Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

rescEU: Europa-Kommissionen foreslår en styrkelse af EU's katastrofehåndtering: Spørgsmål og svar

Bruxelles, den 23. november 2017

Europa-Kommissionen har lagt en række forslag på bordet, som skal styrke EU's civilbeskyttelsesindsats og fremme Europas evne til at håndtere naturkatastrofer.

Forslaget komplementerer medlemsstaternes katastrofeberedskabssystemer ved at oprette en dedikeret beredskabsreserve på EU-niveau, rescEU, og ved at styrke forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne. Der fokuseres helt konkret på to hovedområder: oprettelse af rescEU for at øge det katastrofeberedskab, der er tilgængeligt i EU, og større investering i forebyggelse og beredskab.

Hvorfor fremlægger Kommissionen rescEU som et nyt forslag nu?

Katastrofer i Europa bliver stadig hyppigere og mere komplekse. Virkningerne af klimaændringerne og de ændrede risici har haft en stor påvirkning på mange lande i de seneste år. Den Europæiske Union har været udsat for en lang række katastrofer, som har medført tab af menneskeliv og andre ødelæggende virkninger for borgere, virksomheder, samfund og miljøet. Alene i 2017 mistede 200 personer livet som følge af naturkatastrofer i Europa. De økonomiske omkostninger er også kolossale: Der blev registreret skader for nær 10 mia. EUR på det europæiske kontinent i 2016. EU skal reagere på denne udfordring og beskytte sine borgere bedre mod katastrofer.

EU's nuværende katastrofeberedskab er begrænset og ofte ude af stand til at bistå med den hjælp, som medlemsstaterne efterspørger under en krise, eller give den tilstrækkelig hurtigt. Det skyldes, at EU's eksisterende civilbeskyttelsesordning støtter sig på frivillighed og på den ekstra kapacitet, som medlemsstaterne kan tilbyde andre lande i nød.

Hvordan kommer rescEU operationelt til at fungere?

RescEU er dybest set en reserve af aktiver, som kan anvendes, når medlemsstaterne ikke kan håndtere en katastrofe selv og har behov for ekstra EU-bistand, som skal gives hurtigt. Alle rescEUs omkostninger og alt beredskabsudstyr vil blive dækket af EU-finansieringen, og Kommissionen vil bevare den operationelle kontrol med disse aktiver og tage stilling til deres indsættelse.

Ordningen skal i en krisesituation fungere på følgende måde:

1) En medlemsstat beslutter at gøre brug af EU's civilbeskyttelsesordning til at anmode om støtte, når den overvældes af en krise (hvilket andre lande og internationale organisationer også kan). Det skal lige præciseres, at Europa-Kommissionen ikke selv kan tage initiativ til anvendelse af civilbeskyttelsesordningen.

2) Kommissionens beredskabskoordineringscenter, som er åbent døgnet rundt og baseret i Bruxelles, overvåger og forvalter et system til deling af information, som alle EU's medlemsstater bruger til at anmode om bistand og præcisere, hvilken type bistand de har brug for. Straks efter modtagelsen af en anmodning om bistand får alle medlemsstater, der deltager i ordningen, en meddelelse med anmodningen om bistand.

3) Hvis kapaciteten i den europæiske civilbeskyttelsespulje er utilstrækkelig til at håndtere en katastrofe, kan Kommissionen beslutte at indsætte sit eget "rescEU"-beredskab for at understøtte medlemsstaternes indsats. Beredskabet vil kunne sætte ind på fire måder: luftfartøjer til brandslukning, højkapacitetspumpeudstyr til oversvømmelse, udstyr til eftersøgning og redning i byområder og felthospitaler og medicinske nødshjælpshold.

4) Når det er fastlagt, hvilken støtte der er behov for, vil den blive sendt afsted til det berørte land. Kommissionen bevarer den operationelle kontrol med rescEU-aktiverne. I løbet af en indsættelse skal det berørte land sikre, at de aktiviteter, der omfatter rescEU, gennemføres i overensstemmelse med den operationelle indsats, der er aftalt med Kommissionen.

Hvordan vil EU understøtte medlemsstaternes solidaritet gennem brugen af det nationale beredskab i den europæiske civilbeskyttelsespulje?

Forslaget omfatter en række nye bestemmelser, som vil hjælpe medlemsstaterne med at udnytte det eksisterende beredskab fuldt ud og bidrage mere til den europæiske civilbeskyttelsespulje:

  1. Medlemsstaterne vil modtage en væsentlig medfinansiering på 75 % fra EU til at opgradere deres nationale beredskabskapacitet. Den kapacitet vil så blive en del af den europæiske civilbeskyttelsespulje og skal gøres tilgængelig ved håndtering af katastrofer.
  2. Hvis der er behov for denne kapacitet til at reagere på katastrofer i andre medlemsstater, vil EU medfinansiere de omkostninger, der opstår ved indsættelse af de aktiver, som indgår i den europæiske civilbeskyttelsespulje. EU-medfinansieringen af de aktiver, som medlemsstaterne bidrager til den europæiske civilbeskyttelsespulje med, vil være på 75 % af de operationelle omkostninger, når aktiverne indsættes i EU eller et deltagende land. I dag finansierer EU's budget kun en del af transportomkostningerne, og ikke nogen af de operationelle omkostninger. I forbindelse med operationer er den dyre del imidlertid ikke transporten fra A til B, idet de operationelle omkostninger er meget større end transportomkostningerne. For eksempel udgør omkostningerne til transport af et felthospital kun en lille del af dets driftsomkostninger, som udgør ca. 6 mio. EUR om måneden. Flyvning af et fly fra Frankrig til Portugal er også billigt sammenliget med, hvad det koster at bruge flyet i flere dage.
  3. Der vil blive oprettet et EU-netværk om viden inden for civilbeskyttelse, som skal støtte alle aktører inden for civilbeskyttelse på tværs af Europa. Det vil give alle katastrofeberedskabsaktører mulighed for at holde sig ajourført og samtale på "det samme tekniske sprog".
  4. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at investeringer foretaget sammen med strukturfondene er "katastrofesikrede". Det betyder, at de vil skulle tage hensyn til den risikovurdering, som medlemsstaterne indsender. Derudover vil Kommissionen kunne anmode om nationale risikostyrings- og beredskabsplaner, føre tilsyn med deres gennemførelse og fremsætte henstillinger til nationale forebyggelses- og beredskabsinvesteringer. I det lange løb er denne den mest effektive metode til at hjælpe medlemsstater med at nedbringe tab og øge deres evne til at forebygge, forberede sig på og håndtere katastrofer.

Den europæisk civilbeskyttelsespulje: Hvor mange aktiver og fra hvilke lande?

Den europæiske civilbeskyttelsespulje bygger på den eksisterende "europæiske katastrofeberedskabskapacitet", som blev indført i oktober 2014 og er bedre kendt under navnet den frivillige pulje. Der er i dag flere end 90 beredskabsenheder i puljen fra 20 forskellige deltagende lande. Der findes en oversigt over dem her. Disse omfatter aktiver som luftfartøjer og hold til brandslukning, begrænsning af oversvømmelser, rensning af vand og kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear detektion og prøvetagning. Erfaring har imidlertid vist, at fordi katastrofer optræder på samme tid, hyppigere og er mere komplekse, er denne kapacitet ikke tilstrækkelig.

Kommissionen vil styrke den europæiske civilbeskyttelsespulje ved at øge EU-finansieringen til medlemsstaterne til tilpasnings-, reparations- og driftsomkostninger for alle aktiver, der indgår i puljen. Det skal skabe et yderligere incitament til de medlemsstater, der lader deres enheder indgå i den europæiske civilbeskyttelsespulje.

Vil denne struktur også fungere for civilbeskyttelsesindsatser uden for EU?

Forslaget er i høj grad fokuseret på at styrke EU's og medlemsstaternes kollektive evne til at håndtere katastrofer i Europa.

Ved indsatser uden for EU og de deltagende lande vil EU's civilbeskyttelsesordning fortsat sikre, at Unionen reagerer konsekvent i overensstemmelse med den allerede eksisterende lovgivning samt ved at finansiere 75 % af transportomkostningerne for enheder i den europæiske civilbeskyttelsespulje.

De lande, der deltager i EU's civilbeskyttelsesordning (Island, Norge, Serbien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Tyrkiet), vil også kunne drage nytte af de nye muligheder, der tilbydes i forbindelse med rescEU.

Hvordan forbedrer forslaget forebyggelses- og beredskabsindsatsen?

Forebyggelse og beredskab er hjørnestenene i en effektiv håndtering af naturkatastrofer. Investering i katastrofeforebyggelse har en klar fordel: Det redder liv og livsgrundlag samt minimerer de økonomiske og fysiske skader. Forslaget lader styrkelse af katastrofeforebyggelse og afbødning af risici være en grundsten i planlægningsindsatsen og indarbejder risikovurdering og -nedbringelse i anvendelsen af EU-midler.

EU foreslår at gøre dette ved at:

  • Engagere medlemsstaterne i bedre risikovurdering og planlægning med henblik på en mere effektiv forebyggelses- og beredskabsindsats. Hvis vi for eksempel ved, at et område har tendens til at blive oversvømmet, bør vi sikre, at huse, virksomheder og miljøet beskyttes som konsekvens heraf. Og hvis vi ved, at der bor ældre mennesker i isolerede landområder, hvor der er risiko for skovbrand, skal vi have beredskabsplaner klar, så vi kan hjælpe med at blive evakueret.

  • Sikre, at de bedste europæiske eksperter træner sammen. Aktiver og hold bør let kunne samarbejde side om side på tværs af grænserne og befinde sig tæt på de steder, hvor katastrofer risikerer at opstå. Det indbefatter også deling af viden og erfaringer fra tidligere katastrofer. Alle disse aspekter vil blive fremmet gennem et EU-netværk om viden inden for civilbeskyttelse.

Medlemsstaterne vil skulle forberede forebyggelses- og beredskabsplaner, som Kommissionen vil revidere med henblik på at bistå de medlemsstater, der har behov for yderligere støtte.

Hvor mange gange er der blevet gjort brug af EU's civilbeskyttelsesordning i løbet af de seneste to år?

I løbet af de seneste to år (2016 og 2017) er der i alt blevet gjort brug af ordningen 56 gange i og uden for EU.

Hvis der opnås enighed med Europa-Parlamentet og Rådet, hvad vil Kommissionens forslag da koste?

Forslagets budgetmæssige virkning anslås til yderligere 280 mio. EUR for den resterende periode af den flerårige finansielle ramme (2018-2020).

 

MEMO/17/4732

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar