Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Lancering af EU-platformen for dyrevelfærd: Spørgsmål og svar om dyrevelfærdspolitik

Bruxelles, den 6. juni 2017

Lancering af EU-platformen for dyrevelfærd: Spørgsmål og svar om dyrevelfærdspolitik

I dag indleder EU-kommissær Vytenis Andriukaitis officielt kick-off-mødet om EU-platformen for dyrevelfærd ("platformen"). Platformen vil samle 75 repræsentanter for interessenter, NGO'er, videnskabsfolk, EU-landene, EØS-landene (lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), internationale organisationer og EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). Det er første gang, alle centrale aktører i EU samles for at udveksle erfaringer og bidrage til at forbedre dyrevelfærden.

 

Hvorfor lancerer Kommissionen denne platform?

Som en Eurobarometerundersøgelse, der blev offentliggjort i marts 2016, viste, mener et stort flertal af europæerne, at det er meget vigtigt at beskytte dyrevelfærden, og de ønsker, at den bliver forbedret.

Forbedring af dyrevelfærden er ikke kun et spørgsmål om lovgivning. Og platformen er ikke et forum for udvikling af ny lovgivning. Som det fremgår af mottoet for EU's dyrevelfærdsstrategi, der blev vedtaget i 2012, har vi "alle sammen et ansvar". Gensidig forståelse og tillid mellem alle aktører samt et konkret engagement fra hver enkelt aktør er et første, afgørende skridt på vejen hen imod konkrete resultater, og dette er ét af hovedformålene med platformen.

Platformen skal fremme dialogen om dyrevelfærdsspørgsmål, der er relevante for EU-borgere, mellem kompetente myndigheder, virksomheder, civilsamfundet og videnskabsfolk.

Platformen skal hjælpe Kommissionen med at udvikle og udveksle en koordineret indsats på dyrevelfærdsområdet med fokus på:

  1. bedre anvendelse af EU-reglerne om dyrevelfærd gennem udveksling af information og bedste praksis samt direkte inddragelse af interessenter
  2. udvikling og anvendelse af frivillige tilsagn fra virksomheder
  3. fremme af EU-dyrevelfærdsstandarderne på globalt plan.

 

Hvem er medlemmerne af platformen?

Platformen består af 75 medlemmer.

Fyrre (40) medlemmer er blevet udpeget af generaldirektøren for Sundhed og Fødevaresikkerhed efter en indkaldelse af ansøgninger om at repræsentere virksomheder og faglige organisationer, organisationer fra civilsamfundet og uafhængige eksperter fra forskningsinstitutter. Både organisationer og eksperter skulle påvise relevansen af deres aktiviteter og ekspertise for de opgaver, der skal udføres ved hjælp af platformen. Deres arbejde skal navnlig være relevant for dyrevelfærd i EU-sammenhæng og omfatte flere EU-lande.

 

Hvordan udvælges medlemmerne af platformen?

De forskellige medlemmer er blevet udvalgt med det formål at sikre, at forskellige sektorer og aktiviteter er ligeligt repræsenteret, samt at der er geografisk balance og balance mellem kønnene.

Femogtredive (35) medlemmer repræsenterer offentlige institutioner som for eksempel kompetente myndigheder (28 EU-lande og 3 EØS-lande: Island, Liechtenstein og Norge), internationale organisationer, der arbejder med dyrevelfærd (Verdensorganisationen for Dyresundhed, De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation og Verdensbanken), og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Der kan også udpeges højst fem observatører til platformen. Schweiz har fået observatørstatus med hensyn til platformen.

 

Hvordan vil platformen fungere i praksis?

Platformen vil mødes to gange om året. Ved det første møde har Kommissionen til hensigt at identificere prioritetsarbejdsområder for medlemmerne, men også ressourcer, som medlemmerne er parat til at dele. På grundlag af resultaterne af det første møde vil Kommissionen dernæst foreslå specifikke arbejdsområder, og der vil blive nedsat undergrupper, hvis det er nødvendigt.

Andre fora og interessenter vil regelmæssigt blive indbudt til at præsentere deres initiativer og aktiviteter for platformen. Dette vil ikke blot berige drøftelserne blandt medlemmerne, men også lette formidlingen af viden, initiativer og erfaring, som medlemmerne ville kunne bruge. Det vil også lette koordineringen af og komplementariteten mellem initiativer igangsat af andre fora.

 

Hvilke emner vil der blive taget fat på først?

Ved platformens indledende møde vil Kommissionen fremme drøftelser om dens prioritetsområder i tre etaper:

— Hvordan kan platformen bidrage til bedre anvendelse og forståelse af EU-lovgivningen om dyrevelfærd?

— Hvordan kan platformen bidrage til at fremme EU-dyrevelfærdsstandarderne globalt?

— Hvordan kan platformen lette anvendelsen af frivillige tilsagn og fremme markedsværdien af dyrevelfærdsvenlige produkter?

På grundlag af medlemmernes drøftelser og tilsagn vil Kommissionen identificere arbejdsområder, der er relevante i EU-sammenhæng, som er af fælles interesse, som er tilstrækkeligt konkrete, og hvor der kan opnås resultater.

 

Hvilke resultater kan der forventes af platformens arbejde?

Platformen udgør en fantastisk mulighed for alle interessenter for at bidrage til at forbedre dyrevelfærden gennem samarbejde og skabelse af netværk. Resultaterne af platformens arbejde vil derfor i høj grad afhænge af hver enkelt medlems aktive og konstruktive deltagelse.

Platformen er først og fremmest et forum for deling af oplysninger og erfaring. Den udgør også en mulighed for at øge forståelsen og opbygge tillid og samarbejde mellem medlemmerne.

Platformen vil også være det ideelle sted for alle specialiserede fora/grupper, der arbejder med dyrevelfærd, til at præsentere deres aktiviteter og projekter og nå til enighed om specifikke frivillige tilsagn. Dyrevelfærd bliver i dag drøftet i forskellige fora på internationalt plan, som for eksempel Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, organisationen EuroFAWC eller Verdensorganisationen for Dyresundhed. Platformen vil derfor kunne fungere som knudepunkt for disse forskellige fora/grupper og bidrage til at forbedre de samlede resultater.

Kommissionen tror på, at platformen bør arbejde hen imod konkrete og opnåelige mål for at opnå langsigtede virkninger på måden, hvorpå dyrevelfærdsspørgsmål tackles.

Platformen vil få mulighed for at arbejde på specifikke projekter og herigennem hjælpe Kommissionen til at opnå sine mål, herunder bedre gennemførelse af EU-lovgivningen om dyrevelfærd og fremme af EU-standarderne på globalt plan. Selv om disse områder primært hører under EU-landenes og EU-institutionernes område, kan interessenter byde ind med deres erfaring og ekspertise og støtte op om aktiviteterne fra forskellige vinkler og med forskellige midler (anvendt forskning, uddannelse, efter- og videreuddannelse , konferencer osv.).

Platformen vil også få mulighed for at udvikle aktiviteter på områder, hvor der ikke findes nogen specifik EU-lovgivning eller aktiviteter til fremme af god dyrevelfærdspraksis. Platformen kan med det formål udarbejde vejledninger om specifikke spørgsmål (som for eksempel udfasning af kastrering af smågrise) eller mere generelle emner (for eksempel dyrevelfærdsmærkning).

 

Hvordan tackles dyrevelfærd på EU-plan? Hvordan ser den nuværende lovgivning ud?

Den første EU-lovgivning om dyrevelfærd blev vedtaget i 1974[1] og omhandlede beskyttelse af dyr på slagterier. Siden da har EU vedtaget retsakter med henblik på at beskytte landbrugs- og forsøgsdyr. Der findes også EU-bestemmelser om, hvordan man holder dyr i zoologiske haver og samtidig sikrer dyrevelfærden. EU har også forbudt anvendelsen af saksefælder i forbindelse med jagt på vilde dyr.

Landbrugsdyr er beskyttet af et generelt sæt EU-regler om landbrug samt specifikke regler om transport og slagtning. Der findes desuden specifikke supplerende regler for, hvordan man holder æglæggende høner, slagtekyllinger, svin og kalve.

EU har også indarbejdet dyrevelfærdskrav i reglerne for landbrugsstøtte (krydsoverensstemmelse og programmer for udvikling af landdistrikter) samt for økologisk landbrug.

I henhold til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen og EU-landene, når de fastlægger og gennemfører visse EU-politikker, tage fuldt hensyn til velfærden hos dyr, da dyr er følende væsener.

Imidlertid giver denne forpligtelse ikke Unionen hjemmel til at lovgive om alle dyrevelfærdsspørgsmål. Nogle af dem hører udelukkende under EU-landenes kompetenceområde (se spørgsmålet om vilde dyr nedenfor).

Inden for disse rammer er Kommissionens aktiviteter ikke begrænset til lovgivning. Selv om gennemførelsen af EU-regler primært hører under EU-landenes ansvarsområde, udfører Kommissionen også regelmæssige kontroller for at sikre sig, at de kompetente myndigheder foretager passende offentlig kontrol.

Kommissionen er endvidere aktivt involveret i at fremme EU-dyrevelfærdsstandarderne på internationalt plan gennem Verdensorganisationen for Dyresundheds globale standarder og gennem bilaterale aftaler/bilateralt samarbejde med tredjelande.

Endelig organiserer Kommissionen regelmæssigt uddannelsesaktiviteter om dyrevelfærd for embedsmænd fra EU-landene og tredjelande. Kommissionen vil i nær fremtid også udpege referencecentre for dyrevelfærd (se nedenfor).

 

Hvem er ansvarlig for anvendelsen af reglerne?

EU-landene spiller i alle tilfælde en vigtig rolle, fordi de er ansvarlige for gennemførelsen af EU-reglerne ved hjælp af forskellige tiltag, herunder offentlig kontrol, men også udvikling og gennemførelse af anvisninger, vejledninger og oplysningskampagner for embedsmænd og interessenter. Sådanne aktiviteter kan også omfatte finansiering af forskningsprogrammer på nationalt plan.

Navnlig forpligter megen EU-dyrevelfærdslovgivning EU-landene til at gennemføre og validere uddannelse for personer, der arbejder med dyr. EU-landene skal derfor afsætte passende ressourcer for at sikre, at aktørerne har de nødvendige kompetencer til at håndtere og holde dyr.

 

Hvad med dyr, der ikke er omfattet af EU-lovgivningen, eller vilde dyr?

I EU-traktaterne er dyrevelfærd et emne, der skal anskues inden for rammerne af visse EU-politikker som for eksempel landbrug eller det indre marked. EU har ikke mandat til at tackle alle dyrevelfærdsspørgsmål (se ovenfor).

Dette er for eksempel tilfældet med velfærd for herreløse hunde/katte eller anvendelsen af dyr i show eller konkurrencer (corridaer, rodeoer, cirkusser, væddeløbshunde eller ‑heste osv.). Kommissionen bliver jævnligt bedt om at gå ind i disse emner, men har ingen retlige beføjelser til at tage affære.

Unionen har også meget begrænset kompetence med hensyn til velfærden for vilde dyr.

For så vidt angår velfærden for vilde dyr, der holdes i fangenskab, indeholder direktivet om zoologiske haver og akvarier henvisninger til dyrevelfærdskrav for dyr. Andre vilde dyr, der holdes i fangenskab, er ikke er omfattet af EU-reglerne om dyrevelfærd (som for eksempel cirkusser eller dyrehandler).

Med undtagelse af forbuddet mod anvendelsen af saksefælder har Unionen ingen lovgivning, der beskytter dyr, der lever i naturen.

Vil der blive vedtaget nye regler i nær fremtid?

På nuværende tidspunkt er det en prioritet for Kommissionen at sikre, at de gældende EU-regler gennemføres fuldt ud. Det giver ikke mening at vedtage nye krav, hvis de gældende krav fortsat kan anvendes bedre.

Det betyder ikke, at Kommissionen ikke går ind i dyrevelfærdsspørgsmål, der hører under Unionens kompetenceområde.

Dyrevelfærden kan forbedres betydeligt gennem forskellige ikkelovgivningsmæssige aktiviteter, som Kommissionen er i færd med at udvikle (se næste spørgsmål).

 

Vil Kommissionen vedtage en ny dyrevelfærdsstrategi? Hvis ikke, hvad vil Kommissionen så gøre for dyrevelfærden?

I 2012 vedtog Kommissionen en EU-strategi for dyrevelfærd, der omfatter en række tiltag, der skal føres ud i livet.

Kommissionen ønsker først at afslutte de tiltag, der endnu ikke er blevet afsluttet, og som består af seks undersøgelser og rapporter. Nogle af dem er tekniske, mens andre er mere strategiske, men de er alle sammen vigtige for vores fremtidige overvejelser om dyrevelfærd. Nogle af dem vil også bidrage til en bedre gennemførelse af EU-reglerne om dyrevelfærd gennem udarbejdelsen af vejledninger (bedste praksis for transport af dyr, bedste praksis for slagtning af dyr).

Det er derfor en prioritet for Kommissionen at sikre, at alle disse tiltag er afsluttet senest ved udgangen af 2017, således at vi har alle de oplysninger, vi behøver i fremtiden.

Derfor arbejder Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt på en ny strategi.

Ud over at afslutte strategien fra 2012 har Kommissionen fire prioriteter:

  1. bedre anvendelse af EU-reglerne om dyrevelfærd
  2. udvikling af dialogen med interessenter
  3. fremme af EU-standarderne på globalt plan
  4. udpegelse af EU-referencecentre for dyrevelfærd.

For så vidt angår bedre anvendelse af EU-reglerne har Kommissionen fokuseret sin indsats på specifikke projekter som følge af resultaterne af tidligere kontroller. Velfærden for svin er blevet prioriteret højt, fordi forbuddet mod rutinemæssig halekupering og reglen om tilvejebringelse af rodemateriale til svin fortsat i vidt omfang ikke bliver overholdt. Kommissionen støtter også aktivt EU-landene i at forbedre gennemførelsen af lovgivningen om transport med specifikt fokus på eksport af levende dyr til tredjelande.

Dialogen med interessenter vil blive udviklet gennem platformens aktiviteter. Kommissionen har vedtaget en afgørelse om at danne platformen i januar 2017, og det er planen at afholde mindst to møder hvert år.

Fremme af EU-standarderne på globalt plan vil ske gennem forskellige langsigtede aktiviteter som for eksempel forhandling om internationale standarder i Verdensorganisationen for Dyresundhed (der er i dag 13 internationale dyrevelfærdsstandarder takket være EU's indsats) og inddragelse af dyrevelfærd i bilaterale frihandelsaftaler.

Udpegelsen af EU-referencecentre vil blive iværksat inden for et år efter ikrafttrædelsen af den nye forordning om offentlig kontrol (se nedenfor).

 

Hvordan vil dyrevelfærden blive tacklet i den nye forordning om offentlig kontrol?

Ved forordningen stilles der krav om, at Unionen udpeger EU-referencecentre for dyrevelfærd. De vil bistå EU-landene i deres offentlige kontrol ved at foretage videnskabelige og tekniske undersøgelser, afholde kurser og formidle forskningsresultater og oplysninger om tekniske innovationer. EU-referencecentrene vil også yde videnskabelig og teknisk ekspertbistand for så vidt angår metoder til forbedring af dyrevelfærden.

Forordningen gælder også for offentlig kontrol af dyrevelfærdsregler, for eksempel for transport, slagtning og landbrug, og gør det muligt for Kommissionen at vedtage lovgivning med henblik på at tilpasse kravene for offentlig kontrol til særlige dyrevelfærdsmæssige behov, for eksempel ved at indføre indikatorer for dyrevelfærd.

Forordning (EU) 2017/625 trådte i kraft den 27. april 2017, og udpegelsen af EU-referencecentrene skal være afsluttet inden for et år fra denne dato.

 

Yderligere oplysninger:

https://ec.europa.eu/food/animals/welfare_en

 

[1] Rådets direktiv 74/577/EØF af 18. november 1974 om bedøvelse af dyr inden slagtning (EFT L 316 af 26.11.1974, s. 10).

MEMO/17/1426

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar