Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

De vigtigste afgørelser i traktatbrudssager i december

Bruxelles, den 8. december 2016

De vigtigste afgørelser i traktatbrudssager i december

Oversigt efter politikområde

Europa-Kommissionen er med sin månedlige pakke af afgørelser på traktatbrudsområdet gået videre i sager mod medlemsstater, der ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til EU-retten. De afgørelser, som den har truffet, og som omfatter mange sektorer og politikområder (se bilaget), har til formål at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten til gavn for borgere og erhvervsliv.

De vigtigste afgørelser, Kommissionen har truffet (7 åbningsskrivelser, 77 begrundede udtalelser, 3 sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol og 4 henlæggelser) gennemgås nedenfor grupperet efter de forskellige politikområder. Kommissionen har også henlagt 67 sager, hvori problemerne med de berørte medlemsstater er blevet løst, uden at Kommissionen behøvede at gå videre med sagen.

Yderligere oplysninger om EU's traktatbrudsprocedure findes i MEMO/12/12. Nærmere oplysninger om alle de afgørelser, der er truffet i dag, findes i registret over afgørelser i traktatbrudssager.

1. Energi

(Yderligere oplysninger: Anna-Kaisa Itkonen - tlf.: +32 229 56186, Nicole Bockstaller – tlf.: +32 229 52589)

Begrundet udtalelse

Det indre energimarked: Kommissionen opfordrer kraftigt UNGARN til at sørge for fuld gennemførelse af den tredje energipakke

Europa-Kommissionen har rettet en begrundet udtalelse til Ungarn med opfordring til at sikre en korrekt gennemførelse og anvendelse af elektricitetsdirektivet (direktiv 2009/72/EF) og gasdirektivet (direktiv 2009/73/EF). Disse direktiver indgår i den tredje energipakke og indeholder bestemmelser af central betydning for energimarkedernes funktion, bl.a. regler om adskillelse mellem transmissionssystemoperatører og energileverandører og -producenter, styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheder og en række bestemmelser til gavn for forbrugerne. Kommissionen fandt, at den nuværende ungarske gaslovgivning stadigvæk sætter den ungarske regering i stand til at bestemme nogle af vilkårene og betingelserne for tilslutning og adgang til de nationale net, vilkår og betingelser for levering af balanceringstjenester og vilkår og betingelser for adgang til grænseoverskridende infrastruktur. Ifølge gasdirektivet bør den nationale tilsynsmyndighed have enekompetence hertil. Desuden medregnes visse typer omkostninger ifølge den nationale lovgivning ikke i beregningen af netværkselektricitets- og gastaksterne. Ungarn fik tilsendt en åbningsskrivelse i februar 2015. Eftersom EU-lovgivningen endnu ikke er fuldt implementeret, har Kommissionen nu fremsendt en begrundet udtalelse. Ungarn har nu fået to måneder til at meddele Kommissionen, hvilke foranstaltninger der er truffet for at rette op på situationen, hvorefter Kommissionen vil kunne beslutte at anlægge sag ved EU-Domstolen. Flere oplysninger om lovgivningen om EU's indre energimarked findes på Energigeneraldirektoratets hjemmeside.

 

2. Miljø

(Yderligere oplysninger: Enrico Brivio – tlf.: +32 229 56172, Iris Petsa – tlf.: +32 229 93321)

Sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol

Affald: Kommissionen indbringer på ny ITALIEN for Domstolen med påstand om bødepålæg

Europa-Kommissionen indbringer nu igen Italien for EU-Domstolen, fordi Italien ikke fuldt ud har efterkommet en dom afsagt af EU-Domstolen i 2012. De italienske myndigheder mangler fortsat at sørge for en ordentlig indsamling og behandling af spildevand i 80 byområder (ud af de 109, som den første dom omhandlede) for at forebygge alvorlige sundheds- og miljørisici. EU-Domstolen fastslog i en dom af 19. juli 2012 (sag C-565/10), at Italien tilsidesatte EU-lovgivningen (Rådets direktiv 91/271/EØF) ved ikke at sikre en ordentlig indsamling og behandling af byspildevand fra 109 byområder (større og mindre byer og bymæssige bebyggelser). Efter fire års forløb er problemerne endnu ikke blevet løst i 80 byområder med en samlet befolkning på over seks millioner indbyggere. Der er tale om områder i syv italienske regioner: Abruzzo (1 byområde), Calabria (13 byområder), Campania (7 byområder), Friuli-Venezia Giulia (2 byområder), Liguria (3 byområder), Puglia (3 byområder) og Sicilien (51 byområder). Mangelen på en effektiv indsamling og behandling af spildevand i disse 80 byområder udgør en betydelig risiko for sundhed, vandløb og havmiljøer. Kommissionen har nedlagt påstand om et bødepålæg på et fast beløb på 62 699 421,40 EUR. Den har desuden nedlagt påstand om en tvangsbøde på 346 922,40 EUR om dagen, hvis reglerne ikke er fuldstændigt overholdt på datoen for Domstolens afsigelse af sin dom i sagen. Den endelige afgørelse af bødespørgsmålet henhører under Domstolen. For yderligere oplysninger om denne sag henvises til pressemeddelelsen om den.

Fugledirektivet: Kommissionen indbringer FRANKRIG for Domstolen for manglende beskyttelse af vilde fugle

Europa-Kommissionen anlægger nu sag mod Frankrig for EU-Domstolen for ikke at have skredet ind over for fortsatte tilsidesættelser af EU-lovgivningen om bevarelse af vilde fugle (direktiv 2009/147/EF). Medlemsstaterne skal sørge for overholdelse af alle bestemmelserne i fugledirektivet, også med hensyn til forsætligt drab eller indfangning. Fugledirektivet forbyder aktiviteter, der udgør en direkte trussel mod fugle, f.eks. forsætlig indfangning eller drab, ødelæggelse af reder og indsamling af æg samt dertil knyttede aktiviteter (f.eks. handel med levende eller døde fugle), med særlig vægt på beskyttelse af truede arters og trækfugles levesteder. Kommissionen følger med dette sagsanlæg op på den begrundede udtalelse, som den i juni 2016 rettede til Frankrig. Hortulanen er en trækfugleart, der er i tilbagegang i Europa, og EU-lovgivningen om bevarelse af vilde fugle indeholder strengt forbud mod disse ulovlige handlinger. Til trods for, hvad de franske myndigheder tidligere har oplyst, foregår der stadigvæk ulovlige aktiviteter i form af forsætlige drab på eller indfangning af hortulaner. Disse aktiviteter i Frankrig underminerer den bevarelsesindsats, der gøres i de andre medlemsstater. For at få Frankrig til at håndhæve fugledirektivet i praksis indbringer Kommissionen derfor nu sagen for EU-Domstolen. For yderligere oplysninger henvises til pressemeddelelsen om sagen.

 

Begrundede udtalelser

Affald: Kommissionen opfordrer CYPERN til at træffe foranstaltninger inden for affaldshåndtering og affaldsforebyggelse

Kommissionen opfordrer nu Cypern til at vedtage og opdatere affaldshåndterings- og affaldsforebyggelsesplanerne i overensstemmelse med målsætningerne i EU's affaldslovgivning (direktiv 2008/98/EF og den cirkulære økonomi. Formålet med disse planer er at mindske de virkninger, affald har for mennesker og miljø, og fremme en mere effektiv ressourceudnyttelse overalt i EU. Medlemsstaterne skal tage deres affaldsforvaltningsplaner op til revision mindst hvert sjette år og foretage de fornødne ændringer. Cypern har ikke revideret, udvidet eller erstattet sin eksisterende nationale affaldsforvaltningsplan for den kommende periode og halter desuden bagud med hensyn til affaldsforebyggelse. Kommissionen fremsendte i oktober 2015 en åbningsskrivelse til Cypern med opfordring til at vedtage de nødvendige affaldsplaner.  Cypern har truffet nogle foranstaltninger inden for husholdningsaffald, men mangler stadigvæk de krævede planer for de andre affaldsstrømme. Kommissionen har derfor nu rettet en begrundet udtalelse til Cypern. Hvis Cypern ikke handler inden for to måneder, vil Kommissionen kunne anlægge sag ved EU-Domstolen.

Fugledirektivet: Kommissionen opfordrer FINLAND til at sørge for beskyttelse af vilde fugle i provinsen Åland

Europa-Kommissionen opfordrer nu Finland til at sætte en stopper for den ulovlige forårsjagt på edderfuglehanner i Ålandsprovinsen, som der siden 2011 er givet tilladelse til hvert år i perioden fra 1. til 20. maj. I henhold til fugledirektivet (direktiv 2009/147/EF) er det forbudt at dræbe vilde fugle, men nogle arter, bl.a. edderfugle (Somateria mollissima), må jages, så længe det ikke sker i yngletiden eller under forårstrækket, og når betingelserne for dispensation fra jagtforbuddet er opfyldt. Det fremgår klart af nye videnskabelige data, at denne vandfugleart er i hurtig tilbagegang i Finland (40 %), i Østersøområdet (50 %) og på europæisk og globalt plan, og at dens bevaringsstatus giver anledning til stigende bekymring. I EU-lovgivningen er der derfor strengt forbud mod at jage edderfuglehanner i brunsttiden på Ålandsøerne. Betingelserne for en dispensation fra dette forbud er heller ikke opfyldt i denne sag på grund af denne arts ugunstige bevaringsstatus og den omstændighed, at den tilladte jagtkvote ikke kun udgør en lille del af artspopulationen. Kommissionen fremsendte en supplerende åbningsskrivelse i denne sag i februar 2015. Eftersom Finland fortsat tillader forårsjagt på edderfuglehanner og derfor ikke har taget skridt til at overholde direktivets krav, fremsender Kommissionen nu en begrundet udtalelse. I mangel af en tilfredsstillende reaktion herpå vil Kommissionen kunne indbringe Finland for EU-Domstolen.

 

3. Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion

(Yderligere oplysninger: Vanessa Mock – tlf.: +32 229 56194, Letizia Lupini – tlf.: +32 229 51958)

Begrundede udtalelser

Kommissionen anmoder KROATIEN om at ændre lov om privatisering af energiselskabet INA

Kommissionen har formelt opfordret Kroatien til at ændre 2002-loven om privatisering af INA-Industrija Nafte d.d. (INA-loven), fordi den strider mod de frie kapitalbevægelser og den frie etableringsret. INA-Industrija Nafte d.d. er det største energiselskab i Kroatien og har den kroatiske regering som medejer. INA-loven giver staten særlige beføjelser i selskabet, bl.a. vetoret angående INA's beslutninger om salg af aktier og aktiver med en værdi over et vist beløb. Aktionærerne har derfor ikke en indflydelse på selskabets vigtige beslutninger, der står i forhold til deres aktieposter, hvilket kan afholde potentielle investorer fra at investere i INA. Kommissionen finder, at disse særlige beføjelser udgør en begrænsning af de frie kapitalbevægelser og retten til fri etablering, der ikke stemmer overens med TEUF. Selv om hensyn til energiforsyningssikkerhed vil kunne retfærdiggøre begrænsninger i de frihedsrettigheder, der er nedfældet i TEUF, forekommer den ubetingede vetoret, INA-loven giver staten, at være mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt og rimeligt for at tilgodese dette hensyn. De kroatiske myndigheder lovede at bringe INA-loven i overensstemmelse med EU-retten før tiltrædelsen af EU, men har endnu ikke foretaget de fornødne ændringer af den. Kommissionen har derfor i dag besluttet at rette en begrundet udtalelse til Kroatien. Hvis Kroatien ikke bringer INA-loven i overensstemmelse med EU-retten inden for senest to måneder, vil Kommissionen kunne indbringe sagen for EU-Domstolen.

Kommissionen anmoder POLEN om at gennemføre EU-reglerne om realkredit

Europa-Kommissionen har opfordret Polen til at bringe sin realkreditlovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Direktivet om realkredit (direktiv 2014/17/EU) tager sigte på at skabe et fælles realkreditmarked i EU med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. De vigtigste regler i direktivet er adfærdsregler for realkreditudbyderne, bl.a. krav om vurdering af forbrugernes kreditværdighed og oplysningspligt, krav angående medarbejdernes kompetence og viden, bestemmelser om visse aspekter ved realkreditlån, bl.a. om førtidig indfrielse, lån i udenlandsk valuta, kombinationssalg, finansiel viden og ejendomsvurdering samt restancer og tvangsauktion, og bestemmelser om et EU-pas for kreditformidlere, der opfylder godkendelseskravene i deres hjemland. Disse regler skulle gennemføres i national ret senest den 21. marts 2016. Polen overskred den oprindelige frist og fik derfor tilsendt en åbningsskrivelse i maj 2016. I juni 2016 meddelte Polen foranstaltninger, der delvist gennemførte direktivet. Men eftersom hovedparten af direktivet endnu ikke er gennemført, har Kommissionen i dag fremsendt en begrundet udtalelse. Hvis Polen ikke handler inden for to måneder, vil Kommissionen overveje at anlægge sag ved EU-Domstolen.

 

4. Sundhed og fødevaresikkerhed

(Yderligere oplysninger: Enrico Brivio – tlf.: +32 229 56172, Aikaterini Apostola - tlf.: +32 229 87624)

Begrundede udtalelser

Tobaksvarer: Kommissionen opfordrer KROATIEN, CYPERN, LUXEMBOURG, SLOVENIEN, SPANIEN og SVERIGE til at sikre gennemførelsen af direktivet om tobaksvarer solgt i EU

Europa-Kommissionen har i dag fremsendt begrundede udtalelser til Kroatien, Cypern, Luxembourg, Slovenien, Spanien og Sverige angående gennemførelsen af tobaksvaredirektivet (direktiv 2014/40/EU). Direktivet tager sigte på et velfungerende indre marked for tobak og tobaksvarer og samtidig på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for de europæiske borgere. Direktivet skulle have været gennemført i national ret senest den 20. maj 2016. Sverige har givet meddelelse om delvis gennemførelse af direktivet, hvorimod der ikke er modtaget nogen meddelelse fra Kroatien, Cypern, Luxembourg, Slovenien og Spanien. Disse medlemsstater har nu to måneder til at give Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, de har truffet for at rette op på situationen, i modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe sagerne for EU-Domstolen.

 

5. Det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er

(Yderligere oplysninger: Lucia Caudet – tlf.: +32 229 56182, Mirna Talko – tlf.: +32 229 87278)

Begrundede udtalelser

Det indre marked: Kommissionen opfordrer 6 medlemsstater til at gennemføre de nye regler om måleinstrumenter

Kommissionen har i dag fremsendt begrundede udtalelser til Cypern, Finland, Ungarn, Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige med opfordring til at gennemføre fire direktiver om måleinstrumenter (nærmere betegnet direktiv 2014/31/EU, direktiv 2014/32/EU, direktiv 2011/17/EU og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2015/13/EU) i national ret. Direktiverne fastsætter de nærmere bestemmelser, der åbner mulighed for en ensartet kalibrering af måleinstrumenter - lige fra simple vægte til forbrugsmålere af vand, gas, elektricitet og varme og taxametre - i hele EU. Alle fire direktiver skulle have været fuldt gennemført i medlemsstaternes nationale lovgivning senest den 19. april 2016 for direktiv 2014/31/EU, direktiv 2014/32/EU og direktiv 2015/13, og senest den 30. november 2015 for direktiv 2011/17/EU. Disse 6 medlemsstater har endnu ikke givet Kommissionen meddelelse om fuld gennemførelse af direktiverne i national ret. De har nu to måneder til at give Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre direktivet fuldt ud. I modsat fald vil Kommissionen overveje at anlægge sag mod dem ved EU-Domstolen.

Det indre marked: Kommissionen anmoder LETLAND og RUMÆNIEN om at gennemføre EU-reglerne om anerkendelse af erhvervskvalifikationer

Europa-Kommissionen har fremsendt begrundede udtalelser til Letland og Rumænien med opfordring til at gennemføre direktiv 2013/55/EU om anerkendelse af erhvervskvalifikationer i national ret. Direktivet fastlægger et moderne EU-system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der sikrer en lettere og hurtigere anerkendelse af erhvervskvalifikationer erhvervet i et andet land under overholdelse af værtslandets krav. Direktivet skulle have været gennemført i national lovgivning senest den 18. januar 2016. Letland og Rumænien har imidlertid endnu ikke givet Kommissionen meddelelse om fuld gennemførelse af direktivet. De har nu to måneder til at meddele de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre direktivet fuldt ud, i modsat fald vil Kommissionen overveje at anlægge sag mod dem ved EU-Domstolen.

Offentlige udbud: Kommissionen opfordrer 15 medlemsstater til at gennemføre de nye EU-regler om offentlige udbud og koncessioner

Europa-Kommissionen har i dag rettet begrundede udtalelser til 15 medlemsstater med opfordring til at sørge for fuld gennemførelse af et eller flere af de tre nye direktiver om offentlige udbud og koncessioner i national ret (direktiv 2014/23/EF, direktiv 2014/24/EF og direktiv 2014/25/EF). Der er tale om følgende medlemsstater: Østrig (3 direktiver), Belgien (3), Bulgarien (1), Kroatien (3), Cypern (2), Estland (3), Finland (3), Irland (1), Letland (3), Litauen (3), Luxembourg (3), Portugal (3), Slovenien (1), Spanien (3) og Sverige (3). De nye regler tager sigte på mere effektive og hensigtsmæssige udbud i EU og fremme af elektroniske procedurer. De gør det også lettere og billigere for små og mellemstore virksomheder at byde på offentlige kontrakter, skaber øget gennemsigtighed og konkurrence og bidrager til bredere politiske mål, bl.a. på miljøområdet og det sociale område samt inden for innovation. Alle medlemsstaterne skulle gennemføre de nye regler for offentlige udbud senest den 18. april 2016. De 15 medlemsstater har nu to måneder til at give Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, de har truffet for at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.

Simple trykbeholdere: Kommissionen opfordrer UNGARN til at gennemføre de nye regler

Kommissionen har i dag rettet en begrundet udtalelse til Ungarn med opfordring til at gennemføre direktivet om simple trykbeholdere (direktiv 2014/29/EU), der drejer sig om trykluft- eller energilagringsbeholdere, f.eks. dem, der bruges i bremsesystemer i biler og tog. Det nye direktiv, som erstatter direktiv 2009/105/EF, tager sigte på bedre og mere sikre trykbeholdere, bl.a. gennem sporing af defekte produkter. Det afklarer også producenternes, importørernes og distributørernes ansvar, forbedrer tilsynet med disse produkter via en overensstemmelsesvurdering af produkterne, før de kommer ind på EU-markedet. Direktivet skulle have været gennemført i national lovgivning senest den 19. april 2016. Ungarn har endnu ikke givet meddelelse om direktivets gennemførelse i national ret. Ungarn har nu to måneder til at meddele Kommissionen de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre direktivet, i modsat fald vil Kommissionen overveje at anlægge sag ved EU-Domstolen.

 

Åbningsskrivelser

Emissioner fra biler: Kommissionen indleder traktatbrudsprocedure mod 7 medlemsstater for tilsidesættelse af EU-reglerne

Europa-Kommissionen skrider nu ind over for 7 medlemsstater, fordi de ikke har indført sanktioner, der kan afskrække bilproducenterne fra at overtræde lovgivningen om emissioner fra biler, eller ikke har anvendt sådanne sanktioner i tilfælde, hvor lovgivningen er overtrådt. Europa-Kommissionen besluttede i dag at skride ind over for Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Spanien og Det Forenede Kongerige for tilsidesættelse af EU-reglerne om typegodkendelse af køretøjer. I henhold til artikel 46 i direktiv 2007/46 og mere specifikt artikel 13 i forordning 715/2007, der finder direkte anvendelse, skal medlemsstaterne have indført sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkninger, der kan afholde bilproducenterne fra at tilsidesætte lovgivningen. Og når reglerne overtrædes, f.eks. når der bruges defekte komponenter, der mindsker emissionskontrolsystemernes effektivitet, skal sanktionerne også anvendes. Kommissionen har i dag fremsendt åbningsskrivelser til Tjekkiet, Litauen og Grækenland, fordi de ikke har indført sådanne sanktioner i deres lovgivning. Desuden har Kommissionen også indledt traktatbrudsproceduren over for Tyskland, Luxembourg, Spanien og Det Forenede Kongerige - som har udstedt typegodkendelser for Volkswagen Group AG i EU - fordi de ikke har anvendt deres nationale bestemmelser om sanktioner til trods for selskabets brug af ulovlig software. Kommissionen finder desuden, at Tyskland og Det Forenede Kongerige har tilsidesat EU-reglerne ved efter anmodning fra Kommissionen at nægte at udlevere alle de tekniske oplysninger, der er indsamlet under deres nationale undersøgelser angående potentielle uregelmæssigheder i forbindelse med nitrogenoxidemissioner fra Volkswagen Group AG's og andre bilproducenters biler på deres område. Disse medlemsstater har nu to måneder til at reagere på Kommissionens åbningsskrivelse, i modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at rette en begrundet udtalelse til dem. For yderligere oplysninger om denne sag henvises til  pressemeddelelsen om den.

 

6. Migration, indre anliggender og medborgerskab

(Yderligere oplysninger: Tove Ernst – tlf.: +32 229 86764, Markus Lammert - tlf.: +32 229 80423)

Begrundede udtalelser og henlæggelser

Sikkerhedsunionen - EU-direktivet om cyberkriminalitet: Kommissionen opfordrer 3 medlemsstater til at sørge for fuld gennemførelse af direktivet og henlægger 2 sager

Europa-Kommissionen har rettet begrundede udtalelser til Belgien, Bulgarien og Irland, som ikke har givet meddelelse om deres nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om angreb på informationssystemer (direktivet om cyberkriminalitet, direktiv 2013/40/EU). Direktivet, der blev vedtaget den 12. august 2013, skulle være gennemført i medlemsstaterne senest den 4. september 2015. Direktivet om angreb mod informationssystemer gør det strafbart at anvende cyberangrebsredskaber i form af f.eks. skadelig software, styrker rammerne om informationsudveksling, når der sker angreb, og opstiller en fælleseuropæisk strafferetlig ramme på området. Kommissionen finder ikke, at Belgien, Bulgarien og Irland med foranstaltninger, de hidtil har meddelt, har sikret en fuld gennemførelse af direktivets bestemmelser i deres nationale ret. Belgien, Bulgarien og Irland har nu to måneder til at give Kommissionen meddelelse om alle foranstaltninger, der er truffet for fuldt ud at gennemføre direktivet, i modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe sagerne for EU-Domstolen. Efter gennemgang af de foranstaltninger, de græske og de slovenske myndigheder har givet meddelelse om, har Kommissionen desuden besluttet at henlægge traktatbrudssagerne mod Grækenland og Slovenien.

 

Henlæggelser

Migration: Henlæggelse af traktatbrudssagen mod GRÆKENLAND og ITALIEN angående den omarbejdede EURODAC-forordning

Kommissionen har besluttet at henlægge traktatbrudssagerne mod Grækenland og Italien, da de nu korrekt har gennemført Eurodac-forordningen (forordning (EU) nr. 603/2013). Eurodac-databasen er en fingeraftryksdatabase, der blev oprettet i 2003 til brug inden for EU's asylsystem, i forbindelse med anvendelsen af Dublinforordningen, der indeholder bestemmelser om, hvilken medlemsstat der har ansvaret for behandling af en asylansøgning i EU. I december 2015 fremsendte Kommissionen åbningsskrivelser til Grækenland og Italien, hvori den pegede på, at de to lande tilsidesatte deres forpligtelser efter Eurodac-forordningen ved ikke at have taget fingeraftryk af alle tredjelandsstatsborgere, der var indrejst illegalt i EU ved deres ydre grænser, og indlæst dem i Eurodac-databasen. Kommissionen havde fremsendt administrative skrivelser til de to lande i oktober 2015 og siden fortsat bistået de græske og de italienske myndigheder med at forbedre grænse- og migrationsforvaltningen og øge optagelsen af fingeraftryk ved de ydre grænser, navnlig via hotspots, og den har regelmæssigt rapporteret om forbedringerne i de to lande i sine rapporter om omfordeling og genbosætning. I betragtning af de betydelige fremskridt, der siden begyndelsen af 2016 er sket med hensyn til fingeraftrykoptagelse, finder Kommissionen nu, at både Italien og Grækenland nu tager fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med Eurodac-forordningen, og har derfor besluttet at henlægge traktatbrudssagen.

 

7. Mobilitet og transport

(Yderligere oplysninger: Anna-Kaisa Itkonen - tlf.: +32 229 56186, Alexis Perier – tlf.: +32 229 69143)

Begrundede udtalelser

Sikkerhed til søs: Kommissionen anmoder FINLAND om at gennemføre ændringerne i EU-lovgivningen om organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe

Kommissionen har opfordret Finland til at sørge for fuldstændig gennemførelse af Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/111/EU om ændring af de fælleseuropæiske regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed (direktiv 2009/15/EF). For Kommissionen og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA) er målet at sikre et omfattende tilsyn med de klassificeringsselskaber, der på EU-plan er godkendt til at udføre lovpligtige inspektioner og syn af skibe, der sejler under et EU-lands flag. Medlemsstaternes frist for gennemførelse af direktivet var den 31. december 2015. Direktivet er imidlertid endnu ikke blevet gennemført af Finland. De finske myndigheder har nu fået to måneder til at bringe forholdene i orden, i modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Vejtransport: Kommissionen opfordrer DANMARK og TYSKLAND til at gennemføre EU-reglerne om kørekort

Kommissionen har opfordret Danmark og Tyskland til at gennemføre Kommissionens direktiv 2014/85/EU om helbredstilstande, der påvirker evnen til at køre bil, og om køreprøver. Direktivet tager sigte på at opdatere de fælleseuropæiske regler om kørekort (direktiv 2006/126/EF) for at tage hensyn til udviklingen i lægevidenskaben angående obstruktivt søvnapnøsyndrom og sikre, at europæiske bilister undervises i sikker kørsel i tunneller. En ensartet anvendelse af reglerne om kørekort er nødvendig for færdselssikkerheden i Europa. Danmark og Tyskland har endnu ikke gennemført direktiv 2014/85/EU. De har nu to måneder til at give Kommissionen meddelelse om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at bringe forholdene i orden, i modsat fald kan Kommissionen beslutte at indbringe dem for EU-Domstolen.

 

8. Beskatning og toldunion

(Yderligere oplysninger: Vanessa Mock – tlf.: +32 229 56194, Patrick Mc Cullough – tlf.: +32 229 87183)

Sagsanlæg ved EU-Domstolen

Beskatning: Kommissionen indbringer FRANKRIG for Domstolen for diskriminerende beskatning af aktieudbytte

Kommissionen har besluttet at indbringe Frankrig for EU-Domstolen, fordi Frankrig ikke har efterkommet en dom afsagt af Domstolen den 15. september 2011. Sagen drejer sig om skattegodtgørelse for skat betalt i Frankrig af selskaber med datterselskaber i andre EU-lande. Det franske Conseil d'Etat anlagde i december 2012 en restriktiv fortolkning af EU-Domstolens dom i to enkeltsager. Kommissionen finder disse domme uforenelige med EU-retten. For yderligere oplysninger henvises til pressemeddelelsen om sagen.

 

Begrundet udtalelse

Beskatning: Kommissionen opfordrer KROATIEN til at ændre punktafgiftsnedsættelsen for små producenter af ethylalkohol

Kommissionen opfordrer nu Kroatien til at ændre sine punktafgiftsregler for alkoholdestillater produceret af små producenter til eget forbrug. Reglerne om punktafgifter på alkohol er harmoniseret på EU-plan (Rådets direktiv 92/83/EØF). Ifølge disse regler kan medlemsstaterne nedsætte den normale punktafgift på alkoholdestillater fremstillet af små producenter med højst 50 % om året, hvis der ikke produceres over 10 hl ren alkohol. Kroatien anvender for øjeblikket en punktafgiftsnedsættelse over for små producenter, som producerer op til 20 hl ren alkohol pr. husstand til eget forbrug. Der anvendes en fast punktafgiftssats afhængigt af kapaciteten af den kedel, der bruges til produktionen (100 HRK for kedler med en kapacitet på op til 100 l og 200 HRK for kedler med større kapacitet). Da den af Kroatien anvendte sats afhænger af kedlens kapacitet og er en fast sats, uanset den faktiske produktionsmængde, stemmer den ikke overens med EU-reglerne. Kroatien har nu to måneder til at give Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på situationen, i modsat fald vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen.

MEMO/16/4211

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar