Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

EU’s økonomiske styring kort fortalt

Commission Européenne - MEMO/13/979   12/11/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 12. november 2013

EU’s økonomiske styring kort fortalt

Erfaringerne fra den seneste økonomiske og finansielle krise og statsgældskrisen har ført til en række ændringer af EU’s regler med indførelse af bl.a. nye systemer til overvågning af budgetpolitikker og økonomiske politikker og en ny budgetkøreplan.

De nye regler (der blev indført med de såkaldte "Six Pack" og "Two Pack" og traktaten om stabilitet, samordning og styring) er begrundet i det europæiske semester, EU’s politiske kalender. Dette integrerede system sikrer, at der er klarere regler, en bedre samordning af nationale politikker året rundt, en regelmæssig opfølgning og hurtigere sanktioner i tilfælde af overtrædelser af reglerne. Dette hjælper medlemsstaterne med at opfylde deres budget- og reformforpligtelser og gør samtidig Den Økonomiske og Monetære Union som helhed mere robust.

De vigtigste aspekter af det nye system er følgende:

SAMORDNING ÅRET RUNDT: DET EUROPÆISKE SEMESTER

Før krisen fandt den budgetmæssige og økonomisk-politiske planlægning i EU sted gennem forskellige processer. Der var ikke noget overordnet billede af indsatsen på nationalt plan, og der var ingen mulighed for medlemsstaterne for at drøfte en fælles strategi for EU’s økonomi.

Samordning og vejledning

Det europæiske semester, som blev indført i 2010, sikrer, at medlemsstaterne drøfter deres budgetmæssige og økonomiske planer med deres EU-partnere på bestemte tidspunkter i løbet af året. Dermed får landene mulighed for at komme med bemærkninger til de andres planer, og Kommissionen kan give EU-landene politisk vejledning i god tid, før der lægges sidste hånd på afgørelser på nationalt plan. Kommissionen overvåger også, om medlemsstaterne arbejder hen imod målsætningerne for beskæftigelse, uddannelse, innovation, klimaændringer og fattigdomsbekæmpelse, som indgår i EU’s langsigtede vækststrategi, Europa 2020-strategien.

En klar tidsplan

Forløbet starter i november hvert år sammen med Kommissionens årlige vækstundersøgelse (generelle økonomiske prioriteter for EU), som giver medlemsstaterne retningslinjer for det følgende år.

De landespecifikke henstillinger, som offentliggøres i foråret, giver medlemsstaterne skræddersyet rådgivning om dybere strukturreformer, som det ofte tager over et år at føre ud i livet.

Overvågningen af budgetterne for euroområdet tager til mod slutningen af året, hvor medlemsstaterne indsender udkast til budgetplaner, som vurderes af Kommissionen og drøftes af eurolandenes finansministre. Kommissionen gennemgår også den finanspolitiske kurs i euroområdet som helhed.

Kommissionen overvåger gennemførelsen af prioriteter og reformer flere gange om året, med fokus på euroområdet og medlemsstater med budgetmæssige eller økonomiske problemer.

  • November: Den årlige vækstundersøgelse udstikker de overordnede økonomiske prioriteter for EU i det efterfølgende år. Rapporten om varslingsmekanismen kontrollerer, om der er økonomisk ubalance i medlemsstaterne. Kommissionen offentliggør sine udtalelser om udkast til budgetplaner (for alle lande i euroområdet) og økonomiske partnerskabsprogrammer (lande i euroområdet med for store underskud på statsfinanserne). Budgetplanerne drøftes også af euroområdets finansministre.

  • December: Euroområdets medlemsstater vedtager endelige årlige budgetter under hensyntagen til Kommissionens rådgivning og finansministrenes udtalelser.

  • Februar/marts: Europa-Parlamentet og de relevante ministre fra medlemsstaterne (for beskæftigelse, økonomi og finans samt konkurrenceevne) mødes i Rådet for at drøfte den årlige vækstundersøgelse. Kommissionen offentliggør sin økonomiske vinterprognose. Det Europæiske Råd fastlægger økonomiske prioriteringer for EU på grundlag af den årlige vækstundersøgelse. I denne periode offentliggør Kommissionen en grundig gennemgang af de medlemsstater, der har potentielle ubalancer (de, der er identificeret i rapporten).

  • Április: A tagállamok benyújtják stabilitási, illetve konvergenciaprogramjukat (középtávú költségvetési tervek) és nemzeti reformprogramjukat (gazdasági tervek), amelyeknek összhangban kell lenniük valamennyi korábbi uniós ajánlással. A programokat minden évben lehetőség szerint április 15-ig, de legkésőbb április 30-ig kell beterjeszteni. Az Eurostat közzéteszi az adósságra és a hiányra vonatkozó, előző évi ellenőrzött adatokat, ami fontos annak vizsgálatához, hogy a tagállamok teljesítik-e költségvetési céljaikat.

  • Maj: Kommissionen foreslår landespecifikke henstillinger, som er skræddersyet politisk rådgivning til medlemsstaterne på grundlag af de prioriterede områder, der er kortlagt i den årlige vækstundersøgelse, og oplysninger fra de planer, der er indkommet i april. I maj offentliggør Kommissionen også sin økonomiske forårsprognose.

  • Juni/juli: Det Europæiske Råd godkender de landespecifikke henstillinger og EU-landenes ministre drøfter dem i Rådet. Til sidst vedtages de af EU’s finansministre i slutningen af juli.

  • Oktober: Eurolandene fremlægger deres udkast til budgettet for det følgende år for Kommissionen (senest 15. oktober). Hvis en plan ikke er i overensstemmelse med en medlemsstats mellemfristede mål, kan Kommissionen bede om at få den omarbejdet.

MERE ANSVARLIG BUDGETLÆGNING

Stabilitets- og vækstpagten blev indført samtidig med den fælles valuta for at sikre sunde offentlige finanser. Den måde, som den blev håndhævet på før krisen, forhindrede imidlertid ikke, at der opstod alvorlige finanspolitiske ubalancer i nogle medlemsstater.

Den er blevet ændret gennem "Six Pack" (som trådte i kraft i december 2011) og "Two Pack" (som trådte i kraft i maj 2013) og understøttes yderligere af traktaten om stabilitet, samordning og styring (som trådte i kraft i januar 2013 i alle 25 underskrivende lande).

Bedre regler

  1. Øvre grænser for samlet underskud og gæld: Grænser på 3 % af BNP for underskuddet og 60 % af BNP for gælden, jf. stabilitets- og vækstpagten og traktaten. De gælder stadig.

  2. Større fokus på gæld: De nye regler gør loftet på 60 % af BNP for den offentlige gæld operationelt. Dermed kan medlemsstater skulle med i proceduren ved uforholdsmæssigt store underskud, hvis deres gæld overstiger 60 % af BNP, og den ikke nedbringes tilstrækkeligt (dvs. at en gældskvote på over 60 % ikke nedbringes med mindst 5 % i gennemsnit pr. år over tre år).

  3. Nyt udgiftsbenchmark: I henhold til de nye regler må de offentlige udgifter ikke stige hurtigere end den mellemfristede potentielle BNP-vækst, medmindre de modsvares af tilstrækkelige indtægter.

  4. Betydningen af den underliggende budgetsaldo: Stabilitets- og vækstpagten fokuserer mere på forbedringen af de offentlige finanser i strukturelle termer (dvs. under hensyntagen til den effekt, som virkningerne af en økonomisk nedgang eller engangsforanstaltninger har på underskuddet). Medlemsstaterne fastsætter deres egne mellemfristede budgetmål, der ajourføres mindst hvert tredje år, med det formål at forbedre deres strukturelle saldo med 0,5 % af BNP om året. Dette giver en sikkerhedsmargen mod at overskride underskudsgrænsen på 3 %, og medlemsstaterne (især lande med en gæld på over 60 % af BNP) opfordres til at gøre mere i økonomiske opgangstider og mindre i nedgangstider.

  5. En finanspagt for 25 medlemsstater: I henhold til traktaten om stabilitet, samordning og styring fra januar 2014 skal de mellemfristede budgetmål knæsættes i national ret, og der skal være en grænse på 0,5 % af BNP for de strukturelle underskud (stigende til 1 %, hvis gælden ligger væsentligt under 60 % af BNP). Dette kaldes den finanspolitiske aftale. Traktaten fastslår også, at en korrektionsmekanisme skal sættes i gang automatisk, hvis grænsen for det strukturelle underskud (eller tilpasningen i denne retning) overskrides, hvilket vil kræve, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætter, hvordan og hvornår de vil bringe overtrædelsen til ophør i løbet af de efterfølgende budgetperioder.

  6. Fleksibilitet under en krise: Ved at fokusere på den underliggende budgetstilling på mellemlang sigt kan stabilitets- og vækstpagten være fleksibel under en krise. Hvis væksten forringes uventet, kan medlemsstater med underskud på over 3 % af BNP få ekstra tid til at rette op på underskuddet, så længe de har gjort den nødvendige strukturelle indsats. Dette var tilfældet i 2012 for Spanien, Portugal og Grækenland og i 2013 for Frankrig, Nederlandene, Polen og Slovenien.

Bedre håndhævelse af reglerne

  1. Bedre forebyggelse: Medlemsstaterne bedømmes ud fra, om de når deres mellemfristede mål. Fremskridt vurderes hvert år i april, når medlemsstaterne forelægger deres stabilitets-/konvergensprogrammer eller treårige budgetplaner (første tilfælde gælder for lande i euroområdet, det andet for EU). Disse offentliggøres og undersøges af Kommissionen og Rådet inden for en periode på højst tre måneder. Rådet kan vedtage en udtalelse eller opfordre medlemsstaterne til at justere deres planer.

  2. Tidlig varsling: Hvis der sker en væsentlig afvigelse fra det mellemfristede mål eller tilpasningen i denne retning, sender Kommissionen en advarsel til medlemsstaten. Den skal godkendes af Rådet og kan offentliggøres. Situationen overvåges derpå året igennem, og hvis der ikke rettes op på den, kan Kommissionen foreslå, at der skal deponeres et rentebærende beløb på 0,2 % af BNP (kun euroområdet). Dette skal godkendes af Rådet. Beløbet kan returneres til medlemsstaten, hvis den retter op på afvigelsen.

  3. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud: Hvis en medlemsstat ikke respekterer underskuds- eller gældskriteriet, indledes proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der medfører en skærpelse af overvågningen (typisk hver tredje eller sjette måned) og fastsættelse af en frist for korrektion af underskuddet. Ud fra regelmæssige økonomiske prognoser samt gælds- og underskudsdata fra Eurostat kontrollerer Kommissionen i løbet af året, om kriterierne overholdes.

  4. Hurtigere sanktioner: For lande i euroområdet, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, sætter de økonomiske sanktioner ind på et tidligere tidspunkt, og de kan skærpes gradvist. Hvis underskuddet ikke reduceres, kan det resultere i en bøde på 0,2 % af BNP. Bøderne kan hæves til maksimalt 0,5 %, hvis der afsløres statistisk svig, og sanktionerne kan omfatte suspension af samhørighedsstøtte. Parallelt hermed kan de 25 medlemsstater, som har undertegnet traktaten om stabilitet, samordning og styring, pålægges en bøde på 0,1 % af BNP, hvis de undlader at integrere den finanspolitiske aftale i national ret.

  5. Nyt afstemningssystem: Afgørelser om pålæggelse af sanktioner inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vedtages med omvendt kvalificeret flertal, som betyder, at bøder anses for vedtaget af Rådet, medmindre et kvalificeret flertal af medlemsstaterne går imod. Dette var ikke muligt før Six Pack'ens ikrafttrædelse. Desuden er de 25 medlemsstater, der har undertegnet traktaten om stabilitet, samordning og styring, blevet enige at bruge omvendt kvalificeret flertal endnu tidligere i processen, f.eks. når de skal afgøre, om der skal indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for en medlemsstat.

SKÆRPET TILSYN I EUROOMRÅDET

Krisen har vist, at problemer i ét euroland kan få betydelige afsmittende virkninger i nabolandene. Derfor er der behov for et skærpet tilsyn for at dæmpe eventuelle problemer, før de bliver af systemisk karakter.

Med Two Pack, som trådte i kraft den 30. maj 2013, indførtes en ny cyklus for overvågning af euroområdet, hvorefter medlemsstaterne indsender udkast til bugetplaner i oktober (bortset fra lande, der deltager i tilpasningsprogrammer). Derefter udtaler Kommissionen sig om dem.

Dette giver også mulighed for mere indgående overvågning af landene i euroområdet med uforholdsmæssigt store underskud og nøjere overvågning af lande med mere alvorlige vanskeligheder.

  • Medlemsstater, der følger proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud , skal med jævne mellemrum aflægge beretning om, hvordan det går med at korrigere underskuddet. Kommissionen kan nu bede om flere oplysninger eller henstille til yderligere tiltag fra lande, der er i fare for at overskride fristerne for nedbringelse af underskuddet. Medlemsstater i euroområdet med uforholdsmæssigt store underskud skal også fremlægge økonomiske partnerskabsprogrammer, som indeholder finanspolitiske strukturreformer (f.eks. om pensionssystemer, beskatning eller offentlig sundhedspleje), som vil føre til varig korrektion af underskuddet.

  • Medlemsstater, der er i økonomiske vanskeligheder, eller som deltager i den europæiske stabilitetsmekanismes forebyggende bistandsprogrammer, sættes under skærpet overvågning, hvilket betyder, at Kommissionen regelmæssigt aflægger kontrolbesøg i disse lande, og at de skal give yderligere oplysninger om deres finanssektorer.

  • Programmer for finansiel bistand: Medlemsstater, hvis vanskeligheder kunne få betydelige skadelige virkninger for resten af euroområdet, kan blive anmodet om at udarbejde fuldstændige makroøkonomiske tilpasningsprogrammer. Sådanne afgørelser vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Disse programmer ledsages af kontrolbesøg hvert kvartal og strenge betingelser for alle former for finansiel bistand.

  • Overvågning efter programmets gennemførelse: Medlemsstaterne vil blive underkastet tilsyn efter programmets gennemførelse, så længe 75 % af den tildelte finansielle bistand ikke er udnyttet.

TILSYNET UDVIDES TIL AT OMFATTE MAKROØKONOMISKE UBALANCER

På grundlag af erfaringerne med krisen indførte Six Pack-reformerne et system for overvågning af den økonomiske politik og byggede oven på det normale tilsyn som led i det europæiske semester. Det kaldes proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og indeholder en række skridt:

  • Bedre forebyggelse: Alle medlemsstaterne indsender fortsat nationale reformprogrammer – det sker nu hvert år i april. De offentliggøres af Kommissionen og undersøges for at sikre, at de planlagte reformer er i overensstemmelse med EU’s prioriteringer med hensyn til vækst- og beskæftigelse, herunder Europa 2020-strategien for langsigtet vækst.

  • Tidlig varsling: Medlemsstaterne screenes for potentielle ubalancer på basis af en resultattavle med 11 indikatorer, supplerende indikatorer og andre oplysninger, som måler den økonomiske udvikling gennem tiden. Hvert år i november måned offentliggør Kommissionen resultaterne i rapporten om varslingsmekanismen (se MEMO/12/912). Rapporten identificerer de medlemsstater, der kræver yderligere analyse (en dybdegående undersøgelse), men der drages ingen konklusioner.

  • Dybdegående undersøgelser: Kommissionen gennemfører en dybdegående undersøgelse af de medlemsstater, der ifølge rapporten om varslingsmekanismen potentielt kan blive ramt af ubalancer. Den dybdegående undersøgelse offentliggøres i foråret og bekræfter eller afkræfter forekomsten af ubalancer, og om de er uforholdsmæssigt store eller ej. Medlemsstaterne anmodes om at tage resultaterne af den dybdegående undersøgelse i betragtning i deres reformplaner for året efter. Der integreres en opfølgning i de politiske henstillinger, som Kommissionen retter den enkelte medlemsstat i de landespecifikke henstillinger i slutningen af maj.

  • Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer: Hvis Kommissionen konstaterer en uforholdsmæssigt stor ubalance i en medlemsstat, kan den henstille til Rådet, at medlemsstaten skal udarbejde en korrigerende handlingsplan med tidsfrister for gennemførelsen af nye foranstaltninger. Denne henstilling vedtages af Rådet. Kommissionen og Rådet overvåger medlemsstaten i løbet af året for at kontrollere, om politikkerne i den korrigerende handlingsplan gennemføres.

  • Bøder til medlemsstater i euroområdet: Bøder bruges kun som en sidste udvej og opkræves for vedvarende manglende indsats (ikke for korrektionen af selve ubalancerne). Hvis Kommissionen f.eks. konkluderer, at den korrigerende handlingsplan udarbejdet af en medlemsstat i euroområdet ikke er tilfredsstillende, kan den foreslå Rådet at opkræve en bøde på 0,1 % af BNP om året. Bøder kan også opkræves og øges, hvis medlemsstaterne undlader at træffe foranstaltninger på grundlag af planen (begyndende med et rentebærende depositum på 0,1 % af BNP, som kan konverteres til en bøde, hvis der sker gentagne overtrædelser). Sanktionerne godkendes, medmindre et kvalificeret flertal af medlemsstaterne går imod.

EN PLAN FOR FREMTIDEN

De reformer, der er blevet gennemført gennem de seneste tre år er uden modstykke, men krisen har vist, hvor meget den indbyrdes afhængighed mellem vores økonomier er vokset siden oprettelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Det er især nødvendigt, at landene i euroområdet arbejder tættere sammen om at træffe politiske afgørelser, der tager hensyn til de øvrige eurolandes overordnede interesser.

Europa-Kommissionens idéer for fremtiden er fastsat i planen for en omfattende og egentlig økonomisk og monetær union, som blev offentliggjort den 28. november 2012 (se IP/12/1272). I planen redegøres der for, hvordan der kan bygges videre på den struktur, vi allerede har, trin for trin i de kommende måneder og år.

Kommissionen har allerede udviklet sine idéer om en ramme for forudgående samordning af større strukturreformer og om et instrument for konvergens og konkurrencedygtighed til at fremme og støtte medlemsstater, der gennemfører vanskelige reformer (se IP/13/248). Disse forslag vil blive udarbejdet efter drøftelser i Det Europæiske Råd.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Det europæiske semester:

http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/index_en.htm

Om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (herunder igangværende procedurer efter land):

http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/corrective_arm/index_en.htm

Om proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (herunder dybtgående undersøgelser efter land):

http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/macroeconomic_imbalance_procedure/index_en.htm

Kontaktpersoner:

Olivier Bailly (+32 2 296 87 17)

Sarah Collins (+32 2 296 80 76)

Simon O'Connor (+32 2 296 73 59)

Vandna Kalia (+32 2 299 58 24)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site