Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar: Kommissionen svarer på det europæiske borgerinitiativ om glyphosat og bebuder mere gennemsigtighed i videnskabelige vurderinger

Strasbourg, den 12. december 2017

Hvorfor har Kommissionen ikke forbudt glyphosat?

Der er på nuværende tidspunkt hverken videnskabelige eller retlige grunde, der berettiger et forbud mod glyphosat. Efter en omfattende og gennemsigtig videnskabelig procedure, hvor der blev offentliggjort over 6 000 sider videnskabelig vurdering, blev det i EU's risikovurdering konkluderet, at glyphosat ikke er årsag til kræft og ej heller udgør en uacceptabel risiko for miljøet, når det anvendes i overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis. Som følge af en grundig videnskabelig vurdering af alle tilgængelige data om glyphosat og en positiv afstemning blandt EU-landenes repræsentanter den 27. november 2017(1) har Kommissionen i dag vedtaget en fornyelse af godkendelsen af glyphosat for en periode på 5 år.

Nationale myndigheder i Canada, Japan, Australien og New Zealand samt FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen om pesticidrester (JMPR) er nået frem til samme konklusion. Kun ét agentur — Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) — har et anderledes synspunkt med hensyn til vurderingen af en mulig sammenhæng mellem glyphosat og kræft hos mennesker.

Desuden gav EU-vurderingen af glyphosats indvirkning på miljøet ingen dokumentation for, at glyphosat fører til forringelse af økosystemet, når stoffet anvendes i overensstemmelse med betingelserne for tilladelse og god landbrugsmæssig praksis. Kommissionen vil imidlertid stille krav om, at EU-landene er særlig opmærksomme på risiciene for biodiversiteten, når de vurderer ansøgninger om tilladelse til at anvende produkter, der indeholder glyphosat, samt på beskyttelsen af ikke-professionelle brugere.

Endelig har Europa-Kommissionen en retlig forpligtelse til at svare på ansøgninger om godkendelse/fornyelse af godkendelse under hensyntagen til resultaterne af EU-risikovurderingen.

Hvad er den nuværende status for glyphosat i EU?

Den 27. november 2017 stemte EU-landene for Kommissionens forslag om en fornyelse af godkendelsen for en periode på 5 år, og forslaget er i dag blevet vedtaget af Kommissionen. Dette sker, efter at Jean-Claude Juncker tog initiativ til at drøfte sagen flere gange i kommissærkollegiet, hvilket førte til, at forslaget om fornyelse blev reduceret fra 15 til 5 år for at tage hensyn til de seneste af Europa-Parlamentets beslutninger og for at få støtte fra så mange EU-lande som muligt. Det er nu op til EU-landene at genvurdere alle de glyphosatbaserede produkter, der er tilgængelige i deres lande.                                                                                                      

Hvorfor 5 år og ikke 15 år?

15 år er — når alle kriterier for godkendelse er opfyldt — den periode, Kommissionen normalt foreslår i forbindelse med fornyelse af godkendelsen af et aktivstof, men glyphosat er ikke en rutinesag.

I tillæg til resultatet af de videnskabelige vurderinger af glyphosat, der blev foretaget på EU-plan af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) samt af EU-landene, blev der taget hensyn til andre legitime faktorer ved fastsættelsen af en passende periode for fornyelse. Mens der allerede findes en stor mængde information vedrørende aktivstoffet glyphosat, offentliggøres der supplerende oplysninger vedrørende glyphosat med en usædvanlig høj frekvens sammenlignet med, hvad der gør sig gældende for andre aktivstoffer.

Derfor har Kommissionen i sin beslutning om, hvor lang godkendelsesperioden for glyphosat burde være, taget hensyn til mulighederne for hurtige fremtidige udviklinger inden for videnskab og teknologi, også i betragtning af at glyphosat er et af de mest anvendte herbicider i Unionen.

Derudover har Kommissionen taget hensyn til de seneste ikke-bindende beslutninger, som Europa-Parlamentet har vedtaget. Der blev i den afgørelse, der blev vedtaget i dag, også taget nøje hensyn til det 4. europæiske borgerinitiativ.

Hvad sker der med glyphosatbaserede produkter som Roundup? Bliver de også automatisk tilladt på ny?

Nej. Dette er op til medlemsstaterne. EU-landene er ansvarlige for tilladelse til og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ("pesticider"), der indeholder aktivstoffer, i deres lande.

Kun godkendelsen af aktivstoffer sker på EU-plan. Denne fordeling af ansvaret er baseret på nærhedsprincippet og afspejler forskellene i de klimatiske, agronomiske og miljømæssige forhold i EU-landene.

Som følge af fornyelsen af godkendelsen af glyphosat skal EU-landene genevaluere alle eksisterende godkendte produkter, der indeholder dette aktivstof — som for eksempel Roundup. Hvis indehaverne af tidligere tilladelser anmoder nationale myndigheder om at bevare disse, kan EU-landene også beslutte at indføre restriktioner eller forbud for en række af eller alle produkterne, hvis dette er berettiget på grundlag af dokumentation i forbindelse med særlige forhold i deres lande.

Se, hvordan pesticider godkendes i EU:

http://ec.europa.eu/assets/sante/food/plants/pesticides/lop/index.html

Hvad vil Kommissionen gøre for at øge offentlighedens adgang til de videnskabelige undersøgelser, som fremlægges af industrien?

Kommissionen er fuldstændig enig i, at gennemsigtighed i videnskabelige vurderinger og beslutningstagning er af afgørende betydning med hensyn til at sikre tilliden til lovgivningssystemet for fødevaresikkerhed. Kommissionen vil derfor i foråret 2018 fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på yderlige at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af de undersøgelser, der anvendes i den videnskabelige vurdering af stoffer. Forslaget vil omfatte disse og andre relevante aspekter som for eksempel forvaltningen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Kommissionen vil navnlig undersøge mulighederne for at øge gennemsigtigheden af de undersøgelser, der bestilles af industrien, og for at øge forvaltningen af den måde, hvorpå sådanne undersøgelser gennemføres. Der vil forinden blive afholdt en offentlig høring.

En betydelig del af de undersøgelser og andre oplysninger, som industrien fremlægger med henblik på evaluering af aktivstoffer, er allerede offentligt tilgængelig. Der er tale om blandt andet det sammenfattende dossier, den rapporterende medlemsstats vurderingsrapport, om hvilken EFSA afholder en offentlig høring, alle bemærkninger fra EU-landenes eksperter og offentligheden og svarene herpå, rapporter fra møder mellem peer review-eksperter samt EFSA's konklusion. Der er alene i glyphosats tilfælde offentliggjort over 6 000 sider videnskabelig vurdering.

Hvad med muligheden for offentlig finansiering af videnskabelige undersøgelser af stoffer som glyphosat?

Individuelle undersøgelser koster mellem flere tusinde og flere millioner euro. Det er fortsat Kommissionens princip, at offentlige midler ikke bør anvendes til kommissionsundersøgelser, der hjælper virksomhederne til at markedsføre et produkt. Ikke desto mindre vil Kommissionen i de kommende måneder undersøge, om innovative løsninger, som for eksempel finansiering af ad hoc-undersøgelser udført af EU-agenturer, kunne være en mulighed i tilfælde af alvorlig tvivl i forbindelse med stoffer, der anvendes i vid udstrækning. I sådanne tilfælde kunne det også være en mulighed at inddrage offentlige nationale myndigheder og øge kontrollen med undersøgelserne.

Er den nuværende anvendelse af pesticider i EU bæredygtig?

EU's politik er allerede rettet mod at reducere afhængigheden af pesticider og mod en pesticidfri fremtid, som det efterspørges i det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider". Initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ opfordrede til fastsættelse af "obligatoriske EU reduktionsmål for anvendelsen af pesticider med det formål at sikre en fremtid uden pesticider."

EU-landene er kompetente inden for og ansvarlige for (bæredygtig) anvendelse af pesticider i deres lande. Samtidig forbliver gennemførelsen af direktivet om bæredygtig anvendelse(2) mangelfuld. Som det fremgår af en rapport, der blev offentliggjort i oktober 2017, har alle EU-landene ganske vist — om end med betydelige forsinkelser og en enorm forskel med hensyn til, hvor fuldstændige planerne er, og hvor meget de dækker — vedtaget nationale handlingsplaner vedrørende pesticider, men kun fem EU-lande(3) har fastsat målbare mål på højt niveau, hvoraf fire er forbundet med reduktion af risici og ét med reduktion af anvendelse.

Kommissionen opfordrer fortsat EU-landene til at yde en ekstra indsats, herunder med hensyn til certificering og uddannelse af professionelle brugere, distributører og rådgivere, begrænsning af salget af pesticider til salg til professionelle brugere, der har et certifikat, strenge betingelser for håndtering og opbevaring af pesticider, inspektion af sprøjteudstyr, et generelt forbud mod sprøjtning fra luften, reduktion af anvendelsen af pesticider i særlige områder som for eksempel offentlige parker, beskyttelse af vandmiljøet samt formidling af information til den almindelige offentlighed.

I Kommissionens nyligt vedtagne meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug (4) anerkendes det, at der er behov for at støtte formålene med direktivet om bæredygtig anvendelse.

Hvilken rolle spiller integreret bekæmpelse af skadegørere (IBS)?

Der stilles ved direktivet om bæredygtig anvendelse krav om, at EU-landene fremmer bekæmpelse af skadegørere med lav anvendelse af pesticider og — hvor det overhovedet er muligt — prioriterer ikke-kemiske metoder. Integreret bekæmpelse af skadegørere (IBS) er et bærende element i direktivet, men medlemsstaterne kontrollerer ikke systematisk, hvorvidt IBS-principperne overholdes på individuelt bedriftsniveau. Selv om EU-landene træffer en række foranstaltninger til at fremme anvendelsen af IBS, sikrer dette ikke nødvendigvis, at de relevante teknikker rent faktisk anvendes af brugerne. Det blev i rapporten konkluderet, at EU-landene underudnytter IBS.

Desuden har EU-landene endnu ikke fastsat klare kriterier for at sikre, at de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere bliver fulgt af alle erhvervsmæssige brugere. Der er behov for sådanne kriterier for at kontrollere, at IBS fører til det ønskede resultat, nemlig mindre afhængighed af pesticider. Hvis dette ikke er tilfældet, skal EU-landene træffe håndhævelsesforanstaltninger.

Hvordan vil Kommissionen hjælpe EU-landene med at reducere virkningerne af pesticider?

Kommissionen vil støtte EU-landene i udviklingen af metoder til at vurdere overholdelsen af principperne for integreret bekæmpelse af skadegørere under hensyntagen til mangfoldigheden i EU's landbrug og nærhedsprincippet. Bekæmpelse af skadegørere med lav anvendelse af pesticider omfatter økologisk landbrug, der nu tegner sig for 6,2 % af EU's landbrugsareal.

Kommissionen gør også gør sit yderste for at øge tilgængeligheden af lavrisikostoffer. Som et konkret resultat heraf er antallet af EU-godkendte lavrisiko- og/eller ikke-kemiske pesticidstoffer fordoblet siden 2009. For yderligere at øge tilgængeligheden af lavrisikostoffer har Kommissionen prioriteret vurderingen af potentielle lavrisikoaktivstoffer i det igangværende undersøgelsesprogram. Med den nylige vedtagelse af en retsakt, har Kommissionen præciseret eksisterende kriterier for identificering og godkendelse af lavrisikostoffer.

Endelig vil Kommissionen også fortsætte samarbejdet med EU-landene med hensyn til at udbrede eksempler på god praksis for gennemførelse gennem arbejdsgrupper og uddannelse. Der lægges inden for rammerne af programmet "Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed" vægt på at styrke EU-landenes evne til at forstå og gennemføre principperne for bæredygtig anvendelse.

Efter vedtagelsen af reviderede nationale handlingsplaner vil Kommissionen — når den via sine auditbesøg og andre kilder har adgang til de opdaterede oplysninger — i 2019 udarbejde endnu en rapport om anvendelsen af pesticider.

Hvordan vil det blive målt, om der sker fremskridt med gennemførelsen af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider?

Kommissionen vil med henblik på at overvåge tendenserne i risicireduktionen på EU-plan fastsætte harmoniserede risikoindikatorer som supplement til eksisterende nationale risikoindikatorer. Disse vil give Kommissionen mulighed for at fastslå, hvor effektive forskellige foranstaltninger er, når den vurderer fremtidige politiske muligheder.

Yderligere oplysninger:

Det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider"

Pressemeddelelse: Glyphosat Kommissionen svarer på det europæiske borgerinitiativ om glyphosat og bebuder mere gennemsigtighed i videnskabelige vurderinger

(1)EU-landene nåede den 27. november 2017 frem til en positiv udtalelse i appeludvalget, idet 18 af dem (65.71 % af EU's befolkning) stemte for fornyelsen, 9 (32,26 %) stemte imod, og 1 (2,02 %) undlod at stemme.

(2) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/sustainable_use_pesticides_en

(3) Fire EU-lande har et mål for reduktion af risici (Belgien, Danmark, Grækenland og Tyskland), og ét (Frankrig) har et mål for reduktion af anvendelse.

(4) COM(2017) 713

MEMO/17/5192

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar