Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar: Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foderstoffer (RASFF)

Bruxelles, den 10. august 2017

Hvad er det hurtige varslingssystem for fødevarer og foderstoffer (RASFF)?

Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) begyndte for næsten fire årtier siden, i 1979, og det er primært et IT-redskab, der er udformet med henblik på hurtig udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder om sundhedsrisici i forbindelse med fødevarer og foder.

Hvis et land, der er medlem af netværket, konstaterer en sundhedsfare, underretter det systemets øvrige netværk om det pågældende produkt og om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at imødegå risikoen. Foranstaltningerne kan omfatte: tilbageholdelse, tilbagekaldelse, beslaglæggelse eller afvisning af produkter. Denne hurtige informationsudveksling gør det muligt for alle RASFF-medlemmer i realtid at tjekke, om de også er berørt, og om der er behov for et hasteindgreb. Myndighederne i de berørte lande har ansvaret for at træffe de nødvendige beredskabsforanstaltninger, herunder direkte information til offentligheden, tilbagetrækning af produkter fra markedet og kontrol på stedet.

Hvad er kriterierne for, at et medlemsland skal fremsende en meddelelse?

Medlemmerne af RASFF (se nedenfor) skal straks underrette Kommissionen via systemet, når de har oplysninger om en alvorlig sundhedsrisiko, som skyldes fødevarer eller foderstoffer. De specifikke kriterier, der udløser en meddelelse, er fastsat i lovgivningen[1].

Hvem er medlemmer af RASFF?

- alle EU-medlemsstaterne     

- EØS-landene (Norge, Liechtenstein og Island) og EFTA's sekretariat, der koordinerer bidragene fra EØS-landene

- Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

- Europa-Kommissionen i sin egenskab af administrator af systemet.

- Efter en aftale, der trådte i kraft den 1. januar 2009, er Schweiz delvist medlem af ordningen, når det drejer sig om afvisninger ved grænsen af animalske produkter.

Hvorfor har vi brug for RASFF?

RASFF støtter en hurtig udveksling af oplysninger mellem sundhedsmyndighederne om risici i forbindelse med fødevarer og foderstoffer. Redskabet sætter alle RASFF-medlemmerne i stand til at træffe koordinerede, sammenhængende og samtidige foranstaltninger med det formål at sikre det højest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau.

Hvordan fungerer det i praksis?

Det hele begynder med en meddelelse fra et medlem af RASFF-netværket om, at der er en alvorlig, direkte eller indirekte risiko for folkesundheden i forbindelse med fødevarer eller foderstoffer. Oplysningerne når frem til Kommissionen (som administrator af systemet), som så kontrollerer meddelelsen og straks sender den videre til de øvrige medlemmer af netværket.

Der anvendes en fælles model til at give alle relevante og nyttige oplysninger, herunder identifikation af produktet, konstaterede farer, trufne foranstaltninger og oplysninger om sporing af produktet.

Efter at have modtaget oplysningerne tjekker de andre medlemslande, om de er berørt. Hvis produktet findes på deres marked, er de i stand til at spore det ved hjælp af oplysningerne i meddelelsen. De melder tilbage om, hvad de har konstateret, og om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at sikre en gennemsigtig og gensidig information til alle RASFF medlemmer. Når det drejer sig om produkter fra EU, giver den medlemsstat, produktet stammer fra, også en tilbagemelding om resultatet af sine undersøgelser med hensyn til oprindelse til, distribution af og årsag til det pågældende problem. Dette gør det muligt for andre medlemslande at handle hurtigt, hvis og når det er nødvendigt.

Efter en meddelelse fra et medlem af RASFF giver systemet desuden medlemslandene mulighed for at bede om præciseringer med hensyn til tidspunktet for og rækkevidden eller arten af meddelelsen. F.eks. kan der anmodes om en forklaring, når der er tegn på, at en hændelse kunne have været indberettet tidligere.

Hvad drejer RASSF-meddelelserne sig typisk om?

Ca. halvdelen af meddelelserne vedrører kontrol ved EØS' ydre grænser[2] på indgangssteder eller grænsekontrolsteder, når en sending ikke er blevet godkendt til import (markeret som "grænsekontrol — sending tilbageholdt"), eller når der er blevet udtaget stikprøver til analyse ved grænsen (markeret som "screening"), og når sendingen er blevet frigivet (markeret som "grænsekontrol — sending frigivet").

Den næststørste type meddelelser kommer fra den offentlige kontrol i det indre marked.

Endelig kan der komme andre meddelelser som følge af en forbrugerklage, en meddelelse fra en virksomhed om resultatet af en kontrol, den selv har gennemført, eller en fødevareforgiftning.

Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen træffe, hvis en EU-medlemsstat ikke giver meddelelse rettidigt?

Hvis en EU-medlemsstat ikke giver meddelelse inden for en rimelig frist, kan Kommissionen indlede en traktatbrudsprocedure mod den pågældende medlemsstat for ikke at overholde sine forpligtelser i henhold til EU-retten.

Hvem har beføjelser til at gribe ind, hvis der påvises et problem?

Når et problem påvises, er det op til de nationale fødevare- og foderstofmyndigheder at gribe ind. Dette omfatter alle nødvendige skridt til straks at imødegå risikoen, men også til at forhindre, at en tilsvarende risiko opstår igen. Der træffes en bred vifte af foranstaltninger, og der gives en tilbagemelding herom via RASFF: tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af produkter og evt. destruktion heraf, information til offentligheden, tilbagesendelse til oprindelseslandet osv. Hvis der er behov for beredskabsforanstaltninger (beskyttelsesforanstaltninger) på EU-plan, kan Kommissionen og EU's medlemsstater træffe afgørelse om sådanne foranstaltninger ved hjælp af en hurtig procedure[3]. Sådanne foranstaltninger er bindende med øjeblikkelig virkning.

Hvad sker der, hvis et fødevaresikkerhedsproblem, der indberettes via RASFF, skyldes svindel?

EU-netværket mod fødevaresvindel (FFN) kan mobiliseres for at muliggøre et hurtigt og effektivt samarbejde i tilfælde af grænseoverskridende overtrædelser af lovgivningen. FFN blev oprettet i juli 2013 efter hestekødsskandalen, og netværket består af EU-medlemsstaternes nationale kontaktpunkter for fødevaresvindel og af Island, Norge, Schweiz og Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed.

Det tager sig af mulige tilfælde af fødevaresvindel, uanset om de er påpeget ved en RASFF-meddelelse eller efter offentlig kontrol i et RASFF-medlemsland, når der er tegn på, at der muligvis foregår en overtrædelse af kravene i fødevarelovgivningen, som er motiveret af udsigten til en økonomisk eller finansiel gevinst. FFN's nationale kontaktpunkter er i permanent kontakt med Kommissionen.

Siden august 2016 har et IT-værktøj understøttet FFN ved at give medlemslandene mulighed for hurtigt at bekræfte en mistanke om svindel. Takket være dette redskab kan de kompetente myndigheder etablere kontakter bilateralt (eller multilateralt) for at indhente oplysninger med henblik på skabe grundlag for foranstaltninger, som potentielt kan føre til administrative sanktioner eller retslige procedurer.

Hvad er forskellen mellem RASFF og netværket mod fødevaresvindel?

RASFF er et centralt redskab til at sikre strømmen af oplysninger på tværs af grænserne med henblik på at reagere hurtigt, når der påvises risici for folkesundheden i fødevarekæden, hvorimod netværket mod fødevaresvindel (FFN), der understøttes af IT-systemet for administrativ bistand og administrativt samarbejde (ABAS-systemet), gør det muligt for medlemslandene at have bilaterale (eller multilaterale) kontakter for hurtigt at bekræfte en mistanke om svindel.

I forbindelse med RASFF er Kommissionens rolle at tjekke RASFF-meddelelserne og underrette tredjelande, hvorimod netværket mod fødevaresvindel primært er et middel for medlemslandene til at udveksle oplysninger for at hjælpe dem med at danne grundlag for foranstaltninger, der kan føre til administrative sanktioner eller retslige procedurer.

Hvad angår FFN blander Kommissionen sig normalt ikke i bilaterale udvekslinger af oplysninger gennem ABAS-systemet. Kommissionens rolle er snarere at lette anvendelsen af IT-værktøjet via support, uddannelse, sikring af hurtige svar fra medlemslandene og ordentlig afslutning, når sagen bringes til ophør, navnlig hvad angår beskyttelse af personoplysninger. Det bør også bemærkes, at svindelsager er meget vanskeligere at vurdere, og der er en række hindringer, der kan føre til længere svartider for medlemmerne.

Hvad er iRASFF?

iRASFF er den nye online-applikation, som alle 32 RASFF-medlemslande kan bruge til at sende nye meddelelser om produkter, der udgør en risiko, eller følge op på tidligere fremsendte meddelelser fra andre medlemmer. Den fungerer som en interaktiv online-platform og har et særligt workflow, således at medlemmerne af netværket kan samarbejde om meddelelser på en gennemsigtig måde. Den er udformet, så den fungerer både på nationalt plan og på EU-plan. En anden fordel er, at den forbinder RASFF-meddelelser med andre systemer som f.eks. det integrerede veterinærinformationssystem (Traces) og IT-systemet mod fødevaresvindel, mere effektivt.

Hvad er RASFF-forbrugerportalen, og hvad kan den?

RASFF-forbrugerportalen, der blev søsat den 13. juni 2014, giver praktiske og rettidige oplysninger fra RASFF om meddelelser om tilbagekaldelse af produkter fra forbrugerne og offentlige advarsler fra fødevaresikkerhedsmyndigheder og erhvervsdrivende. Den supplerer de oplysninger, der offentliggøres om RASFF-meddelelser — der reelt kun udgør en lille del af de oplysninger, der videresendes i netværket.

Yderligere oplysninger

Infografik

iRASFF's websted

[1] Artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002 (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

[2]   Siden 2009 er Schweiz med.

[3] Artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002 (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

MEMO/17/2461

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar