Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 25. marts 2014

RAPEX i 2013

1. Hvad er RAPEX?

RAPEX står for "det europæiske system for hurtig varsling om farlige produkter". Systemet sikrer, at oplysninger om farlige produkter, som er trukket tilbage fra markedet og/eller kaldt tilbage fra forbrugerne i et land, straks formidles videre til medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, således at der kan træffes passende foranstaltninger overalt i Europa. Kroatien trådte ind i samarbejdet 1. juli 2013. I alt 31 lande er med i systemet, nemlig de 28 EU-lande og EFTA/EØS-landene Island, Liechtenstein og Norge.

Hvilke typer foranstaltninger kan der træffes?

De mest almindelige foranstaltninger er forbud mod/stop for salg af et farligt produkt; tilbagetrækning fra markedet eller tilbagekaldelse fra forbrugerne samt toldmyndighedernes afvisning af import.

Hvilke produkter er omfattet af RAPEX?

RAPEX omfatter farlige nonfoodprodukter møntet på forbrugere (f.eks. legetøj, kosmetik og beklædning) og på fagfolk (f.eks. boremaskiner, maskiner og byggeprodukter), som udgør en alvorlig sundheds- og sikkerhedsrisiko for mennesker (personskade, kemiske skader, osv.), for offentlige interesser, f.eks. miljøet (skader på træer, vandløb, luft og jord forårsaget af kemiske stoffer i produkter), for sundheden og sikkerheden på arbejdspladser og for den offentlige sikkerhed.

RAPEX-systemet omfatter de fleste nonfoodprodukter. Visse kategorier af nonfoodprodukter som f.eks. lægemidler og medicinsk udstyr er omfattet af særlige varslingssystemer.

Hvilke forpligtelser har de nationale myndigheder?

De nationale myndigheder skal sikre, at virksomhederne overholder deres forpligtelse til kun at markedsføre sikre produkter. De udpeger organer, som kan træffe foranstaltninger for at forhindre eller begrænse markedsføring og anvendelse af farlige produkter. Hvert land udpeger et RAPEX-kontaktpunkt, som koordinerer systemet på nationalt plan og sender Kommissionen oplysninger om farlige produkter, de har identificeret på det nationale marked. Oplysningerne sendes til Kommissionen som "meddelelser", hvorefter de kontrolleres og straks sendes videre til de nationale kontaktpunker, som træffer de nødvendige foranstaltninger. Resultaterne rapporteres tilbage gennem systemet som såkaldte "opfølgninger".

Hvilke forpligtelser har producenterne?

Det er producenternes og importørernes ansvar at sikre, at de kun markedsfører sikre produkter. Når et produkt viser sig at være farligt, skal producenten straks træffe foranstaltninger for at afværge yderligere risici for forbrugerne, og de nationale myndigheder skal informeres om problemet med klar angivelse af produktet og risikoen, og det skal oplyses, hvordan produktet kan spores. Oplysningerne transmitteres via RAPEX-systemet til Kommissionen og de deltagende lande, såfremt produktet frembyder en alvorlig risiko.

2. RAPEX i 2013

Hvad var den vigtigste udvikling i 2013?

RAPEX-systemet fyldte ti år i 2013. Fra få hundrede om året modtager systemet i dag over 2 000 meddelelser.

RAPEX har i de sidste ti år bidraget til beskyttelse af de europæiske forbrugere med mere end 16 000 meddelelser om farlige produkter fra medlemsstaterne.

Den vigtigste udvikling i 2013 var følgende:

  • flere meddelelser om farlige produkter

  • tidligere opsporing

  • bedre markedsovervågning og håndhævelse, bl.a. takket være særlige projekter

  • flere opfølgninger på RAPEX-meddelelser

  • bedre risikovurdering fra myndighedernes side

  • bedre opsporing (færre produkter med ukendt oprindelse)

  • mere fokus på meddelelsernes kvalitet og brugbarhed

  • bedre samarbejde med toldmyndighederne

  • fortsat netværksopbygning og uddannelse koordineret af Europa-Kommissionen.

I 2013 har markedsovervågningsmyndighederne i hele EU med støtte fra Kommissionen videreført deres fælles bestræbelser på at forbedre samarbejdet om at håndhæve reglerne for produktsikkerhed og truffet effektive foranstaltninger mod farlige produkter og produkter, som ikke opfyldte gældende krav. I samarbejde med Product Safety Enforcement Forum of Europe (Prosafe) er der gennemført projekter med fokus på småbørnsartikler, fyrværkeri, plæneklippere og batteriopladere. Andre projekter vedrørende barnestole, snore og snorelukninger er under gennemførelse. I begyndelsen af 2014 blev der lanceret projekter omkring legetøj, småbørnsartikler (vugger og lifte), løbehjul, kemikalier i tekstiler og røgalarmer.

Toldmyndighederne er i stigende grad inddraget i overvågningen af produktsikkerhed, og antallet af foranstaltninger, der som følge af grænsekontrol er indberettet til RAPEX, er steget støt i de seneste par år. I 2012 blev 11 % af de obligatoriske foranstaltninger iværksat af toldmyndighederne. I 2013 steg tallet til 13 %.

Hvad var de vigtigste resultater i 2013?

I 2013 blev i alt 2 364 tilfælde af farlige produkter indberettet gennem RAPEX-systemet. Det er 3,8 % mere end i 2012. Ud af de 2 364 meddelelser vedrørte 1 981 produkter, som udgjorde en meget alvorlig risiko for forbrugerne. De øvrige meddelelser vedrørte moderate eller ringe risici og blev kun indberettet til orientering med mulighed for men ikke krav om opfølgning.

Hvorfor steg antallet af meddelelser om farlige produkter i 2013?

Ser man bort fra 2011, har antallet af RAPEX-meddelelser vist en støt stigende tendens med omkring 2 000 nye meddelelser hvert år.

Stigningen viser, at myndighederne og Kommissionen vedvarende er vagtsomme og proaktive, når det gælder beskyttelse af forbrugernes sikkerhed. Stigningen i antallet af meddelelser sikrer bedre beskyttelse af forbrugerne, idet flere farlige produkter er blevet fjernet fra EU-markedet.

RAPEX-systemet er nu blevet stabilt og pålideligt, og den mere aktive anvendelse af retningslinjerne for risikovurdering har gjort meddelelserne bedre og mere fuldstændige. Fortsatte forbedringer af IT-systemet har desuden gjort medlemsstaternes og Kommissionens anvendelse af RAPEX mere effektiv.

Medlemsstaterne anvender også systemet mere effektivt, fordi det nu er klarere, hvor og hvorledes det er mest relevant at intervenere. Der indberettes mere detaljerede oplysninger i systemet om f.eks. erhvervsdrivende og om sporbarhed, hvilket gør det nemmere for myndighederne at finde frem til produkterne.

Hvad er virkningen af det stigende antal opfølgninger ("tilbagemeldinger") i 2013 sammenlignet med 2012?

Opfølgningsaktionerne viser, at medlemsstaterne reagerer på meddelelser, som distribueres gennem RAPEX-netværket. Myndighederne har typisk foretaget en søgning på produktet, fundet det på det nationale marked og herefter truffet de nødvendige foranstaltninger. Det samlede antal opfølgende foranstaltninger ("tilbagemeldinger" i RAPEX-systemet) i 2013 var 2 147, hvilket er en kraftig stigning i forhold til 2012, hvor antallet var 1 700. Dette viser, at RAPEX-systemet er blevet anvendt hyppigere og mere effektivt.

En RAPEX-meddelelse, som afstedkommer adskillige reaktioner i andre medlemsstater, som har opdaget et produkt og truffet foranstaltninger, bærer vidnesbyrd om, at RAPEX-systemet er velfungerende og effektivt.

Hvilke EU-lande indberetter flest tilfælde?

Følgende fem medlemsstater tegnede sig for 48 % af alle RAPEX-meddelelser om farlige produkter i 2013:

  • Ungarn (278 meddelelser, 12 %)

  • Tyskland (259 meddelelser, 11 %)

  • Spanien (254 meddelelser, 11 %)

  • Bulgarien (191 meddelelser, 8 %)

  • Det Forenede Kongerige (142 meddelelser, 6 %).

I 2013 indberettede omkring en tredjedel af de deltagende lande flere farlige produkter end i 2012. Hvis opfølgende foranstaltninger (tilbagemeldinger) medtages i det samlede antal varslinger, fremstår Spanien som det mest aktive land (458 varslinger), efterfulgt af Ungarn (377 varslinger) og Tyskland (361 varslinger).

Hvad var de vigtigste produkter og risici, som blev identificeret via RAPEX-systemet?

De hyppigst indrapporterede produktkategorier, som tegnede sig for mere end 70 % af de samlede meddelelser, var:

  • Beklædning, tekstiler og modeartikler (583 meddelelser, 25 %)

  • Legetøj (580 meddelelser, 25 %)

  • Elektriske apparater og elektrisk udstyr (207 meddelelser, 9 %)

  • Motorkøretøjer (160 meddelelser, 7 %)

  • Kosmetiske produkter (106 meddelelser, 4 %)

De fem hyppigst indberettede risikokategorier var:

  • Personskaderisici (656 meddelelser, 23 %)

  • Kemiske risici (580 meddelelser, 20 %)

  • Kvælningsrisici (398 meddelelser, 14 %)

  • Risici for elektrisk stød (329 meddelelser, 12 %)

  • Stranguleringsrisici (266 meddelelser, 9 %)

Sammenlignet med tidligere år har disse fem produkttyper og kategorier været de hyppigste, om end rækkefølgen har været forskellig. Forklaringen er navnlig, at de forbruges/leveres i store mængder (f.eks. omfatter elektriske apparater mobiltelefoner, bærbare computere, forlængerledninger og batteriopladere), hvilket øger sandsynligheden for at finde farlige produkter. Medlemsstaterne udøver desuden risikobaseret og målrettet markedsovervågning og koncentrerer sig om de farligste produkter og om de mest sårbare forbrugere som f.eks. børn.

Hvad betyder det, at et land sender mange meddelelser – betyder det at der er mange farlige produkter på landets marked?

Antallet af meddelelser fra et bestemt land giver ikke direkte et billede af produktsikkerheden i det pågældende land. Der kan være mange årsager til, at et land har flere meddelelser end andre lande: Der kan være tale om et stort marked, stor import, erfarne inspektører, osv. Generelt er billedet, at de europæiske lande, som har de største markeder, det største antal importerede varer og flest inspektører, finder flere farlige produkter og derfor indberetter hyppigere gennem RAPEX end mindre lande.

Hvilke foranstaltninger traf de nationale myndigheder, når der blev fundet farlige produkter?

De hyppigste obligatoriske foranstaltninger i forbindelse med farlige produkter i 2013 var: tilbagetrækning fra markedet, salgsforbud, tilbagekaldelse fra forbrugerne, import afvist af toldmyndighederne og andre korrigerende foranstaltninger.

Hvor kom det største antal farlige varer fra i 2013?

Ifølge RAPEX-statistikkerne kom de fleste farlige produkter, som blev indberettet gennem RAPEX, fra lande uden for EU, bl.a. fra Kina og Tyrkiet.

Kina (herunder Hongkong) var oprindelsesland for 64 % (1 459 meddelelser) af de indberettede produkter.

Farlige produkter af europæisk oprindelse tegnede sig for 284 meddelelser (15 %) med 55 produkter fra Tyskland (2 %), 42 produkter fra Italien (2 %) og 31 produkter fra Bulgarien (1 %).

Fra 2012 faldt antallet af usikre produkter fremstillet i EU, og nedgangen er endnu mere markant, hvis man sammenligner med tallene fra tiden lige efter RAPEX-systemets indførelse. I 2004 udgjorde farlige produkter fra EU 27 %. Det samme gælder varer med ukendt oprindelsesland. Deres andel er faldet siden 2012, og her er sammenligningen med de første år også slående: I 2004 og 2005 havde omkring 20 % af produkterne ukendt oprindelsesland. Dette skal givetvis tages som tegn på øget evne til at spore forsyningskæderne.

Er der en stigning i antallet af meddelelser om produkter af kinesisk oprindelse?

Ja, der var en yderligere stigning i antallet af indberettede produkter af kinesisk oprindelse fra 2012 til 2013 – tallet steg fra 58 % til 64 %. I alt var der 1 497 meddelelser vedrørende produkter fremstillet i Kina (herunder Hongkong).

Selv om tallet er højere end i 2012, ligger det fortsat på det gennemsnitsniveau, som er observeret i de seneste par år. Desuden kan det øgede antal produkter med kinesisk oprindelse skyldes, at flere produkter opspores: Produkter, som i tidligere år var af ukendt oprindelse, kan nu være indberettet (med yderligere informationer om forsyningskæden) som værende fra Kina. Endvidere skyldes det høje antal meddelelser den stærke position, som kinesisk fremstillede forbrugerprodukter har på de europæiske markeder. Produkter kontrolleres ud fra samme stramme krav uanset oprindelse, normalt på grundlag af risici, som typisk er forbundet med den pågældende produktkategori. Den fortsatte intensivering af kontakterne med kinesisk administration og erhvervsliv bærer frugt i form af forbedret produktidentifikation og sporbarhed, og det muliggør mere effektive korrigerende foranstaltninger. Dette samarbejde vil fortsætte.

Sporbarhed – hvad gør Kommissionen for bedre at kunne identificere produkter og sikre bedre opfølgning af RAPEX-meddelelser?

I 2011 blev der nedsat en ekspertgruppe om produkters sporbarhed. Målet var at besvare følgende spørgsmål:

  • I hvor høj grad er det i dag muligt at spore produkter?

  • Hvad er situationen for en række vigtige, forbrugerrettede nonfoodprodukter?

  • Hvad er potentialet for forbedringer på området?

Ekspertgruppen bestod af 15 personer, som repræsenterede markedsovervågningsmyndigheder, fremstillingsindustri og detailhandel samt forbrugerorganisationer. Gruppens endelige rapport forelå i september 2013 og indeholdt følgende anbefalinger:

  • De økonomiske aktører bør etablere et effektivt sporingssystem.

  • Markedsovervågningsmyndighederne bør uddannes til at bedre at kunne finde sporingsinformation ved hjælp af stregkoder og produktkoder.

  • Samarbejdet mellem den offentlige og private sektor bør forbedres.

  • Forbrugerne bør være vagtsomme, når de køber et produkt, og undersøge, om produktet indeholder oplysninger, som kan identificere producenten.

Oplysninger om gruppens arbejde er tilgængelige på EUROPA-webstedet:

http://ec.europa.eu/consumers/safety/projects/ongoing-projects_en.htm

3. Samarbejde med Kina

EU og Kina er de to største handelspartnere i verden. Kina er det land, EU importerer mest fra, og EU's næststørste samhandelspartner efter USA. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne har etableret et fast samarbejde med de kinesiske myndigheder omkring produktsikkerhed.

Får Kommissionen feedback om de kinesiske myndigheders opfølgning på information sendt gennem "RAPEX-KINA"-applikationen?

Samarbejdet inden for rammerne af RAPEX-Kina-systemet er veletableret, idet de kompetente kinesiske myndigheder (AQSIQ) sender kvartalsvise rapporter til Kommissionen med konklusionerne af deres opfølgning på data modtaget via systemet.

Rapporterne gør det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at overvåge og analysere de kinesiske myndigheders markedsovervågning og herved identificere eventuelle problemer i samarbejdet. Kommissionen har indtil nu modtaget 26 kvartalsrapporter.

Hvor mange RAPEX-meddelelser har AQSIQ undersøgt siden indførelsen af "RAPEX-KINA"-applikationen?

Fra 2006 til 2013 har AQSIQ fulgt op på 2 549 RAPEX-meddelelser. En analyse af de 26 kvartalsrapporter viser, at AQSIQ undersøger omkring 100 RAPEX-sager over en tremåneders periode. I 1 459 tilfælde (57 %) resulterede undersøgelserne i præventive eller restriktive foranstaltninger truffet af AQSIQ eller frivilligt af den kinesiske fabrikant/eksportør i form af eksportstop eller øget kontrol. I 1 090 sager (43 %) var der ingen opfølgning, hovedsagelig fordi det ikke var muligt at opspore den kinesiske virksomhed, som havde ansvaret for fremstilling og/eller eksport til EU.

4. Markedsovervågning og onlinesalg

Da forbrugerprodukter i stigende grad købes over internettet, er overvågning af onlinesalg en prioritet for Kommissionen og medlemsstaterne.

Det skal bemærkes, at Kommissionen har støttet en ekspertgruppe, som arbejder med produktsikkerhed ved onlinesalg som en del af en aktion i den flerårige plan for markedsovervågning, der indgår i pakken for produktsikkerhed og markedsovervågning. Ekspertgruppen holdt sit første møde for nylig og forventes at fremlægge sine anbefalinger på et senere tidspunkt.

RAPEX indeholder ikke statistikker med data om farlige produkter, der sælges online. Men en analyse af de seneste RAPEX-meddelelser synes at pege på et stigende onlinesalg. En nylig tysk meddelelse af et tatoveringssæt er et eksempel herpå. I et andet eksempel fra Det Forenede Kongerige var de berørte produkter ikke kun tilgængelige i almindelige butikker men også på websteder som Amazon og eBay, så de engelske myndigheder adviserede de to onlinedistributører om de indførte foranstaltninger for at få produkterne fjernet.

Yderligere oplysninger:

  1. IP/14/311

  2. Produktsikkerhed:

http://ec.europa.eu/consumers/safety/news/index_en.htm

  1. Link til information om RAPEX:

http://ec.europa.eu/consumers/safety/rapex/reports/index_en.htm

  1. Ugentlige RAPEX-rapporter og andre data:

www.ec.europa.eu/rapex

  1. Nationale RAPEX-kontaktpunkter:

http://ec.europa.eu/consumers/safety/rapex/contact_points.pdf

  1. Pakken for produktsikkerhed og markedsovervågning:

http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-13-93_en.htm

  1. Produktsporing:

http://ec.europa.eu/consumers/safety/projects/ongoing-projects_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website