Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Unionens tilstand – Demokratipakken Spørgsmål & svar vedrørende det europæiske borgerinitiativ og finansieringen af politiske partier

Bruxelles, den 15. september 2017

.

1

Hvad er det europæiske borgerinitiativ?

Det europæiske borgerinitiativ er et redskab, der skal skabe deltagelse og bidrage til at sætte dagsordenen på EU-plan ved at give en million EU-borgere mulighed for at anmode Kommissionen om at fremsætte et forslag til lovgivning. De nuværende regler om borgerinitiativet bygger på bestemmelserne i Lissabontraktaten og blev gennemført ved forordningen om borgerinitiativer, som har fundet anvendelse siden den 1. april 2012.

Et initiativ skal lanceres af en komité bestående af mindst syv EU-borgere fra mindst syv forskellige medlemsstater. Initiativtagerne skal indgive en anmodning til Kommissionen for at få deres initiativforslag registreret. Kommissionen skal vurdere den juridiske gyldighed af et forslag, inden det registreres. Kommissionen tager ikke stilling til initiativets substans på dette trin.

Efter et initiativ er blevet registreret, har initiativtagerne et år til at indsamle støttetilkendegivelser. Når de tærsklen på en million støttetilkendegivelser fra mindst syv medlemsstater, kan initiativtagerne indgive deres gennemførte initiativ til Kommissionen. Initiativtagerne inviteres til møde med Kommissionen og til at deltage i en offentlig høring i Europa-Parlamentet. Kommissionen skal inden for tre måneder beslutte enten at imødekomme anmodningen eller at undlade dette. Den er i begge tilfælde forpligtet til at begrunde sit valg i en meddelelse fra Kommissionen.

Hvad er der blevet opnået i de første fem år med det europæiske borgerinitiativ?

Siden april 2012 er 47 initiativer blevet registreret, og ca. otte millioner støttetilkendegivelser er blevet indsamlet af initiativtagere. Tre initiativer har opnået en million underskrifter. Et fjerde initiativ har også nået denne tærskel, og underskrifterne er for øjeblikket ved at blive kontrolleret, inden det indgives. Kommissionen har truffet foranstaltninger på foranledning af to af de tre initiativer, henholdsvis "Right2Water" ("Ret til vand") og "Stop vivisection" ("Stop vivisektion").

Hvordan har Kommissionen støttet borgerinitiativer?

Inden for den nuværende forordnings begrænsninger har Kommissionen truffet en række praktiske foranstaltninger med henblik på at støtte initiativtagerne til borgerinitiativer. Kommissionen tilbyder hosting af onlineindsamlingssystemer på sine egne servere og bistår initiativtagerne med hensyn til at få godkendt deres systemer af den relevante nationale myndighed.

Kommission har også gradvist øget støtten til initiativtagerne i forbindelse med deres udformning af initiativer, forbedret sin onlineindsamlingssoftware, herunder til mobile enheder, og tilladt delvis registrering af initiativer for at reducere antallet af afviste initiativer.

Selv om en række initiativer er blevet gennemført, og forordningen således virker teknisk set, er instrumentets fulde potentiale endnu ikke blevet opfyldt. En revision af forordningen er nødvendig for at fjerne yderligere hindringer.

Hvordan vil den nye forordning hjælpe initiativtagere med at registrere deres initiativer og samle støtte?

Initiativtagerne vil kunne stille deres spørgsmål direkte til Kommissionen inden registreringen og forhøre sig hos andre initiativtagere på en samarbejdsplatform, som Kommissionen vil stille til rådighed. De vil også kunne få rådgivning lokalt i deres medlemsstat, hvor der vil blive oprettet kontaktpunkter. Der vil også være mulighed for delvis registrering.

Forslaget præciserer også, at delvis registrering er mulig, hvis kun en del/dele af initiativet åbenbart falder uden for Kommissionens beføjelser, og hvis disse dele ikke omfatter de vigtigste mål.

Indsamlingsperiodens varighed er fortsat 12 måneder. Som noget nyt vil initiativtagerne imidlertid kunne vælge periodens startdato inden for en frist på tre måneder efter registreringen.

Arrangørerne vil kunne anvende et centralt onlineindsamlingssystem, der forvaltes af Kommissionen. Systemet vil blive stillet gratis til rådighed for initiativtagere og omfatte muligheden for at støtte initiativer via eID, uploade støttetilkendegivelser i papirform i scannede kopier og overføre støttetilkendegivelser digitalt til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik på kontrol. Behandlingen af personoplysninger via dette system vil være Kommissionens ansvar, således at initiativtagernes ansvar begrænses. Hvis initiativtagerne ønsker det, kan de stadig oprette deres eget system og få det attesteret.

Initiativtagerne og Kommissionen kan også – under forudsætning af samtykke fra underskriverne af et borgerinitiativ – indsamle disses e-mailadresser med henblik på at informere dem om fremskridt og/eller eventuelle opfølgende foranstaltninger.

Hvordan vil den nye forordning gøre det lettere for borgerne at støtte initiativer?

I henhold til de nye regler skal Kommissionen oversætte alle initiativer til alle EU's officielle sprog for at forbedre inddragelsen og kommunikationen.

Kommissionen foreslår også at harmonisere minimumsalderen for, hvornår man må støtte et initiativ, til 16 år i stedet for den nuværende alder på 18 år. Denne ændring vil have umiddelbar virkning for ca. 10 millioner unge EU-borgere, og den vil også gøre det muligt for alle EU-borgere at støtte et initiativ, uanset hvilket land de bor i.

Forslaget vil også reducere de personoplysninger, borgerne skal angive. Afhængigt af medlemsstaten vil borgerne skulle oplyse enten: fornavn, efternavn, fødselsdato og adresse eller fornavn, efternavn og de sidste fire cifre af deres personlige ID-nummer.

Endelig har de nye regler ved at basere deltagelsen i det nye system på nationalitet (og ikke på en blanding af nationalitet og bopæl, som det var tilfældet tidligere) til formål at sikre, at alle EU-borgere, der ikke bor i det land, hvor de er statsborgere, kan nyde godt af retten til at støtte borgerinitiativer.

Hvordan vil den nye forordning skabe en bedre debat om de gennemførte initiativer?

Undersøgelsesfasen vil blive forlænget fra tre til fem måneder for at give mere tid til debat. Kommissionen mødes med initiativtagerne senest en måned efter indgivelsen af deres initiativ, og den offentlige høring i Europa-Parlamentet skal finde sted inden for tre måneder og muliggøre en afbalanceret repræsentation af alle interessenter og af EU's øvrige institutioner og rådgivende organer. I stedet for inden for tre måneder har Kommissionen nu fem måneder til at vedtage en meddelelse som svar på initiativer.

Hvilken rolle spiller europæiske politiske partier?

Demokrati er en af de grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union bygger på. For at sikre et fungerende repræsentativt demokrati på europæisk plan fastsættes det i traktaterne, at Unionens borgere repræsenteres direkte i Europa-Parlamentet, hvilket understøttes yderligere af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Europæiske politiske partier og fonde modtager af den grund finansiering fra EU's budget.

Et europæisk politisk parti kan dannes under forudsætning af overholdelse af en række kriterier, herunder at det respekterer de værdier, Unionen bygger på, som de kommer til udtryk i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

Hvorfor foreslår Kommissionen ændringer af den nuværende forordning om politiske partier?

På trods af visse fremskridt er det i praksis sådan, at kriterierne for at opfylde kravene om repræsentation i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne har ført til oprettelsen af partier med en kunstig europæisk dimension. Disse partier består hovedsagelig af individuelle politikere og er domineret af et eller to nationale politiske partier. De er ikke gennemsigtige for vælgerne og opnår en uforholdsmæssig andel af EU's støttemidler i forhold til deres demokratiske repræsentation. Kommissionen foreslår derfor følgende ændringer i lovgivningen:

  • For at sikre en reel europæisk dimension i de europæiske politiske partier og forhindre, at det samme nationale parti eller de samme enkeltpersoner opretter flere europæiske politiske partier, bør kun politiske partier og ikke længere enkeltpersoner komme i betragtning ved beregningen af, om repræsentationskravene i forbindelse med oprettelsen af et parti er opfyldt.

  • Finansieringen af europæiske politiske partier bør i højere grad afspejle den reelle andel af hvert partis stemmer ved valget til Europa-Parlamentet. På nuværende tidspunkt fordeles 15 % af det samlede beløb på tværs af alle partier, uanset om deres andel af stemmer er stor eller lille. Kommissionen har derfor foreslået at øge den demokratiske legitimitet af EU's støtte til politiske partier ved at knytte den mere tydeligt til deres repræsentation i Europa-Parlamentet, således at 95 % af det samlede budget tildeles på grundlag af stemmeandelene ved valget til denne forsamling.

  • Borgerne har ret til at vide, hvem og hvad de stemmer på ved valget til Europa-Parlamentet. For at sikre større gennemsigtighed og styrke den demokratiske ansvarlighed i de europæiske politiske partier foreslår Kommissionen også, at partierne sikrer, at deres medlemspartier offentliggør partiprogrammet og partiets logo på deres websted samtidig med at de angiver den aktuelle kønsfordeling blandt deres medlemmer af Europa-Parlamentet.

Hvilke andre ændringer foreslår Kommissionen med henblik på finansiering af politiske partier og fonde?

Forslagene vil gøre det muligt for de europæiske politiske partier og fonde at absorbere en større del af de eksisterende midler, der er øremærket til dem i Den Europæiske Unions budget.

Med henblik på at afhjælpe de europæiske politiske partiers og fondes problemer med at opfylde det nuværende medfinansieringskrav på 15 % bør kravet nedsættes, så en større del af de eksisterende offentlige midler, der er afsat til europæiske partier og fonde, kan fordeles hensigtsmæssigt, f.eks. under kampagnen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019. Kommissionen foreslå at sænke medfinansieringskravet til 10 % for europæiske politiske partier og til 5 % for europæiske politiske fonde.

Hvordan vil disse nye regler blive håndhævet med henblik på bedre forvaltning af skatteydernes penge?

Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden vil det blive udtrykkeligt fastlagt, at et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond, som pga. af ændrede omstændigheder ikke længere overholder betingelserne for registrering eller har givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger, kan slettes fra registret.

Beskyttelsen af EU's finansielle interesser vil blive styrket ved at sørge for en mere effektiv inddrivelse af støtten i tilfælde af overtrædelse af reglerne. Uretmæssigt udbetalte beløb vil blive inddrevet, herunder fra de fysiske personer, der har ansvaret for den pågældende overtrædelse af reglerne.

Yderligere oplysninger:

Talen om Unionens tilstand 2017

Brochure om Unionens tilstand 2017

Forslag til forordning: Revision af forordningen om det europæiske borgerinitiativ

Forslag til forordning: Ændring af statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

Pressemeddelelse: Reform af borgerinitiativet og finansiering af politiske partier

MEMO/17/3168

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar