Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 14. februar 2014

Hestekød - et år efter – de lovede indgreb gennemført!

For et års tid siden var hestekødsskandalen på forsiderne i hele Europa og resten af verden. Historien om, at hestekød blev solgt som oksekød, viste, hvor kompleks den globaliserede forsyningskæde for fødevarer er blevet. Den indsamlede dokumentation tydede ikke på, at fødevaresikkerheden eller folkesundheden var truet, men snarere at der var svindlet med mærkningen. Den viste, at svindlere udnyttede svaghederne i systemet til skade for såvel lovlydige virksomheder som forbrugerne. Europas fødevareindustri var i krise, og forbrugernes tillid til den satte ny bundrekord. Kommissionen har arbejdet tæt sammen med medlemslandenes kompetente myndigheder for at finde frem til, hvordan der kunne være hestekød i fødevarer mærket som 100 % oksekød.

1) Hvordan reagerede Kommissionen på skandalen?

Som et første svar bekendtgjorde EU-kommissær for sundhed Tonio Borg i begyndelsen af marts 2013 en fempunkts handlingsplan, som indeholdt en liste over foranstaltninger, der skulle gennemføres på kort, mellemlang og lang sigt (se nedenfor). Formålet var at udbedre de mangler, der i kølvandet på skandalen blev konstateret i Europas fødevareforsyningskæde, enten i reglerne for kædens forskellige led eller i det kontrolsystem, der håndhæver reglerne.

2) Hvad har vi opnået et år efter?

Konstaterede problemer

Planlagt indsats

Status

1. Fødevaresvindel

At kortlægge de eksisterende redskaber og mekanismer til bekæmpelse af fødevaresvig med henblik på at udvikle synergier og kontakter mellem kompetente myndigheder.

GENNEMFØRT

At fremme inddragelse af Europol i efterforskningen af fødevaresvig, hvor og når det er relevant.

GENNEMFØRT

At indføre en procedure for hurtig udveksling af oplysninger og varslinger i tilfælde af overtrædelser, som kan udgøre svig (svarende til RASFF for alvorlige risici).

I GANG

2.Testprogram

At vurdere og fremlægge resultaterne af den igangværende DNA-overvågning og om nødvendigt sørge for passende opfølgning.

GENNEMFØRT

At vurdere og fremlægge resultaterne af den igangværende overvågning af indholdet af phenylbutazon i hestekød og om nødvendigt sørge for passende opfølgning.

GENNEMFØRT

At overveje passende opfølgning på den fælles erklæring om de risici, der er forbundet med forekomsten af phenylbutazon i kød, der blev udsendt af EFSA og EMA den 15. april 2013.

GENNEMFØRT

3. Hestepas

Medlemsstaterne skal aflægge beretning om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at håndhæve EU-reglerne om hestepas (Kommissionens forordning 504/2008) i forbindelse med:

  • reglerne for identifikation af heste og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at kød fra uidentificerede heste kommer ind i fødekæden, navnlig ved at kontrollere hvordan behandlede hestes pas udfyldes efter tildelingen af phenylbutazon

  • forpligtelsen til regelmæssigt at udføre offentlig kontrol og øge kontrollen på steder, hvor der er tegn på manglende overholdelse af reglerne (som i den foreliggende sag).

GENNEMFØRT

At forelægge et udkast for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) til ændring af Kommissionens forordning nr. 504/2008 med henblik på at gøre det obligatorisk at registrere hestepas i en central national database baseret på lovgivningen om dyresundhed og zootekniske forhold.

GENNEMFØRT

At overføre udstedelse af hestepas helt til de kompetente myndigheder og dermed mindske antallet af pasudstedende organer i det kommende forslag om zootekniske forhold.

INDDRAGET I LOVGIVNINGEN OM DYRESUNDHED OG REVISIONEN AF LOVGIVNINGEN OM ZOOTEKNISKE FORHOLD

4. Offentlig kontrol, håndhævelse og sanktioner

At fremsætte forslag til den kommende revision af forordningen om offentlig kontrol (forordning 882/2004), således at:

a. eventuelle økonomiske sanktioner i forbindelse med forsætlige overtrædelser af fødekædelovgivningen er på et niveau, der er tilstrækkelig afskrækkende og højere end den forventede økonomiske gevinst af svig

B. medlemsstaterne lader regelmæssige obligatoriske uanmeldte officielle kontrolbesøg indgå i deres kontrolplaner (herunder undersøgelser og tests) for at bekæmpe fødevaresvig

C. Kommissionen kan pålægge (ikke kun henstille til) koordinerede testprogrammer i særlige tilfælde, navnlig i tilfælde af svig.

GENNEMFØRT

At lade Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO) udarbejde en oversigtsrapport for hestekødshygiejne.

GENNEMFØRT

5. Oprindelsesmærkning

At vedtage en Kommissionsrapport om muligheden for at udvide den obligatoriske oprindelsesmærkning af alle former for kød, der anvendes som ingredienser i fødevarer.

At foretage eventuel nødvendig opfølgning på grundlag af denne rapport.

GENNEMFØRT

At vedtage gennemførelsesbestemmelser for den obligatoriske oprindelsesmærkning for uforarbejdet kød af får, geder, svin og fjerkræ på grundlag af forordningen om fødevareinformation til forbrugerne.

GENNEMFØRT

At vedtage gennemførelsesbestemmelser for at hindre vildledende brug af frivillig oprindelsesmærkning af fødevarer på grundlag af forordningen om fødevareinformation til forbrugerne.

I GANG

At vedtage Kommissionsrapporter på grundlag af forordningen om fødevareinformation til forbrugerne om muligheden for at udvide den obligatoriske oprindelsesmærkning til:

  • andet uforarbejdet kød, der ikke allerede er omfattet af reglerne om obligatorisk oprindelsesmærkning, såsom hestekød, kaninkød, vildt m.m.

  • mælk

  • mælk anvendt som ingrediens i mejeriprodukter

  • fødevarer, der består af en enkelt ingrediens

  • uforarbejdede fødevarer

  • ingredienser, der udgør mere end 50 % af en fødevare.

I GANG

(Endelig rapport inden udgangen af december 2014 i henhold til lovgivningen)

3) Hvad var de vigtigste praktiske erfaringer?

Vi har lært flere ting af hestekødsskandalen. Den væsentligste er nok, at storstilet, grænseoverskridende svindel, som udnytter svaghederne i en stadig mere globaliseret fødevareforsyning, kan have meget store virkninger for forbrugere og markedsaktørerne og dermed for økonomien. Økonomisk motiveret svig, der kan begås i alle led i fødevareforsyningskæden, kræver derfor konstant årvågenhed hos markedsaktører og medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Hestekødskrisen har også bekræftet, at der er behov for at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder, der er en forudsætning for effektivt at kunne bekæmpe svindel, og for at inddrage ikke bare fødevareinspektionsmyndighederne, men også andre retshåndhævende myndigheder (f.eks. politi, toldvæsen) og retlige myndigheder.

Endelig var hændelserne sidste år bevis for, at det er nødvendigt at styrke kontrolsystemets kapacitet under et for på et tidligt tidspunkt at kunne vurdere, hvor potentielt sårbare over for svig de forskellige led i fødevareforsyningskæden er (baseret på fødevarernes kendetegn, produktionsprocesserne, de nærmere bestemmelser om de forskellige led i hele fødevareforsyningskæden, priserne og prisudsving over tid), samt de nationale håndhævelsesmyndigheders evne til at påvise – og forhindre – potentielt svig. I denne sammenhæng er tilgængeligheden af pålidelige metoder til påvisning af svig og evnen til så vidt muligt at foregribe "muligheder" for svig i forsyningskæden af afgørende betydning (f.eks. tilgængeligheden af og adgangen til forfalskningsmidler, der er lette at skjule og ikke opdages af de testmetoder, der er godkendt i øjeblikket).

4) Hvad har Kommissionen gjort ud over at håndtere hestekødssagen?

  • Der er taget forskellige initiativer for at løse de problemer, hestekødsskandalen afslørede, og forbedre EU's kontrolsystem som helhed for at kunne opdage og bekæmpe overtrædelser af reglerne, der er motiveret af udsigten til en økonomisk fordel for gerningsmændene.

  • Der er hidtil truffet følgende foranstaltninger:

  • Oprettelse af et EU-netværk for fødevaresvig bestående af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne (og Island, Norge og Schweiz), som har drøftet, hvordan man kan styrke koordineringen af en fælleseuropæisk tilgang til svig, og som er i stand til at håndtere grænseoverskridende sager mere effektivt.

  • Udvikling (arbejdet er endnu ikke afsluttet) af et specifikt it-værktøj svarende til RASFF (det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder), som gør det muligt for medlemmerne af netværket hurtigt at udveksle oplysninger og data om potentielle tilfælde af grænseoverskridende svig.

  • Specialkurser tilbydes fra 2014 til fødevareinspektører, politi og toldembedsmænd og retlige myndigheder i nye undersøgelses-/kontrolteknikker i forbindelse med fødevaresvig og mere effektivt samarbejde mellem nationale myndigheder.

  • På EU-plan er der lagt særlig vægt på behovet for at udvikle kapacitet til avancerede laboratorieanalyser ved at samle den viden og de ressourcer, der er til rådighed i medlemsstaterne, og udvikle specialiserede forskningsprogrammer.

  • Et forslag til lovgivning om revision af retsgrundlaget for officiel kontrol i hele fødevarekæden, og i 2014 er der planlagt en undersøgelse af det nuværende retsgrundlag for bekæmpelse af bedragerisk og vildledende praksis.

  • En bedre koordinering på EU-plan af alle tjenestegrene, der beskæftiger sig med fødevaresvig, samt etablering af et særligt team i Kommissionen (Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere).

5) Hvad er EU's netværk for fødevaresvig, og hvilket formål har det?

EU's netværk for fødevaresvig blev oprettet i juli 2013 efter hestekødsskandalen og består af de 28 nationale kontaktpunkter for fødevaresvig plus kontaktpunkterne i ikke-EU-landene Island, Norge og Schweiz samt Europol og Kommissionen (Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere). De nationale kontaktpunkter er de myndigheder, hver medlemsstat har udpeget for at sikre grænseoverskridende administrativ bistand og samarbejde, hvor der er brug for tiltag i mere end én medlemsstat i forbindelse med spørgsmål, der vedrører økonomisk motiverede overtrædelser af fødevarelovgivningen.

Netværket muliggør hurtigt og effektivt samarbejde i tilfælde af grænseoverskridende overtrædelser af lovgivningen. Det er allerede begyndt at behandle mulige tilfælde af fødevaresvig og fungerer også som forum for diskussion af koordinering og prioritering af indgreb på EU-plan over for fødevaresvig. Netværket mødes regelmæssigt. Der var to møder i 2013, og det næste er planlagt til andet kvartal af 2014.

Bortset fra disse formelle møder er de nationale kontaktpunkter for netværket i permanent kontakt med Kommissionen. De udveksler oplysninger i tilfælde, hvor resultaterne af den offentlige kontrol i en medlemsstat viser, at der kan være tale om en overtrædelse af fødevarelovgivningen motiveret af udsigten til økonomisk gevinst. Kommissionen er i øjeblikket i færd med at udvikle et dedikeret it-værktøj svarende til RASFF, der skal give en lettere og mere effektiv forvaltning af systemet.

6) Har Kommissionen planer om at iværksætte flere testprogrammer, der omfatter hele EU?

Ud over den koordinerede kontrolplan for hestekød, der blev iværksat i 2013 (mere end 7 000 prøver blev foretaget af medlemsstaterne i februar-marts 2013 for at påvise forekomsten af DNA og phenylbutazon), overvejer Kommissionen at udvikle yderligere planer, der skal koordineres på EU-plan.

Disse planer er et af de forskellige indsatsområder, der skal styrke medlemsstaternes evne til at opdage svig og afdække omfanget af svigagtige fremgangsmåder. De vil blive udarbejdet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og andre kilder og drøftet i EU's netværk for fødevaresvig.

7) Hvorfor har Kommissionen ikke foreslået at regulere obligatorisk oprindelsesmærkning af kød, der anvendes som ingrediens?

Kommissionen ønsker at gøre det klart, at mærkning med angivelse af oprindelseslandet ikke kan betragtes som et redskab til at forhindre svig. Den rapport, som Kommissionen offentliggjorde i december 2013, handler om, hvorvidt den obligatoriske oprindelsesmærkning skal udvides til at omfatte alle former for kød, der anvendes som ingrediens. Rapporten tog højde for forbrugernes behov for at være velinformerede og muligheden for obligatorisk oprindelsesmærkning. Den analyserede omkostninger og fordele og vurderede virkningerne af oprindelsesmærkning for det indre marked og den internationale samhandel. Rapporten bliver i øjeblikket drøftet med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, og afhængigt af resultatet af drøftelserne vil Kommissionen overveje, hvilke yderligere skridt der eventuelt skal tages.

8) Hvem har ansvaret for at kontrollere, at vores fødevarer er sikre og sunde?

Fødevarevirksomheder (forarbejdningsvirksomheder, distributører og detailhandlere), der har den reelle daglige kontrol over produkter og processer, har hovedansvaret for at sikre, at de strenge krav i EU's fødevarelovgivning overholdes.

Medlemsstaterne er ansvarlige for korrekt håndhævelse af EU-reglerne og skal have kontrolsystemer, herunder inspektionsprogrammer for fødevarevirksomheder til at kontrollere, at EU's regler er overholdt. Europa-Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO) i Grange i Irland foretager nationale inspektioner og har ansvaret for at sikre, at medlemsstaterne og tredjelande, der eksporterer til EU, opfylder deres juridiske forpligtelser.

I tilfælde af aktiviteter, der er eller synes at være i strid med foderstof- og fødevarelovgivningen, og som har, eller kan have, virkninger i flere medlemsstater, eller hvis der ikke kan findes en løsning på medlemsstatsniveau, er det Kommissionens opgave at koordinere indsatsen på EU-plan, f.eks. i form af en EU-dækkende koordineret kontrolplan.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website