Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Vigtigste afgørelser i traktatbrudssager i april

Bruxelles, den 28. april 2016

Oversigt efter politikområde

Europa-Kommissionen er med sin månedlige pakke af afgørelser på traktatbrudsområdet gået videre i sager mod medlemsstater, der ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til EU-retten. Afgørelserne, der omfatter mange sektorer og politikområder (se bilag I og II), har til formål at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten til gavn for borgere og erhvervsliv.

De vigtigste afgørelser, Kommissionen har truffet (2 åbningsskrivelser, 35 begrundede udtalelser og 6 sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol) gennemgås nedenfor grupperet efter de forskellige politikområder. Kommissionen har også henlagt 113 sager, hvor problemerne med de berørte medlemsstater er blevet løst, uden at Kommissionen behøvede at gå videre.

Yderligere oplysninger om EU's traktatbrudsprocedure findes i en infografog i et MEMO.Nærmere oplysninger om alle de afgørelser, der er truffet i dag, findes i registret over afgørelser i traktatbrudssager.

1. Det digitale indre marked

Yderligere oplysninger: Nathalie Vandystadt – Tlf.: +32 229 67083, Marie Frenay - Tlf.: +32 229 64532

Begrundede udtalelser

Kommissionen anmoder BELGIEN, FINLAND, LITAUEN, LUXEMBOURG og PORTUGAL om at implementere de opdaterede EU-regler om videreanvendelse af offentlige data

Kommissionen har opfordret Belgien, Finland, Litauen, Luxembourg og Portugal til at implementere det reviderede direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet, direktiv 2013/37/EU), der trådte i kraft den 17. juli 2013 og skulle være gennemført i national ret senest den 18. juli 2015. PSI-direktivet fastlægger fælles retlige rammer om et europæiske marked for offentlige data (oplysninger i offentlige myndigheders besiddelse). Direktivet indeholder en række foranstaltninger, der skal gøre det lettere for virksomheder og borgere at få adgang til og tilladelse til at videreanvende oplysninger, som den offentlige sektor ligger inde med. Desuden tilskynder det medlemsstaterne til i videst mulige omfang at gøre oplysningerne tilgængelige. Disse fem medlemsstater har ikke givet Kommissionen meddelelse om fuld gennemførelse af PSI-direktivet. Kommissionen har derfor i dag besluttet at rette begrundede udtalelser til Belgien, Finland, Litauen, Luxembourg og Portugal. De har nu to måneder til at meddele Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet for at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, ellers vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe Belgien, Finland, Litauen, Luxembourg og Portugal for EU-Domstolen.

2. Energi

(Yderligere oplysninger: Anna-Kaisa Itkonen - tlf.: +32 229 56186, Nicole Bockstaller – tlf.: +32 229 52589)

Begrundede udtalelser

Indre marked i energisektoren: Kommission opfordrer kraftigt TYSKLAND til at sørge for fuld overholdelse af den tredje energipakke

Europa-Kommissionen har i dag rettet en begrundet udtalelse til Tyskland med anmodning om at sikre korrekt gennemførelse af eldirektivet (direktiv 2009/72/EF) og gasdirektivet (direktiv 2009/73/EF). Begge direktiver indgår i den tredje energipakke og indeholder vigtige bestemmelser, der skal bringe energimarkederne til at fungere bedre, bl.a. nye regler om adskillelse mellem transmissionssystemoperatører og energileverandører og -producenter, styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed og beføjelser og mere velfungerende detailmarkeder til gavn for forbrugerne. Der er flere krav, som Tyskland ikke har gennemført korrekt, bl.a. krav angående transmissionssystemoperatørernes uafhængighed (f. eks. stemmer reglerne om deres medarbejderes og ledelses uafhængighed ikke helt overens med disse direktiver, og i definitionen på vertikalt integrerede virksomheder indgår ikke aktiviteter uden for EU), og der er ikke skabt fuld sikkerhed for overholdelsen af visse regler om den nationale tilsynsmyndigheds uafhængighed (f. eks. kan tilsynsmyndigheden ikke helt frit fastsætte netværkstariffer og andre vilkår og betingelser for adgangen til nettene og balanceringsydelser, og tilsynsmyndighedens kompetence til at pålægge bøder på op til 10  % af transmissionssystemoperatørens årlige omsætning er ikke fuldt sikret). Desuden er der visse mangler ved gennemførelsen af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Tyskland fik i februar 2015 tilsendt en åbningsskrivelse, og eftersom direktivet endnu ikke er blevet fuldt gennemført, har Kommissionen nu fremsendt en begrundet udtalelse. Tyskland har nu to måneder til at meddele Kommissionen, hvilke foranstaltninger der er truffet for at rette op på situationen, i modsat fald vil Kommissionen kunne indbringe sagen for EU-Domstolen.

Energieffektivitet: Kommissionen anmoder DANMARK om at sørge for fuld gennemførelse af EU's energieffektivitetsdirektiv

Europa-Kommissionen har anmodet Danmark om at sikre fuld gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet (direktiv 2012/27/EU) i national ret. I henhold til dette direktiv skal medlemsstaterne opnå energibesparelser i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020. Det skal de gøre gennem ordninger med energispareforpligtelser og/eller andre målrettede foranstaltninger, der kan sikre energieffektivisering i husholdninger og bygninger, i industrien og i transportsektoren. Direktivet skulle have været gennemført i national ret senest den 5. juni 2014. Kommissionen har i dag rettet en begrundet udtalelse til Danmark, da den har fundet mangler i den danske gennemførelseslovgivning. Danmark har nu to måneder til at opfylde sine forpligtelser, ellers vil Kommissionen kunne indbringe sagen for EU-Domstolen. Kommissionen indledte i 2014 traktatbrudsprocedurer på dette område mod 27 medlemsstater (alle undtagen Malta, se bilag III). Flere oplysninger om energieffektivisering kan findes på GD Energis websted.

Kernekraft: Kommission anmoder LETLAND om at sikre fuld gennemførelse af direktivet om radioaktivt affald

Europa-Kommissionen har opfordret Letland til at sørge for fuld gennemførelse af direktivet om radioaktivt affald (Rådets direktiv 2011/70/Euratom). Kommissionen finder, at Letland ikke fuldt ud har gennemført dette direktiv i national ret. Direktivet fastlægger fælles EU-rammer om ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald af hensyn til de fremtidige generationer. I henhold til direktivet skal medlemsstaterne via hensigtsmæssige nationale ordninger sikre en høj grad af sikkerhed i håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald med det formål at sikre arbejdstagerne og befolkningen i almindelighed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling. Desuden stiller direktivet krav om den nødvendige information og inddragelse af offentligheden i spørgsmål om håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, under behørig hensyntagen til sikkerheds- og fortrolighedsaspekterne. Medlemsstaterne skulle gennemføre direktivet senest den 23. august 2013. Europa-Kommissionen har i dag rettet en begrundet udtalelse til Letland, som opfordres til at sørge for fuld gennemførelse af direktivet i national ret. Letland har nu to måneder til at opfylde denne forpligtelse, ellers vil Kommissionen overveje at indbringe Letland for EU-Domstolen. Flere oplysninger om nukleart affald kan findes på GD Energis websted.

Vedvarende energi: Kommissionen opfordrer kraftigt PORTUGAL til at overholde VE-direktivet

Kommissionen har rettet en begrundet udtalelse til Portugal med opfordring til at bringe landets lovgivning om biobrændstoffer i fuld overensstemmelse med VE-direktivet (direktiv 2009/28/EF). Direktivet opstiller det mål, at vedvarende energi i 2020 skal tegne sig for mindst 20 % af EU's endelige energiforbrug, med individuelle nationale mål for hver medlemsstat. På transportområdet skal medlemsstaterne sikre, at mindst 10  % af det endelige energiforbrug i denne sektor kommer fra vedvarende energi. En måde at realisere det specifikke mål for transportsektoren på er at fremme brugen af biobrændstoffer. I den forbindelse fastsætter direktivet en række harmoniserede bæredygtighedskrav til biobrændstoffer. Desuden skal medlemsstaterne behandle bæredygtige biobrændstoffer og de råmaterialer, de fremstilles på basis af, på lige vilkår, uanset hvilket land de kommer fra. Den portugisiske lovgivning om biobrændstoffer er i strid med direktivet. For det første stilles biobrændstoffer fremstillet i Portugal gunstigere end biobrændstoffer fra andre lande, der er lige så velegnede, men blot ikke fremstillet i Portugal. For det andet stiller den portugisiske lovgivning uden hjemmel i direktivet strengere bæredygtighedskrav til visse biobrændstoffer. Portugal har nu to måneder til at løse problemerne, eller vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe Portugal for EU-Domstolen. Flere oplysninger om vedvarende energi kan findes på GD Energis websted.

Offshore-olie og -gas: Kommissionen anmoder TYSKLAND og RUMÆNIEN om at gennemføre direktivet om offshoresikkerhed

Europa-Kommissionen har i dag officielt opfordret Tyskland og Rumænien til at sørge for at få gennemført offshoresikkerhedsdirektivet(direktiv 2013/30/EU) i national ret. Direktivet indeholder krav om, at medlemsstaterne skal indføre et sæt regler, der kan forebygge ulykker, og sikre, at der skrides hurtigt og effektivt ind i tilfælde af uheld i et offshore olie- eller gasanlæg. Der er bl.a. tale om krav om, at selskaberne, inden de starter deres efterforsknings- og produktionsaktiviteter, skal udarbejde en farevurderingsrapport for deres offshoreanlæg, at EU-landene ved udstedelse af tilladelser skal sikre sig, at selskaberne er økonomisk velfunderede og har den fornødne tekniske ekspertise, at borgerne skal informeres om, hvordan EU-landene sørger for sikkerheden i deres anlæg, og at selskaberne bærer det fulde ansvar for miljøskader på beskyttede marine dyrearter og naturlige habitater. Direktivet skulle have været gennemført i national lovgivning senest den 19. juli 2015. Kommissionen rettede i dag begrundede udtalelser til Tyskland og Rumænien med opfordring til at overholde EU-reglerne. Hvis disse medlemsstater ikke opfylder deres forpligtelser inden for to måneder, vil Kommissionen overveje at indbringe dem for EU-Domstolen med påstand om bøder. I 2015 indledte Kommissionen traktatbrudsprocedurer for manglende eller ufuldstændig gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet mod 15 medlemsstater (Bulgarien, Cypern, Estland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Letland, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien og Det Forenede Kongerige). Flere oplysninger om sikkerhed i offshore olie- og gasanlæg kan findes påGD Energis hjemmeside.

3. Miljø

(Yderligere oplysninger: Enrico Brivio – tlf.: +32 229 56172, Iris Petsa – tlf.: +32 229 93321)

Sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol

Vand: Kommissionen indbringer TYSKLAND for Domstolen for tilsidesættelse af EU-reglerne om vandforurening med nitrat

Europa-Kommissionen indbringer nu Tyskland for EU-Domstolen for ikke at have gjort nok for at bekæmpe vandforurening med nitrat. Nitrater er livsvigtige for planter og bruges i vid udstrækning som gødning, men for høje nitratniveauer kan forårsage alvorlig vandforurening med negative konsekvenser for sundhed, økonomi og miljø. Den beslutning, Kommissionen i dag traf, er en opfølgning af den begrundede udtalelse, de tyske myndigheder fik tilsendt i juli 2014. De seneste tal fra Tyskland fra 2012 og flere nylige rapporter fra de tyske myndigheder viser en forværring af nitratforureningen af grundvandet og overfladevandet, bl.a. i Østersøen. Til trods herfor har Tyskland ikke truffet tilstrækkelige yderligere foranstaltninger til at sætte effektivt ind mod nitratforurening og revidere sin lovgivning herom for at bringe den i overensstemmelse med EU-reglerne om nitrat (Rådets direktiv 91/676/EØF). Da Kommissionen heller ikke finder, at der i den igangværende revision af det nationale handlingsprogramtages tilstrækkeligt fat om problemerne med vandforurening med nitrat, har den besluttet at indbringe Tyskland for EU-Domstolen. Flere oplysninger kan findes i pressemeddelelsen herom.

VVM-redegørelser: Kommissionen indbringer POLEN for EU-Domstolen for utilstrækkelig vurdering af prøveboringers miljøvirkninger

Europa-Kommissionen indbringer nu Polen for EU-Domstolen, fordi Polen ikke har sikret en ordentlig vurdering af prøveboringers konsekvenser for miljøet. Efter polsk ret er det tilladt at bore ned i dybder på 5 000 meter uden forinden at have foretaget en vurdering af de potentielle konsekvenser for miljøet. Den høje tærskel, der er indført i polsk lovgivning, tager ikke hensyn til alle de relevante kriterier og standarder, der er fastsat i VVM-direktivet (direktiv 2011/92/EU), og som skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal kræves en VVM-redegørelse ved visse typer projekter. I henhold til EU-reglerne skal der foretages en sådan vurdering ved dybe boringer, specielt af det affald, de frembringer, deres virkninger for vandet og jorden, brug af naturressourcer, risiko for ulykker og eventuelle kumulative virkninger sammen med andre tilsvarende projekter eller aktiviteter. Det blev for nylig indskærpet af EU-Domstolen (i sag C-531/13). Den beslutning, Kommissionen i dag har truffet, er en opfølgning på den begrundede udtalelse, der blev fremsendt i februar 2015. For flere oplysninger henvises til pressemeddelelsen herom.

Begrundede udtalelser

Natur: Kommissionen opfordrer ØSTRIG til at sikre, at det nye vandkraftværk i Ferschnitz ikke kommer til at skade beskyttede arter i et Natura 2000-område

Kommissionen opfordrer nu kraftigt Østrig til at overholde Rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Rådets direktiv 92/43/EØF) og sikre, at opførelsen og driften af vandkraftværket i Ferschnitz ikke får negative virkninger for bevaringsmålene i det Natura 2000-område, det kommer til at ligge i. Dette område er et af de to vigtigste områder i Østrig for bevarelsen af Donaulaksen (hucho hucho). Tilstanden i området er som helhed ikke tilfredsstillende, og projektet vil flere steder lægge yderligere pres på vandet. Kommissionen mener ikke, at myndighederne har foretaget en vurdering af projektet, der stemmer overens med habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF). Ifølge direktivet skal myndighederne følge en særlig procedure, der tager sigte på at forhindre skader, og hvor det ikke er muligt, at kompensere for sådanne skader, når betingelserne herfor er opfyldt. Da de østrigske myndigheder ikke har fulgt denne procedure korrekt, har Kommissionen nu fremsendt en begrundet udtalelse med opfordring til Østrig om at sikre fuld overholdelse af habitatdirektivet. Hvis Østrig ikke efterkommer denne opfordring senest inden for to måneder, vil sagen kunne blive indbragt for EU-Domstolen.

Natur og vand: Kommission opfordrer kraftigt SPANIEN til at forbedre naturbeskyttelsen i Doñana-området

Europa-Kommissionen opfordrer nu kraftigt Spanien til at sætte en stopper for forværringen af naturlige levesteder i området omkring Doñana-nationalparken – der rummer adskillige Natura 2000-områder – som hovedsagelig skyldes overudnyttelse af grundvandsmagasinerne i de porøse klippeformationer, der forsyner vådområderne med vand. Doñana-området rummer en unik biodiversitet i Europa og en lang række forskellige økosystemer, der er levesteder for kritisk truede arter, bl.a. den spanske kejserørn og den iberiske los samt tusinder af trækfugle. Overudnyttelsen af grundvandsmagasinerne beror på intensivt landbrug drevet med kunstvanding og de mange turistfaciliteter i området. Selv om habitatdirektivet(Rådets direktiv 92/43/EØF) ikke udelukker menneskelige aktiviteter i Natura 2000-områder, pålægger det medlemsstaterne pligt til at forhindre ødelæggelse af naturlige levesteder og naturtyper i de særlige bevaringsområder. Af Kommissionens vurdering fremgik det, at de spanske myndigheder heller ikke overholder EU's vandlovgivning (direktiv 2000/60/EF) i forbindelse med bæredygtig forvaltning af vandressourcer i Doñana-området. Kommissionen havde i oktober 2014 fremsendt en åbningsskrivelse til Spanien. Spanien har nu to måneder til at bringe forholdene i orden, ellers vil Kommissionen kunne indbringe sagen for EU-Domstolen.

Vand: Kommissionen opfordrer FRANKRIG til at gennemføre EU-reglerne om kemikalieforurening

Kommissionen opfordrer nu Frankrig til at give nærmere oplysninger om, hvordan direktivet om prioriterede stoffer inden for vandpolitikken (direktiv 2013/39/EU) er gennemført i nationalt ret. Det skulle være sket senest den 14. september 2015. Prioriterede stoffer er kemikalier, der udgør en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet i EU. Direktivet tager sigte på at reducere denne vandforurening ved kilden ved at fastætte koncentrationsniveauer, der er sikre for vandmiljøet og for menneskets sundhed. Efter at Frankrig havde overskredet den oprindelige frist, fremsendte Kommissionen den 20. november 2015 en åbningsskrivelse. Og eftersom den nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet, som Frankrig har indsendt, er ufuldstændig, retter Kommissionen nu en begrundet udtalelse til Frankrig. Hvis Frankrig ikke handler inden for to måneder, vil Kommissionen kunne indbringe sagen for EU-Domstolen.

Affald: Kommissionen anmoder KROATIEN om at vedtage foranstaltninger angående affaldshåndtering og affaldsforebyggelse

Kommission opfordrer nu Kroatien til at opstille en affaldshåndteringsplan og et affaldsforebyggelsesprogram, som er hovedhjørnestenen i enhver national affaldspolitik, i overensstemmelse med målene i EU's affaldslovgivning (direktiv 2008/98/EF) og politikken for den cirkulære økonomi. De er også en forudsætning for brug af EU's fonde. Formålet med affaldshåndterings- og forebyggelsesplaner er at begrænse affalds indvirkninger på miljø og sundhed og fremme en mere effektiv brug af ressourcerne i hele EU. Kroatien havde en national affaldshåndteringsplan for 2007-2015, men undlod at revidere eller forlænge den eller vedtage en ny plan for årene derefter. Kroatien er også to år bagud med vedtagelsen af affaldsforebyggelsesprogrammet, som skulle have været på plads senest den 12. december 2013. Dette program skulle tage sigte på at begrænse mængden af affald ved kilden, bl.a. ved at indføre bedre produktionsmetoder og tilskynde forbrugerne til at købe grønnere produkter med mindre emballage. Kommissionen retter derfor nu en begrundet udtalelse til Kroatien. Hvis Kroatien ikke handler inden for to måneder, vil Kommissionen kunne lægge sag an ved EU-Domstolen. Denne sag indgår i en tværgående håndhævelsesindsats over for flere medlemsstater.

Natur: Kommissionen opfordrer IRLAND til at øge naturbeskyttelsen

Europa-Kommissionen har anmodet Irland om at øge beskyttelsen af naturlige habitater og arter ved at indføre et passende beskyttelsesniveau i områder udlagt som Natura 2000-områder. I henhold til habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF) havde medlemsstaterne seks år til i deres nationale lovgivning at udpege beskyttede områder (ved rent teknisk at omdanne dem fra "lokaliteter af fællesskabsbetydning" til "særlige bevaringsområder") og træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre forholdene for habitater og arter i disse områder. Efter udløbet af denne seksårsperiode har Irland kun formelt udpeget en lille del af lokaliteterne af fællesskabsbetydning som særlige bevaringsområder og har heller ikke opstillet de krævede prioriterede mål og bevaringsforanstaltninger for de resterende områder. Denne meget mangelfulde opfyldelse af forpligtelserne i henhold til habitatdirektivet er til hinder for en sund beskyttelse og forvaltning af disse områder og udgør en betydelig risiko for sammenhængen i hele Natura 2000-nettet. Kommissionen har derfor rettet en begrundet udtalelse til Irland, som har fået to måneder til at svare. Hvis Irland ikke handler inden for de to måneder, vil Kommissionen kunne indbringe sagen for EU-Domstolen. Denne sag indgår i en tværgående håndhævelsesindsats over for flere medlemsstater.

Affald: Kommissionen anmoder SLOVENIEN om at bringe orden i sine affaldsdepoter

Kommissionen har anmodet Slovenien om at bringe sine affaldsdepoter i overensstemmelse med EU-lovgivningen på området (direktiv 1999/31/EF). Denne opfordring fremsættes som led i en samlet indsats over for flere medlemsstater. Ifølge EU-retten bør affaldsdeponering altid være den sidste udvej og kun benyttes, når der er sikkerhed for at undgå virkninger for sundhed og miljø. Eksisterende affaldsdepoter skulle enten opgraderes til at opfylde en række betingelser for fortsat at kunne bestå, eller de skulle nedlægges eller saneres. Det havde Slovenien indvilliget i at gøre inden senest den 16. juli 2009. Men selv om der er sket klare fremskridt – ingen af de direktivstridige affaldsdepoter er fortsat i drift, og Slovenien er blevet EU-mester i genanvendelse – findes der stadigvæk omkring 35 affaldsdepoter, der er i strid med EU-reglerne. Et af dem er et kommunalt affaldsdepot (Ostri vrh), som ikke i øjeblikket er i drift, og hvortil der endnu ikke er udstedt en tilladelse. De resterende 34 affaldsdepoter, som Slovenien lovede at nedlægge, er ikke blevet lukket og/eller saneret. Efter den første begrundede udtalelse fra oktober 2012 har Kommissionen nu fremsendt en ny begrundet udtalelse. Hvis Slovenien ikke handler inden for to måneder, vil sagen kunne blive indbragt for EU-Domstolen.

Seveso III: Kommissionen opfordrer TYSKLAND og POLEN til at gennemføre EU-reglerne om forebyggelse af industriulykker

Europa-Kommissionen opfordrer nu kraftigt Tyskland og Polen til at give meddelelse om de foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse af Seveso III-direktivet (direktiv 82/501/EØF) i national lovgivning, hvilket skulle være sket senest den 31. maj 2015. Direktivet og dets forgængere - SevesoI og II - tager sigte på at forhindre større uheld med farlige stoffer og begrænse de virkninger, uheld kan have for borgerne og miljøet. Det nye direktiv, der trådte i kraft den 1. juni 2015, tilgodeser en række ændringer i EU-lovgivningen, bl.a. om klassificering af kemikalier og borgernes øgede rettigheder, hvad angår aktindsigt og adgang til domstolsprøvelse. Tyskland og Polen har ikke overholdt den oprindelige frist, og Kommissionen sendte derfor de to lande en åbningsskrivelse den 22. juli 2015. Kommissionen har nu rettet begrundede udtalelser til Tyskland og Polen. Hvis de ikke handler inden for senest to måneder, vil de kunne blive indbragt for EU-Domstolen.

4. Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion

(Yderligere oplysninger: Vanessa Mock – tlf.: +32 229 56194, Letizia Lupini - tlf.: +32 229 51958)

Begrundede udtalelser

Finansielle tjenesteydelser: Kommissionen anmoder BELGIEN, LETLAND, NEDERLANDENE og SLOVAKIET om at overholde EU-reglerne om tilsynskrav for banker og investeringsselskaber

Europa-Kommissionen har i dag opfordret Belgien, Letland, Nederlandene og Slovakiet til at sikre fuld gennemførelse af kapitalkravdirektivet (CRD IV,direktiv 2013/36/EU). Dette direktiv fastsætter de tilsynsmæssige krav til finansielle institutioner etableret i EU. Det indeholder bl.a. regler om udstedelse af tilladelse til og tilsyn med kreditinstitutter, samarbejde mellem tilsynsmyndigheder, risikostyring, corporate governance (herunder aflønning af ledelsen) og kapitalbuffere, som er den bundne kapital, kreditinstitutter og andre finansielle institutioner skal have udover de andre kapitalkrav. Direktivet indgår i en hel pakke af foranstaltninger, der skal styrke reguleringen af banksektoren i EU efter finanskrisen, og som også omfatter kapitalkravforordningen, forordning (EU) nr. 575/2013 (CCR-forordningen), der fastsætter krav til størrelsen af den kapital, disse institutioner skal have for at kunne dække eventuelle tab, samt regler om likviditet, gearing og oplysningspligt. Medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet senest den 31. december 2013. Belgien, Letland, Nederlandene og Slovakiet har imidlertid endnu ikke gennemført dette direktiv fuldt ud i national ret, det gælder især nogle af bestemmelserne om de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser. Kommissionen har fremsat denne opfordring i form af en begrundet udtalelse. Hvis den ikke inden to måneder får meddelt foranstaltninger til fuld gennemførelse af direktivet, vil Kommissionen kunne indbringe Belgien, Letland, Nederlandene og Slovakiet for EU-Domstolen.

Finansielle tjenesteydelser: Kommissionen anmoder BELGIEN og SLOVENIEN om at overholde EU-reglerne om genopretning og afvikling af banker

Europa-Kommissionen har anmodet Belgien og Slovenien om at sørge for fuld gennemførelse af BRDD-direktivet om genopretning og afvikling af banker (direktiv 2014/59/EU). Dette direktiv er en af hovedhjørnestenene i EU's bankunion og tager sigte på at få skabt en mere sikker og sund finanssektor i kølvandet på finanskrisen. De nye regler giver de nationale myndigheder de nødvendige redskaber og beføjelser til at afbøde de vanskeligheder, der opstår på grund af nødlidende eller konkurstruede banker eller store investeringsvirksomheder i alle EU's medlemsstater. Formålet er at sikre den finansielle stabilitet ved at sørge for, at konkurstruede banker – der ikke længere kan indfri deres forpligtelser – kan blive reorganiseret, uden at skatteyderne kommer til at betale regningen. Med BRRD-direktivet er der indført en "bail-in"-ordning, hvor bankens aktionærer og kreditorer kommer til at bære deres del af omkostningerne. Disse regler skulle gennemføres i national ret senest den 31. december 2014 (se IP/14/2862 af 31. december 2014). De er imidlertid endnu ikke blevet implementeret af Polen, Belgien og Slovenien. Polen blev indbragt for EU-Domstolen i oktober 2015 (se IP/15/5827 af 22. oktober 2015). Kommissionens opfordring til Belgien og Slovenien er fremsat i form af en begrundet udtalelse. Hvis de to lande ikke har bragt forholdene i orden inden for to måneder, vil Kommissionen kunne indbringe dem for EU-Domstolen.

5. Retlige anliggender, forbrugere og ligestilling

(Yderligere oplysninger: Christian Wigand – tlf.: +32 229 62253, Melanie Voin - tlf.: +32 229 58659)

Åbningsskrivelse

Kommissionen anmoder SPANIEN om at ændre sin forbrugerlovgivning

Europa-Kommissionen anmoder nu Spanien om at bringe sin retsplejelovgivning om tvangsfuldbyrdelse af pant i fast ejendom og betalingspåkrav i overensstemmelse med EU's forbrugerret. Formålet er at sikre forbrugerne fuld beskyttelse mod urimelige aftalevilkår. I henhold til direktivet (Rådets direktiv 93/13/EØF) om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler er forbrugeren ikke bundet af urimelige kontraktvilkår, når kontrakten ikke har været genstand for individuel forhandling. Et kontraktvilkår anses for at være urimeligt, hvis det indeholder en betydelig skævhed og ikke opfylder kravene om god tro. Medlemsstaterne skal sikre, at deres lovgivning giver effektiv adgang til at håndhæve disse rettigheder, og at virksomhederne ikke længere benytter sådanne urimelige vilkår. Kommissionen glæder sig over de ændringer, de spanske myndigheder foretog i retsplejereglerne efter EU-Domstolens dom fra marts 2013 i Mohamed Aziz-sagen (C-415/11), men har stadigvæk en række kritikpunkter. I mangel af en tilfredsstillende reaktion fra Spaniens side inden for to måneder, vil Kommissionen kunne beslutte at rette en begrundet udtalelse til Spanien.

6. Mobilitet og transport

(Yderligere oplysninger: Jakub Adamowicz – tlf.: +32 229 50595, Alexis Perier - tlf.: +32 229 69143)

Sagsanlæg ved EU-Domstolen

Havnearbejde: Kommissionen indbringer for anden gang SPANIEN for EU-Domstolen

Kommissionen har besluttet at indbringe Spanien for EU-Domstolen for tilsidesættelse af en af Domstolens tidligere domme angående fri etableringsret i spanske havne (dom af 11. december 2014 i sag C-576/13). Domstolen statuerede i denne dom, at de krav, der blev stillet om, at godshåndteringsvirksomheder i spanske havne skulle være registreret hos et administrationsselskab, som de skulle have aktier i, og at de fortrinsvis skulle benytte arbejdstagere stillet til rådighed af dette selskab, var i strid med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Spanien har endnu ikke bragt de forhold, der blev kritiseret i Domstolens dom, i orden, og Kommissionen har derfor besluttet at indbringe Spanien for EU-Domstolen for ikke at have efterkommet dommen af 11. december 2014. Kommissionen opfordrer Spanien til hurtigt at få gennemført de fornødne reformer for at efterkomme dommen fuldt ud, ellers vil Domstolen kunne pålægge Spanien bøder. Flere oplysninger om denne sag kan findes i en pressemeddelelse.

Jernbaner: Kommissionen indbringer NEDERLANDENE for EU-Domstolen for tilsidesættelse af reglerne om sikkerhed og interoperabilitet

Europa-Kommissionen har besluttet at indbringe Nederlandene for EU-Domstolen for manglende overholdelse af EU-lovgivningen om jernbanetransport. Kommissionen har anlagt to særskilte sager ved Domstolen, den ene om jernbanesikkerhed og den anden om interoperabilitet i jernbanesektoren. Hvad jernbanesikkerhed angår, skal medlemsstaterne i henhold til jernbanesikkerhedsdirektivet,direktiv 2004/49/EF, oprette en uafhængig sikkerhedsmyndighed og et organ til undersøgelse af ulykker. Den nederlandske lovgivning overholder ikke direktivet på to punkter: den indeholder ingen bestemmelser om sikkerhedsmyndighedens beslutningsbeføjelser og foreskriver ikke en firemånedersfrist for udstedelse af sikkerhedscertifikater eller –godkendelser. Med hensyn til interoperabilitet fastlægger direktiv 2008/57/EF betingelserne for interoperabilitet i den europæiske jernbanesektor og for kompatibilitet med hensyn til infrastrukturer, rullende materiel, signalsystemer og andre jernbanesystemer på hele EU's jernbanenet. Nederlandene har imidlertid endnu ikke gennemført reglerne om tilladelser til ibrugtagning af køretøjer. Flere oplysninger kan findes i pressemeddelelsen herom.

Åbningsskrivelse og begrundet udtalelse

Kommissionen skrider af hensyn til EU's indre marked ind over for forskelsbehandling af bilister fra andre medlemsstater i Tyskland og Det Forenede Kongerige

Europa-Kommissionen har i dag skærpet tonen over for diskriminerende vejafgiftssystemer i Tyskland og Det Forenede Kongerige, fordi de strider mod reglerne for EU's indre marked. Kommissionen har for det første anmodet Tyskland om ikke at indføre et system, der i realiteten fritager personbiler indregistreret i Tyskland – og kun tysk indregistrerede biler – fra betaling af vejafgift. Anmodningen er fremsat i form af en begrundet udtalelse og er andet trin i en traktatbrudssag. De tyske myndigheder har fået to måneder til at meddele Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet for at opfylde deres traktatforpligtelser, ellers vil Kommissionen kunne indbringe Tyskland for EU-Domstolen. For det andet har Kommissionen udbedt sig nærmere oplysninger fra Det Forenede Kongerige om den afgift, der blev indført for lastbiler i Det Forenede Kongerige i april 2014. Kommissionen er betænkelig ved, at den kan indebære forskelsbehandling af vognmænd fra andre EU-lande. Denne anmodning blev fremsat i form af en åbningsskrivelse, som er det første trin i en traktatbrudssag. Det Forenede Kongerige har nu to måneder til at besvare Kommissionens åbningsskrivelse. Hvis Kommissionen ikke finder svaret tilfredsstillende, vil den kunne rette en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige. Flere oplysninger om de to sager kan findes i pressemeddelelsen om dem

Begrundede udtalelser

Passagerrettigheder: Kommissionen anmoder BELGIEN om at sikre en korrekt anvendelse af reglerne om søtransportpassager

Europa-Kommissionen har anmodet Belgien om at sørge for en korrekt anvendelse af forordning 1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje. Belgien har endnu ikke indført et sanktionssystem, der kan sikre, at transportvirksomhederne i fuldt omfang overholder passagerernes rettigheder. Forordningen trådte i kraft den 18. december 2012, og alle medlemsstater havde pligt til at overholde den fra denne dato. Anmodningen er fremsat i form af en begrundet udtalelse. Belgien har nu to måneder til at give Kommissionen meddelelse om, at forholdene er bragt i orden, ellers vil Kommissionen kunne indbringe sagen for EU-Domstolen.

Jernbaner: Kommissionen opfordrer POLEN til at sikre fuld gennemførelse af EU-lovgivningen om interoperabilitet i jernbanesektoren

Kommissionen har anmodet Polen om at bringe sine nationale regler i overensstemmelse med direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i det europæiske jernbanesystem, dvs. jernbanesystemets egnethed til at muliggøre sikker og kontinuerlig togtrafik, som opfylder det nødvendige ydeevneniveau. Direktivet fastlægger betingelserne for kompatibilitet med hensyn til infrastrukturer, rullende materiel, signalsystemer og andre jernbanesystemer på hele EU's jernbanenet. Polen tillader imidlertid sit nationale jernbanesystem at afvige for meget fra TSI-specifikationerne (de europæiske tekniske specifikationer for interoperabilitet. Polen har heller ikke gennemført proceduren for testning af køretøjer på jernbanenettet. Lovgivningen skulle have været på plads siden den 19. juli 2010. Polen har nu to måneder til at meddele Kommissionen de foranstaltninger, der er truffet for at sikre fuld gennemførelse af direktivet, ellers vil Kommissionen kunne indbringe Polen for EU-Domstolen.

Jernbaner: Kommissionen anmoder DET FORENEDE KONGERIGE om at gennemføre direktivet om det fælles europæiske jernbaneområde

Kommissionen har anmodet Det Forenede Kongerige om at gennemføre direktiv 2012/34 om et fælles europæisk jernbaneområde. Direktivet indeholder de grundlæggende bestemmelser om markedsåbning i jernbanesektoren. Det fastlægger især regler for drift af jernbaneselskaber og principper og procedurer for fastsættelse og opkrævning af infrastrukturgebyrer og for allokering af infrastrukturkapacitet. Medlemsstaterne skulle træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde direktivet, senest den 16. juni 2015. Den 22. juli 2015 fremsendte Kommissionen åbningsskrivelser til en række medlemsstater, heriblandt Det Forenede Kongerige, som imidlertid ikke har meddelt Kommissionen nogen gennemførelsesforanstaltninger. Det Forenede Kongerige har nu to måneder til at gøre det, ellers vil Kommissionen kunne indbringe Det Forenede Kongerige for EU-Domstolen.

Transport: Kommissionen anmoder KROATIEN, TYSKLAND og SPANIEN om at ratificere EU's tiltrædelse af den internationale Eurocontrolkonvention

Europa-Kommissionen har anmodet Kroatien, Tyskland og Spanien om at ratificere protokollen om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af den internationale Eurocontrolkonvention og Tyskland og Spanien om at ratificere protokollen, der konsoliderer den internationale Eurocontrolkonvention af 13. december 1960.  Eurocontrol, Den Europæiske Luftfartssikkerhedsorganisation, støtter EU ved gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, som er et af de prioriterede mål i Luftfartsstrategien for Europa. Men så længe protokollerne ikke er blevet ratificeret, kan EU ikke fuldt ud tiltræde Eurocontrol. Kommissionen finder, at Kroatien, Tyskland og Spanien har tilsidesat deres forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Denne traktatbestemmelse fastsætter princippet om loyalt samarbejde og understreger medlemsstaternes forpligtelse til at bistå Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens målsætning i fare. Kroatien, Tyskland og Spanien har nu to måneder til at handle, ellers vil Kommissionen kunne indbringe dem for EU-Domstolen.

7. Sundhed og fødevaresikkerhed

(Yderligere oplysninger: Enrico Brivio – tlf.: +32 229 56172, Aikaterini Apostola – tlf.: +32 229 87624)

Begrundet udtalelse

Grænseoverskridende sundhedsydelser: Kommissionen opfordrer kraftigt FINLAND til at overholde reglerne om godtgørelsesniveau

Europa-Kommissionen har i dag sendt Finland en begrundet udtalelse, hvori den opfordrer de finske myndigheder til at sikre, at udgifter til sundhedsydelser modtaget i et andet EU-land i henhold til direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser (direktiv 2011/24/EU) godtgøres på et niveau, der stemmer overens med den godtgørelse, som den offentlige sygesikring yder i Finland. I henhold til direktivet har patienter ret til at vælge behandling i en anden medlemsstat og få udgifterne hertil godtgjort, når de vender hjem. Hvad størrelsen af denne godtgørelse angår, fastsættes det helt klart i direktivet, at godtgørelsen skal svare til de udgifter, medlemsstaten ville have dækket, hvis behandlingen havde fundet sted dér, uden at overstige de faktiske udgifter. Det finske sundhedsvæsen rummer såvel offentlige som private sundhedsydelser. I Finland refunderes udgifterne til private sundhedsydelser delvis via en særlig lovpligtig sygesikringsordning. Efter den nuværende finske lovgivning beregnes sådanne godtgørelser til patienter på basis af den private sygesikringsordning i Finland. Godtgørelsesniveauet er lavere end den godtgørelse, der udbetales under den lovpligtige forsikring, når patienten har modtaget offentlige sundhedsydelser. Kommissionen finder, at den finske tilgang er i strid med direktivet. Patienter, der er blevet behandlet i udlandet, burde derimod have godtgjort et beløb svarende til udgifterne for den offentlige sygesikring. Godtgørelsesniveauet bør ikke afholde patienter fra at søge behandling i udlandet. Finland har nu fået to måneder til at meddele Kommissionen de foranstaltninger, der er truffet for at bringe godtgørelsesniveauet i overensstemmelse med direktivet, ellers vil Kommissionen kunne indbringe Finland for EU-Domstolen.

8. Beskatning og toldunion

(Yderligere oplysninger: Vanessa Mock – tlf.: +32 229 56194, Patrick Mc Cullough – tlf.: +32 229 87183)

Sagsanlæg ved EU-Domstolen

Beskatning: Kommissionen indbringer TYSKLAND for EU-Domstolen for ikke at have ændret momsreglerne for rejseagenter

Europa-Kommissionen har besluttet at indbringe Tyskland for EU-Domstolen for ikke at have anvendt den særlige momsordning for rejseagenter korrekt i overensstemmelse med momsdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF). Ordningen tager sigte på at forenkle momsreglerne for rejseagenter, der sælger pakkerejser i EU. Den er obligatorisk for alle rejseagenter, når betingelserne i direktivet er opfyldt. Der er bl.a. tale om, at rejseagenterne skal angive deres avance (forskellen mellem den faktiske pris for agenten og den pris, den rejsende skal betale) som den momspligtige omsætning. Formålet med denne regel er at skabe ensartede regler for tjenesteudbyderne og eliminere konkurrencefordrejninger. Kommissionen fremsendte den 24. september 2015 en begrundet udtalelse til Tyskland. Eftersom Tyskland ikke har bragt sin lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, har Kommissionen nu besluttet at indbringe Tyskland for EU-Domstolen. Flere oplysninger om sagen kan findes i pressemeddelelsenom den.

Begrundede udtalelser

Beskatning: Kommissionen anmoder TYSKLAND om at ændre sine momsregler om grænseoverskridende buskørsel

Europa-Kommissionen har i dag officielt opfordret Tyskland til at ændre sine momsregler for grænseoverskridende buskørsel. Tyskland anvender i dag momsregler, der behandler korte grænseoverskridende buskørsler (under 10 km) som en udenlandsk tjenesteydelse, hvilket betyder, at de ikke er momspligtige i Tyskland. Ifølge EU-lovgivningen skal passagertransportydelser momses der, hvor transporten finder sted, og i forhold til den tilbagelagte strækning. En grænseoverskridende buskørsel, der udføres dels i medlemsstat A og dels i medlemsstat B, skal f.eks. momses i medlemsstat A for den i det land tilbagelagte strækning og i medlemsstat B for resten af den kørte strækning. Den regel, Tyskland anvender, er i strid med momsdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF) og kan ikke betragtes som en forenklingsforanstaltning, da formålet ikke er at forenkle momsopkrævningen, men snarere at undgå at opkræve moms overhovedet. Kommissionens opfordring fremsættes i form af en begrundet udtalelse. I mangel af en tilfredsstillende reaktion inden for senest to måneder, vil Kommissionen kunne indbringe Tyskland for EU-Domstolen.

Kommissionen anmoder FRANKRIG om at fjerne forskelsbehandlingen i beskatningen af aktieudbytter fra andre EU-lande

Europa-Kommissionen har i dag anmodet Frankrig om i fuldt omfang at efterkomme en dom (Accor-dommen, sag C-310/09), som EU-Domstolen afsagde den 15. september 2011 efter et præjudicielt spørgsmål fra det franske Conseil d’État i forbindelse med en tvist angående tilbagebetaling af udbytteskat betalt i Frankrig af selskaber med datterselskaber i andre EU-lande. I december 2012 havde Conseil d'État i to franske retssager fortolket EU-Domstolens dom meget snævert. Kommissionen finder, at de franske domme var i strid med EU-retten, fordi der ikke blev taget hensyn den skat, datterselskaberne i andre EU-lande allerede havde betalt, fordi skattegodtgørelsen systematisk blev begrænset til en tredjedel af det udbytte, der blev udloddet i Frankrig fra et datterselskab i et andet EU-land, og fordi der blev stillet uforholdsmæssige formelle beviskrav. Kommissionens anmodning fremsættes i form af en begrundet udtalelse. Hvis Frankrig ikke bringer forholdene i orden inden for to måneder, vil Kommissionen kunne indbringe sagen for EU-Domstolen.

MEMO/16/1452

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar

Documents


Bilag_DA.pdf