Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 10. september 2014

Spørgsmål og svar: Juncker-Kommissionen

Den valgte formand Jean-Claude Juncker har i dag meddelt, hvordan ansvarsområderne er fordelt på medlemmerne af hans hold, og hvordan arbejdet i Europa-Kommissionen bliver organiseret, når den tiltræder (se IP/14/984 og SPEECH/14/585). Her er de vigtigste oplysninger.

Juncker-Kommissionen i hovedpunkter

  • Jean-Claude Juncker har stillet et stærkt og erfarent hold op som den kommende Europa-Kommission. Det tæller bl.a. fem tidligere premierministre, fire vicepremierministre, nitten tidligere ministre, syv tidligere kommissærer (deriblandt Jyrki Katainen, der trådte i stedet for Olli Rehn i Barroso II-Kommissionen i juli 2014) og otte tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet. Elleve af de udpegede kommissærer har en solid baggrund inden for økonomi og finans, og otte af dem har stor udenrigspolitisk erfaring. En tredjedel af de udpegede kommissærer (ni af de 28), inklusive formanden, stillede op til valget til Europa-Parlamentet tidligere på året.

  • Den nye Kommission er et frisk og dynamisk hold, der er yngre end den nuværende Kommission. Således er næstformændenes gennemsnitsalder 49.

  • Der er ni kvindelige og nitten mandlige medlemmer af Juncker-Kommissionen, dvs. at kommissionskollegiet består af ca. 33% kvinder og ca. 66% mænd.

  • Tre af de syv næstformænd (42%) er kvinder.

  • Af Kommissionsmedlemmerne er fjorten tilknyttet Det Europæiske Folkepartis gruppe (PPE), otte den socialdemokratiske gruppe (S&D), fem Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE), og én De Europæiske Konservative og Reformister (ECR).

  • Blandt næstformændene er Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og førstenæstformanden knyttet til den socialdemokratiske gruppe (S&D), mens tre næstformænd tilhører Det Europæiske Folkepartis gruppe (PPE), og to Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE).

Hvad er de vigtigste ændringer i, hvordan Kommissionen arbejder?

Den kommende formand Jean-Claude Juncker forklarede i sin tale til Europa-Parlamentet den 15. juli 2014, at han ønsker Kommissionens organisation gearet til at følge de politiske retningslinjer, som var det grundlag, han blev valgt på. Han sagde: "Jeg ønsker en Europæisk Union, der er større og mere ambitiøs i store sager, men mindre og mere beskeden i mindre sager." Det var med dette for øje, at han valgte at organisere den nye Kommission som projektgrupper (se nedenfor).

Juncker-Kommissionen får seks næstformænd ud over Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der samtidig er næstformand i Kommissionen. En af dem bliver førstenæstformand med ansvar for bedre regulering, interinstitutionelle forbindelser, retsstatsprincipper og chartret om grundlæggende rettigheder (Frans Timmermans). Førstenæstformanden skal fungere som formandens højre hånd og bl.a. sikre, at alle Kommissionens forslag opfylder de to helt centrale principper bag Kommissionens arbejde, nemlig nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Han skal som formandens stedfortræder følge Europa-Kommissionens relationer med de øvrige EU-institutioner.

Næstformændene skal stå i spidsen for projektgrupper og dermed lede og koordinere flere kommissærers arbejde. Det skal give en dynamisk vekselvirkning mellem alle Kommissionens medlemmer og dermed bremse silobygning og opløse statiske strukturer.

Næstformændene og kommissionsmedlemmerne bliver afhængige af hinanden. En kommissær kan kun få et nyt initiativ med i Kommissionens arbejdsprogram eller på Kommissionens dagsorden, hvis det støttes af en næstformand. På den anden side bliver en næstformand afhængig af de bidrag, som hans eller hendes kommissærer i projektgruppen yder, for at kunne fuldføre det projekt han eller hun har fået overdraget. Kommissionens medlemmer har hver sin portefølje – nogle er brede og mere tværgående, mens andre er mere specialiserede. Alle kommissærkollegiets medlemmer må udfylde deres rolle i denne nye samarbejdsform.

Hvad er næstformændenes rolle i Juncker-Kommissionen?

Jean-Claude Juncker har valgt at overdrage næstformændene specifikke opgaver, som de skal løse.

Næstformændene får ansvaret for en række veldefinerede prioriterede projekter, og de skal lede og koordinere alt det arbejde, der udføres i hele Kommissionen, inden for de centrale områder i de politiske retningslinjer. Det er f.eks. at sætte mere skub i vækst, beskæftigelse og investeringer, at sammenbinde det digitale indre marked, at skabe en robust energiunion og at uddybe den økonomiske og monetære union og gøre den mere retfærdig. Det vil åbne for meget tættere samarbejde på tværs af ansvarsområder, idet flere kommissærer arbejder tæt sammen med næstformændene i kombinationer, der kan ændres efter behov og i takt med, at der eventuelt opstår nye projekter.

Næstformændene får også en strategisk rolle som filter. Den generelle regel bliver, at formanden kun indføjer et nyt initiativ i Kommissionens arbejdsprogram eller på dagsordenen for Kommissionens møde, hvis det har en næstformands opbakning og bygger på en solid begrundelse og en klar fortælling. Derfor og, fordi netop dagsordenen for bedre lovgivning og budgetmæssige begrænsninger prioriteres højt, vil formanden lægge særlig vægt på udtalelsen fra førstenæstformanden, der har ansvaret for bedre regulering, interinstitutionelle forbindelser, retsstatsprincipper og chartret om grundlæggende rettigheder (Frans Timmermans) og næstformanden med ansvar for budget og menneskelige ressourcer (Kristalina Georgieva).

Næstformændene skal også træffe beslutning om, hvem der inden for deres ansvarsområde skal repræsentere Europa-Kommissionen i de andre EU-institutioner, i de nationale parlamenter og i anden institutionel sammenhæng på nationalt, europæisk og internationalt plan.

Næstformændene får støtte fra Generalsekretariatet til at løse deres opgaver, men de skal i første række trække på tæt samarbejde med de pågældende kommissærer og deres tjenestegrene.

Hvordan kommer projektgrupperne til at fungere?

Projektgruppe: Vækst, beskæftigelse og investeringer

Jean-Claude Juncker: "Min højeste prioritet og den røde tråd gennem samtlige forslag er at få væksten tilbage i Europa og få folk i arbejde igen i værdige jobs."

Projektlederen er Jyrki Katainen, næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne.

En af Kommissionens højeste prioriteter bliver at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere investeringer og skabe arbejdspladser. Næstformanden med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne får navnlig til opgave at lede, koordinere, præsentere og implementere en ambitiøs vækst-, beskæftigelses- og investeringspakke, som skulle give os mulighed for at skaffe op til 300 mio. EUR til ekstra offentlige og private investeringer i den reale økonomi i de kommende tre år.

Næstformanden kommer således til at lede og koordinere det arbejde, som flere kommissærer skal bidrage med til pakken specifikt og til de overordnede mål generelt. Han skal navnlig lede og koordinere det arbejde, der forestås af kommissærerne for økonomiske og finansielle anliggender; beskæftigelse, sociale anliggender, kvalifikationer og arbejdskraftens mobilitet; finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion; den digitale økonomi og det digitale samfund; klima og energi; og transport og rumfart.

Projektgruppe: Et digitalt indre marked

Jean-Claude Juncker: "Ved at skabe et forbundet digitalt indre marked kan vi i den kommende Kommissions valgperiode generere yderligere vækst i Europa i størrelsesordenen op til 250 mia. EUR og således skabe hundredtusindvis af nye job, især for de unge jobsøgende, og et dynamisk vidensbaseret samfund. EU bør blive ledende inden for de kreative brancher, samtidig med at der tages hensyn til den kulturelle diversitet."

Projektlederen er Andrus Ansip, næstformand med ansvar for det digitale indre marked.

For bedre at udnytte de muligheder, den digitale teknologi byder på, er det nødvendigt at opløse nationale siloer inden for telelovgivningen, ophavsrets- og databeskyttelseslovgivningen, forvaltningen af radiofrekvenser og anvendelsen af konkurrencelovgivningen. Reglerne for ophavsret, som i fremtiden kommer til at høre under kommissæren for den digitale økonomi og det digitale samfund (Günther Oettinger), bør også moderniseres på baggrund af den digitale revolution og ændret forbrugeradfærd. Det skulle medvirke til opbygning af en sund europæisk medie- og indholdsindustri. I den forbindelse vil kulturel diversitet fortsat blive prioriteret højt af Kommissionen.

Næstformanden med ansvar for det digitale indre marked får bl.a. til opgave at præsentere ambitiøs ny lovgivning, der bringer os nærmere et sammenbundet digitalt indre marked. Han skal navnlig lede og koordinere det arbejde, der forestås af kommissærerne for den digitale økonomi og det digitale samfund; det indre marked, erhvervsliv, iværksætteri og SMV'er; beskæftigelse, sociale anliggender, kvalifikationer og arbejdskraftens mobilitet; retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder; økonomiske og finansielle anliggender og beskatning og told; regionalpolitik; og landbrug og udvikling af landdistrikter.

Projektgruppe: En robust energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer

Jean-Claude Juncker: " Jeg vil derfor reformere og omorganisere Europas energipolitik og skabe en ny europæisk energiunion. Vi skal samle vores ressourcer, kombinere vores infrastrukturer og forene vores forhandlingsstyrke over for tredjelande. Vi er nødt til sprede os på flere energikilder og reducere den store energiafhængighed i flere af vores medlemsstater."

Projektlederen er Alenka Bratušek, næstformand med ansvar for energiunionen.

Den Europæiske Union har brug for en stærk energiunion. Ved at sprede os på flere energikilder og mindske den store energiafhængighed, der er i flere medlemsstater, kan Den Europæiske Union blive mere uafhængig, og ved at styrke andelen af vedvarende energi og øge Europas energieffektivitet kan vi skabe job og reducere omkostningerne. Det vil bl.a. indebære et bindende mål på 30 % øget energieffektivitet i 2030, hvilket Jean-Claude Juncker opfordrede til i sin tale til Europa-Parlamentet den 15. juli. Næstformanden med ansvar for energiunionen får bl.a. til opgave at omlægge Europas energipolitik til en ny europæisk energiunion. Næstformanden med ansvar for energiunionen skal navnlig lede og koordinere det arbejde, som forestås af kommissærerne for klima og energi; transport og rumfart; det indre marked, erhvervsliv, iværksætteri og SMV'er; miljø, maritime anliggender og fiskeri; regionalpolitik; landbrug og udvikling af landdistrikter; og forskning, videnskab og innovation.

Projektgruppe: En udbygget og mere retfærdig økonomisk og monetær union

Jean-Claude Juncker: "Krisen er kun sat på pause. Vi skal udnytte dette pusterum til at konsolidere og supplere de enestående foranstaltninger, vi har truffet under krisen, forenkle dem og øge deres sociale legitimitet. Det stemmer ikke overens med en social markedsøkonomi, at skibsredere og spekulanter blot bliver endnu mere velhavende under en krise, mens pensionisterne ikke længere har til dagen og vejen."

Projektlederen bliver Valdis Dombrovskis, næstformand med ansvar for euroen og social dialog.

Kommissionen skal fortsætte reformen af Europas økonomiske og monetære union for at sikre euroens stabilitet. Det skal ske på grundlag af rapporten fra de fire formænd og Kommissionens plan for en egentlig og udbygget økonomisk og monetær union og med Europas sociale dimension for øje. Næstformanden med ansvar for euroen og social dialog vil bl.a. få til opgave at føre tilsyn med det europæiske semester (Europas forløb for økonomisk styring) og at koordinere, præsentere og gennemføre initiativer, der fremmer samordningen af den økonomiske politik, finanspolitikken og arbejdsmarkedspolitikken mellem de medlemsstater, der har indført euroen.

Økonomiske reformer og tilpasningsprogrammer skal være ledsaget af sociale foranstaltninger. Dette er kun muligt gennem løbende dialog med europæiske arbejdsmarkedspartere, repræsentanter for erhvervslivet og fagforeninger. Den sociale markedsøkonomi kan kun fungere, hvis der er en social dialog, navnlig når det kommer til følsomme spørgsmål som opretholdelse af lønninger og lønindeksering. Det er af denne grund, at en bestemt næstformand, nemlig næstformanden med ansvar for euroen og social dialog, har fået til opgave at fremme og støtte den europæiske sociale dialog.

Han skal bl.a. lede og koordinere det arbejde, som forestås af kommissærerne for økonomiske og finansielle anliggender og beskatning og told; beskæftigelse, sociale anliggender, kvalifikationer og arbejdskraftens mobilitet; finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion; det indre marked, erhvervsliv, iværksætteri og SMV'er; uddannelse, kultur, unge og medborgerskab; regionalpolitik; og retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Førstenæstformand med ansvar for bedre regulering, interinstitutionelle forbindelser, retsstatsprincipper og chartret om grundlæggende rettigheder

Indførelsen af en førstenæstformand, som får ansvar for bedre regulering, interinstitutionelle forbindelser, retsstatsprincipper og chartret om grundlæggende rettigheder (Frans Timmermans), er en følge af det tilsagn Jean-Claude Juncker gav Europa-Parlamentet. Førstenæstformanden skal fungere som formandens højre hånd. Som næstformand med ansvar for bedre regulering skal han især sikre, at alle Kommissionens forslag overholder principperne om nærhed og proportionalitet, som er helt centrale for Kommissionens arbejde. Næstformanden skal også være vagthund og sikre respekt for chartret om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipperne i alle Kommissionens tiltag. Det er et stærkt symbol på Kommissionens vilje til at respektere retsstatsprincipperne og de grundlæggende rettigheder.

Han skal således arbejde sammen med alle kommissærer og særlig tæt med kommissæren for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder og kommissæren for migration og indre anliggender grundet deres områders tætte tilknytning til grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipper.

Som formandens stedfortræder får han til opgave at føre tilsyn med Europa-Kommissionens forbindelser med nationale parlamenter og med de øvrige europæiske institutioner.

Næstformand med ansvar for budget og menneskelige Ressourcer

I økonomisk vanskelige tider er det så meget desto vigtigere, at de menneskelige og økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt.

Næstformanden med ansvar for budget og menneskelige ressourcer (Kristalina Georgieva) vil gennemgå alle Kommissionens initiativer for at se på deres budgetmæssige og personalemæssige konsekvenser, således at det sikres, at ressourcerne tildeles i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter, og at alle tiltag giver størst mulige resultater. Hun får også til opgave at modernisere den europæiske offentlige administration, bl.a. ved at gøre større brug af digital teknologi. Det bliver ligeledes en af hendes opgaver at få andelen af kvinder blandt Kommissionens mellem- og topledere op på 40 % inden mandatets udløb. Hun skal arbejde sammen med alle kommissærer.

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Jean-Claude Juncker: "Vi har brug for bedre mekanismer, således at vi på et tidligt tidspunkt kan tage højde for situationer og hurtigt finde frem til fælles løsninger. Vi skal blive bedre til hurtigt at få samlet de udenrigspolitiske instrumenter, vi har at spille på. Vi skal anvende en kombination af vores handelspolitik, udviklingsbistand, deltagelse i internationale finansielle institutioner og naboskabspolitik og sikre, at der trækkes i samme retning."

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (Federica Mogherini) er Europas "udenrigsminister", som varetager Den Europæiske Unions udenrigspolitik og repræsentation i tredjelande og internationale organisationer. Hun har ifølge traktaterne en helt særlig status, idet hun både repræsenterer medlemsstaterne som Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik og samtidig repræsenterer Kommissionen som en af dens næstformænd.

I Kommissionen får Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik/næstformand ansvaret for projektet "En stærkere global aktør", som skal bidrage til at styre alle Kommissionens aktiviteter vedrørende eksterne forbindelser.

Den højtstående repræsentant skal lede og koordinere det arbejde, der bl.a. forestås af kommissærerne for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger; handel; internationalt samarbejde og udvikling; og humanitær bistand og krisestyring, således at alle Kommissionens virkemidler kombineres mere effektivt. Den højtstående repræsentant skal som næstformand i Europa-Kommissionen udøve sin rolle fuldt ud i kommissærkollegiet. Hun skal derfor efter behov anmode kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger og andre kommissærer om at være hendes stedfortræder på områder, der vedrører Kommissionens beføjelser. Derved vil den højtstående repræsentant få mere tid til at koncentrere sig om at tackle de store geopolitiske udfordringer.

Hvad er grundlaget for de foreslåede ændringer af Kommissionens organisation?

Ifølge artikel 17, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union har formanden for Kommissionen beføjelse til at tilrettelægge Kommissionens arbejde.

Artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union

(…)

6. Formanden for Kommissionen:

a) fastlægger retningslinjerne for Kommissionens udøvelse af sine hverv

b) træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium

c) udnævner næstformænd, bortset fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, blandt Kommissionens medlemmer.

Hvordan træffes der beslutninger – og hvordan tages der hensyn til princippet om kollegialt ansvar?

Alle medlemmer af kommissærkollegiet (formanden, næstformændene og kommissærerne) har hver én stemme. Eftersom alle beslutninger træffes af kommissærkollegiet som helhed, har hver enkelt kommissærer en andel i hver eneste beslutning.

Vil der blive udpeget en stedfortræder for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og hvilken rolle kommer denne stedfortræder til at spille?

Den 8. september blev Jean-Claude Juncker og den højtstående repræsentant/næstformanden for Kommissionen (Federica Mogherini) enige om en ny pragmatisk strategi, som skal gøre det muligt for Unionen at optræde mere effektivt udadtil. Det er således planen, at kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger (Johannes Hahn) og andre kommissærer skal være stedfortrædere for Federica Mogherini på områder, der hører under Kommissionens kompetence, når hun finder det nødvendigt

Jean-Claude Juncker har fremført følgende i sine politiske retningslinjer: ”Det er min hensigt at lade andre kommissærer med ansvar for eksterne forbindelser fungere som stedfortrædere for den højtstående repræsentant både i kommissærkollegiet og på den internationale scene."

Hvordan skal arbejdet fordeles mellem næstformanden med ansvar for euroen og social dialog og kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender?

Næstformanden med ansvar for euroen og social dialog (Valdis Dombrovkis) og kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender og beskatning og told (Pierre Moscovici) skal arbejde sammen i kollegial ånd og gensidig afhængighed (se forklaringen under overskriften ”næstformænd”). Næstformanden med ansvar for euroen og social dialog kommer til at være ansvarlig for det europæiske semester (forløbet for økonomisk styring i EU) og således lede og koordinere det arbejde, der udføres af flere kommissærer, som hver især bidrager til det europæiske semester (se diagrammet for projektgruppen ”en udbygget og mere retfærdig økonomisk og monetær union”). Kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender og beskatning og told kommer således til at bidrage til de økonomiske og skattemæssige aspekter af det europæiske semester, idet kommissæren for beskæftigelse, sociale anliggender, kvalifikationer og arbejdskraftens mobilitet (Marianne Thyssen) kommer til at bidrage til de aspekter, der vedrører arbejdsmarkedet og sociale anliggender og til initiativer vedrørende en udbygget og mere retfærdig monetær union (og – mere generelt – til projektgruppen ”En udbygget og mere retfærdig økonomisk og monetær union”). Eftersom Pierre Moscovicis portefølje er langt bredere – idet den omfatter beskatning og told – kommer han også til at arbejde sammen med næstformanden med ansvar for budget og menneskelige ressourcer (Kristalina Georgieva) og næstformanden med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne (Jyrki Katainen).

Hvorfor samle klima og energi i en portefølje?

Den Europæiske Union har brug for at kunne tale med én vægtig stemme, ikke blot i tiden frem til FN-mødet i Paris i 2015, men også efterfølgende. Kommissæren for klima og energi (Miguel Arias Cañete) får alle de nødvendige værktøjer til at kunne gøre dette under ledelse af og med vejledning fra næstformanden med ansvar for energiunionen (Alenka Bratušek). Klima og energi er gensidigt forstærkende områder. Målet om at øge andelen af vedvarende energi er ikke kun et spørgsmål om at føre en ansvarlig klimaforandringspolitik. Det er samtidig en industripolitisk nødvendighed, hvis Europa fortsat ønsker energi til en overkommelig pris må mellemlang sigt. Større energieffektivitet vil desuden ikke blot bidrage til at skabe beskæftigelse i nøglesektorer og resultere i lavere omkostninger for forbrugerne, men også gøre Europas energipolitik mere bæredygtig. Kort sagt går klimatiltag og energipolitik hånd i hånd og overlades nu trygt til ét par hænder.

Generaldirektoratet for Klima og Generaldirektoratet for Energi forbliver to særskilte tjenester. De kommer dog begge til at høre under en og samme kommissær.

Hvorfor have en kommissær for økonomiske og finansielle anliggender og beskatning og told?

Med en ny portefølje for økonomiske og finansielle anliggender og beskatning og told (under Pierre Moscovici) sikres det, at både beskatnings- og toldunionspolitikken fortsat indgår som en naturlig del af en egentlig økonomisk og monetær union, og at disse politikker kan bidrage til, at EU’s ramme for økonomisk styring kommer til at fungere gnidningsløst. Beskatning skal ikke ses som et isoleret politikområde, der er afkoblet fra de overordnede økonomiske rammer, som Kommissionen er ansvarlig for. I kølvandet på den finansielle krise er det tværtimod blevet tydeligt, at beskatning bør vær en integrerende del af Kommissionens bestræbelser på at opnå en udbygget og egentlig økonomisk og monetær union.

Hvorfor have en kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenester og kapitalmarkedsunion?

EU har i løbet af blot få år fremlagt en række ambitiøse og unikke forslag til lovgivningsmæssige reformer med det formål at opnå større finansiel stabilitet og et bedre tilsyn med de finansielle markeder. Tiden er derfor inde til at samle ekspertisen og ansvaret på ét sted. Kommissæren for finansiel stabilitet, finansielle tjenester og kapitalmarkedsunion (Jonathan Hill) skal navnlig sørge for, at Kommissionen spiller en aktiv og årvågen rolle, når det gælder gennemførelsen af de nye tilsyns- og afviklingsbestemmelser, som skal gøre EU’s banker mere robuste, således at de igen kan yde lån til realøkonomien.

Små og mellemstore virksomheder er rygraden i EU’s økonomi. Et mindre splittet udlånsmarked kan bidrage til, at sådanne virksomheder trives og opnår bedre økonomiske resultater. Det næste skridt bliver at udvikle og integrere kapitalmarkederne, fordi disse er en bedre finansieringskilde end bankerne, når det gælder finansiering af innovative projekter og langsigtede investeringer.

Kommissæren for finansiel stabilitet, finansielle tjenester og kapitalmarkedsunion skal være ansvarlig for forbindelserne med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA), Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

(ESRB) og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB). Sidstnævnte forventes at kunne påbegynde arbejdet i 2015.

Hvorfor er porteføljerne for miljø og for maritime anliggender og fiskeri samlet i én portefølje?

Miljøpolitikken og politikken for maritime anliggender og fiskeri har for det første til fælles, at det er nødvendigt at beskytte medlemsstaternes ressourcer, og for andet, at de begge spiller en afgørende rolle for vores konkurrenceevne. Porteføljerne for miljø og for maritime anliggender og fiskeri er lagt sammen (under Karmenu Vella) for at afspejle den logiske sammenhæng mellem "blå" og "grøn" vækst – miljøpolitik og politikken for beskyttelse af havområder kan og bør spille en vigtig rolle for jobskabelsen, beskyttelsen af ressourcer samt fremme af vækst og investeringer. Miljøbeskyttelse og fastholdelse af vores konkurrenceevne skal gå hånd-i-hånd, da de begge handler om en bæredygtig fremtid.

Hvorfor er der ingen kommissær, som kun skal tage sig af udvidelse?

Kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger (Johannes Hahn) skal ikke blot være ansvarlig for at styrke naboskabspolitikken, men skal også tage sig af de igangværende udvidelsesforhandlinger.

Jean-Claude Juncker har i sine politiske retningslinjer udtalt følgende: "EU må nu holde en pause fra udvidelserne og konsolidere, hvad de 28 medlemsstater har opnået. Under mit formandskab for Kommissionen vil de igangværende forhandlinger derfor fortsætte, navnlig skal Vestbalkanlandene bevare et europæisk perspektiv, men der vil ikke ske yderligere udvidelser i de kommende fem år."

Hvad skal der nu ske, for at Juncker-Kommissionen kan tiltræde?

Jean-Claude Juncker fremsendte listen over de indstillede kommissærer til Rådet for Den Europæiske Union den 5. september 2014.

Listen blev fremsendt, efter at den valgte formand havde haft en række samtaler med alle de indstillede kommissærer, og der den 30. august med den valgte formands samtykke blev udpeget en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som også skal fungere som næstformand for Kommissionen.

Den endelige liste over indstillede kommissærer blev i overensstemmelse med artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union vedtaget efter fælles overenskomst med Rådet for Den Europæiske Union den 5. september 2014.

Det næste skridt bliver, at Europa-Parlamentet skal godkende hele kollegiet af kommissærer, herunder formanden og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden for Kommissionen. Inden da gennemføres der høringer af de indstillede kommissærer i de relevante parlamentsudvalg i overensstemmelse med artikel 118 i Parlamentets forretningsorden. Når Parlamentet har givet sit samtykke, udnævner Det Europæiske Råd formelt Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union.

Yderligere oplysninger:

Se IP/14/984

Efter en EU-dækkende valgkampagne foreslog Det Europæiske Råd den 27. juni 2014 Jean-Claude Juncker som kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen. På grundlag af de politiske retningslinjer, som han præsenterede for Europa-Parlamentet, blev Jean-Claude Juncker valgt til formand for Europa-Kommissionen af et stort flertal på 422 stemmer ved Europa-Parlaments plenarmøde den 15. juli 2014.

Jean-Claude Junckers hjemmeside:

http://ec.europa.eu/about/juncker-commission

Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission: "En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring":

http://ec.europa.eu/news/eu_explained/140715_en.htm

Følg den valgte formand på Twitter: @JunckerEU #TeamJunckerEU

Pressehenvendelser:

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 6 7 8 9 10 11 eller pr. e­mail


Side Bar