Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Pakken om cirkulær økonomi: Spørgsmål og svar

Bruxelles, den 2 december 2015

Kommissionen vedtog i dag en ny ambitiøs pakke om cirkulær økonomi for at lette Europas omstilling til en cirkulær økonomi, der vil styrke den globale konkurrenceevne, fremme en bæredygtig økonomisk vækst og skabe nye arbejdspladser.

Hvad er den cirkulære økonomi?

For at væksten i EU kan være bæredygtig, må vi bruge vore ressourcer på en mere intelligent og bæredygtig måde. Den hidtidige lineære model for økonomisk vækst egner sig tydeligvis ikke længere til nutidens samfundsbehov i en globaliseret verden. Vi kan ikke bygge vores fremtid på modellen "tag, fremstil og smid væk". Mange naturlige ressourcer er begrænsede, og vi må finde miljømæssigt og økonomisk bæredygtige måder at udnytte dem på. Erhvervslivet har også en økonomisk interesse i at udnytte sine ressourcer bedst muligt.

I en cirkulær økonomi bevares værdien af produkter og materialer længst muligt. Affald og ressourceanvendelse minimeres, og ressourcer bevares i økonomien, når produkter når udløbet af deres livscyklus, således at de anvendes igen og igen og skaber yderligere værdi. Med denne model kan der skabes varige arbejdspladser i Europa, mere innovation med deraf følgende konkurrencefordele og et beskyttelsesniveau for mennesker og miljø, som Europa kan være stolt af. Den kan også give forbrugerne mere holdbare, innovative og billigere produkter, der forbedrer deres livskvalitet.

Hvad indeholder Kommissionens pakke om cirkulær økonomi?

For at lette omstillingen til en mere cirkulær økonomi forelægger Kommissionen en pakke om cirkulær økonomi, som omfatter reviderede lovgivningsforslag om affald samt en omfattende handlingsplan med fastsættelse af et konkret mandat til denne Kommissions mandatperiode. I forslagene vedrørende affald fastlægges en klar og ambitiøs langsigtet vision for øget genanvendelse og mindsket deponering, og der stilles forslag til konkrete foranstaltninger til at overvinde praktiske hindringer med hensyn til forbedring af affaldshåndtering, idet der tages hensyn til forskelle med hensyn til hver medlemsstats udgangspunkt.

I handlingsplanen om cirkulær økonomi suppleres dette forslag, idet der fastsættes foranstaltninger for at "lukke kredsløbet" i den cirkulære økonomi og håndtere alle faser af et produkts livscyklus: fra produktion og forbrug til affaldshåndtering og markedet for sekundære råstoffer. Handlingsplanen omfatter også en indsats på en række områder, som er målrettet markedsbarrierer i specifikke sektorer eller materialestrømme, såsom plast, madspild, råstoffer af kritisk betydning, bygge- og nedrivningsvirksomhed, biomasse og biobaserede produkter samt en række horisontale foranstaltninger inden for områder såsom innovation og investering.

Formålet med planen er at fokusere på områder, hvor EU-tiltag giver en reel merværdi og er i stand til at gøre en forskel i praksis.

På hvilken måde vil omstillingen til en cirkulær økonomi reducere omkostningerne og skabe arbejdspladser?

Med affaldsforebyggelse, miljøvenligt design, genbrug og lignende foranstaltninger kunne der opnås samlede besparelser på 600 mia. EUR eller 8 % af EU-virksomhedernes årlige omsætning, og samtidig kunne de samlede årlige drivhusgasemissioner reduceres med 2-4 %. Inden for genbrug, genfremstilling og reparation kunne udgifter til genfremstilling af mobiltelefoner eksempelvis halveres, hvis det var lettere at demontere dem. Hvis 95 % af mobiltelefonerne blev indsamlet, kunne der opnås besparelser i fremstillingsvirksomheders omkostninger til materialer på mere end 1 mia. EUR.

Et skift fra genanvendelse til istandsættelse af lette erhvervskøretøjer, hvoraf en stor andel allerede indsamles, kan spare materialeforbrug svarende til 6,4 mia. EUR om året (ca. 15 % af budgettet til materialer) og energiomkostninger svarende til 140 mio. EUR. Samtidig reduceres drivhusgasemissionerne med 6,3 mio. ton.

Hvilke foranstaltninger planlægges i produktionsleddet?

Bedre produktdesign er nøglen til at fremme genanvendelse og medvirke til at fremstille produkter, der er lettere at reparere eller holder længere, hvorved der spares værdifulde ressourcer, innovation fremmes, og forbrugerne får bedre produkter, som er billigere at bruge. Men samtidig er markedets aktuelle signaler ikke altid tilstrækkelige til at opnå dette, og der er derfor behov for incitamenter.

Kommissionen vil:

  • støtte reparationsmuligheder, holdbarhed og genanvendelsesmuligheder i produktkrav i de kommende arbejdsplaner til gennemførelse af direktivet om miljøvenligt design under hensyntagen til de specifikke krav, der gør sig gældende i forskellige produktgrupper
  • udarbejde et uafhængigt forsøgsprogram under Horisont 2020 for at gøre det lettere at påpege problemer på området potentiel planlagt forældelse
  • foreslå krav, som gør det lettere at demontere, genbruge og genanvende elektroniske displays
  • foreslå at differentiere det finansielle bidrag, der betales af producenter i henhold til udvidede producentansvarsordninger på grundlag af omkostningerne i forbindelse med deres udtjente produkter. Denne bestemmelse i det reviderede lovgivningsforslag om affald skaber økonomiske incitamenter til produktdesign, der letter genanvendelse eller genbrug af produktet
  • undersøge løsningsmodeller for at nå frem til en mere sammenhængende rammepolitik for de forskellige arbejdsområder inden for EU's sektorspecifikke produktpolitikker og disse arbejdsområders respektive bidrag til den cirkulære økonomi
  • overveje formålstjenlige krav om adgang til reparationsinformationer og reservedele i relation til arbejdet vedrørende miljøvenligt design
  • i det reviderede forslag om affald at foreslå anerkendelser for at fremme aktiviteter på nationalt niveau på området forberedelse med henblik på genbrug
  • arbejde for en bedre håndhævelse af garantier for materielle produkter og undersøge mulighederne for forbedringer samt imødegå falske grønne anprisninger
  • gøre en indsats på området grønne offentlige indkøb ved at fremhæve konceptet cirkulær økonomi i nye eller reviderede kriterier, støtte større udbredelse af grønne offentlige indkøb og foregå med et godt eksempel ved Kommissionens og EU-fondenes indkøb.

Hvilke forslag fremsætter Kommissionen om produktionsprocessen?

Produktionsprocesser kan forbedres, således at ressourcerne udnyttes mere effektivt, og der produceres mindre affald. Dette kan skabe forretningsmuligheder og styrke innovation, samtidig med at miljøet bevares.

Kommissionen vil:

  • indarbejde vejledning om bedste praksis for affaldshåndtering og ressourceeffektivitet i industrisektorer i referencedokumenterne om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter)
  • udstede vejledning og fremme bedste praksis med hensyn til mineaffald for at forbedre nyttiggørelse af råstoffer
  • præcisere reglerne om biprodukter i det reviderede lovgivningsforslag om affald for at lette industriel symbiose og skabe lige konkurrencevilkår i EU.

Hvordan vil Kommissionen sikre ansvarligt indkøb af primære råstoffer?

Bæredygtig produktion af råstoffer – både i Europa og resten af verden – tillægges stor betydning. Ud over den lovgivningsmæssige indsats, som Kommissionen allerede har gjort – f.eks. angående ulovlig skovhugst, udvinding af mineraler fra konfliktområder eller åbenhed om udvindings- og skovbrugsindustriens betalinger til regeringer – vil vi fortsat fremme bæredygtige indkøb i politiske dialoger og partnerskaber med tredjelande og gennem EU's handels- og udviklingspolitik. Industrien spiller også en afgørende rolle ved at afgive tilsagn om bæredygtigt indkøb og samarbejde på tværs af værdikæder.

Hvad gøres der for at fremme reparation af produkter og bekæmpe planlagt forældelse?

Kommissionen vil tage initiativer på en række områder til støtte for, at det gøres lettere at reparere produkter:

  • i det fremtidige arbejde med reviderede eller nye gennemførelsesforanstaltninger vedrørende miljøvenligt design tages reparationsmuligheder for produkter i betragtning på systematisk vis (fra 2016)
  • anmodningen om standardisering af materialeudnyttelse på området miljøvenligt design omfatter arbejde med standarder, som letter reparationer (senest i 2019)
  • Kommissionen vil også undersøge muligheden for at indføre horisontale krav vedrørende bestemmelsen om reparationsinformationer i direktivet om miljøvenligt design
  • Kommissionen vil ligeledes udarbejde et uafhængigt forsøgsprogram om problemet vedrørende en eventuel praksis med planlagt forældelse.

Hvilke foranstaltninger er planlagt for affaldshåndtering?

Europa mister i øjeblikket hvert år ca. 600 mio. ton materiale i affald, som potentielt kunne genanvendes eller genbruges. Vi genanvender kun ca. 40 % af husholdningsaffaldet i EU, men genanvendelsesprocenten udgør op til 80 % i visse områder og mindre end 5 % i andre. Omdannelse af affald til en ressource er en afgørende faktor for at øge ressourceeffektiviteten og lægge kursen mod en mere cirkulær økonomi.

Kommissionen vil:

  • fastsætte et fælles EU-mål for genanvendelse på 65 % af det kommunale affald senest i 2030
  • fastsætte et fælles EU-mål for genanvendelse på 75 % af emballageaffaldet senest i 2030
  • fastsætte et bindende mål for reduktion af deponering på højst 10 % af alt affald senest i 2030
  • intensivere sit samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre affaldshåndteringen i praksis
  • forenkle og forbedre definitioner af affald og harmonisere beregningsmetoder
  • sikre, at strukturfondene anvendes til at støtte målene for EU's affaldslovgivning og følger EU's affaldshierarki – hvormed der indføres en prioriteret rækkefølge på grundlag af det bedste miljøresultat, som går fra forebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og energiudnyttelse til bortskaffelse, f.eks. deponering
  • foreslå mindstekrav til udvidede producentansvarsordninger – anerkendelse af producenter, som markedsfører mere miljøvenlige produkter og fremmer deres nyttiggørelse og genanvendelse ved udløbet af deres livscyklus.

Hvad vil der ske med kriterierne for, hvornår affald ophører med at være affald?

Kommissionen vil ændre lovgivningen, således at genanvendte materialer skal omklassificeres som ikke-affald, når de opfylder en række generelle betingelser, der er ens i hele EU. Hensigten med denne ændring er at forenkle rammelovgivningen for operatører i genanvendelsesindustrien og sikre lige konkurrencevilkår. Eksisterende EU-dækkende kriterier for affaldsfasens ophør (f.eks. for glas eller kobberskrot) vil forblive i kraft.

Lovgivningsforslaget om affald omhandler alene kommunalt affald. Hvad gøres der med hensyn til det øvrige affald?

Det reviderede forslag om affald omfatter også skærpede mål for genanvendelse af emballage, som vil underbygge målene for kommunalt affald. For industriaffald forekommer en lovgivningsmæssig tilgang uegnet i betragtning af denne strøms forskelligartethed. En brancheorienteret tilgang med referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter) for at løse specifikke problemer vedrørende håndteringen af en bestemt type affald er en mere egnet løsning. Desuden er emballageaffald fra industri- og erhvervssektorer omfattet af direktiv 94/62/EF og direktiv 2008/98/EF.

Hvad vil Kommissionen gøre for at stoppe ulovlig overførsel af affald til lande uden for EU?

Den nyligt styrkede EU-forordning om overførsel af affald giver inspektørerne flere beføjelser. Medlemsstaterne er også forpligtet til senest i januar 2017 at fastsætte inspektionsplaner, hvori der fastsættes et minimumsantal inspektioner, som skal foretages. Kommissionen samarbejder med netværket af EU’s miljøinspektører, Interpol og Europol. Andre initiativer er ligeledes iværksat for specifikke affaldsstrømme såsom affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer.

Hvad gør Kommissionen for at fremme omdannelse af affald til ressourcer (sekundære råstoffer)?

Sekundære råstoffer tegner sig stadig kun for en lille andel af de materialer, der anvendes til produktionen i EU. Betydelige hindringer står i vejen for en mere udbredt anvendelse heraf i økonomien, f.eks. usikkerhed med hensyn til hvad de indeholder. Der er behov for tillidsskabende standarder.

Kommissionen vil:

  • iværksætte arbejdet med at udvikle kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer, hvor der er behov for det — navnlig for plast
  • træffe foranstaltninger til at lette lovlig transport af affald mellem medlemsstaterne, samtidig med at der træffes yderligere foranstaltninger for at nedbringe antallet af ulovlige overførsler
  • revidere EU's gødningsforordning for at lette anerkendelsen af organiske og affaldsbaserede gødninger og derigennem udvikle et EU-dækkende marked
  • træffe foranstaltninger til at fremme genbrug af vand – dette vil omfatte et lovgivningsforslag om mindstekrav til vand, der genbruges til vanding og forøgelse af grundvandsressourcer
  • udvikle analyser og foreslå løsningsmodeller i grænsefladen mellem kemikalier, produkter og affaldslovgivningen, herunder muligheder for at forbedre sporingen af særligt sundhedsskadelige kemikalier i produkter. Dette vil hjælpe industrien med at sikre en stabil forsyning af råstoffer ved at gøre brug af genanvendte materialer.

Vil disse forslag give medlemsstaterne mulighed for at sende deres affald til deponeringsanlæg i andre lande?

De nuværende restriktioner for overførsel af affald på tværs af landegrænser vil fortsat anvendes. Forsendelse mellem medlemsstater er ikke mulig uden "forudgående anmeldelse og samtykke". Hertil kommer, at Kommissionens forslag til reduktionsmål for affaldsdeponering vil indebære, at alle EU-lande må nedbringe deres deponeringsprocent væsentligt frem til 2030, og derved begrænses muligheden for overførsel af affald på tværs af landegrænser med henblik på deponering.

Er affaldsforbrænding stadig tilladt i henhold til Kommissionens forslag?

Hvis affald ikke kan forebygges eller genanvendes, vil nyttiggørelse af energiindholdet i de fleste tilfælde være at foretrække frem for deponering i både miljømæssig og økonomisk henseende. "Konvertering af affald til energi" kan derfor spille en rolle og skabe synergier med EU's energi- og klimapolitik, men bør styres af principperne i EU's affaldshierarki. Kommissionen vil undersøge, hvordan denne rolle kan optimeres, uden at dette modvirker målet om øgede genbrugs- og genanvendelsesprocenter, og hvordan det pågældende energipotentiale bedst kan udnyttes. Med henblik herpå vil Kommissionen vedtage initiativet "affald til energi" inden for rammerne af energiunionen.

Hvad gøres der for at fremme innovation og investeringer og tage fat om horisontale spørgsmål?

Der er behov for mere forskning og innovation inden for den cirkulære økonomi, for at den europæiske industris konkurrenceevne kan styrkes. Dette vil forudsætte offentlige og private investeringer. Horisont 2020, COSME, struktur- og investeringsfondene, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og andre EU-programmer vil udgøre vigtige støtteinstrumenter. SMV'er, herunder sociale virksomheder, er særligt aktive inden for områder som f.eks. genanvendelse, reparation og innovation. De vil spille en vigtig rolle i udviklingen af en mere cirkulær økonomi.

Kommissionen vil:

  • bistå SMV'er med at drage fordel af forretningsmuligheder i relation til øget ressourceeffektivitet med etableringen af et europæisk ressourceeffektivitetscenter
  • fuldt ud udnytte Horisont 2020's arbejdsprogram for 2016-2017, som omfatter et stort anlagt initiativ om "Industri 2020 i den cirkulære økonomi" med et budget på mere end 650 mio. EUR
  • sammen med EIB og Det Europæiske Knudepunkt for Investeringsrådgivning tilskynde til, at der indgives ansøgninger om finansiering og støtte til udvikling af projekter af relevans for den cirkulære økonomi.

Hvordan vil den private finansiering bidrage til investeringer i den cirkulære økonomi? Kan EFSI anvendes til at styrke investeringer i den cirkulære økonomi?

Den cirkulære økonomi vil skabe forretningsmuligheder, der vil tiltrække privat finansiering. Vi har allerede set, hvorledes mærkeordninger har skabt en efterspørgsel efter mere energieffektive produkter. Hvis der skabes øget bevågenhed blandt befolkningen om de forestående udfordringer, vil dette opmuntre til at vælge ansvarligt producerede produkter. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) supplerer eksisterende støtte til projekter i relation til den cirkulære økonomi via Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) rådgivnings- og finansieringsinstrumenter under Innovfin-programmet. Kommissionen vurderer også muligheden for at lancere en platform sammen med EIB og nationalbankerne for at støtte finansieringen af den cirkulære økonomi.

Hvad gøres der for at tage hånd om særlige udfordringer i plastindustrien?

Øget genanvendelse af plast er nødvendig af hensyn til omstillingen til den cirkulære økonomi. Pt. vokser forbruget af plast, men effektiviteten med hensyn til genanvendelse halter bagefter – mindre end 25 % af det indsamlede plastaffald genanvendes, og ca. 50 % deponeres. Innovation i denne sektor er også et vigtigt aspekt – den kan bidrage til den cirkulære økonomi ved at øge fødevarers holdbarhed, forbedre genanvendeligheden af plast eller nedbringe vægten af materialer, der anvendes i køretøjer.Kommissionen vil:

  • vedtage en strategi for plast i den cirkulære økonomi, der behandler spørgsmål såsom genanvendelighed, bionedbrydelighed, tilstedeværelsen af farlige stoffer i visse plasttyper og havaffald
  • foreslå et mere ambitiøst mål for genanvendelse af plastemballage i det reviderede lovgivningsforslag om affald.

Hvordan imødegås problemet med havaffald i pakken om cirkulær økonomi?

Kommissionen sigter mod at forebygge og mærkbart reducere havforurening af enhver art og herunder havaffald. Det anslås, at gennemførelsen af affaldslovgivningen vil reducere mængden af havaffald med mindst 25 %. I pakken stilles der ligeledes forslag om en specifik indsats for at reducere mængden af havaffald og om gennemførelse af 2030-målene for bæredygtig udvikling tillige med de eksisterende overordnede EU-mål om havaffald. Dette emne vil også blive taget op i strategien for plast i den cirkulære økonomi.

Hvilke forslag fremsættes for at sætte ind over for madspild?

Madspildet i Europa giver anledning til betydelige betænkeligheder. Skønsmæssigt går ca. 100 mio. ton fødevarer til spilde hvert år i EU. Fødevarer går tabt eller ender som affald langs hele fødevareforsyningskæden: på landbrugsbedrifter, ved forarbejdning og fremstilling, i butikker, restauranter og i hjemmet. Foruden de dermed forbundne økonomiske og miljømæssige virkninger har madspild også en vigtig social indfaldsvinkel – donation af overskydende fødevarer bør lettes for således at sikre, at spiselige fødevarer kan nå frem til dem, der har mest brug for det.

I september 2015 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling 2030-målene for bæredygtig udvikling og herunder et mål om at halvere madspildet pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet og mindske fødevaretab langs produktions- og forsyningskæder. EU og dens medlemsstater er fast besluttet på at opfylde dette mål. Med det nye lovgivningsforslag om affald opfordres medlemsstaterne til at reducere madspild i hvert led af fødevareforsyningskæden, overvåge omfanget af madspild og aflægge rapport med henblik på at lette informationsudvekslingen mellem aktører om de opnåede fremskridt.

Kommissionen vil:

  • udvikle en fælles EU-metode til at måle madspild og fastlægge relevante indikatorer
  • skabe en platform med deltagelse af medlemsstaterne og alle aktører i fødevarekæden for at medvirke til at fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målene for bæredygtig udvikling om madspild, og dele bedste praksis og opnåede resultater
  • træffe foranstaltninger til at præcisere EU's lovgivning vedrørende affald, fødevarer og foderstoffer, og fremme fødevaredonationer samt sikker anvendelse af tidligere fødevarer og biprodukter i foderstofproduktionen
  • undersøge, hvordan aktører i fødevarekæden kan forbedre anvendelsen af datomærkning og forbrugernes forståelse heraf, navnlig mærkningen "bedst før".

Hvad vil Kommissionen gøre for at undgå at kassere spiselige fødevarer?

Sammen med medlemsstaterne vil Kommissionen tage skridt til at afklare EU's lovgivning vedrørende affald, fødevarer og foder for at lette omfordelingen af sikker og spiselig mad til mennesker i nød og, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, anvende tidligere fødevarer som en ressource til dyrefoder. F.eks. er fodermidler udtrykkeligt udelukket fra anvendelsesområdet i lovgivningsforslaget om affald. Derved sikres, at tidligere fødevarer (f.eks. knækkede kiks eller tørt brød), der er sikre, men af markedsføringshensyn ikke kan indgå i fødevarekæden, ikke betragtes som "affald" nogetsteds i EU og derfor kan udnyttes som en ressource til produktion af dyrefoder. I samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne vil Kommissionen også udvikle EU-retningslinjer for fødevaredonationer til fødevaredonorer og -banker med angivelse af, hvordan de overholder relevant EU-lovgivning (fødevaresikkerhed, sporbarhed, juridisk ansvar, moms osv.).

Hvad gøres på området råstoffer af kritisk betydning?

Råstoffer af kritisk betydning har stor økonomisk betydning for EU, og forsyningen med disse præges af høj risiko. De bruges i mange elektroniske enheder, som vi bruger i det daglige – f.eks. kan en smartphone indeholde op til 50 forskellige former for metal og herunder råstoffer af kritisk betydning. Den meget lave genanvendelsesprocent for disse materialer indebærer, at betydelige økonomiske muligheder går tabt. Som led i omstillingen til en mere cirkulær økonomi må nyttiggørelsen af råstoffer af kritisk betydning øges.

Kommissionen vil:

  • træffe foranstaltninger til at fremme nyttiggørelsen af råstoffer af kritisk betydning og udarbejde en rapport om bedste praksis og mulighederne for en yderligere indsats på EU-plan
  • i sit reviderede forslag om affald tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats på området
  • overveje produktkrav inden for rammerne af direktivet om miljøvenligt design for at øge elektroniske enheders genanvendelighed og udvikle yderst effektive standarder for genanvendelse.

Hvilke forslag fremsættes for bygge- og nedrivningssektoren?

Mængden af affald fra bygge- og nedrivningsvirksomhed er en af de største blandt alle affaldstyper i Europa. Hvert år produceres et ton bygge- og nedrivningsaffald for hver person – dette svarer til 500 mio. ton i hele EU om året. Materialer af værdi identificeres og nyttiggøres ikke altid. En forbedring af affaldshåndteringen i denne sektor kan få betydelig indvirkning på den cirkulære økonomi.

Kommissionen vil:

  • gøre en indsats på en række områder for at sikre, at værdifulde ressourcer nyttiggøres, og at bygge- og nedrivningssektorens affaldshåndtering er hensigtsmæssig, samt lette vurderingen af bygningers miljøpræstationer.
  • udvikle retningslinjer for forberedelse af nedrivningsarbejder for at styrke genanvendelse af høj værdi i sektoren tillige med frivillige genanvendelsesprotokoller med henblik på at forbedre kvaliteten af og skabe tillid til genanvendte byggematerialer.

Hvilke forslag fremsættes for biomasse og biobaserede produkter?

Biobaserede materialer såsom træ, afgrøder eller fibre kan anvendes til en lang række produkter og energiproduktion. Ud over at udgøre et alternativ til fossile materialer til produkter er biobaserede materialer også fornyelige, bionedbrydelige og komposterbare. Samtidig må der ved udnyttelsen af bioressourcer ofres opmærksomhed på disses livscyklus, miljøpåvirkninger og spørgsmålet om bæredygtige indkøb. I en cirkulær økonomi bør der tilskyndes til en kaskadeanvendelse af vedvarende ressourcer og udnyttelse af dens innovationspotentiale i henseende til nye materialer, kemikalier og processer.

Kommissionen vil:

  • fremme en effektiv anvendelse af biobaserede ressourcer gennem en række foranstaltninger såsom vejledning om og bedste praksis for kaskadeanvendelse af biomasse og støtte til innovation inden for bioøkonomien
  • det reviderede lovgivningsforslag om affald indeholder et mål for genanvendelse af træemballage og en bestemmelse for at sikre særskilt indsamling af bioaffald.

Hvordan overvåges gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi?

Kommissionen vil foreslå en enkel og effektiv overvågningsramme med henblik på at overvåge hovedelementer i handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Den vil omfatte indikatorer på områder som forsyningssikkerhed med vigtige råstoffer, reparation og genbrug, affaldsproduktion, affaldshåndtering, handel med sekundære råstoffer i EU og med tredjelande og anvendelse af genanvendte materialer i produkter. Kommissionen vil også udvikle en fælles EU-metode til at måle madspild og fastlægge relevante indikatorer.

Hvordan er der taget hensyn til resultaterne af den offentlige høring?

Den offentlige høring om den cirkulære økonomi resulterede i ca. 1 500 svar, som afspejler de vigtigste interessenters synspunkter: 45 % kom fra den private sektor, 25 % fra enkeltpersoner, 10 % fra civilsamfundsorganisationer og 6 % fra offentlige myndigheder. Bidragene har været en inspirationskilde for det forberedende arbejde om cirkulær økonomi og afspejles eksempelvis i valget af prioriterede sektorer.

Yderligere oplysninger

Pressemeddelelse: Kredsløbet lukkes: Kommissionen vedtager en ambitiøs ny pakke om cirkulær økonomi, som skal styrke konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser og fremme en bæredygtig vækst

Generelt faktablad: Kredsløbet lukkes: en ambitiøs EU-pakke om den cirkulære økonomi

Faktablad: Kredsløbet lukkes: forbrugernes valg af bæredygtige produkter og tjenester lettes

Faktablad: Kredsløbet lukkes: den cirkulære økonomis produktionsfase

Faktablad: Kredsløbet lukkes: klare mål og værktøjer til bedre affaldshåndteringsmetoder

Faktablad: Kredsløbet lukkes: fra affald til ressourcer

Kommunikation: Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi

Bilag til kommunikation om den cirkulære økonomi

Forslag til direktiv om affald

Forslag til direktiv om emballageaffald

Forslag til direktiv om deponering af affald

Forslag til direktiv om elektrisk og elektronisk udstyr

Analysenotat om affaldshåndteringsmål

Arbejdsdokument – Gennemførelsesplan                               

Resultatet af den offentlige høring

MEMO/15/6204

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar