrundet udtalelse til Irland. Irland har nu to måneder til at opfylde sine forpligtelser, hvorefter Kommissionen i modsat fald vil kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Vand: Kommissionen anmoder SPANIEN om at overholde EU-reglerne om udvindingsaffald og vand

Kommissionen besluttede i dag at sende en begrundet udtalelse til Spanien grundet bekymringer over håndteringen af saltholdigt affald i Súria og Sallent. Kommissionen er af den opfattelse, at de regionale myndigheder skal sikre, at anlæggene til behandling af udvindingsaffald overholder udvindingsaffaldsdirektivet (direktiv 2006/21/EF) fuldt ud, og gennemføre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forbedre vandkvaliteten i Llobregatflodbassinet som krævet i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF). Den nuværende situation skaber fortsat alvorlige miljøproblemer som følge af udvinding af potaske. De spanske myndigheder har nu to måneder til at svare. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den lægge sag an ved EU-Domstolen.

Vand: Kommissionen opfordrer SVERIGE til at justere sin vandlovgivning

Kommissionen besluttede i dag at sende en begrundet udtalelse til Sverige, da der stadig findes en række tilfælde af manglende overholdelse og mangler i den svenske gennemførelse af vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF). Disse vedrører manglende hensyntagen til omkostningsdækning i forbindelse med aktiviteter, der sandsynligvis har en indvirkning på vandkvaliteten. Derudover anses forpligtelsen til at undgå forringelse af vand ikke som relevant for godkendelse af projekter såsom vandkraftanlæg i den nuværende svenske lovgivning. Sverige er i færd med at udarbejde ny lovgivning vedrørende det sidste punkt, men har endnu ikke vedtaget den. Kommissionen fremsender derfor en begrundet udtalelse til de svenske myndigheder med en frist på to måneder til at besvare udtalelsen. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den lægge sag an ved EU-Domstolen.

Støj: Kommissionen opfordrer ITALIEN til at udarbejde støjkort og handlingsplaner vedrørende ekstern støj

Europa-Kommissionen opfordrer Italien til at overholde de centrale bestemmelser i støjdirektivet (direktiv 2002/49/EF). Ekstern støj – forårsaget af vej-, jernbane- og flytrafik – er næstefter luftforurening den vigtigste miljømæssige årsag til for tidlig død. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne udarbejde støjkort over eksponeringen for støj i de større byområder samt langs større veje, jernbaner og lufthavne. Disse støjkort udgør udgangspunktet for foranstaltningerne i handlingsplanerne for bekæmpelse af støj. I lyset af, at Italien ikke har givet alle de oplysninger, som Kommissionen kræver, sendte Kommissionen i april 2013 en første åbningsskrivelse. I februar 2016 sendte Kommissionen grundet de manglende fremskridt endnu en åbningsskrivelse. Da der stadig mangler strategiske kort for 17 byområder og 22 veje, og eftersom der stadig skal vedtages handlingsplaner for 32 byområder, 858 veje og en større jernbane, fremsender Kommissionen nu en begrundet udtalelse. Italien har nu to måneder til at svare, hvorefter Kommissionen i modsat fald vil kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

 

Åbningsskrivelser

Biodiversitet: EU opfordrer ni medlemsstater til at gennemføre EU-reglerne om udnyttelse af genressourcer

Kommissionen sender åbningsskrivelser til Belgien, Cypern, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Tjekkiet og Østrig. Det er Kommissionens opfattelse, at de ni medlemsstater mangler at udpege kompetente myndigheder med ansvar for anvendelsen af EU-reglerne fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer, som brugere skal respektere (EU-forordningen om adgang til og deling af fordelene ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, forordning (EU) nr. 511/2014). Hver medlemsstat skal udpege en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for anvendelsen af denne forordning om adgang til genetiske ressourcer. Medlemsstaterne skal også fastlægge effektive, forholdsmæssige og afskrækkende regler om de sanktioner, der gælder for overtrædelse af denne forordning. Den globale biodiversitet beskyttes af den internationale konvention om den biologiske mangfoldighed og Nagoyaprotokollen heri. Forordningen tilpasser EU-lovgivningen til disse internationale forpligtelser. Disse EU-regler skaber også en ramme, hvor forskere og virksomheder kan tilgå og anvende EU's genetiske ressourcer og den traditionelle viden, som er forbundet hermed. Da disse medlemsstater ikke har indsendt oplysninger til Kommissionen vedrørende en række gennemførelsesbestemmelser, fremsender Kommissionen nu åbningsskrivelser til dem. De har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. I modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at fremsende en begrundet udtalelse.

Vand: Kommissionen opfordrer POLEN til at overholde EU-lovgivningen om rensning af byspildevand

Kommissionen besluttede i dag at sende en åbningsskrivelse til Polen med anmodning om at sikre en ordentlig indsamling og rensning af byspildevand. Direktivet om rensning af byspildevand (Rådets direktiv 91/271/EØF) indeholder krav om, at medlemsstaterne sikrer, at alle byområder med en befolkning på over 2 000 indbyggere, indsamler og renser deres byspildevand på passende vis. Alle byområder i Polen skulle senest den 31. december 2015 have overholdt bestemmelserne i direktivet. På trods af Polens bestræbelser og finansiel støtte inden for rammerne af EU's samhørighedspolitik er den manglende overholdelse fortsat alvorlig. Polen har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. I modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at fremsende en begrundet udtalelse.

Miljøpåvirkning: Kommissionen opfordrer POLEN til at overholde EU-reglerne fuldt ud

Kommissionen opfordrer Polen til at overholde EU-lovgivningen om miljøkonsekvensvurdering af visse offentlige og private projekter (direktiv 2011/92/EU). Direktivet giver mulighed for omfattende adgang til klage og domstolsprøvelse af miljømæssige afgørelser, som også gøres til genstand for offentlig deltagelse. Polen tillader i forbindelse med visse projekter ikke miljøorganisationer at anmode en domstol om at iværksætte foreløbige forholdsregler eller anfægte den endelige tilladelse for så vidt angår dens manglende overholdelse af EU-reglerne. Derudover er virkningen af domstolsprøvelsen i forbindelse med visse infrastrukturprojekter såsom vejanlægsprojekter og lufthavne begrænset. De polske myndigheder er bekendt hermed og skal ændre den nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet med henblik på at løse problemet. Men eftersom problemet ikke er blevet løst, fremsender Kommissionen endnu en åbningsskrivelse til de polske myndigheder. Polen har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. I modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at fremsende en begrundet udtalelse.

 

5. Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion

(Yderligere oplysninger: Vanessa Mock – tlf.: +32 229 56194, Letizia Lupini – tlf.: +32 229 51958)

Begrundede udtalelser

Finansielle tjenester: Kommissionen opfordrer medlemsstater til at anvende EU's regler om finansielle markeder

Europa-Kommissionen har i dag opfordret Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien og Sverige til fuldt ud at gennemføre det reviderede direktiv om markeder for finansielle instrumenter (direktiv 2014/65/EU, MiFID II) i deres nationale lovgivning. Direktivet blev vedtaget sammen med en forordning (MiFIR, forordning (EU) nr. 600/2014) som svar på den finansielle krise med det formål at hjælpe med at skabe mere gennemsigtige, konkurrencedygtige og integrerede finansielle markeder i EU og derigennem sikre mindre handel uden for regulerede markeder, sørge for bedre beskyttelse af investorer og forbrugere og i sidste ende øge den finansielle stabilitet. Direktivet harmoniserer EU's reguleringsordning med hensyn til organisatoriske krav til investeringsselskaber, regulerede markeder, små eller mellemstore virksomheder og dataindberetningstjenester. I direktivet fastlægges også regler om god forretningsskik for investeringsservice, herunder tilskyndelser, krav med hensyn til offentliggørelse og produktstyringsregler. Selv om den oprindelige frist for direktivets gennemførelse blev forlænget med et år fra den 3. juli 2016 til den 3. juli 2017, har ovennævnte medlemsstater ikke helt eller slet ikke gennemført reglerne i deres nationale lovgivning. I denne sammenhæng har Kommissionen ligeledes opfordret Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Spanien til fuldt ud at gennemføre Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2017/593 af 7. april 2016 om supplerende regler til direktiv 2014/65/EU eller MiFID II for så vidt angår beskyttelse af kunders finansielle instrumenter og midler, produktstyringsforpligtelser og de regler, der finder anvendelse på levering eller modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser. Hvis disse medlemsstater ikke inden for to måneder meddeler Kommissionen deres foranstaltninger til fuldt ud at gennemføre disse direktiver, kan den beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Finansielle tjenester: Kommissionen opfordrer SPANIEN til at anvende EU's tilsynsregler for banker og investeringsselskaber

Europa-Kommissionen har i dag opfordret Spanien til fuldt ud at gennemføre kapitalkravsdirektivet (direktiv 2013/36/EU). Sammen med kapitalkravsforordningen (forordning (EU) nr. 575/2013) fastsætter direktivet de tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber i EU, og deri fastlægges regler om den kapital, som institutter skal være i besiddelse af for at kunne dække potentielle tab som følge af de risici, de er udsat for. Direktivet indeholder også regler om tilladelser til og tilsyn med institutter, om tilsynssamarbejde, risikostyring, corporate governance (herunder aflønning) og kapitalbuffere. Medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet i deres nationale lovgivning senest den 31. december 2013. Indtil nu har Spanien ikke fuldt ud gennemført disse EU-regler, og visse bestemmelser mangler fortsat i den nationale lovgivning. Disse regler omhandler hovedsagelig de kompetente nationale myndigheders skønsbeføjelser, administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der finder anvendelse, når institutter findes skyldige i hvidvask af penge. De omfatter også whistleblowing-mekanismer og regler om integritet og uafhængighed for medlemmer af ledelsesorganet. Hvis Spanien ikke inden for to måneder meddeler Kommissionen sine foranstaltninger til fuldt ud at gennemføre direktivet, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Finansielle tjenester: Kommissionen opfordrer SPANIEN til at sikre en korrekt gennemførelse af EU-regler for investeringsfonde

Kommissionen har opfordret Spanien til at bringe sin nationale lovgivning i overensstemmelse med EU's lovgivning om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (direktiv 2014/91/EU). Investeringsinstitutter er investeringsinstrumenter, der er oprettet med det ene formål at samle investorernes aktiver for at geninvestere disse i en diversificeret aktivpool. Formålet med direktivet er at fastsætte fælles regler for investeringsinstitutter i medlemsstaterne. Den utilstrækkelige gennemførelse af dette direktiv risikerer derfor at mindske investorbeskyttelsen i det private marked for investeringsfonde. Kommissionen opfordrer navnlig Spanien til at indføre bestemmelser, der præciserer aflønningspolitikkerne for investeringsinstitutternes forvaltere og procedurerne i forbindelse med overtrædelser af de regler, der er fastsat i direktivet. Hvis de nationale myndigheder ikke giver et tilfredsstillende svar inden to måneder, kan Kommissionen indbringe sagen for EU-Domstolen.

 

Henlæggelser

Forsikring: Kommissionen henlægger fire sager, efter medlemsstater gennemfører regler om forsikring og genforsikring

Kommissionen erklærer sig tilfreds med gennemførelsen af de nationale regler om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II – direktiv 2009/138/EU og Omnibus II – direktiv 2014/51/EU) i Cypern, Irland, Portugal og Letland. Solvens II er en risikobaseret ramme for tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har til formål at beskytte forsikringstagere og begunstigede ved at sikre forsikringsselskabernes finansielle soliditet. Kommissionen har i dag besluttet at henlægge disse traktatbrudssager, der var blevet indledt mod de nævnte medlemsstater i maj 2015.

Finansielle tjenester: Kommissionen henlægger sag, efter POLEN gennemfører EU-regler om forvaltere af alternative investeringsfonde

Kommissionen erklærer sig tilfreds med Polens gennemførelse af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet, direktiv 2011/61/EU). Direktivet omfatter forvaltere af alternative investeringsordninger til professionelle investorer. Alternative investeringsfonde omfatter hedgefonde, private equity-fonde, realkreditfonde og en lang række andre typer institutionelle fonde. Kommissionen har i dag besluttet at henlægge de traktatbrudssager, der var blevet indledt mod Polen i november 2014.

 

6. Det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er

(Yderligere oplysninger: Lucia Caudet – tlf.: +32 229 56182, Maud Noyon – tlf.: +32 229 80379)

Åbningsskrivelser

Offentlige udbud: Kommissionen opfordrer ØSTRIG til at fjerne restriktioner for økonomiske operatørers adgang til en effektiv retlig prøvelse

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Østrig vedrørende begrænsningerne af økonomiske aktørers adgang til effektiv retlig prøvelse i sager om offentlige indkøb. Den nuværende praksis tvinger virksomheder i Niederösterreich til at konsultere forligsorganet, inden de indgiver en klage over en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed. Den østrigske lovgivning forhindrer samtidig klageren i at anmode om, at der træffes midlertidige foranstaltninger under forligsproceduren, og giver den ordregivende myndighed mulighed for at indgå en kontrakt efter fire uger, selv om der ikke er indgået et forlig. Kommissionen anser den beskrevne praksis for at være i strid med EU's regler om anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (direktivet om klagemuligheder, Rådets direktiv 89/665/EØF). Østrig har nu to måneder til kommentere de af Kommissionen fremførte argumenter. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at fremsende en begrundet udtalelse til Østrig.

Kontrakter inden for forsvarsområdet: Kommissionen indleder traktatbrudssager mod fem medlemsstater

Juncker-Kommissionen har lige fra starten af sin mandatperiode arbejdet på at opbygge et stærkt Europa, der kan forsvare og beskytte sine borgere både hjemme og i udlandet — en ambition, der ikke kan opfyldes uden at samle udgifterne til forsvar og styrke betingelserne for et åbent og konkurrencedygtigt marked for forsvarsmateriel i Europa. På denne baggrund og som bebudet i europæiske handlingsplan for forsvarsområdet sørger Kommissionen for, at reglerne om offentlige indkøb af forsvarsmateriel anvendes effektivt, med henblik på at gøre det lettere for virksomhederne at operere på tværs af grænserne og for at hjælpe EU-landene til at få mest mulig valuta for pengene. Kommissionen har i dag besluttet at sende åbningsskrivelser til Danmark, Italien, Nederlandene, Polen og Portugal på grund af manglende eller ukorrekt anvendelse af EU-reglerne om offentlige udbud inden for forsvars- og sikkerhedsmarkederne. Traktatbrudssagerne blev indledt i dag og vedrører: Italiens, Polens og Portugals direkte tildeling af en række forsvarskontrakter til nationale leverandører i strid med direktivet om offentlige indkøb af forsvarsmateriel. I henhold til direktivet er de ordregivende myndigheder forpligtet til – undtagen hvis visse snævert definerede undtagelser gør sig gældende – at indgå kontrakter om offentlige indkøb efter en af de udbudsprocedurer, der er fastsat i artikel 25 i direktiv 2009/81/EF, og at gøre opmærksom på, at de har i sinde at gøre dette, ved at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse i databasen Tenders Electronic Daily (TED). For så vidt angår Danmark og Nederlandene er Kommissionen af den opfattelse, at de to lande har pålagt ikke-nationale leverandører uberettigede modkøbskrav og har krævet kompensation fra sådanne ikke-nationale leverandører, når de har købt forsvarsmateriel af dem. Modkøbskrav udgør restriktive foranstaltninger, som hindrer fri udveksling af varer og tjenesteydelser, og de er uforenelige både med EU-traktaten og med en korrekt gennemførelse og anvendelse af direktivet. Medlemsstaterne har nu to måneder til at svare på Kommissionens åbningsskrivelser. For yderligere oplysninger henvises til den fulde pressemeddelelse om sagen.

 

7. Retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder

(Yderligere oplysninger: Christian Wigand – tlf.: +32 229 62253, Melanie Voin - tlf.: +32 229 58659)

Begrundede udtalelser

Strafferet: Kommissionen opfordrer fire medlemsstater til at gennemføre de regler, der skal lette udveksling af bevismateriale inden for EU

Europa-Kommissionen har i dag fremsendt en begrundet udtalelse til Østrig, Bulgarien, Luxembourg og Spanien på baggrund af manglende gennemførelse af EU-reglerne om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (direktiv 2014/41/EU) i deres nationale lovgivninger. På grundlag af gensidig anerkendelse kræves det i direktivet, at medlemsstaterne anerkender og efterkommer en anmodning om fremskaffelse af bevismateriale, som er fremsat af en anden medlemsstat, på samme måde som ved en anmodning fra deres nationale myndighed. Derved bliver kriminalitetsbekæmpelsen gjort meget hurtigere og mere effektiv på europæisk niveau. Medlemsstaterne skulle have gennemført EU-reglerne om den europæiske efterforskningskendelse i deres nationale lovgivning senest den 22. maj 2017. Kommissionen sendte i juli 2017 en åbningsskrivelse til ovennævnte medlemsstater. Hvis disse medlemsstater ikke handler inden for to måneder, kan sagen indbringes for EU-Domstolen.

Processuelle rettigheder: Kommissionen opfordrer BULGARIEN til at gennemføre EU-lovgivning om ret til adgang til advokatbistand

Kommissionen har fremsat en begrundet udtalelse, hvori den opfordrer Bulgarien til at oplyse, hvordan direktivet om ret til adgang til advokatbistand i straffesager (direktiv 2013/48/EU) bliver gennemført i landets lovgivning. I EU har en person, som mistænkes for at have begået en forbrydelse, en grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og til forsvar. Direktivet om ret til adgang til advokatbistand bidrager til at sikre denne grundlæggende rettighed. Direktivet skulle have været gennemført i national lovgivning senest den 27. november 2016. Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til Bulgarien i januar 2017. Bulgarien har dags dato endnu ikke givet Kommissionen nogen meddelelse om nationale regler, der gennemfører denne EU-retsakt. Kommissionen har derfor besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til Bulgarien. Hvis Bulgarien ikke handler inden for to måneder, kan sagen indbringes for EU-Domstolen.

Kommissionen opfordrer FINLAND til at gennemføre EU-reglerne om urimelig handelspraksis korrekt

Kommissionen opfordrer nu Finland til at træffe foranstaltninger med henblik på hurtigt at sikre, at EU's lovgivning om urimelig handelspraksis (direktiv 2005/29/EF) gennemføres korrekt i national ret. Direktivet om urimelig handelspraksis beskytter forbrugerne mod urimelig handelspraksis og sikrer dem mod vildledning og aggressiv markedsføring. Med disse regler stilles der høje professionelle krav til de erhvervsdrivendes handelspraksis over for forbrugerne. Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til Finland i april 2014 og yderligere én i marts 2015. De vedrører en række problemstillinger med hensyn til direktivet. Der udestår imidlertid ét problem. Viderebringelse af sponsoreret redaktionelt indhold i medierne uden angivelse af, at en erhvervsdrivende har betalt for det, bør klart være en forbudt praksis. Dette er ikke tilfældet efter finsk ret, og Finland har ikke givet en tilfredsstillende forklaring på, hvorfor dette aspekt er udeladt. Kommissionen har derfor besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til Finland. Hvis Finland ikke handler inden for to måneder, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen.

Borgerrettigheder: Kommissionen opfordrer LITAUEN til at sikre lige rettigheder for EU-borgere med hensyn til partimedlemsskab

Kommissionen har fremsat en begrundet udtalelse, hvori den opfordrer Litauen til at sikre, at den nationale lovgivning respekterer EU-borgeres politiske rettigheder. Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 20 og 22 i TEUF) giver EU-borgere ret til at stemme ved og stille op som kandidater til kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet i det EU-land, hvor de er bosiddende, på samme vilkår som statsborgere i de pågældende medlemsstater. Efter litauisk lov har EU-borgere fra andre medlemslande med bopæl i Litauen for øjeblikket ikke mulighed for at melde sig ind i et politisk parti på samme vilkår som litauere. Dette er en klar forskelsbehandling af ikke-litauiske EU-borgere, navnlig dem, der har haft bopæl i landet i mindre end fem år, eller hvis ophold har været afbrudt. Som et led i indsatsen for at fremme de rettigheder, som følger af EU-borgerskabet, opfordrer Kommissionen de litauiske myndigheder til at træffe foranstaltninger, og den har besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til Litauen. Hvis de litauiske myndigheder ikke handler inden for to måneder, kan sagen indbringes for EU-Domstolen. Kommissionen håber, at dette spørgsmål kan løses inden det næste kommunalvalg, som finder sted i februar 2019, med henblik på at give alle EU-borgere med bopæl i Litauen mulighed for at deltage i landets demokratiske liv.

 

8. Maritime anliggender og fiskeri

(Yderligere oplysninger: Enrico Brivio – tlf.: +32 229 56172, Iris Petsa – tlf.: +32 229 93321)

En begrundet udtalelse

Bevarelse af havets biologiske ressourcer: Kommissionen opfordrer PORTUGAL til at respektere EU's enekompetence inden for den fælles fiskeripolitik

Kommissionen har i dag besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til Portugal på baggrund af manglende respekt for EU's interne og eksterne enekompetence med hensyn til bevarelse af havets biologiske ressourcer. EU har enekompetence med hensyn til bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik (artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, TEUF). De beføjelser, der internt er overdraget til EU, giver også EU en eksklusiv kompetence til at indgå internationale overenskomster med andre stater og/eller internationale organisationer med henblik på at bevare havets biologiske ressourcer. De diplomatiske henvendelser, som Portugal har foretaget til Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) og Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), er i strid med EU's enekompetence på området. Henvendelserne har fundet sted i forbindelse med en allerede igangværende proces i NEAFC, der blev indledt med fuld støtte fra EU, som har til formål at forebygge væsentlige virkninger af bundfiskeriaktiviteter på sårbare marine økosystemer. Kommissionen er af den opfattelse, at en sådan tilgang er i strid med EU-retten. Hvis Portugal ikke giver et tilfredsstillende svar inden to måneder, kan Kommissionen indbringe sagen for EU-Domstolen.

 

9. Mobilitet og transport

(Yderligere oplysninger: Enrico Brivio – tlf.: +32 229 56172, Alexis Perier – tlf.: +32 229 69143)

Sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol

Bæredygtig transport: Kommissionen anlægger sag mod MALTA og RUMÆNIEN ved EU-Domstolen for ikke at have gennemført EU-regler om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at lægge sag an mod Malta og Rumænien ved EU-Domstolen for ikke at have givet meddelelse om deres nationale politikrammer i overensstemmelse med direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. Den nationale politikramme er det vigtigste instrument til sikring af koordineret opbygning af tilstrækkelig infrastruktur for alternative brændstoffer, herunder ladestandere til elektriske køretøjer og tankstationer for naturgas og brint. Indførelsen af disse rammer bidrager også til at undgå en fragmentering af det indre marked takket være en samordnet indførelse af alternative brændstoffer. Medlemsstaterne skulle have givet Kommissionen meddelelse om deres nationale politikrammer senest den 18. november 2016. Indtil videre har Malta og Rumænien ikke gjort dette, på trods af at Kommissionen har fremsendt en åbningsskrivelse og en begrundet udtalelse henholdsvis den 15. februar 2017 og den 13. juli 2017. Det er af afgørende betydning at fremskynde etableringen af infrastruktur til alternative brændstoffer for at kunne sikre alle europæere ren og konkurrencedygtig transport som bebudet af Kommissionen i "pakken om ren mobilitet", der blev vedtaget i november 2017. For yderligere oplysninger henvises til den fulde pressemeddelelse om sagen.

 

Begrundede udtalelser

Teknisk kontrol: Kommissionen opfordrer medlemsstater til at gennemføre de nye regler for køretøjskontrol med henblik på at øge trafiksikkerheden

Kommissionen opfordrede i dag seks medlemsstater til fuldt ud at gennemføre "køretøjssikkerhedspakken", der blev vedtaget i 2014, og som har til formål at forbedre køretøjskontrollen i EU og dermed også trafiksikkerheden. Denne pakke består af tre EU-direktiver, som medlemsstaterne skulle have gennemført senest den 20. maj 2017. Dags dato har Cypern, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Rumænien og Slovakiet imidlertid enten helt eller delvist undladt at gøre dette. For det første har Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet hverken vedtaget, offentliggjort eller meddelt Kommissionen nationale foranstaltninger til gennemførelse af de ajourførte regler om periodiske tekniske kontroller af motorkøretøjer og deres påhængskøretøjer (direktiv 2014/45/EU). Direktivet omfatter personbiler, lastbiler, busser, tunge påhængskøretøjer, motorcykler og traktorer, og deri fastlægges desuden de punkter, der skal kontrolleres i forbindelse med den tekniske kontrol, kontrolmetoderne og defektvurderingen. Med direktivet indføres der også minimumskrav til prøvningsfaciliteter, uddannelsen af inspektører og de tilsynsførende organer.For det andet har Cypern, Irland og Slovakiet hverken vedtaget, offentliggjort eller meddelt Kommissionen nationale foranstaltninger til gennemførelse af de ajourførte regler vedrørende registreringsdokumenter for motorkøretøjer (direktiv 2014/46/EU). Med direktivet stilles der krav om, at medlemsstaterne opretter elektroniske køretøjsregistre med harmoniseret indhold. Deri fastlægges også den procedure, som skal følges, hvis køretøjer ikke består den periodiske tekniske kontrol. Endelig har Tjekkiet, Tyskland, Irland og Slovakiet hverken vedtaget, offentliggjort eller meddelt Kommissionen nationale foranstaltninger til gennemførelse af den ajourførte ordning for syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer (direktiv 2014/47/EU). Med direktivet opstilles fælles regler for syn ved vejsiden af lastbiler, busser, tunge påhængskøretøjer og traktorer. Kommissionen har sendt disse opfordringer i form af begrundede udtalelser. Medlemsstaterne har nu to måneder til at svare. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at anlægge sag mod dem ved EU-Domstolen.

Vejtransport: Kommissionen opfordrer tre medlemsstater til at gennemføre EU-reglerne om den største tilladte vægt og de største tilladte dimensioner for visse vejkøretøjer

Kommissionen har i dag opfordret Cypern, Tjekkiet og Rumænien til at meddele de nationale foranstaltninger til gennemførelse af de ajourførte EU-regler vedrørende den største tilladte vægt og de største tilladte dimensioner for visse vejkøretøjer (direktiv 2015/719/EU). Disse regler, som vedrører international trafik, spiller en vigtig rolle for det indre markeds funktion og den frie bevægelighed for varer i Europa. Med direktivet indføres der bl.a. undtagelser for tunge godskøretøjer med forbedret aerodynamisk ydeevne, eller som drives af et alternativt brændstof. Derved gives der tilskyndelse til at anvende renere køretøjer, som vil kunne være længere eller tungere end de konventionelle. Medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet senest den 7. maj 2017. De berørte medlemsstater har nu to måneder til at give Kommissionen meddelelse om alle de trufne foranstaltninger med henblik på fuldt ud at gennemføre direktivet. I modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe sagerne for EU-Domstolen.

Åbningsskrivelser

Sejlads på indre vandveje: Kommissionen opfordrer BELGIEN til at overholde EU-reglerne om befragtning og prisdannelse

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Belgien som følge af uforeneligheden mellem landets nationale krav vedrørende befragtning og prisdannelse og EU-lovgivningen (Rådets direktiv 96/75/EF). Det fastsættes i direktivet, at aftaler inden for både international og national transport skal indgås frit mellem de berørte parter, og at priserne skal forhandles frit. Belgien har nu to måneder til kommentere de af Kommissionen fremførte argumenter. I modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at fremsende en begrundet udtalelse.

 

10. Beskatning og toldunion

(Yderligere oplysninger: Vanessa Mock – tlf.: +32 229 56194, Patrick Mc Cullough – tlf.: +32 229 87183)

En begrundet udtalelse

Beskatning: Kommissionen opfordrer ITALIEN til at ophæve restriktionerne for de frie kapitalbevægelser i forbindelse med investeringer i fast ejendom

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at sende en begrundet udtalelse til Italien vedrørende udelukkelsen af ikke-italienske EU-borgere, som ikke har til hensigt at bosætte sig i Italien, fra en ordning med nedsat satser på det første køb af en italiensk bolig, såfremt der ikke er tale om en luksusbolig. Denne begrænsning er i strid med EU's regler om frie kapitalbevægelser (artikel 63 i TEUF), som sikrer retten til fri bevægelighed for kapital i EU. Hvis Italien ikke træffer foranstaltninger inden for to måneder, kan Kommissionen indbringe sagen for EU-Domstolen.

 

En åbningsskrivelse

Beskatning: Kommissionen opfordrer Det Forenede Kongerige til at bringe sin nationale praksis med hensyn til MOSS-ordningen for moms i overensstemmelse med EU's regler

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Det Forenede Kongerige. Baggrunden er manglende indsamling og fremsendelse til de øvrige medlemsstater af bankoplysningerne for hver afgiftspligtig person, der registrerer sig under det nyligt indførte EU-dækkende system til momsopkrævning i forbindelse med onlinesalg af e-tjenester (den såkaldte mini-one-stop-shop-ordning for moms, MOSS). Denne praksis er i strid med EU's regler om administrativt samarbejde (Rådets forordning 904/2010 og Kommissionens gennemførelsesforordning 815/2012). I forbindelse med tilbagebetalingen af moms til afgiftspligtige personer i Det Forenede Kongerige er medlemsstaterne på nuværende tidspunkt nødsaget til at indsamle oplysninger fra sag til sag, hvilket forsinker tilbagebetalingerne. Hvis Det Forenede Kongerige ikke træffer foranstaltninger inden for de næste to måneder, kan Kommissionen fremsende en begrundet udtalelse til landets myndigheder.

 

11. Principper i traktaterne

(Yderligere oplysninger: Alexander Winterstein, tlf.: +32 229 93265, Uldis Šalajevs – tlf.: +32 229 67560)

En begrundet udtalelse

Statens erstatningsansvar: Kommissionen opfordrer SPANIEN til at overholde EU-reglerne om principperne om ækvivalens og effektivitet

Kommissionen har i dag besluttet at sende en begrundet udtalelse til Spanien, eftersom de spanske regler er i strid med ækvivalens- og/eller effektivitetsprincipperne. De nuværende nationale bestemmelser om den retlige ordning og om de almindelige administrative procedurer for den offentlige sektor begrænser medlemsstaternes processuelle og materielle autonomi med hensyn til de betingelser, der gælder for erstatning for tab som følge af lovgivningsmæssige retsakter. Spansk lovgivning indeholder mindre gunstige erstatningsbestemmelser ved tilsidesættelse af EU-retten end ved overtrædelse af den spanske forfatning. Den indeholder desuden bestemmelser, som ikke er i overensstemmelse med EU-Domstolens faste retspraksis. De berørte nationale bestemmelser gør det således langt mere besværligt at fastslå statens ansvar ved tilsidesættelse af EU-retten, hvilket påvirker EU-rettens effektivitet. Kommissionen indledte en traktatbrudssag ved at sende en åbningsskrivelse til de spanske myndigheder i juni 2017. Spanien har nu to måneder til at kommentere de af Kommissionen fremførte argumenter. I modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

MEMO/18/349

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar