Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar om det europæiske solidaritetskorps

Bruxelles, den 15. september 2016

.

*** FOR THE LATEST INFORMATION ON THE EUROPEAN SOLIDARITY CORPS, PLEASE REFER TO OUR PRESS RELEASE (IP/16/4165) AND MEMOS (MEMO/16/4166 and MEMO/16/4168), PUBLISHED ON 7/12/2016***

 

 

Kommissionen foreslår i dag at etablere et europæisk solidaritetskorps. Unge i hele EU vil i krisesituationer frivilligt kunne give en hjælpende hånd, hvor behovet er størst. Jeg ønsker at se det europæiske solidaritetskorps i drift så hurtigt som muligt.

 

Hvad er det europæiske solidaritetskorps?

Det blev bekendtgjort af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i hans tale om Unionens tilstand den 14. september 2016: "Den Europæiske Union kan også være med til at skabe nye muligheder for unge mennesker. Der er mange unge, samfundsbevidste mennesker i Europa, som er villige til at yde et meningsfuldt bidrag til samfundet og udvise solidaritet. […] Jeg er overbevist om, at der er behov for større solidaritet. Men jeg ved også, at solidaritet skal komme ad frivillig vej. Den skal komme fra hjertet. Den kan ikke tvinges frem. […] I samme ånd foreslår Kommissionen i dag at etablere et europæisk solidaritetskorps. Unge i hele EU vil i krisesituationer frivilligt kunne give en hjælpende hånd, hvor behovet er størst, såsom i forbindelse med flygtningekrisen eller de seneste jordskælv i Italien. Jeg ønsker at se det europæiske solidaritetskorps i drift så hurtigt som muligt. Og inden 2020 vil jeg gerne se de første 100 000 unge europæere deltage. Ved frivilligt at melde sig til det europæiske solidaritetskorps vil de unge mennesker ikke alene kunne udvikle deres færdigheder og få arbejde, men også høste værdifuld menneskelig erfaring.

Det europæiske solidaritetskorps er tænkt som en mulighed for unge mennesker under 30 år i Europa for at støtte en ikke-statslig organisation (NGO), lokal myndighed eller en privat virksomhed, som arbejder med håndtering af svære situationer i hele Den Europæiske Union – for eksempel: genopbygning af samfund efter naturkatastrofer håndtering af sociale udfordringer som f.eks. social udstødelse, fattigdom, sundhedsmæssige og demografiske udfordringer eller arbejde med modtagelse og integration af flygtninge.

Solidaritetskorpset vil udvikle sin egen særskilte identitet på baggrund af EU's kerneværdier om engagement og solidaritet. Når deltagerne melder sig til korpset, viser de samtidig deres engagement og vilje til at bruge en periode i deres liv på at hjælpe andre. Ved at hjælpe andre, herunder de mest sårbare i vores samfund, omsætter unge mennesker ikke bare EU's kerneværdier om solidaritet i praksis, men erhverver samtidig færdigheder og erfaringer, herunder sprogfærdigheder, som kan være nyttige i jagten på et job eller i overvejelser om videreuddannelse.

Hvordan kommer solidaritetskorpset til at fungere, og hvornår vil det blive etableret?

Solidaritetskorpset vil bygge videre på EU's allerede eksisterende faglige programmer og volontørprogrammer for unge samt på mobilisering af etablerede netværk af aktører på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og fra civilsamfundet i hele Europa. Vi vil udvikle ordningen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, lokale myndigheder og NGO'er.

Kandidater, som ønsker at være en del af korpset, og virksomheder, der ønsker at kontakte medlemmer, kan gøre det via et fælles kontaktpunkt: en særlig webportal for det europæiske solidaritetskorps.

Ophold vil vare mellem to måneder og et år. Ved et praktikophold vil perioden være minimum fire måneder.

Det europæiske solidaritetskorps vil blive etableret hurtigst muligt, og i første omgang vil webportalen blive gjort tilgængelig. Målet er, at 100 000 unge i 2020 har meldt sig til korpset.

Hvem kan melde sig, og hvilke kriterier skal opfyldes?

Alle unge i Europa under 30, uanset deres baggrund og om de er i gang med uddannelse, er i arbejde eller arbejdsløse, kan melde sig til korpset. Det vil være muligt for forskellige profiler at få et ophold, lige fra unge, der har forladt skolen tidligt til unge med en videregående uddannelse, som måske allerede har erhvervserfaring.

Som det fremgår af navnet, så bygger det europæiske solidaritetskorps først og fremmest på solidaritet. Unge, som ønsker at være en del af korpset, skal som led i tilmeldingen tilslutte sig formålsbestemmelsen og afgive erklæring om deres engagement og vilje til at deltage i solidaritetsrelaterede aktiviteter, når de er blevet matchet med en organisation eller er blevet godkendt som volontør.

Der kan ikke garanteres en plads, når tilmelding har fundet sted,
men de forskelligartede udfordringer – og dermed en bred vifte af nødvendige færdigheder – viser, at der er brug for mange forskellige faglige profiler. 

Hvilke aktiviteter vil medlemmer af det europæiske solidaritetskorps være involveret i?

Medlemmer af det europæiske solidaritetskorps kan deltage i enhver form for katastrofeberedskabsaktiviteter og langsigtede tiltag samt aktiviteter i forbindelse med sociale udfordringer, som f.eks. social udstødelse, fattigdom, sundhedsmæssige og demografiske udfordringer eller aktiviteter i forbindelse med håndtering af flygtningekrisen.

Ordningen kunne f.eks. støtte udviklingen af sociale tjenester, sundhedspleje og rehabiliteringstjenester for mennesker i risiko for fattigdom og social udstødelse, såsom romaerne, handicappede, visse indvandrergrupper og andre mennesker, som oplever forskelsbehandling og fordomme.

Øjeblikkelig indgriben i forbindelse med katastrofer er ikke en af korpsets opgaver – for eksempel bekæmpelse af skovbrande eller eftersøgning og redning i byområder – da disse aktiviteter skal foretages af trænede specialister. Hvis et landbosamfund f.eks. ønsker at begrænse risikoen for skovbrande ved at luge ud i underskoven, kan medlemmer af det europæiske solidaritetskorps dog godt yde et værdifuldt bidrag.

Hvor udsendes medlemmer af det europæiske solidaritetskorps til og hvor længe?

Medlemmer af korpset kan placeres i deres hjemland eller i en andet EU-medlemsstat, alt afhængigt af de deltagende organisationers behov og ansøgerens profil og præferencer.

Hvilke organisationer kan deltage?

NGO'er, lokale myndigheder eller private virksomheder, der beskæftiger sig med svære situationer, kan anvende portalen til at kontakte og rekruttere medlemmer af korpset.

Alle organisationer, der benytter frivilligt arbejde, skal have en gyldig akkreditering som bevis på, at de overholder chartret for den europæiske volontørordning for at sikre, at de følger de nødvendige kvalitetsstandarder.

Får deltagerne løn?

Hvis en person rekrutteres som almindelig medarbejder, praktikant eller lærling i en anden medlemsstat, får personen en løn (for en arbejdskontrakt) og/eller et tillæg (for uddannelse eller en læreplads) til dækning af leve- og transportomkostninger, som kan støttes økonomisk, f.eks. via ungdomsgarantiordningen.

Hvis en person tager ud som volontør, dækkes de nødvendige omkostninger i forbindelse med volontørens deltagelse
(f.eks. kost, logi, rejseudgifter) gennem tilskuddet, som gives til organisationen gennem den europæiske volontørordning. Personen vil også modtage lommepenge i form af et beløb, hvis størrelse afhænger af tjenestelandet. Derudover er alle frivillige dækket af den europæiske volontørordnings obligatoriske gruppeforsikring, der er oprettet som en del af ordningen.

Hvordan finansieres initiativet?

Finansielle omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende mobilitet og ophold i udlandet dækkes i vid udstrækning af EU-støtte, under allerede eksisterende strukturer såsom Den Europæiske Volontørtjeneste og ungdomsgarantiordningen.

Hvad får deltagende NGO'er, virksomheder eller lokale myndigheder ud af det?

 Gennem det europæiske solidaritetskorps får alle virksomheder, NGO'er og lokale myndigheder, som er på udkig efter medarbejdere, praktikanter eller volontører til solidaritetsprojekter, nem adgang til tjenester vedrørende information, placering og rekruttering på ét sted. Derudover er puljen af motiverede unge meget bredere end inden for den typiske lokale eller nationale radius.

 Da alle unge, som er tilmeldt det europæiske solidaritetskorps, skal erklære, at de tilslutter sig korpsets formål, og dokumentere deres motivation, kan organisationer og virksomheder nemmere og hurtigere forhåndsudvælge de personer, som bedst passer til kulturen i deres organisation og deres særlige behov.

Eksempler

- En kroatisk organisation, som arbejder i et tidligere konfliktområde, modtager en række volontører fra flere af EU's medlemsstater. De arrangerer aktiviteter for unge fra forskellige samfund for at hjælpe dem med at leve i fredelig sameksistens. Det faktum, at volontørerne ikke kommer fra regionen, gør, at de nemmere accepteres af lokalsamfundene, og gør det muligt at opnå en mere markant virkning.

- Efter et olieudslip i Nordsøen tager en ung dansker af sted for at hjælpe en lokal svensk myndighed i det hårdest ramte område i ni måneder. Hun skal hjælpe kommunen med oprydning og rehabilitering af dyr. Hendes udgifter til ophold, kost og transport samt forsikring og lommepenge betales af Den Europæiske Volontørtjeneste til den lokale myndighed.

- Efter et møde med sin karrierevejleder på det lokale jobcenter har en ung græsk socialarbejder fra Athen takket ja til et jobtilbud om at arbejde på et flygtningemodtagelsescenter i Thessaloniki. Han skal i de næste otte måneder samarbejde med et team af psykologer, socialrådgivere og lærere om at hjælpe flygtningebørn med at tilpasse sig de nye forhold. Han får månedsløn samt et tilskud på 200 EUR om måneden til dækning af udgifter til ophold samt mobilitetsomkostninger.

 

 

 

***: [updated: 22/12/2016 – 11:00]

 

 

MEMO/16/3062

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar