Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Investeringsplanen for Europa – Spørgsmål og svar (FAQ)

Bruxelles, den 20 juli 2015

Investeringsplanen for Europa – Spørgsmål og svar (FAQ)

1.            Hvad er investeringsplanen for Europa? Hvorfor har vi behov for den?

EU har siden udbruddet af den globale økonomiske og finansielle krise været ramt af et lavt investeringsniveau. Der er behov for en fælles og koordineret indsats på europæisk plan for at vende denne nedadgående tendens og for alvor bringe økonomisk vækst og genopretning tilbage til Europa, hvilket er en af Juncker-kommissionens højeste prioriteter. Investeringerne i EU er faldet med ca. 15 %, siden de var på deres højeste i 2007. På den korte bane bremser de manglende investeringer det økonomiske opsving. På den lange bane svækker det væksten og konkurrenceevnen. Det lave investeringsniveau i euroområdet har betydelig negativ indvirkning på den samlede tilgængelige kapital, som holder vækstpotentialet, produktiviteten, beskæftigelsen og jobskabelsen i Europa nede.

Investeringsplanen for Europa har tre formål: at nedbryde barriererne for investeringer ved at udbygge det indre marked, at synliggøre og yde teknisk bistand til investeringsprojekter og at forbedre anvendelsen af nye og eksisterende finansielle midler. Europa-Kommissionen anslår, at investeringsplanen potentielt vil kunne øge EU's BNP med mellem 330 og 410 mia. EUR og skabe mellem 1 og 1,3 millioner nye jobs i de kommende år. Der er rigelig likviditet i EU, men de private investorer investerer ikke nok på grund af bl.a. manglende tillid og usikkerhed, og det er netop det, investeringsplanen skal rette op på. Se dette faktaark for yderligere oplysninger.

2.            Hvad er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)? Hvordan finansieres den? Hvordan vil den nå målet på 315 mia. EUR?

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) er selve kernen i investeringsplanen. EFSI's udfordring er at bryde den onde cirkel med manglende tillid og manglende investeringer og at udnytte den likviditet, der findes hos de finansielle institutioner, i erhvervslivet og blandt enkeltpersoner i en tid med knappe offentlige midler.

EFSI etableres under Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Den skal mobilisere yderligere investeringer i realøkonomien inden for bl.a. infrastruktur, uddannelse, forskning, innovation, vedvarende energi og energieffektivitet. Der vil også være fokus på små- og mellemstore virksomheder (SMV'er) og midcapselskaber (virksomheder med mellem 250 og 3 000 ansatte). EFSI vil støtte projekter, der bl.a. fremmer jobskabelsen, den langsigtede vækst og konkurrenceevnen.

Til oprettelsen af EFSI vil der blive stillet en garanti på 16 mia. EUR. Denne EU-garanti vil blive understøttet af en underliggende garantifond på 8 mia. EUR (halvdelen af beløbet) over EU's budget. EIB vil afsætte 5 mia. EUR, så EFSI får en risikokapacitet på 21 mia. EUR. Ifølge EIB's og Kommissionens erfaringer udløser 1 euro i efterstillede lån 5 EUR i samlede investeringer, nemlig 1 euro i efterstillede lån og 4 EUR i seniorlån. Det betyder, at for hver euro, der sikres af fonden, genereres der 15 EUR i private investeringer i realøkonomien, som ellers ikke ville være blevet foretaget. Denne multiplikatoreffekt på 1:15 er et forsigtigt gennemsnit baseret på tidligere erfaringer fra EU-programmer og EIB's erfaringer. Se dette faktaark for yderligere oplysninger.

3.            Hvad er næste skridt i investeringsplanen? Hvornår træder EFSI i funktion?

Den 28. maj 2015 nåede EU-lovgiverne frem til en politisk aftale om forordningen om oprettelse af en Europæisk Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Det skete blot fire en halv måneder efter, at Kommissionen vedtog lovgivningsforslaget den 13. januar. Medlemsstaterne godkendte det enstemmigt den 10. marts, og Europa-Parlamentet vedtog det i udvalget den 20. april. Europa-Parlamentets plenarforsamling godkendte det endeligt den 24. juni, hvorved EFSI som planlagt kan træde i funktion i det tidlige efterår.

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af december 2014 EIB til at "påbegynde aktiviteter fra januar 2015 ved brug af egne midler". EIB har allerede, som Kommissionens strategiske partner, bebudet præfinansiering af flere projekter (som "lægges på lager") som led i investeringsplanen for Europa.

Den 22. juli 2015 besluttede Kommissionen at udvide EU-garantien til de projekter, der præfinansieres af EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF), og udpegede sammen med EIB medlemmerne af Styringsrådet. Inden september 2015 bør udnævnelserne af alle medlemmerne af Investeringskomitéen være på plads efter offentliggørelsen af stillingsopslaget. Samtidig vil Europa-Parlamentet i september afholde en høring med henblik på at godkende kandidaterne til stillingen som administrerende direktør og vicedirektør for EFSI. Kommissionen regner med, at Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning er oppe at køre i efteråret 2015, mens Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter vil være på plads ved udgangen af 2015.

4.            Hvad er den Europæiske Portal for Investeringsprojekter? Hvem forvalter den?

Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter vil øge investorernes kendskab til eksisterende og kommende projekter i hele Europa og skal øge gennemsigtigheden og investorernes deltagelse i finansieringen (uden garanti for, at projekterne vil modtage finansiering fra offentlige myndigheder). Portalen vil give EU-baserede projektpromotorer, som søger ekstern finansiering, mulighed for at dele deres investeringsprojekter og ideer med potentielle investorer. Portalen vil blive forvaltet af Europa-Kommissionen og burde være på plads inden udgangen af 2015.

5.            Hvad er Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning? Hvad vil det bidrage med?

Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) vil være det fælles kontaktpunkt for en lang række rådgivningstjenester vedrørende indkredsning, udvikling og gennemførelse af projekter, adgang til finansiering, anvendelse af forskellige finansieringsinstrumenter og kapacitetsopbygning. Det vil give de offentlige og private aktører i EU langt bedre mulighed for at strukturere finansielt sunde projekter med henblik på at kunne gennemføre dem og bør være operationelt i efteråret 2015.

6.            Hvordan er EFSI's ledelsesstruktur bygget op?

EFSI vil have et Styringsråd, som fastlægger den overordnede politik, og som består af tre eksperter fra Kommissionen og en ekspert fra EIB, samt en Investeringskomité, som på grundlag af den overordnede politik træffer de individuelle investeringsbeslutninger om, hvorvidt EU-garantien skal anvendes ved EIB‑foranstaltninger under EFSI. Investeringskomitéen vil bestå af otte medlemmer, som ledes af EFSI's administrerende direktør. Profilen for medlemmerne af investeringskomitéen er fastsat i EFSI‑forordningen.

Styringsrådet foreslår kandidater til stillingen som EFSI's administrerende direktør og vicedirektør. Europa-Parlamentet godkender kandidaterne efter at have afholdt en høring, hvorefter formanden for EIB officielt udnævner den administrerende direktør og vicedirektør. Stillingerne besættes for tre år med mulighed for én forlængelse.

7.            Hvordan vil EFSI's ledelsesstruktur sikre fondens uafhængighed af offentlige og private bidragydere? Hvilke ansvarlighedsforanstaltninger træffes der?

Medlemmerne af Investeringskomitéen vil være uafhængige eksperter med omfattende relevant markedserfaring. Det vil forhindre enhver form for politisk indblanding i udvælgelsen af projekter.

For at sikre en høj grad af ansvarlighed aflægger Styringsrådets formand og den administrerende direktør på Europa-Parlamentets eller Rådets anmodning rapport om EFSI's resultater og vil bl.a. deltage i høringer.

EIB's formand er også ansvarlig over for Europa-Parlamentet for spørgsmål angående EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger under EFSI. Han vil kunne blive bedt om at deltage i en høring, hvis Europa-Parlamentet er betænkeligt ved nogle af disse spørgsmål.

8.            Hvilken rolle spiller EIB i beslutningsprocessen?

Som bidragyder til EFSI vil EIB have repræsentanter i Styringsrådet. Eftersom EFSI fungerer inden for rammerne af EIB, vil ethvert projekt, der støttes af EFSI, også skulle godkendes efter EIB's normale procedurer. EFSI-finansieringen til SMV'er og midcapselskaber, som ydes gennem Den Europæiske Investeringsfond (EIF), vil ligeledes skulle godkendes efter EIF's normale procedurer.

9.            Hvilken rolle spiller Europa-Parlamentet og Revisionsretten med hensyn til overvågning af EFSI?

Med EFSI-forordningen indføres der omfattende regler for at sikre, at EFSI står til ansvar over for Europa-Parlamentet. Overvågningen er bygget op om to centrale principper:

a)            Rapportering: EIB rapporterer i) halvårligt til Kommissionen og ii) årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger under forordningen. Rapporten vil blive offentliggjort. Kommissionen vil ligeledes rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens anvendelse.

b)            Ansvarlighed: Europa-Parlamentet vil til enhver tid kunne indkalde Styringsrådets formand og EFSI's administrerende direktør til en høring om spørgsmål angående sidstnævnte. Formanden for Styringsrådet og den administrerende direktør vil desuden have pligt til hurtigt at besvare (mundtligt eller skriftligt) spørgsmål fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet og Rådet kan også anmode Kommissionen om rapporter. Formanden for EIB kan blive indkaldt til en høring i Europa-Parlamentet og skal hurtigt besvare (mundtligt eller skriftligt) spørgsmål fra Europa-Parlamentet.

Revisionsretten vil følge sine normale revisionsregler i forbindelse med revision af EU-garantien og indbetalinger fra og inddrivelser til EU's almindelige budget. Dens nuværende rolle med hensyn til revision af EIB (som er nærmere fastlagt i en trepartsaftale mellem EIB, Revisionsretten og Kommissionen) forbliver uændret. EIB vil årligt forelægge en risikovurdering af EIB's og EIF's finansieringsforanstaltninger under EFSI for Kommissionen og Revisionsretten.

10.          Hvordan kan medlemsstaterne bidrage til investeringsplanen?

EFSI er opbygget så fleksibelt som muligt, så medlemsstaterne kan deltage heri. Medlemsstaterne kan enten direkte eller via deres nationale erhvervsfremmende banker bidrage til risikokapaciteten (og dermed supplere de midler, der tilføres fra EU's budget og EIB), deltage i en investeringsplatform eller direkte medfinansiere bestemte projekter og aktiviteter.

11.          Vil nationale bidrag til investeringsplanen blive medregnet landenes underskud eller gæld, og vil der blive taget hensyn til dem i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten?

EFSI-forordningen indeholder en erklæring fra Kommissionen om, hvordan bidrag fra medlemsstaterne vil blive betragtet under stabilitets- og vækstpagten. Hvordan investeringsplatformene vil blive betragtet under stabilitets- og vækstpagten, afhænger først og fremmest af, hvordan Eurostat klassificerer sådanne platforme. Den statistiske behandling (på eller uden for den offentlige balance) er omfattet af de samme Eurostat-regler som dem, der gælder for nationale erhvervsfremmende banker. Investeringsplatforme, som er juridiske personer, kan i den forbindelse betragtes som special purpose vehicles.

Special purpose vehicles klassificeres normalt inden for den offentlige sektor, hvis de er oprettet af staten og tjener en offentlig enhed. Hvis en investeringsplatform har mange aktionærer og sponsorer, afhænger dens status af, hvilke(n) enhed/-er der udøver kontrol hermed i henhold til de nationale regnskabsregler. Hvis de nationale erhvervsfremmende banker klassificeres inden for den offentlige sektor eller deres transaktioner omdirigeres gennem den offentlige sektor, er det afgørende, hvilken enhed der har oprettet og kontrollerer den.

Enkeltstående bidrag fra medlemsstaterne (enten via staten eller nationale erhvervsfremmende banker, som er klassificeret inden for den offentlige sektor eller handler på vegne af staten) til tematiske eller tværnationale investeringsplatforme under EFSI betragtes i princippet som engangsforanstaltninger. Når det er tilfældet, medregnes omkostningerne ved sådanne engangsforanstaltninger ikke i beregningen af det strukturelle underskud under stabilitets- og vækstpagten. De vil dog stadig skulle registreres i de offentlige regnskaber.

Erklæringen medfører ingen ændring af reglerne, men er blot en påmindelse om, hvordan de eksisterende regler anvendes. Det vil i sagens natur komme an på Kommissionens vurdering i hvert enkelt tilfælde.

12.          Hvis en medlemsstat bidrager til investeringsplanen, vil pengene så udelukkende gå til projekter i det pågældende land?

Nej, bidrag fra en medlemsstat forbliver ikke nødvendigvis i det pågældende land. For eksempel kan nogle nationale erhvervsfremmende banker finansiere investeringer i andre medlemsstater. De kan også oprette fælles investeringsplatforme med nabolande, og de kan investere i tværnationale projekter.

13.          Hvordan kan de nationale erhvervsfremmende banker bidrage (penge/personale)

Med hensyn til finansielle bidrag er de nationale erhvervsfremmende banker velkomne til at bidrage direkte til fonden, til en fælles investeringsplatform eller til konkrete projekter. Med hensyn til samarbejdet med de nationale erhvervsfremmende bankers personale foregår der allerede et tæt samarbejde og udveksling af ekspertise mellem EIB og disse banker. Det vil der blive lagt endnu større vægt på, da de nationale erhvervsfremmende banker kan bidrage til investeringsplanens mål og gennemførelsen heraf med værdifuld praktisk ekspertise.

14.          Hvad er investeringsplatforme? Hvordan fungerer de?

Når det drejer sig om investeringer, har størrelse noget at sige, så det giver god mening, at de offentlige eller private projektpromotorer kan oprette tematiske investeringsplatforme (som ligner special purpose vehicles), så projekterne kan samles inden for områder som f.eks. energieffektivitet eller bredbånd. Det giver EFSI og andre parter mulighed for at finansiere projekter i fællesskab. Det vil rent teknisk gøre det lettere og mere produktivt for EFSI at investere i en specifik områdebestemt platform, der spænder bredt på nationalt eller multinationalt plan end at indgå mindre aftaler med individuelle investorer.

Investeringsplatformene kan også være rettet mod geografiske områder, bl.a. regionale, nationale eller tværnationale platforme. Nogle projekter, f.eks. angående energisamkøringslinjer, kan kræve samarbejde mellem og medfinansiering af flere regioner eller lande. Reglerne for organisering af disse platforme er ikke præskriptive.

15.          Kan lande uden for EU bidrage til investeringsplanen? Hvordan kan de bidrage?

For at EFSI kan få størst mulig gennemslagskraft, er det vigtigt, at fonden er åben for bidrag fra tredjeparter, også enheder uden for EU. Lande uden for EU kan medfinansiere EFSI-projekter, enten direkte eller via de fælles investeringsplatforme. Med forbehold for Styrelsesrådets godkendelse kan de også bidrage kontant til EFSI, uden at det dog giver dem ret til at deltage i beslutningsprocessen eller i afstemninger i Styringsrådet.

EFSI kan yde finansiering til parter i lande uden for EU, men kun som led i tværnationale projekter, som EU-lande er involveret i. Det vil f.eks. være lande under den europæiske naboskabspolitik, herunder strategiske partnerskaber, udvidelsespolitikken eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Den Europæiske Frihandelssammenslutning eller et oversøisk land eller territorie.

16.          Hvilken type projekter vil kunne få EFSI-støtte?

Kontakterne med den private sektor har vist, at investorerne lægger særlig vægt på, at de projekter, der støttes af investeringsplanen, er solide og udvælges uafhængigt. Projekterne bør være 1) økonomisk levedygtige med støtten fra initiativet, 2) tilstrækkeligt modne til at kunne blive vurderet på globalt eller lokalt plan, 3) give europæisk merværdi og være i overensstemmelse med EU's politiske prioriteter 4) og endelig skal de, når det er muligt, maksimere den private finansiering. Projekterne behøver ikke at være tværnationale.

EIB vil ved at anvende EU-garantien kunne gå videre end sine normale aktiviteter og foretage mere risikobetonede investeringer. EIB kan således investere i projekter med en større risikoprofil sammen med den private sektor uden at sætte sin AAA-rating over styr.

17.          Hvilke kriterier vil projekterne blive valgt ud fra? Hvilke projekter vil blive finansieret? Hvem beslutter, om et projekt opfylder kriterierne?

Projekterne vil ikke blive udvalgt af politiske årsager. Der er fastlagt strenge kriterier for modtagelse af støtte, og der findes ingen lande- eller sektorspecifikke kvoter. Det er afgørende for at kunne tiltrække private investorer til at deltage i EFSI. Enhver mistanke om offentlig indblanding vil afskrække de private aktører. Investeringskomitéen, som består af uafhængige eksperter (som beskrevet ovenfor), beslutter på basis af investeringsretningslinjerne og en resultattavle med indikatorer, om de enkelte projekter kan støttes af EU-garantien.

Projekterne udvælges på grundlag af deres "additionalitet" (dvs. at de ikke ville kunne gennemføres uden støtte fra EU-garantien), økonomiske levedygtighed, pålidelighed og troværdighed og deres bidrag til centrale vækstfremmende områder i overensstemmelse med EU's politikker. Disse omfatter bl.a. viden og uddannelse, innovation og den digitale økonomi, energiunionen, transportinfrastrukturer, sociale infrastrukturer, naturressourcer og miljøet. De skal også, når det er muligt, mobilisere investeringer fra den private sektor.

18.          Hvem kan søge om EFSI-finansiering og hvordan? Er der en minimumsgrænse?

Følgende kan søge om finansiering fra EFSI: enheder af alle størrelser (herunder forsyningsværker, special purpose vehicles og projektvirksomheder), små og mellemstore virksomheder (med op til 250 ansatte) og midcapselskaber (med op til 3 000 ansatte), offentlige enheder (undtagen selve medlemsstaterne), nationale erhvervsfremmende banker eller andre banker med henblik på formidlede lån, fonde og enhver anden form for kollektive investeringsforeninger, specifikke investeringsplatforme.

Der findes i princippet to måder at søge om EFSI-finansiering på. Enhver projektpromotor kan på ethvert tidspunkt præsentere EIB med et forslag ved at følge den almindelige ansøgningsprocedure, som er beskrevet på EIB's websted (ved strategiske investeringer). Medlemsstaternes regeringer foretager ingen kontrol i denne forbindelse. Projekterne kan indgives til enhver tid ­– det er en dynamisk proces. Når EIB modtager et projektforslag, undersøger banken forslaget og beslutter, om det egner sig til EIB- eller EFSI-finansiering (med støtte af EU-garantien). Derudover kan SMV'er, der har interesse i EFSI‑transaktioner, der finansieres via Den Europæiske Investeringsfond (EIF), (ved SMV- og midcap-investeringer) finde oplysninger om EIF's finansielle formidlere på EIF's websted.

19.          Hvordan vil EFSI helt konkret støtte langsigtede investeringsprojekter, navnlig projekter, der kræver en betydelig andel af offentlige investeringer (50 % eller derover)?

Det er ofte tilfældet med projekter inden for energieffektivitet, infrastrukturer og den digitale dagsorden (f.eks. bredbånd i afsides beliggende områder) og en forudsætning for deres levedygtighed. EFSI vil – som hovedregel – levere den mere risikobetonede del af investeringen for derved at maksimere bidraget fra private finansieringskilder ved at mindske risikoen ("first loss-dækning"). Medlemsstaterne og de nationale erhvervsfremmende banker kan medfinansiere de forskellige projekter. Således kan de sikre en højere andel af offentlig finansiering af bestemte projekter. Alt efter hvilke brancher og områder der er tale om, vil nogle projekter give større afkast end andre. Det er der ingen problemer i, eftersom EFSI vil have en omfattende portefølje af forskellige projekter på forskellige områder, lige fra transport til uddannelse og fra energi til innovation.

Desuden kan medlemsstaterne gøre brug af strukturfondene til at finansiere projekter, der kræver en høj andel af offentlig finansiering, og hvor det kan være vanskeligere at tiltrække private investorer på grund af det mere begrænsede afkast.

20.          Hvordan vil EFSI støtte SMV'er?

EFSI vil finansiere projekter (gennem egenkapital- og kvasiegenkapitalinstrumenter m.fl.), som anses for at være meget risikobetonede, og som derfor ofte ikke gennemføres i den nuværende økonomiske situation. Det kan gavne små, innovative nystartede virksomheder, som investorerne ofte anser for at være omfattet af en større risiko end de mere veletablerede eller større virksomheder. En fjerdedel af de samlede investeringer, der katalyseres af EFSI, dvs. 75 mia. EUR over tre år, vil gå til SMV'er og midcapselskaber via Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som er en del af EIB-Gruppen. SMV'erne får normalt finansiering gennem særlige fonde såsom special purpose vehicles eller formidlere såsom banker.

EIF er allerede begyndt at yde medfinansiering til SMV'er: I maj 2015 undertegnede den sin første aftale med en fransk bank om at optrappe sine lån til innovative virksomheder. Denne aftale er siden blevet efterfulgt af lignende aftaler med banker i andre lande.

Den særlige SMV-komponent under EFSI vil understøtte de nuværende midler fra programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er ("COSME") og styrke COSME's lånegarantifacilitet, som der har været stor efterspørgsel efter på markedet, men som har et begrænset budget. Takket være garantien under EFSI vil Den Europæiske Investeringsfond hurtigere kunne indgå transaktioner med finansielle formidlere i forhold til, hvad der havde været muligt under COSME-budgettet. Det vil skabe mange positive følger og føre til yderligere investeringer og vækst og en hurtigere økonomisk genopretning.

21.          Hvori består forskellen mellem de projekter, EIB i dag finansierer, og de projekter, der vil kunne finansieres af EFSI? Hvad er den såkaldte "additionalitet"?

"Additionalitet" betyder, at et projekt ikke ville kunne gennemføres uden støtte fra EU-garantien, og at andre former for finansiering ikke var tilgængelige for projektet på grund af dets risikoprofil.

EFSI's aktiviteter er et supplement til EIB's traditionelle aktiviteter, fordi de typisk er rettet mod projekter med en anden risikoprofil. EFSI vil f.eks. gå med i udvikling af banebrydende ny teknologi og innovation og finansiere projekter, der anses for at være mere risikobetonede på grund af den dermed forbundne landerisiko og risikoaversionen i den private sektor.

EIF vil som hidtil finansiere SMV'er og midcapselskaber, men EFSI vil give mulighed for, at finansieringen ydes hurtigere og i en større skala til virksomheder med mere risikobetonede eller innovative profiler, end det er muligt under EIF.

22.          Hvordan vil Kommissionen sikre, at en fond, der hovedsageligt bygger på private midler, vil investere i projekter, der kan fremme en bæredygtig og miljøvenlig økonomisk vækst?

Fonden afgør, hvilke projekter der skal investeres i på baggrund af investeringsretningslinjerne. Beslutningerne om de individuelle projekter træffes af Investeringskomitéen ud fra de enkelte projekters meritter. Levedygtighedskriterierne varierer fra den ene sektor til den anden – vedvarende energi adskiller sig klart fra transport, som igen er forskellig fra uddannelse. Fremme af en bæredygtig og miljøvenlig økonomisk vækst og skabelse af kvalitetsjob, bl.a. i relation til konkurrenceevnen, er elementer, der formentlig vil blive taget i betragtning i den forbindelse, navnlig via opstillingen af en resultattavle, der skal anvendes ved vurderingen af projekter.

23.          Hvordan vil Kommissionen sikre, at EFSI vil hjælpe med at rette op på makroøkonomiske ubalancer i EU's medlemsstater og især, at investeringerne kommer de svageste økonomier til gode?

Investorerne forbinder normalt de svagere økonomier med en større risiko. EFSI vil fremme investeringer i de regioner, der er mest påvirket af krisen, idet EIB får mulighed for at tage flere risici.

Medlemsstaterne tilskyndes til fortsat at gøre brug af strukturfondene til regionale og lokale projekter, der bidrager til den sociale og økonomiske samhørighed. EFSI vil ikke øremærke midler til bestemte sektorer eller regioner. Som allerede nævnt vil levedygtighedskriterierne dog variere fra den ene sektor til den anden, og der vil i den forbindelse også blive taget hensyn til det samfundsmæssige udbytte. Under alle omstændigheder vil EFSI finansiere projekter i hele EU, og den tekniske bistand vil blive øget betydeligt for at sikre, at alle lande kan fremlægge veludformede, levedygtige og investeringsmodne projekter.

24.          Vil EFSI-projekter være omfattet af statsstøttereglerne?

EFSI-finansiering udgør ikke statsstøtte i henhold til EU-traktaterne, og den vil ikke skulle godkendes af EU-Kommissionen i henhold til EU's statsstøtteregler. EFSI vil støtte foranstaltninger, der skal afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, som ellers ikke ville blive gennemført (i hvert fald i samme omfang), og de projekter, som EFSI støtter, vil typisk have en større risikoprofil end de projekter, der støttes gennem EIB's almindelige foranstaltninger.

De projekter, der støttes af EFSI, kan dog også modtage økonomisk støtte (medfinansiering) fra EU‑medlemsstaterne. Medmindre den ydes på markedsvilkår, udgør en sådan medfinansiering statsstøtte, som skal godkendes af Kommissionen.

I de sidste to år har Kommissionen foretaget en gennemgribende modernisering af statsstøttereglerne. Den har ajourført de regelsæt, der gælder for centrale økonomiske sektorer såsom bredbånd, luftfart og energi, for at sikre, at skatteydernes penge går til intelligente statsstøtteforanstaltninger, som bidrager til den økonomiske vækst og ikke skader den fair konkurrence. Kommissionen vil vurdere de EFSI-projekter, der er genstand for medfinansiering fra medlemsstaterne, med udgangspunkt i de nye statsstøtteregler.

For at støtte EFSI vil Kommissionen prioritere vurderingen af medlemsstaternes medfinansiering og sørge for en hurtigere behandling. Kommissionen søger at færdiggøre sin vurdering inden for seks uger efter modtagelse af de relevante oplysninger fra medlemsstaten. For at understøtte denne hasteprocedure vil Kommissionen oprette en intern taskforce, nedsætte en særlig arbejdsgruppe, hvor medlemsstaterne kan udveksle bedste praksis, og tilbyde medlemsstaterne vejledning i realtid i, hvordan de skal udforme projekterne, så de er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Hasteproceduren er en reaktion på det særlige behov, der er for at lukke det nuværende investeringsgab i EU og afhjælpe manglen på risikofinansiering til økonomisk levedygtige projekter, og som EFSI netop søger at imødegå ved at mobilisere private investeringer og den særlige form for finansiering, det vil medføre.

EU's statsstøtteregler går hånd i hånd med investeringsplanens mål om at afhjælpe markedssvigt og mobilisere private investeringer. De sikrer, at investeringsprojekterne tilgodeser reelle behov, at omkostningerne holdes under kontrol, og at den offentlige støtte rent faktisk er nødvendig for at få sat projekterne i luften.

25.          Hvor kommer EU-garantifonden på 8 mia. EUR fra? Hvem skal finansiere den?

På basis af de 16 mia. EUR, som EU stiller som garanti, vil der blive etableret en EU-garantifond på 8 mia. EUR (50 % af den samlede værdi) til at afbøde eventuelle indvirkninger på EU's budget ved potentielle træk på EU-garantien. Den er kalibreret således, at EU kan imødegå enhver risiko med en passende sikkerhedsmargen. Garantifonden på 8 mia. EUR etableres udelukkende for at lette udbetalingerne, hvis der trækkes på garantien, fordi man derved undgår pludselig at skulle foretage udgiftsnedskæringer eller omprogrammeringer. Det gør budgetrammerne mere gennemskuelige og forudsigelige, men er ikke i sig selv nødvendigt for, at garantien kan fungere.

Til oprettelsen af EU-garantifonden vil der blive omfordelt i alt 8 mia. EUR fra EU's budget. 5 mia. EUR vil blive omfordelt fra eksisterende EU-finansieringsprogrammer (2,2 mia. EUR fra Horisont 2020 og 2,8 mia. EUR fra Connecting Europe-faciliteten) og 3 mia. EUR vil komme fra EU-budgettets marginer.

26.          Hvorfor skærer Kommissionen i budgetterne for Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten? Mener Kommissionen ikke, at forskning er en prioritet?

Investering i forskning er – og vil fortsat være – en prioritet for EU, og investeringsplanen for Europa vil bidrage med støtte til forskningsrelaterede projekter i hele Europa. Med investeringsplanen vil de samlede investeringer i forskning og innovation, som mobiliseres af EU's budget de kommende år, være langt større end blot med Horisont 2020.

Kommissionens mål er at sikre, at succesrige nye virksomheder kan bringe europæiske innovationer ud på markedet ved at bruge de rigtige finansielle instrumenter. EFSI vil finansiere mere risikofyldte – og derfor mere innovative – projekter, hvilket normalt er første skridt til at skabe nye og bedre forskningsbaserede virksomheder.

De 2,2 mia. EUR, der omfordeles fra Horisont 2020, svarer kun til 2,9 % af programmets samlede bevillingsramme for 2014-2020. Efter omfordelingen vil rammebevillingerne til Horisont 2020 stadig ligge 39 % i løbende priser over bevillingerne til det syvende rammeprogram 2007-2013 (26 % i faste priser). Inden for rammerne af Horisont 2020 vil der ikke blive trukket på EU's budgetposter til Det Europæiske Forskningsråd, Marie Curie-foranstaltninger og udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen for at finansiere EFSI.

27.          Hvorfor tages der penge fra innovation, men ikke fra andre politikområder, f.eks. landbrug?

I 2013 vedtog EU efter vanskelige forhandlinger en flerårig finansiel ramme for 2014-2020 på 1 bio. EUR. Den flerårige finansielle ramme er opdelt på forskellige udgiftsområder (f.eks. konkurrenceevne, samhørighed, landbrug, eksterne foranstaltninger). Hvis der skal overføres bevillinger fra et udgiftsområde til et andet, kræver det en ændring af den flerårige finansielle ramme, som kun kan vedtages enstemmigt af medlemsstaterne. En sådan ændring vil kræve komplicerede og tidskrævende forhandlinger, hvis udfald ville være usikkert.

Desuden er en af EFSI's prioriteter at investere i mere risikobetonede projekter og virksomheder, og de omfordelte midler vil således stadig støtte innovation, blot gennem andre instrumenter.

28.          Hvordan vil de 8 mia. EUR blive fordelt over tid?

De første bidrag til EFSI vil blive foretaget i 2015 og 2016. Herefter vil budgettildelingerne blive fordelt over de kommende år. F.eks. indeholder budgetforslaget for 2016 betalinger på 500 mio. EUR og forpligtelser på 2 mia. EUR til EFSI, hvoraf 707 mio. EUR kommer fra Horisont 2020, 620 mio. EUR fra Connecting Europe-faciliteten og 703 mio. EUR fra budgettets marginer. Beløbene blev fastsat i den særlige ændringsskrivelse, der er udarbejdet med henblik på at bringe budgetforslaget for 2016 i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået den 28. maj 2015.

29.          Kræver det et ændringsbudget at udnytte marginerne i 2015?

Budgettet for 2015 er allerede blevet ændret med henblik på at sikre EFSI's garantikapital ved forslag til ændringsbudget 1(FÆB 1).

30.          Er der ikke risiko for, at EFSI ved at stille first loss-garanti kan blive belastet med tabsgivende projekter i en lang årrække? Vil EFSI åbne mulighed for finansiering af projekter, der ville være for risikable for EIB?

EIB er en offentlig bank, som ikke arbejder med profit for øje. Dens handlemuligheder er begrænsede af, at den er en bank og skal tilbagebetale de penge, den bruger til sine udlån og risikostyringen af sin portefølje. I den forbindelse vil EFSI absorbere en del af risikoen, så banken kan give lån til flere projekter med en højere risikoprofil.

Meningen er, at EFSI ikke skal ende med at være den eneste finansieringskilde. Målet er, at EFSI yder andre investorer en first loss-beskyttelse og dermed gør investeringerne mere attraktive for investorerne. Et projekt udvælges kun, hvis der – med EFSI's deltagelse – kan opnås en tilstrækkelig multiplikatoreffekt ved at tiltrække flere investorer, og hvis projekterne er levedygtige. Det er klart, at nogle projekter vil generere større afkast end andre.

Ydelsen af garantien til et projekt vil blive godkendt af et uafhængigt ekspertpanel – Investeringskomitéen – på baggrund af projekternes kvalitet. Nogle projekter vil generere tab, men fondens samlede resultater vil give de offentlige og private investorer et afkast på lang sigt og dermed et positivt udbytte af skatteydernes penge.

31.          Hvorfor har lån, egenkapital og garantier større løftestangseffekt end tilskud?

Den ekstra gearing opnås ved, at EIB bruger pengene på sin lånoptagelse, i stedet for at de går direkte til den endelige modtager. De 21 mia. EUR fra EFSI sætter EIB i stand til at låne ca. tre gange så mange penge og derefter investere i eller yde finansiering til den endelige modtager, i stedet for at disse modtager de 21 mia. EUR i direkte tilskud.

32.          Der er for lidt kapital og egentlig kun tale om finansieringsteknik.

Der er tale om en intelligent måde at bruge offentlige midler på til at få kanaliseret penge ud i investeringer. Til oprettelsen af EFSI vil der blive stillet en garanti på 16 mia. EUR over EU's budget. Disse midler vil udgøre EIB's risikokapacitet. Garantien vil sammen med EIB-midlerne på 5 mia. EUR kunne absorbere den højere risiko ved strategiske investeringer og derved mobilisere private midler, der hidtil ikke har været investeret i realøkonomien. Fonden vil således fra starten have en betydelig slagkraft med mulighed for med tiden at intensivere sin aktivitet. Kommissionen og EIB anser en gearingeffekt på 1:15 som sund og opnåelig. EIB har stor erfaring på dette område.

Ud over de 315 mia. EUR, der mobiliseres gennem EFSI, skal de europæiske struktur- og investeringsfonde desuden udnyttes mere effektivt, hvilket også vil øge virkningerne af EFSI. Endelig kan medlemsstater og private investorer deltage i platformene eller på projektniveau.

33.          Pengene vil gå til relativt sikre projekter, der under alle omstændigheder ville blive gennemført. Vil investeringsplanen ikke fortrænge private investorer?

EFSI er rettet mod projekter, der er mere risikobetonede end de projekter, som den private sektor ville finansiere af sig selv uden EU-garantien. Den bidrager til at finansiere projekter, som ikke ville blive finansieret af den offentlige eller den private sektor alene. EFSI tager ikke sigte på at finansiere projekter, der ville kunne opnå finansiering fra den private sektor, en medlemsstat eller andre EU-ordninger. EFSI vil kun finansiere 20 % i snit af den samlede investering, så de resterende 80 % skal finansieres af andre kilder.

34.          Kommissionen og EIB har betegnet en multiplikatoreffekt på 1:15 som "et forsigtigt gennemsnit baseret på tidligere erfaringer fra EU's og EIB's programmer". Hvilke erfaringer henvises der konkret til?

Som repræsentanter for EIB har sagt ved flere lejligheder, er multiplikatoreffekten ifølge EIB's erfaringer "konservativ". EIB's risikostyringsafdeling har mangeårige erfaringer med udlånsaktiviteter i forskellige sektorer. EIB's kapitaludvidelse i 2012-2013 har f.eks. givet en multiplikatoreffekt på 1:18. For Kommissionens vedkommende tyder erfaringerne med CIP-SMEG programmet (SMV-finansiering) på en multiplikatoreffekt på ca. 1:30.

35.          Hvilke konkrete data findes der? Er disse erfaringer relevante i den nuværende situation med finanspolitiske stramninger i medlemsstaterne?

Multiplikatoreffekten er baseret på et gennemsnitligt skøn, og der er ingen direkte forbindelse til de nationale budgetter. Et af de centrale elementer af multiplikatoreffekten er den mobilisering af private investeringer, der vil ske. I modsætning til, hvad der var tilfældet for et par år siden, er der i dag en betydelig likviditet i Europa, og de private investorer råder altså over likvide midler, som kan mobiliseres til investeringer.

36.          Hvilke typer finansielle instrumenter vil EFSI benytte for at tiltrække offentlige/private investeringer i finansiering af et projekt?

EFSI vil operere med en bred vifte af finansielle instrumenter og være fleksibel i sit valg af instrument, alt efter det konkrete projekt, for at sikre de mest effektive finansieringsløsninger. EFSI kan f.eks. gøre brug af låneinstrumenter, garantier, egenkapital- og kvasiegenkapitalinstrumenter, kreditforbedringsinstrumenter eller venturekapital. Fonden vil kunne finansiere projekterne direkte eller via fonde, der finansierer forskellige projekter.

37.          Hvor længe vil EFSI være i funktion? Hvad er fondens levetid?

EFSI's første investeringsperiode er på fire år. Efter tre år vil der blive foretaget en uafhængig evaluering af fonden. Kommissionen vil offentliggøre en rapport, hvor den vurderer fondens indvirkninger i hele EU på investeringer, jobskabelse og finansiering af SMV'er og midcapselskaber. Kommissionen vil derefter på grundlag af rapporten foreslå Rådet og Europa-Parlamentet at fastsætte en ny investeringsperiode med en passende finansiering, hvis:

  • det i rapporten konkluderes, at EFSI opfylder sine mål, og at der er behov for at fastholde ordningen for at støtte investeringer, eller
  • det i rapporten konkluderes, at EFSI ikke opfylder sine mål, men at der alligevel er behov for at fastholde ordningen for at støtte investeringer. I dette tilfælde vil Kommissionen vedtage et forslag om ændring af EFSI for at rette op på de konstaterede mangler.

38.          Mange investeringer har en horisont, der strækker sig ud over EFSI's levetid. Hvordan vil det blive håndteret?

De projekter, der iværksættes med EFSI-støtte, er EIB- og EIF-projekter, og de to organer vil overvåge dem uafhængigt af investeringsperiodens varighed.

39.          Kan låne- og risikofinansieringsinstrumenterne i EFSI kombineres med strukturfondene?

Medlemsstaterne kan sideløbende med EFSI gøre brug af strukturfondene til investeringer i investeringsberettigede projekter. Medlemsstaterne og de regionale myndigheder opfordres også til at udnytte de EU-midler, de har til rådighed, så effektivt som muligt til støtte for investeringer ved at fokusere på nøgleområder og maksimere multiplikatoreffekten af hver euro, der investeres. Det kræver en øget brug af finansielle instrumenter i form af lån, egenkapital og garantier i stedet for de traditionelle tilskud.

Inden for rammerne af investeringsplanen er det målet, at brugen af de innovative finansielle instrumenter i de europæiske struktur- og investeringsfonde mindst skal fordobles i årene 2014-2020. Ideen er, at den øgede brug af innovative finansielle instrumenter i stedet for tilskud vil øge effekten af hver euro, der mobiliseres.

Ved at fordoble brugen af innovative instrumenter og udnytte multiplikatoreffekten vil der i årene 2015‑2017 kunne mobiliseres mindst 20 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien.

Medlemsstaterne opfordres til at udnytte de EU-midler, der stadig er til rådighed under 2007-2013-programmerne, bedst muligt og sikre, at de i fuldt omfang anvendes til at understøtte denne investeringsplan.

40.          Er der ikke en overlapning mellem EFSI og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF)?

Nej. EFSI-forordningen sigter mod fuld komplementaritet mellem de muligheder for risikofinansiering, der findes under EFSI, og dem, der findes under de europæiske struktur- og investeringsfonde.

De har forskellige formål og fungerer med forskellige finansielle instrumenter. EFSI fokuserer på at tiltrække private investorer til økonomisk levedygtige projekter, mens de europæiske struktur- og investeringsfonde i høj grad er baseret på tilskud.

Kommissionen er i færd med at udarbejde konkret vejledning til myndighederne om, hvordan de bedst kombinerer de forskellige muligheder. Medlemsstaterne opfordres samtidig til som minimum at fordoble anvendelsen af innovative finansielle instrumenter for at optimere de strukturelle fondes indvirkning fremover.

Et fiktivt eksempel: Hvis man vil anlægge en vej med vejafgift i et industricenter, vil det kunne tiltrække investorer, og det vil derfor lettere kunne finansieres via EFSI. Derimod vil anlæg af en vej uden vejafgift i et landdistrikt sandsynligvis ikke tiltrække private investorer, og det vil derfor bedre kunne finansieres over de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF).

MEMO/15/5419


Side Bar