Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Den nye forordning om økologisk produktion

Bruxelles, den 20. november 2017

Den nye forordning om økologisk produktion

Kommissionen glæder sig over Rådets godkendelse af aftalen med medlovgiveren om de nye regler om økologisk produktion og ser frem til de sidste trin forud for vedtagelsen af den nye forordning. Når den er vedtaget, vil de nye regler træde i kraft den 1. januar 2021. Dette vil give producenterne, operatørerne og handelspartnerne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye rammer.

Hvorfor er der behov for et nyt sæt regler for den økologiske sektor?

Mange af de nuværende regler er mere end 20 år gamle og trænger til at blive ajourført for i højere grad at afspejle de store ændringer, der har fundet sted i økologisektoren i EU de seneste to årtier. Økologi er ikke længere blot en niche i EU's landbrugsfødevaresektor, som det var tilfældet, da de nuværende regler blev indført. I dag er det en af de mest dynamiske landbrugssektorer i EU, og de økologiske jordarealer forøges med ca. 400 000 hektarer årligt. Markedet for økologiske produkter i EU har en værdi på omkring 27 mia. EUR, og det er 125 % mere end for ti år siden. Det nuværende kludetæppe af regler og undtagelser giver ikke tilstrækkelig sikkerhed til og sikring af denne meget vigtige sektor inden for europæisk landbrug, og den nye forordnings enklere og mere harmoniserede tilgang vil kunne bidrage til en endnu hurtigere vækst som følge heraf.

Hvilken merværdi tilfører denne reform, og hvad vil ændres?

EU's økologiske landbrugere sikres retfærdighed, og EU's økomærke vil give forbrugerne ens kvalitetsgarantier i hele Europa. I betragtning af den højere pris, som de fleste forbrugere er villige til at betale for økologiske fødevarer, er denne kvalitetsgaranti yderst vigtig.

Den væsentligste forbedring bliver indførelsen af ét sæt EU-regler, der dækker hele EU's økologiske sektor. De gamle regler var et a la carte-system med undtagelser, der undertiden var tilpasset den enkelte producent. Med de nye regler bliver en vis fleksibilitet fortsat tilladt i form af behørigt begrundede undtagelser, f.eks. vil det fortsat være tilladt midlertidigt at erstatte en økologisk ingrediens med en ikke-økologisk i tilfælde af begrænset lagerbeholdning, men undtagelserne vil i givet fald blive tidsbegrænsede, revurderet regelmæssigt og om nødvendigt komme til at gælde alle producenter, så alle sikres en retfærdig behandling. Der kommer til at gælde ens regler for alle økologiske producenter og produkter.

Dette sæt fælles regler vil også gælde for landbrugere fra tredjelande, der eksporterer deres økologiske produkter til EU-markedet. Det vil erstatte de nuværende over 60 forskellige standarder, der anses for ækvivalente med de regler, der gælder for importerede økologiske fødevarer. For øjeblikket er situationen den, at forskellige standarder kan finde anvendelse for producenter inden for samme land, hvis det pågældende land ikke har nogen ækvivalensordning med EU, eftersom certificeringsorganerne fastsætter deres egne standarder. Overensstemmelse med EU's fælles regelsæt kommer til at erstatte ækvivalensprincippet. Det medfører vigtige forbedringer på handelsområdet, herunder ikke mindst, at der fremadrettet vil være lige konkurrencevilkår mellem aktørerne fra EU og EU's tredjelande.

Den nye ordning for økologisk produktion vil blive udvidet til at omfatte en række nye produkter såsom salt, kork og æteriske olier. Det vil også blive muligt løbende at tilføje nye produkter i takt med udviklingen i sektoren og forbrugernes krav, hvilket giver producenterne endnu flere muligheder.

Med den nye forordning bliver det nemmere for landbrugerne. For eksempel vil små landbrug fremover kunne vælge gruppecertificering, som vil reducere certificeringsomkostningerne og gøre det lettere for dem at komme med i ordningen for økologisk produktion.

Der vil fremover blive skabt nye muligheder ved åbning af et nyt marked for økologiske frø og andet planteformeringsmateriale med en høj genetisk biodiversitet. Dette vil forbedre biodiversiteten, afgrødernes bæredygtighed og sætte skub i innovationen. Endelig vil produkterne blive mere modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, og der vil komme fokus på yderligere tilpasning til lokale forhold.

Vil disse nye regler betyde mere kontrol og bureaukrati for de økologiske producenter og certificeringsorganerne?

Tværtimod. De nye regler skaber ligevægt mellem behovet for at udføre kontrol, således at forbrugernes tillid til sektoren sikres, og den byrde, som landbrugerne og de kompetente myndigheder pålægges. Kontrollen gennemføres på medlemsstatsniveau og er uanmeldt, hvilket sikrer, at den er effektiv. Standardproceduren er at foretage årlige kontroller, men de nye regler tager højde for, at dette ikke altid er nødvendigt for veletablerede økologiske producenter. Hvis en producent har overholdt alle regler efter kontrolbesøg tre år i træk, vil de nationale myndigheder kunne beslutte at nøjes med at kontrollere producenten hvert andet år. Dette vil mindske bureaukratiet for både landbrugerne og de nationale forvaltninger.

Må økologiske fødevarer indeholde pesticider?

Reglerne på økologiområdet er meget tydelige: certificerede producenter må ikke anvende ikke-godkendte stoffer såsom pesticider på deres afgrøder. Sådan har det altid været, og det ændres ikke med de nye regler.

Med de nye regler fastsættes imidlertid også forebyggende foranstaltninger, som aktørerne skal iværksætte for at mindske risikoen for utilsigtet "forurening" med pesticider fra konventionelle afgrøder dyrket i nærheden af de økologiske. De nationale myndigheder er ansvarlige for kontrol af disse foranstaltninger. Forbrugere skal kunne have fuld tillid til, at ingen pesticider anvendes aktivt i produktionen af produkter med EU's økomærke, og at der er truffet enhver tænkelig forholdsregel for at mindske alle eventuelle risici for utilsigtet forekomst af pesticider.

Hvis der skulle blive klaget over, at økologiske produkter indeholder pesticidrester, vil de nationale myndigheder være forpligtet til at undersøge sagen. Eventuelle klager skal dog være behørigt begrundet for at udløse en formel undersøgelse. Undersøgelsen bør i givet fald fastslå kilde og årsag til forekomsten af disse stoffer, og der bør anvendes en hensigtsmæssig metode, så mistanken hurtigst muligt kan fjernes.

Kommissionen vil vurdere situationen senest fire år efter den nye forordnings ikrafttrædelse, dvs. den 1. januar 2021. Dette vil give mulighed for en omfattende analyse af de nationale regler og praksisser vedrørende tærskler for ikke-godkendte stoffer og vurdering af, hvordan emnet kan håndteres fremadrettet.

Hvad betyder de nye regler for importerede økologiske produkter?

Den nye forordning omfatter ikke kun EU's egne økologiske produkter, men derimod også produkter, der importeres til EU fra andre lande.

Hvad angår de anerkendte kontrolorganer, vil de nye regler vil være ens for producenter i både EU og de tredjelande, der ønsker at sælge til Den Europæiske Unions indre marked. Producenterne i tredjelande skal fremover overholde de samme regler som producenterne i EU og ikke som tidligere de standarder, der blot blev anset som ækvivalente med EU-reglerne. Dette er et skift fra ækvivalensprincippet til overensstemmelsesprincippet. Dette skaber ikke blot lige konkurrencevilkår for alle producenter, der kan være sikre på, at alle er forpligtet til at overholde de samme høje standarder, det giver også forbrugerne sikkerhed for, at økologiske produkter, der sælges i EU, hvad enten de er produceret der eller ej, alle opfylder ens kvalitetsstandarder.

Hidtil har importerede produkter været certificeret enten i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med landets nationale ækvivalensregler eller i overensstemmelse med nogle af de ca. 60 forskellige kontrolorganers regelsæt, som EU har anerkendt som ækvivalente med EU's egne regler for økologi. Nogle kontrolorganer tillod eksempelvis anvendelsen af visse produkter til behandling af plantesygdomme, der ikke anvendes i EU (f.eks. i tilfælde af behandling af sygdomme, der ikke findes i Europa, og hvorfor der således ikke er EU-lovgivning på området).

Hvad sker der med de aftaler om økologi, som EU har indgået med andre lande?

EU har anerkendt ækvivalensordninger og kontrolsystemer til økologisk produktion i flere lande uden for EU (tredjelande). Nogle tredjelande såsom Canada, Japan, USA, Tunesien, New Zealand osv. har også har anerkendt EU som ækvivalent i overensstemmelse med deres respektive ækvivalensordninger eller -aftaler, hvilket betyder, at begge parter har anerkendt hinandens regler og kontrolsystemer til økologisk produktion som ækvivalente med deres respektive regler. Disse anerkendelser giver de europæiske forbrugere mulighed for at vælge blandt en bred vifte af økologiske produkter, og tilsvarende skabes eksportmuligheder for EU-producenterne.

De eksisterende ordninger eller aftaler vil i givet fald inden for en rimelige tidsramme skulle tilpasses de nye regler.

En eventuel eksisterende anerkendelse af tredjelandes ækvivalens, der for nuværende er uden for anvendelsesområdet for de gensidige ækvivalensordninger, vil skulle erstattes af en gensidig handelsaftale med henblik på at skabe et mere solidt retsgrundlag for operatørerne. Overgangsperioden på fem år vil sikre, at både EU og partnerlandene får tid til at forhandle gensidigt fordelagtige aftaler.

Hvad betyder de nye regler for økologisk drivhusproduktion?

Et af de vigtigste krav til økologisk produktion er, at planterne hovedsagelig skal næres via jordbundens økosystem. I den nye forordning bekræftes tilknytningen til jorden som et grundlæggende princip, og derfor anses anvendelse af "højbede" ikke som foreneligt med de overordnede økologiske principper.

Den nye forordning tillader imidlertid producenterne i medlemsstaterne, hvor denne praksis allerede er blevet godkendt som økologisk landbrug, fortsat at anvende drivhusene i en begrænset periode på ti år. Kommissionen agter fem år efter datoen for den nye forordnings ikrafttrædelse at forelægge en rapport om brugen af højbede i drivhuse, og den bliver om nødvendigt ledsaget af et forslag til lovgivning.

Vil reglerne komme til at gælde for alle økologiske produkter, herunder også forarbejdede produkter?

Den nye forordning om økologisk produktion kommer til at gælde for levende og uforarbejdede landbrugsprodukter, herunder frø og andet planteformeringsmateriale samt forarbejdede landbrugsprodukter, der anvendes som fødevarer og foder. Forarbejdede produkter vil kun kunne mærkes som økologiske, hvis mindst 95 % af landbrugsingredienserne er økologiske.

MEMO/17/4686

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar