Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

EU går forrest med en ambitiøs indsats for renere og sikrere have

Malta, den 5. oktober 2017

EU går forrest med en ambitiøs indsats for renere og sikrere have

På den igangværende havkonference "Our Ocean", som Den Europæiske Union er vært for den 5.-6. oktober i Malta, har Unionen forpligtet sig til at yde støtte til 36 konkrete tiltag, som skal føre til sundere, renere og sikrere have. Ved at bebude støtte på over 550 mio. EUR til verdensomspændende aktiviteter, konkretiserer EU sin stærke vilje til at forbedre situationen på havene og sender samtidig et positivt signal til resten af verden, både regeringerne og den private sektor, om at tage udfordringen op og begynde at gøre noget ved de stadig større problemer med plastikforurening i havet og beskytte livet i havet mod konsekvenserne af klimaændringerne og kriminelle aktiviteter på havet.

De 36 tiltag, som EU har forpligtet sig til at støtte, beskrives mere detaljeret nedenfor:

Maritim sikkerhed er en forudsætning for den globale handel og velstand, men sikkerheden er truet på mange fronter af f.eks. naturkatastrofer, pirateri, ulovlig handel og væbnede konflikter. Den Europæiske Union har bebudet følgende foranstaltninger, som har til formål at øge sikkerheden til søs:

  • Et beløb på 37,5 mio. EUR til sikring af maritim sikkerhed og bekæmpelse af piratvirksomhed langs den sydøstafrikanske kyst og i Det Indiske Ocean. Midlerne skal kanaliseres gennem fire regionale organisationer (IGAD, COMESA, ØAF og IOC) i samarbejde med UNODC, INTERPOL og FAO. Programmet støtter alternative initiativer vedrørende indkomstmuligheder i de kystområder i Somalia, hvor der forekommer piratangreb, opbygning af efterforskningskapacitet på nationalt og regionalt plan, fængselsreformer, opbygning af kapacitet til retsforfølgning og domstolsprøvelse, afbrydelse af ulovlige finansielle strømme, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og forskellige andre maritime opgaver, foruden en regional mekanisme til koordinering og udveksling af maritime oplysninger.
  • Investeringer i 2017 på 4 mio. EUR i EU's satellitbaserede overvågningsprogram (Copernicus) til støtte for EU's agenturer og medlemsstater ved overvågningen af olieforurening og industrielt fiskeri (herunder bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri) i det nordøstlige Atlanterhav, Middelhavet, Østersøen, Nordsøen, Sortehavet, Stillehavet og havet omkring De Kanariske Øer. Copernicus agter også at indføre nye tjenester til støtte for retshåndhævelse og sikker sejlads i områder med isforekomst.
  • Fortsat støtte til sikkerheden til søs i Guineabugten, bl.a. gennem det interregionale netværk for Guineabugten og lancering af to nye programmer: SWAIMS-programmet (støtte til integreret maritim sikkerhed i Vestafrika), som støttes med et beløb på 29 mio. EUR, og programmet til forbedring af havnesikkerheden i Vest- og Centralafrika, som støttes med et beløb på 8,5 mio. EUR.
  • Et beløb på 1 mio. EUR i 2017 i støtte til opgradering af IKT-systemerne hos EU's søfartsstyrelser og fremme af deres indbyrdes samarbejde. Desuden har Den Europæiske Union bebudet, at den vil bidrage med 80 000 EUR til støtte for samarbejdet mellem kystvagtsmyndighederne i Europa.
  • Lancering i september 2017 af en prototype på et overvågningsredskab, som skal spore skibe for at afsløre omfanget af menneskelig aktivitet til søs. Værktøjet "Search for Unidentified Maritime Objects" eller i kortform "SUMO" er et stykke software, der automatisk analyserer data fra radarbilleder fra satellitter for at finde fartøjer på helt ned til 1 meters længde, endda i overskyet vejr eller om natten. For at tilskynde brugerne og udviklerne til at anvende SUMO er det et open source software, hvilket også vil lette det internationale samarbejde om kortlægning af skibsruter, overvågning af skibsfartens intensitet, identifikation af forurenende skibe, overvågning af fiskeriet, bekæmpelse af pirateri og smugling og kontrol af søgrænserne.

Havforurening er et kæmpe problem, idet over 10 mio. ton affald ender i havet hvert år. I 2050 kan vi risikere at befinde os i en situation, hvor der er mere plastik i havet end fisk. EU bebuder følgende tiltag for at løse disse problemer:

  • Lancering af WISE-Marine, en portal til oplysninger om europæiske farvande rettet mod den brede offentlighed og interessenterne for at fremme en bedre havforvaltning og økosystembaseret forvaltning. Platformen vil blive udvidet og integreret yderligere i de kommende år.
  • Et beløb på 2 mio. EUR i 2017 til støtte for medlemsstaternes gennemførelse af havstrategirammedirektivet og yderligere 2,3 mio. EUR til støtte for det regionale og tværregionale samarbejde om dette mål. EU's lovgivning tager sigte på at opnå en god miljøtilstand i EU-medlemsstaternes farvande senest i 2020 og på at beskytte det ressourcegrundlag, som havrelaterede økonomiske og sociale aktiviteter afhænger af.
  • Et beløb på 2,85 mio. EUR til forebyggelses- og beredskabsprojekter vedrørende havforurening og 2,5 mio. EUR til havforureningsprojekter til støtte og udvidelse af det grænseoverskridende samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og udvalgte lande i EU's nærområde.
  • Udkast til foranstaltninger, som tager sigte på at mindske udslippet af plastik i miljøet inden udgangen af 2017, som led i EU's kommende plastikstrategi.
  • Udkast til foranstaltninger i 2017 til at begrænse udtømning i havet af driftsaffald og lastrester fra skibe.

Den bæredygtige blå økonomi, som har en værdi på 1,3 mia. EUR i dag, forventes at blive fordoblet inden 2030. EU satte dette tema på dagsordenen for årets havkonference for at fremme synergieffekten mellem bæredygtige havrelaterede løsninger og økonomisk vækst og beskæftigelse i kystsamfund i hele verden. Til dette formål har EU bebudet følgende:

  • Mere end 250 mio. EUR til finansiering af havforskning og maritim forskning i 2017. Dette omfatter 40 mio. EUR til støtte for lavemissionstransport og avanceret vandvejstransport og over 30 mio. EUR til havenergi. EU har desuden bebudet 12 mio. EUR i støtte til to nye innovationsprojekter vedrørende rensningsforanstaltninger til bekæmpelse af havaffald og andre forurenende stoffer. Endelig bebudede Den Europæiske Union, at den vil støtte BlueMED-initiativet om samarbejde om et sundt, produktivt og modstandsdygtigt Middelhav gennem videnskab og forskning med over 50 mio. EUR.
  • Intensivering af EU's indsats i forbindelse med forskningsalliancen for hele Atlanterhavet ved at skabe bedre rammer for samarbejdet med atlantiske partnere, som f.eks. Brasilien og Sydafrika, om marin videnskab, forskning og innovation i medfør af Belémerklæringen og tildele over 60 mio. EUR i perioden 2018-2019 til realisering af dette mål. EU vil også arbejde videre med gennemførelsen af den banebrydende Galwayerklæring om et havforskningssamarbejde med USA og Canada. Den Europæiske Union har meddelt, at antallet af forskerhold, der arbejder i internationale konsortier med at finde løsninger på de problemer, som Atlanterhavet står over for, vil overstige 500 senest i 2019.
  • Et investeringsinitiativ i 2017 på 14,5 mio. EUR, som skal fremme en bæredygtig blå økonomi i Den Europæiske Union. Omkring 8 mio. EUR af midlerne skal bruges til at yde etableringsstøtte til projekter med stort potentiale i nye sektorer i den blå økonomi i hele EU. For bedre at kunne overvåge og bekæmpe havaffald vil yderligere 2 mio. EUR gå til at støtte innovative teknologier til overvågning og/eller bekæmpelse af havaffald i farvandene omkring Den Europæiske Union. Desuden vil 3 mio. EUR gå til at fremme twinningprojekter i Middelhavsområdet, f.eks. mellem søfartsuddannelsesinstitutioner, virksomheder i den blå økonomi og lokale fiskersamfund. Endelig skal 1,5 mio. EUR anvendes til genopretning af marine økosystemer og økosystemer i kystområder i Middelhavsområdet.
  • Iværksættelse af havpartnerskabsprogrammet mellem Stillehavsområdet og Den Europæiske Union (PEUMP) med et støttebeløb på 45 mio. EUR. Sverige har bebudet, at landet vil bidrage med 10 mio. EUR til programmet. Formålet med programmet er at støtte en bæredygtig forvaltning og udvikling af fiskeriet med fødevaresikkerhed og økonomisk vækst for øje, samtidig med at der gøres en indsats for at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og bevare havets biodiversitet.
  • Et samarbejde med Den Mellemstatslige Oceanografiske Kommission under UNESCO (IOC-UNESCO) om at sætte skub i den maritime/marine fysiske planlægning på verdensplan, som begge parter forpligtede sig til den 24. marts 2017. Maritim fysisk planlægning fungerer på tværs af grænser og sektorer for at sikre, at menneskelig aktivitet på havet foregår på en effektiv, sikker og bæredygtig måde. På grundlag af den fælles køreplan vil EU yde et tilskud på 1,4 mio. EUR til IOC-UNESCO til udvikling af internationale retningslinjer for maritim fysisk planlægning. Som led i dette projekt vil der i begyndelsen af 2018 blive iværksat to pilotprojekter vedrørende maritim fysisk planlægning: et i Middelhavsområdet og et i det sydlige Stillehavsområde. Desuden vil der blive oprettet et internationalt forum for maritim fysisk planlægning for at facilitere drøftelserne om, hvordan maritim fysisk planlægning, herunder tværsektorielle foranstaltninger, bør iværksættes globalt. Den første workshop vil blive afholdt i foråret 2018.
  • Investeringer på 23 mio. EUR i havmiljøovervågningstjenesten under EU's satellitbaserede overvågningsprogram (Copernicus). Tjenesten fokuserer på klimaændringer, fiskeri og beskyttelse af havmiljøet. Det blev også meddelt, at Copernicus for første gang vil udarbejde havovervågningsindikatorer, herunder biokemiske indikatorer. Disse indikatorer, som er vigtige for måling af havets sundhed, vil blive offentliggjort i den statusrapport om havenes tilstand, som vil kunne konsulteres online senest ved udgangen af 2018.
  • EU har forpligtet sig til at gøre yderligere fremskridt med partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri med kyststater. Disse aftaler hjælper allerede de berørte lande med at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en effektiv forvaltning af overvågnings- og kontrolsystemerne og med at bekæmpe ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri. Den nye generation af aftaler skal bygge på en mere integreret tilgang, bl.a. ved at fremme en bæredygtig blå økonomi og tilskynde til investeringer i fiskerisektoren. Denne nye tilgang bør give partnerlandene mulighed for at få større værdi ud af havøkonomien på en bæredygtig måde.
  • Et beløb på 8,5 mio. EUR i støtte til bevarelse af biodiversiteten i hav- og kystområder i Det Caribiske Hav til gavn for de lokalsamfund, der er afhængige af disse økosystemer. Denne foranstaltning er navnlig rettet mod naturområder, der er truet af misbrug, overudnyttelse, forurening og konsekvenserne af klimaændringerne.
  • Næsten 6 mio. EUR i støtte til projekter i EU-medlemsstaterne, som tager sigte på at etablere et grænseoverskridende samarbejde om maritim fysisk planlægning. Maritim fysisk planlægning fungerer på tværs af grænser og sektorer for at sikre, at menneskelig aktivitet på havet foregår på en effektiv, sikker og bæredygtig måde.
  • Finansiering af den første test af bølge- og tidevandsanlæg i Europa i 2017 med et bidrag på 1,5 mio. EUR til støtte for forvaltninger og projektudviklere, der beskæftiger sig med miljøovervågning.
  • EU har bekendtgjort sin hensigt om at udvikle pilotprojektet Blue Science Cloud, som skal modernisere procedurerne for adgang til, forvaltning og anvendelse af havdata med det formål at forbedre håndteringen af store mængder forskellige marine og maritime data ved hjælp af cloudteknologier. Blue Cloud skal desuden fremme samarbejdet mellem videnskabsfolk i EU og deres internationale partnere. Cloudteknologier kan forbedre de globale og regionale havobservationer og prognoser, som vil blive udarbejdet inden for rammerne af G7's initiativ vedrørende havenes og oceanernes fremtid, og som led i den verdensomspændende indsats for at opbygge et forbedret globalt system af jordobservationssystemer (GEOSS).
  • Mindst 1 mio. EUR i støtte til Verdensbankens globale fiskeriprogram (PROFISH) . Formålet med programmet er at forbedre den miljømæssige bæredygtighed, menneskers trivsel og de økonomiske resultater i verdens fiskeri- og akvakulturerhverv med fokus på velfærd for de fattige i fiskeri- og fiskeopdrætssamfund i udviklingslandene.

Klimaændringerne har meget direkte konsekvenser for havene med stigende havniveauer og forsuring som nogle af de alvorligste. Den Europæiske Union har derfor bebudet følgende:

  • Et beløb på 10 mio. EUR til et projekt med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende modvirkning af klimaændringer i søfartssektoren. Projektet tager sigte på at oprette fem samarbejdscentre for maritim teknologi (Maritime Technology Cooperation Centres - MTCC), ét i hver af målregionerne - Afrika, Asien, Caribien, Latinamerika og Stillehavsområdet - for således at skabe et globalt netværk. Netværkets opgave er at sætte udviklingslandene i disse regioner i stand til at udvikle energieffektivitetsforanstaltninger inden for søtransporten.
  • Et beløb på 1,5 million EUR til nedbringelse af sodemissioner i den arktiske region. Projektet skal styrke det internationale samarbejde om at beskytte miljøet i Arktis.
  • Et bidrag i løbet af de næste to år på 600 000 EUR til et integreret arktisk projekt med fokus på de tre prioriterede områder i EU's politik for Arktis, nemlig: klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø bæredygtig udvikling i og omkring Arktis og internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål.

Beskyttelse af havet: Under 5 % af verdens hav- og kystområder er i øjeblikket beskyttet ved lov, og en endnu mindre del er omfattet af håndhævelsesforanstaltninger til trods for FN's 2020-mål om 10 % beskyttelse. Den Europæiske Union har derfor bebudet følgende:

  • Europa-Kommissionen har meddelt, at den inden udgangen af 2017 helt vil udfase brugen af engangsplastikbægre ved drikkefontænerne og automaterne i alle sine bygninger i Bruxelles*. Den har også forpligtet sig til på havkonferencen i 2018 at aflægge rapport om sine bestræbelser på yderligere at mindske engangsbrugen af plastikgenstande i alle sine bygninger og ved alle begivenheder. For at nå dette mål, skal der træffes foranstaltninger til at forbedre de grønne offentlige indkøb, mindske brugen af engangsplastikbægre i kantiner og cafeterier, fremme anvendelsen af postevand, iværksætte en bredere kampagne til bevidstgørelse af medarbejderne om reduktion, sortering og genanvendelse af affald og øge miljøbevidstheden i forbindelse med Kommissionens arrangementer.
  • Et beløb på 20 mio. EUR til støtte for forvaltningen af beskyttede havområder i lande i Afrika, Caribien og Stillehavet gennem BIOPAMA II (programmet for forvaltning af biodiversitet og beskyttede områder).
  • EU vil sammen med Tyskland støtte oprettelsen senest i 2020 af en tværsektoriel og grænseoverskridende multistakeholderplatform for regional havforvaltning. Platformen vil blive oprettet inden for rammerne af partnerskabet for regional havforvaltning (PROG), der blev iværksat i 2015 af De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), Institute for Advanced Sustainability Studies (IASS), Instituttet for Bæredygtig Udvikling og Internationale Forbindelser (Institut du Développement Durable et des Relations Internationales – IDDRI) og bæredygtighedstænketanken TMG. Tyskland bebudede oprettelsen af platformen som et frivilligt tilsagn i anledning af FN's havkonference (den 5.-9. juni 2017) med henblik på landets gennemførelse af mål 14 for bæredygtig udvikling. PROG-forummet skal tilvejebringe ny viden om integreret havforvaltning på tre forskellige niveauer: 1) inden for regionerne, 2) mellem regionerne, 3) mellem det regionale niveau og det globale niveau. Med udgangspunkt i et samarbejdsforløb med internationale partnere, der skal finde sted i 2018, agter Den Europæiske Union og Tyskland at tilrettelægge det første møde i 2019.
  • Et beløb på 1,5 mio. EUR til analyse af økosystemerne og den økonomiske aktivitet på Den Midtatlantiske Ryg og Rio Grande-hævningen med henblik på at støtte fastlæggelsen af et sammenhængende sæt områder af særlig miljømæssig interesse.
  • EU har til hensigt at bistå Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet med etableringen af et område med fiskeribegrænsning på mindst 2 700 km² for at beskytte demersale bestande på det levested, der anerkendes som et væsentligt opvækst- og gydeområde for en række marine arter uden for Italiens og Kroatiens territorialfarvande i Jabuka-/Pomograven i Adriaterhavet. Der vil blive truffet afgørelse om etableringen af et område med fiskeribegrænsning i Jabuka-/Pomograven på det årlige møde i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som afholdes den 16.-19. oktober 2017.

Et bæredygtigt fiskeri er en forudsætning for, at de kommende generationer fortsat har adgang til tilstrækkeligt med nærende fisk, skal- og bløddyr. Til sikring af et bæredygtigt fiskeri i hele verden har EU bebudet:

  • Et beløb på 15 mio. EUR under PESCAO-programmet til forbedring af den regionale fiskeriforvaltning i Vestafrika med det sigte at udvikle en regional fiskeripolitik og koordinere indsatsen i regionen mod ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri samt forbedre forvaltningen af fiskebestande på regionalt plan.
  • Et beløb på 5,7 mio. EUR til støtte for arbejdet i FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) med henblik på at forbedre fiskeressourcernes bæredygtighed i Middelhavet.Dette er en opfølgning på Medfish4Ever-erklæringen, der er et tiårigt tilsagn om at redde fiskebestandene i Middelhavet og beskytte regionens økologiske og økonomiske rigdom, og som blev undertegnet den 30. marts 2017.
  • Mindst 1 mio. EUR i 2017 til FAO's globale program med henblik på at støtte gennemførelsen af den skelsættende aftale om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Som led i programmet ydes der politisk, juridisk og teknisk bistand og bistand til kapacitetsopbygning for at styrke aftalens håndhævelse. Desuden har EU bebudet sin hensigt om at være vært for den internationale konference, der i 2020 skal vurdere og gennemgå aftalen om havnestatsforanstaltninger. Endelig bebudede EU sin hensigt om i 2017 at yde et bidrag på 225 000 EUR til FAO til opstilling af et globalt register over fiskerfartøjer, køle- og frysefartøjer og forsyningsfartøjer på globalt plan.
  • Det forventes, at der træder nye regler i kraft inden udgangen af 2017, som tager sigte på at forbedre forvaltningen af den eksterne fiskerflåde og gøre den mere bæredygtig. De nye regler sætter Den Europæiske Union i stand til at overvåge og kontrollere sin flåde bedre og løse problemerne med omflagning og chartring mere effektivt og dermed forbedre indsatsen for at bekæmpe ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri.
  • EU er fast besluttet på at nå frem til en multilateral aftale om fiskeristøtte på den 11. WTO-ministerkonference, der finder sted i december 2017 i Buenos Aires. Med dette mål for øje fremlagde EU i juli 2017 et revideret forslag i Verdenshandelsorganisationen, som tager sigte på at forbyde visse former for fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, at afskaffe støtte, der tilskynder til ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri, og at få landene til at afstå fra at indføre ny støtte af denne art. Forslaget, der har til formål at gennemføre mål 14.6 for bæredygtig udvikling, indeholder også bestemmelser om øget gennemsigtighed og retningslinjer vedrørende særlig og differentieret behandling af udviklingslandene og de mindst udviklede lande. EU vil desuden gøre sit yderste for at få aftalen gennemført og støtte den i forhandlings- og gennemførelsesfaserne.

Yderligere oplysninger

Our Ocean's website

Konferencen "Our Ocean" livestreames (på EN, FR, ES, CN, RU og AR)

EU's pressekonference fra Malta livestreames (fredag den 6. oktober kl. 13.00 mellemeuropæisk tid).

 

*Ajourført den 6. oktober 2017 kl.13.00 med den præcist formulerede forpligtelse

MEMO/17/3588

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar