Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar: Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder

Bruxelles, den 24. november 2017

Hvad gør Kommissionen for at bekæmpe sexchikane?

ERKLÆRING/17/4848

 

Hvad gør Kommissionen for at bekæmpe sexchikane?

Kommissionen har dedikeret 2017 til bekæmpelse af vold mod kvinder i hele EU og kører en kampagne på de sociale medier for at øge kendskabet om og stå fast mod vold mod kvinder.

Med 15 mio. EUR finansierer Kommissionen konkrete projekter til at fremme forebyggelsen, øge kendskabet og støtte konkrete tiltag såsom at sikre, at alle de fagfolk, der arbejder med at hjælpe disse kvinder, er ordentligt uddannede. Kvinder bør kunne have tillid til, at deres stemme bliver taget alvorligt. Dette vil gøre dem mere tilbøjelige til at indberette chikane eller seksuelle overgreb.

I maj 2017 vedtog Rådet en afgørelse om undertegnelsen af Europarådets Istanbulkonvention efter forslag fra Kommissionen (se udtalelsen her). Istanbulkonventionen er en juridisk bindende traktat, der har til formål at bekæmpe vold mod kvinder og piger, at forebygge vold, at beskytte ofrene og at hindre, at gerningsmændene forbliver ustraffet. Kommissionen har taget det første vigtige skridt i at optegne Den Europæisk Union som en fuldgyldig part i konventionen i henhold til folkeretten. Forhandlingerne om afgørelsen om indgåelse af aftalen, som vil gøre det muligt for EU at ratificere konventionen, er stadig i gang. Europa-Parlamentet skal godkende EU's indgåelse af aftalen, før afgørelsen om indgåelse vedtages af Rådet.

Der stilles også midler til rådighed på andre områder. Erasmus+ støtter projekter og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner med det formål at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn. Det støtter derudover projekter til bekæmpelse af kønsrelateret vold i sportsverdenen såsom VOICE-projektet (Stemmer for sandhed og værdighed – bekæmpelse af seksuel vold inden for europæisk sport via de berørtes stemmer).

Hvad gør Kommissionen internt for at beskytte sit personale?

Kommissionen har en nultolerancepolitik over for enhver form for chikane. Vores interne regler kræver, at alle vore ansatte udviser hæderlighed, og forbyder enhver form for chikane.

Siden 2006 har vi haft foranstaltninger på plads til at forhindre alle former for chikane i Europa-Kommissionen. Den nyligt vedtagne strategi for inklusion og mangfoldighed forstærker disse foranstaltninger og omfatter yderligere forebyggende foranstaltninger.

I tilfælde af upassende adfærd har vi robuste regler og procedurer, som tilskynder folk til at udtale sig gennem enten formelle eller uformelle kanaler.

Vi har et hold af kolleger inden for vores personaleafdeling som har til opgave at se på eventuelle klager og foretage undersøgelser om nødvendigt.

Den seneste tids begivenheder verden over har også givet anledning til spørgsmål om tilfælde af sexchikane i Europa – herunder i EU-institutionerne. Gør Kommissionen et tilstrækkeligt arbejde?

Vi bestræber os på at gå forrest som et godt eksempel og agter derfor at indføre yderligere forbedringer. Vi vil revidere vores interne regler, især med henblik på kodificering af den nye retspraksis. Vores ambition er at have en ny, opdateret politik for bekæmpelse af chikane på plads i løbet af 2018.

Lad os få det på det rene: Blot et enkelt tilfælde af chikane er allerede et for mange. Kommissionen vil derfor videreføre sine forebyggende tiltag og fortsat fremme et arbejdsmiljø, hvor der er respekt for den enkelte. Der vil stadig blive foretaget formelle undersøgelser og udstedes sanktioner, når det er nødvendigt.

Hvordan beskyttes og støttes ofre for vold?

Direktivet om ofres rettigheder har siden november 2015 omfattet et sæt bindende rettigheder for ofre for kriminalitet samt klare forpligtelser for EU's medlemsstater til garantere disse rettigheder i praksis. Med disse regler anerkendes det, at ofre for kønsbaseret vold og vold i hjemmet er særligt udsatte. Ofrene har ret til beskyttelse og adgang til støttetjenester i henhold til deres behov. (se IP/15/6095 og faktabladet).

Takket være EU's regler om anerkendelse af beskyttelsesordrer kan ofre for vold i hjemmet nyde ekstra beskyttelse, når de rejser mellem EU-lande. Disse regler består af et direktiv og en forordning.

Der er også regler for erstatning til ofre for forbrydelser. Ifølge direktivet om erstatning kan ofre for forsætlige voldsforbrydelser i en anden EU-medlemsstat modtage rimelig erstatning fra det land, hvor forbrydelsen fandt sted.

Hvad bliver der gjort på EU-plan for at udrydde menneskehandel?

Kvinder og piger udgør langt størstedelen (80 %) af ofrene for den menneskehandel, der registreres i EU. EU anerkender, at handel med kvinder er en form for vold mod kvinder og har vedtaget omfattende juridiske og politiske rammer med henblik på at udrydde den. Direktivet om bekæmpelse af menneskehandel indeholder bestemmelser om beskyttelse af ofre og forebyggelse af denne form for kriminalitet. EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012–2016 supplerer denne lovgivning med en række foranstaltninger, som blandt andet sætter fokus på kønsdimensionen ved menneskehandel. Som led i denne strategi offentliggjorde Kommissionen i marts 2016 undersøgelsen om kønsaspektet i menneskehandel. Kommissionen udgav også i 2016 den første rapport om de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af menneskehandel, som indeholder resultater om kvinder og piger.

Kommissionen vil snart offentliggøre sine prioriterede foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel. Dette bygger på det fortsatte arbejde, hvor der gøres status over resultaterne af EU-strategien for 2012-2016 og der sikres en fortsat indsats med blandt andet hensyntagen til køn, koordination med interessenterne og udbygning af videnbasen.

Hvilke oplysninger indsamles for at forstå fænomenet bedre?

Effektiv politikudformning kræver retvisende og sammenlignelige oplysninger om kønsbaseret vold.

Den første undersøgelse på EU-plan om kvinders erfaringer med forskellige former for vold, som blev foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, viser, at vold mod kvinder stadig er udbredt i EU. Undersøgelsen viser, at én ud af tre kvinder har været offer for fysisk og/eller seksuel vold i deres levetid, og at 55 % af kvinder har oplevet sexchikane.

For at bygge videre på undersøgelsen fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder har Kommissionen igangsat udviklingen af en undersøgelse af forekomsten af kønsbaseret vold på EU-plan, som koordineres af Eurostat i samarbejde med de nationale statistiske kontorer. Efter en pilotfase i 2018 skal undersøgelsen udføres i 2019-2020. Eurostat indsamler også forbrydelsesstatistikker om antallet af anmeldte tilfælde af forsætligt drab, voldtægt og seksuelle overgreb for både mænd og kvinder. Oplysningerne viser, at over halvdelen af alle kvindelige mordofre i mange medlemsstater er blevet dræbt af en samlivspartner, en slægtning eller et familiemedlem.

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder har udarbejdet metoder og et sæt indikatorer til vurdering af risikoen for kvindelig kønslemlæstelse. Instituttet har også udarbejdet en metode til måling af det kønsbaserede voldsfænomen som led i dets ligestillingsindeks.

Europa-Kommissionen har også offentliggjort en undersøgelse om "Kønsrelateret vold i sportsverdenen". Undersøgelsen kortlægger og giver et overblik over de retlige og politiske rammer i de forskellige medlemsstater. Den udpeger en række bedste praksis vedrørende bekæmpelse af kønsbaseret vold i sportsverdenen og fremstiller en række anbefalinger om fremtidige foranstaltninger til Kommissionen, medlemsstaterne og sportsorganisationerne, herunder en anbefaling om, at idrætsmedarbejdere med tidligere forseelser bør afholdes fra at påtage sig roller inden for sportsmiljøet i EU.

Hvordan tackler EU kønsbaseret vold i sin asylpolitik?

I forbindelse med den igangværende reform af det fælles europæiske asylsystem har Europa-Kommissionen foreslået at styrke bestemmelserne vedrørende sårbare ansøgere. Dette indebærer mere ambitiøse bestemmelser om vurdering af sårbarhed og en forpligtelse for medlemsstaterne til at tage hensyn til de særlige behov hos kvindelige ofre for kønsbaseret vold. De styrkede bestemmelser har også til formål at sikre, at asylansøgere har adgang til lægehjælp, juridisk rådgivning, krisehjælp samt psykologisk og social støtte. Forslaget om den nye forordning om asylprocedurer anbefaler kønsbevidst internationale beskyttelse. Kvinder bør for eksempel have en reel mulighed for private asylsamtaler, uden at deres ægtefælle eller andre familiemedlemmer er til stede. Når det er muligt, bør de bistås af kvindelige tolke og læger, især hvis de muligvis er ofre for kønsbaseret vold.

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) har ydermere udviklet en række værktøjer, der skal sikre en effektiv gennemførelse af de retlige bestemmelser om kønsrelaterede spørgsmål.

Hvad gør EU for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder uden for Den Europæiske Union?

Den Europæiske Union sætter fokus på kvinders menneskerettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder i alle sine eksterne politikker. EU yder den størst mulige indsats for styrke kvinders og pigers stemme og at opretholde deres politiske, sociale og økonomiske rettigheder verden over.

EU's ligestillingshandlingsplan for 2016-2020, den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 og EU's globale strategi udgør den vejledende ramme for EU's tiltag og samarbejde med partnerlandene, de internationale organisationer, civilsamfundets organisationer og den private sektor. EU's ligestillingshandlingsplan for 2016-2020 udstikker et ambitiøst mål om at integrere ligestillingstiltag i 85 % af alle nye EU-initiativer inden 2020. Fremskridtet er unægteligt: 92 % af alle EU's nye udenrigspolitiske initiativer og ca. 60 % af alle EU's nye initiativer inden for internationalt samarbejde og udviklingsarbejde er markeret som hovedsageligt eller i betydelig grad møntet på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og/eller styrkelse af kvinders indflydelse. I 2016 afsatte Europa-Kommissionen 419 mio. EUR til specifikke tiltag vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er et gennemgående aspekt af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og er afgørende for at kunne nå alle målene om bæredygtig udvikling. Derfor vil EU bidrage til denne centrale drivkraft for udviklingen ved også at sætte fokus på konkrete tiltag, der modvirker og forebygger alle former for vold mod kvinder og piger, ved at ændre EU's og medlemsstaternes institutionelle kultur med henblik på at leve op deres forpligtelser og ved at støtte partnerlandene i at skabe en miljø med bedre muligheder for at opretholde alle pigers og kvinders rettigheder. Den nyligt vedtagne europæiske konsensus om udvikling er en del af den overordnede reaktion på 2030-dagsordnen, der bekræfter EU's engagement i at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, kvinders og pigers rettigheder og styrkelsen af deres indflydelse som en prioritet i samtlige indsatsområder ved at sikre tilstedeværelsen af et ligestillingsperspektiv i alle vore politikker og programmer.

Vi vil især tage hånd om kvinder og piger, hvis rettigheder krænkes over hele verden, fordi de er udelukket fra uddannelse, jobmarkedet og det politiske liv, samtidig med at de på grund af diskriminerende lovgivning hverken kan arve, nyde godt af deres borgerrettigheder eller eje jord. Vi vil i 2017 yde særlig støtte til ofre for vold i de mest fjerntliggende og udsatte områder. Med dette for øje har EU sammen med FN lanceret "Spotlight-initiativet" til 500 mio. EUR, som skal udrydde alle former for vold mod kvinder og piger.

Som en del af sin gennemførelse af dagsordenen vedrørende kvinder, fred og sikkerhed går EU også forrest i kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse i konfliktsituationer. Vi griber til handling i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed og dens syv opfølgningsresolutioner.

Vi arbejder tæt sammen med FN og alle de relevante interessenter på verdensplan om at opfylde behovet for inklusion af kvinder i konfliktforebyggelse og postkonfliktsituationer, herunder deres deltagelse i fredsprocesser, og i bestræbelserne på at bekæmpe alle former for vold mod kvinder, herunder kønsbaseret vold og seksuel vold under konflikter.

EU er aktivt engageret med partnerlandene i multilaterale fora for at bidrage konsekvent til dagsordenen for ligestilling, navnlig ved de årlige møder i FN's Kvindekommission og møderne i FN's Menneskerettighedsråd hvert kvartal, da disse er de mest centrale politiske fora i FN i denne forbindelse.

Vi bringer systematisk ligestillingsspørgsmål på bane i politiske dialoger, dialoger og underudvalg vedrørende menneskerettigheder, uformelle arbejdsgrupper og menneskerettighedsrelaterede drøftelser med partnerlandene. De nye landestrategier for menneskerettigheder og demokrati for perioden 2016-2020 omfatter ligestilling mellem mænd og kvinder som en af hovedprioriteterne. Ydermere foretager EU politiske henvendelser, det indtager politiske holdninger og finansierer tiltag til bekæmpelse af ulighed og diskrimination af kvinder og piger. Ligestillingsspørgsmål dækkes overordnet i vores politikker og programmer om valgobservation, retsopgør efter regimeskifte, menneskerettighedsforkæmpere og Den Internationale Straffedomstol.

Hvad gør EU for at beskytte kvinder i humanitære kriser?

Konflikter og naturkatastrofer påvirker kvinder, piger, drenge og mænd forskelligt. Et fremtrædende eksempel er de EU-finansierede humanitære bistandsprojekter over hele verden, der er tilpasset til de forskellige behov hos drenge, mænd, kvinder og piger. Alle projekterne tager højde for køn for at sikre størst mulig virkning og at bistanden når frem til dem, der har mest brug for den. For at sikre at den humanitære indsats kan opfylde kvinders og pigers særlige behov lægges der vægt på at tage hensyn til deres perspektiv i alle de humanitære projekter, som EU finansierer.

Europa-Kommissionens tilgang til kønsaspektet og kønsbaseret vold i humanitær bistand skitseres i det politiske dokument "Gender in Humanitarian Aid – Different Needs, Adapted Assistance". Denne tilgang udbygges yderligere i dokumentet "Humanitarian Protection: Improving Protection Outcomes to Reduce Risks for People in Humanitarian Crises". EU har også indført en køns- og aldersmarkør som et værktøj til at vurdere, i hvor høj grad EU-finansierede humanitær bistandsaktioner tager køn og alder i betragtning.

EU reagerer på kønsbaseret vold under humanitære kriser med målrettede foranstaltninger og kapacitetsopbygning. I 2016 støttede EU 62 humanitære projekter vedrørende kønsbaseret vold. Disse projekter finansieres med op mod 24,5 mio. EUR og når ud til 3,4 mio. kvinder, piger, drenge og mænd på verdensplan. Siden 2014 har EU afsat over 1 mio. EUR om året til projekter, der bidrager til kapacitetsopbygning inden for det humanitære system, for at tage hensyn til køn og kønsbaseret vold. EU er et aktivt medlem i det globale initiativ om opfordringen til handling med hensyn til beskyttelse mod kønsbaseret vold.

EU støtter også gennemførelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan såvel som handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICDP).

Det er afgørende for EU at indlemme ikkestatslige aktører i arbejdet. Vi arbejder tæt sammen med civilsamfundets aktører, især kvindeorganisationer, private fonde, privatsektoren og fortalere for kvinders sag. Denne bistand vil være med til at tackle hovedårsagerne til uligheden mellem mænd og kvinder: manglen på adgang til finansielle og materielle ressourcer, ulige magtforhold, diskrimination, stigmatisering, kønsstereotyper og vold.

 

 

 

MEMO/17/4849

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar