Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Den Europæiske Union og De Forenede Stater vil indlede forhandlinger om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab

Commission Européenne - MEMO/13/95   13/02/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 13. februar 2013

Den Europæiske Union og De Forenede Stater vil indlede forhandlinger om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab

EU og USA har besluttet at bringe deres økonomiske forbindelser op på et højere niveau og er nået til enighed om at indlede forhandlinger om en omfattende handels- og investeringsaftale. Når forhandlingerne er afsluttet, vil denne aftale mellem EU og USA blive den største bilaterale handelsaftale, der nogensinde er indgået – og den kan måske øge den årlige vækst i EU med 0,5 %.

I en fælles erklæring (MEMO/13/94) understregede USA's præsident, Barack Obama, Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, at USA og Den Europæiske Union gennem disse forhandlinger har mulighed for ikke kun at udvide handelen og investeringerne over Atlanten, men også for at bidrage til udviklingen af globale regler, der kan styrke det multilaterale handelssystem.

Det er hensigten, at det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab skal række ud over de klassiske tiltag med fjernelse af told og åbning af markederne for investeringer, tjenesteydelser og offentlige indkøb. Desuden vil partnerskabet være rettet mod en samordning af regler og tekniske varenormer, som på nuværende tidspunkt udgør den største hindring for den transatlantiske handel. Undersøgelser viser, at ekstraomkostningerne i forbindelse med forskellige regler svarer til en told på mere end 10 % og for nogle sektorers vedkommende endog 20 %, mens de traditionelle toldtakster er på ca. 4 %.

Denne beslutning følger sidste uges drøftelser mellem EU's handelskommissær Karel De Gucht og USA's handelsrepræsentant Ron Kirk i Washington DC. Som formænd for arbejdsgruppen på højt plan vedrørende beskæftigelse og vækst ("High Level Working Group on Jobs and Growth"), der blev oprettet i november 2011, har de færdiggjort en rapport, hvori det anbefales at påbegynde forhandlinger om en omfattende handels- og investeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater.

Overordnede økonomiske fordele

De transatlantiske handelsforbindelser er rygraden i verdensøkonomien. Tilsammen tegner Den Europæiske Union og USA sig for ca. halvdelen af verdens BNP (47 %) og en tredjedel af de globale handelsstrømme. Hver dag handles der bilateralt varer og tjenesteydelser for næsten 2 mia. EUR, hvilket bidrager til at skabe arbejdspladser og vækst i vores økonomier. De økonomiske forbindelser mellem vores økonomier er omfattende og forskelligartede med samlede investeringspositioner på over 2 billioner EUR.

De seneste skøn viser, at en omfattende og ambitiøs aftale mellem EU og USA samlet vil kunne give økonomiske gevinster i form af BNP-stigninger på henholdsvis 0,5 % for EU og 0,4 % for USA frem til 2027. Dette ville svare til en ekstra årlig indkomst på 86 mia. EUR for EU's økonomi og 65 mia. EUR for USA's økonomi.

Hvordan kommer aftalen til at se ud?

I forhandlingerne vil der blive gjort forsøg på at opnå ambitiøse resultater på tre store områder: a) markedsadgang, b) lovgivningsmæssige spørgsmål og ikketoldmæssige hindringer og c) regler, principper og nye former for samarbejde i forbindelse med tilgangen til fælles globale handelsudfordringer og -muligheder.

A) Markedsadgang

Told: Det erklærede mål med aftalen er at nå så tæt som muligt på en fjernelse af al told på transatlantisk handel med industrivarer og landbrugsprodukter, idet særligt følsomme produkter omfattes af en særlig behandling. Generelt er de transatlantiske toldbarrierer i øjeblikket forholdsvis lave, gennemsnitligt 5,2 % for EU og 3,5 % for USA (WTO's skøn). I betragtning af omfanget af handelen mellem EU og USA er de omkostninger, toldsatserne medfører, dog ikke ubetydelige.

Tjenesteydelser: Begge parter ønsker at åbne deres tjenesteydelsessektorer mindst lige så meget, som de indtil nu har opnået i forbindelse med andre handelsaftaler. Samtidig vil begge parter forsøge at åbne deres markeder for tjenesteydelser i nye sektorer, f.eks. i transportsektoren. Både inden for tjenesteydelser og investeringer vil der blive taget hensyn til de subføderale statslige niveauer.

Investeringer: Målet er at opnå den højeste grad af liberalisering og beskyttelse af investeringer, som begge parter til dato har forhandlet sig til i andre handelsaftaler.

Offentlige indkøb: De europæiske virksomheder, hvis forretninger er afhængige af offentlige indkøb, tegner sig for 25 % af BNP og 31 millioner job. Derfor kan der skabes nye forretningsmuligheder ved at lette adgangen til markederne for offentlige indkøb på alle forvaltningsniveauer uden forskelsbehandling af europæiske virksomheder.

B) Lovgivningsmæssige spørgsmål og ikketoldmæssige hindringer: mod et mere integreret transatlantisk marked

I dagens transatlantiske handelsforbindelser er den største handelshindring ikke toldtaksterne, men de såkaldte "handelshindringer bag grænserne", f.eks. forskellige sikkerheds- eller miljøstandarder for biler. I øjeblikket er producenter, der ønsker at sælge deres varer på begge sider af Atlanten, ofte nødt til at betale for og gennemgå godkendelsesprocedurer to gange for at få deres varer godkendt. Målet for denne handelsaftale er at reducere unødvendige omkostninger og forsinkelser for virksomhederne og samtidig opretholde et højt niveau for sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse.

I denne ånd har begge parter til hensigt i videst muligt omfang at samordne eller gensidigt acceptere hinandens standarder og procedurer ved at forhandle en ambitiøs aftale om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (sundheds- og hygiejnestandarder, f.eks. for fødevarer) samt tekniske handelshindringer. De vil endvidere tilstræbe lovgivningsmæssig forenelighed inden for specifikke sektorer som f.eks. kemi, biler, lægemidler og andre sektorer inden for sundhed som f.eks. medicinsk udstyr. Erhvervslivet hos begge parter har informeret om, hvor de mest markante hindringer ligger.

Da ikke alle lovgivningsmæssige uoverensstemmelser kan fjernes på én gang, forestiller begge parter sig en "pragmatisk aftale", der muliggør gradvist større lovgivningsmæssig konvergens over tid frem mod veldefinerede mål og frister.

Lovgivningen er det område, hvor den største potentielle nyttevirkning findes i forbindelse med disse handelsforhandlinger.

C) Fælles globale handelsudfordringer og –muligheder i det 21. århundrede

I lyset af omfanget og virkningerne af det transatlantiske partnerskab om globale handelsstrømme, vil forhandlerne adressere områder, der rækker ud over bilateral handel, og bidrage til en styrkelse af det multilaterale handelssystem.

Intellektuel ejendomsret: Både EU og USA har forpligtet sig til at bevare og fremme et højt niveau for beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, herunder håndhævelse heraf. I betragtning af effektiviteten af partnernes respektive systemer, er det ikke hensigten at tilstræbe en harmonisering, men at finde frem til en række specifikke emner med henblik på adressering af uoverensstemmelser.

Handel og bæredygtig udvikling: Begge parter vil samarbejde om de sociale og miljømæssige aspekter af handel og bæredygtig udvikling med udgangspunkt i, hvad hver part allerede har udviklet i eksisterende handelsaftaler.

Andre globalt relevante udfordringer og muligheder: For at gøre dette til en sand "aftale af det 21. århundrede”, hvori der tages hensyn til, at økonomierne er gensidigt integrerede, er begge parter opsatte på at tage fat om aspekter vedrørende told- og handelslettelser, konkurrence og statsejede virksomheder, råmaterialer og energi, små og mellemstore virksomheder og gennemsigtighed.

Arbejdsgruppen på højt plan vedrørende beskæftigelse og vækst

På topmødet mellem EU og USA den 28. november 2011 nedsatte lederne en arbejdsgruppe på højt plan om vækst og beskæftigelse under ledelse af den amerikanske handelsrepræsentant Ron Kirk og EU's handelskommissær Karel de Gucht. Arbejdsgruppen fik til opgave at identificere politikker og foranstaltninger, der kan øge handelen og investeringerne mellem EU og USA med henblik på at fremme gensidigt fordelagtig jobskabelse, økonomisk vækst og international konkurrenceevne. Formændene fra USA og EU anmodede arbejdsgruppen om at arbejde tæt sammen med alle offentlige og private interessegrupper.

Den endelige rapport, der foreligger i dag, er afslutningen af dette arbejde. Som opfølgning på interimrapporten af 18. juni 2012 anbefales det i den endelige rapport, at der indledes forhandlinger om en omfattende handels- og investeringsaftale. Den skitserer den fælles tilgang på begge sider af de vigtigste parametre for sådanne forhandlinger og redegør for, hvor EU og USA har fundet et fælles grundlag, og hvordan de har til hensigt at tackle den brede vifte af områder, som skal indgå i aftalen.

De næste skridt

Begge parter agter nu at iværksætte de interne procedurer, der fører til egentlig indledning af forhandlingerne på det tidligst mulige tidspunkt. For EU's vedkommende vil Europa-Kommissionen fremlægge udkast til forhandlingsdirektiver for Rådet, som skal vedtage disse. Dette er planlagt til at finde sted i anden halvdel af marts. Den amerikanske regering har planer om at sende en meddelelse til Kongressen, der udløser en 90-dages frist for sagens behandling ("layover period"). Begge parter sigter mod at fremme sagen hurtigt, når forhandlingerne er indledt.

Yderligere oplysninger

Erklæring fra De Forenede Staters Præsident Barack Obama, Rådets formand Herman Van Rompuy og Europa-Kommissionens formand José Manuel Barroso MEMO/13/94)

Endelig rapport fra arbejdsgruppen på højt plan vedrørende beskæftigelse og vækst

Flere oplysninger om handelsforbindelserne mellem EU og USA


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site