Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar: Ny forordning om nye fødevarer

Bruxelles, den 16 november 2015

Ny forordning om nye fødevarer vedtaget i dag.

Den nye forordning om nye fødevarer, som er blevet vedtaget i dag, har til formål at forbedre spillereglerne, så det bliver lettere for virksomhederne at lancere nye og innovative fødevarer på EU-markedet, samtidig med at de europæiske forbrugere fortsat sikres et højt fødevaresikkerhedsniveau. Med forordningen vil de europæiske forbrugere nyde godt af et bredere udvalg af fødevarer, og Europas fødevareindustri — den næststørste beskæftigelsessektor i Europa — vil få gunstigere vilkår med hensyn til at drage fordel af innovation, hvilket igen vil gavne vækst og jobskabelse.

Hvad er nye fødevarer?

Nye fødevarer defineres som fødevarer, der ikke i nævneværdigt omfang har været anvendt til konsum i EU før maj 1997 (hvor den første retsakt om nye fødevarer trådte i kraft). Der kan være tale om nyudviklede, innovative fødevarer eller fødevarer, der er fremstillet ved hjælp af ny teknologi og nye produktionsprocesser, samt fødevarer, som man traditionelt har spist i lande uden for EU. Af nye fødevarer, der er blevet godkendt inden for den senere tid, kan nævnes olie fra Buglossoides arvensis, rapsfrøprotein og korianderfrøolie.

Er de tilladt i EU?

I perioden 1997-2014 er der på EU-plan indgivet omkring 170 ansøgninger om godkendelse (7-10 ansøgninger om året). Indtil nu er ca. 90 nye fødevarer blevet godkendt.

De godkendte nye fødevarer omfatter produkter, der traditionelt er blevet anvendt som fødevarer i lande uden for EU, såsom chiafrø (højt indhold af omega-3-fedtsyrer), og fødevarer, der er fremstillet ved hjælp af den nyeste innovative teknologi, f.eks. varmebehandlede mælkeprodukter fermenteret med Bacteroides xylanisolvens (DSM 23964). Andre eksempler er "salatrim", som er et energireduceret fedtstof, olie med højt indhold af DHA fremstillet af mikroalger og højtryksbehandlet frugtsaft (som er et eksempel på en fødevare fremstillet ved hjælp af nye produktionsprocesser).

En fuldstændig liste over tilladte nye fødevarer findes her.

Hvorfor har Kommissionen ændret lovgivningen for nye fødevarer?

De nuværende regler blev vedtaget for næsten 20 år siden. Siden da har den teknologiske udvikling og de videnskabelige anbefalinger flyttet sig ganske betragteligt. Der var af samme grund behov for en opdatering af EU-reglerne for at afkorte den nuværende godkendelsesprocedure (3 1/2 år i gennemsnit). Kommissionen fremsatte allerede i 2008 forslag til en revision af lovgivningen, men det lykkedes ikke dengang Rådet og Europa-Parlamentet at nå til enighed.

Hvad er de væsentligste ændringer?

Den nye forordning gør godkendelsesproceduren mere effektiv, ligesom den gør det muligt hurtigere at forsyne markedet med sikre, innovative fødevarer og rydder unødvendige handelshindringer af vejen. Samtidig sikrer forordningen et højt fødevaresikkerhedsniveau.

Der indføres et centraliseret godkendelsessystem, som vil skabe større sikkerhed for ansøgere, der søger om godkendelse af en ny fødevare, og som vil forenkle og fremskynde godkendelsesprocessen.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vil foretage en videnskabelig risikovurdering af ansøgningen om en ny fødevare, mens Kommissionen vil tage sig af den enkelte ansøgers sagsmappe og fremsætte forslag til godkendelse af den nye fødevare, hvis det konkluderes, at den er sikker.

For at lette handelen med traditionelle fødevarer fra lande uden for EU, der betragtes som nye fødevarer i EU, indføres der med den nye forordning også en mere hensigtsmæssig procedure for vurdering af fødevarer, som man ikke kender i EU. Hvis der kan fremlægges dokumentation for langvarig sikker anvendelse af den pågældende traditionelle fødevare, og hverken EU-landene eller EFSA har nogen sikkerhedsmæssige betænkeligheder, vil der blive givet tilladelse til markedsføring af den traditionelle fødevare på grundlag af en anmeldelse fra fødevarevirksomheden.

Den nye forordning indeholder også bestemmelser om databeskyttelse. Nyligt udviklet videnskabelig dokumentation og data omfattet af ejendomsrettigheder vil i 5 år, efter at den nye fødevare er godkendt, ikke kunne anvendes til fordel for en anden ansøgning.

Hvad er betingelserne for godkendelse?

En ny fødevare kan kun godkendes til brug i EU, hvis den ikke udgør en risiko for folkesundheden, ikke er ernæringsmæssigt ufordelagtig, såfremt den erstatter en anden, lignende fødevare, og ikke vildleder forbrugeren. Fødevarer skal underkastes en videnskabelig vurdering, inden de godkendes, med det formål at garantere, at de er sikre. Godkendelsen omfatter betingelserne for anvendelse af fødevaren, angivelse af, at der er tale om en fødevare/fødevareingrediens, og mærkningskrav.

Skal nye fødevarer mærkes?

Nye fødevarer er omfattet af de generelle mærkningskrav i forordning (EF) nr. 1169/2011. Der kan desuden gælde særlige, supplerende krav om mærkning af nye fødevarer med henblik på at informere forbrugeren, nemlig advarsler om, at en ny fødevare ikke anbefales til visse sårbare grupper. Mærkningen skal oplyse navnet på fødevaren og, hvis det er relevant, anvendelsesbetingelserne. Eventuelle ernærings- og sundhedsanprisninger skal være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1924/2006 vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger (se MEMO/06/200).

Hvad er nanomaterialer, og hvornår må de bruges i fødevarer?

Nanomaterialer er industrielt fremstillede materialer med en størrelse på atom- og molekyleniveau. Det præciseres i den nye forordning, at industrielt fremstillede nanomaterialer som defineret i den nye lovgivning skal godkendes i henhold til forordningen, inden de kan anvendes i fødevarer. Sikkerheden ved dem vil blive vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Ansøgerne skal også dokumentere, at de industrielt fremstillede nanomaterialer, som der ansøges om godkendelse af, er blevet testet efter de allernyeste testmetoder.

Er insekter omfattet af den nye forordning?

Insekter indtages allerede i dag i vid udstrækning som føde verden over. I EU falder insekter ind under definitionen af nye fødevarer som fødevareingredienser, der er isoleret fra dyr. Dele af insekter (som f.eks. ben, vinger og hoved) er også omfattet af denne definition.

Det præciseres i den nye lovgivning, at hele dyr, deriblandt hele insekter, også falder ind under definitionen af nye fødevarer, hvis de ikke i nævneværdigt omfang har været anvendt til konsum i EU før den 15. maj 1997 (forordningens skæringsdato).

Er der nogen ansøgninger på vej? Og vil de blive påvirket af de nye regler?

Der er i de senere år på EU-plan indgivet 7-10 ansøgninger om året om godkendelse af nye fødevarer. Flere af disse ansøgninger om godkendelse, f.eks. af phlorotanniner fra Ecklonia cava, xylo-oligosaccharid og spraytørret ekstrakt af Terminalia ferdinandiana EXELL, vurderes i øjeblikket af EU-landene. Ansøgninger, der ikke er færdigbehandlet, når den nye forordning begynder at finde anvendelse, vil være omfattet af den nye forordning. Det betyder, at Kommissionen vil tage sig af færdigbehandlingen af disse ansøgninger.

Kan EU-landene godkende eller forbyde nye fødevarer uafhængigt af EU?

Nej. Med forordningen om nye fødevarer fastsættes der harmoniserede bestemmelser om godkendelse af nye fødevarer. Det betyder, at en fødevare — når først den er blevet godkendt til markedsføring i EU — kan sælges i et hvilket som helst EU-land. Et EU-land kan dog suspendere eller midlertidigt begrænse markedsføring og anvendelse af en ny fødevare, hvis det mener, at fødevaren udgør en sundhedsfare i henhold til beskyttelsesbestemmelserne i den generelle fødevarelovgivning. Medlemsstaternes myndigheder skal underrette Kommissionen, som derefter ser nærmere på den beskyttelsesforanstaltning, der er indført af det pågældende EU-land. Hvis det konkluderes, at en fødevare udgør en risiko for forbrugerne, kan Kommissionen suspendere tilladelsen til markedsføring i EU med øjeblikkelig virkning.

Vil den nye forordning påvirke innovationen i fødevaresektoren?

Formålet med den nye forordning er at gøre proceduren for godkendelse af nye fødevarer enklere, hurtigere og mere effektiv, således at innovative fødevarer, der er sikre at indtage, hurtigere kan komme på hylderne. Databeskyttelsesbestemmelserne vil desuden medvirke til at beskytte interesserne for virksomheder, der fremstiller nye, innovative produkter, og burde bidrage til at fremme innovation i fødevaresektoren.

Hvad er næste skridt?

Efter dagens aftale skal den nye forordning vedtages formelt af Europa-Parlamentet og Rådet, inden den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Fra hvornår vil de nye regler finde anvendelse?

De nye regler begynder at finde anvendelse to år efter den nye forordnings ikrafttræden (omkring udgangen af 2017).

MEMO/15/5875

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar