Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 22. oktober 2013

SPØRGSMÅL OG SVAR: Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

En ældre tysk mand med sukkersyge tager sine recepter med på en rejse til Italien, men vil apoteket acceptere dem? En polsk kvinde vil gerne have en hofteoperation i det land, hvor hendes børnebørn bor og arbejder, men hvordan ordner hun det fra Polen? En portugisisk mand ønsker at blive opereret for grå stær hos en specialist i Spanien, men kan han få godtgjort udgifterne til operationen? EU-lovgivningen skaber nu klarhed over, hvilke regler der gælder, og hvilke rettigheder man har, i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Lovgivningen præciserer patienters ret til sikker behandling af god kvalitet på tværs af grænserne i EU og til at få udgifterne til behandlingen godtgjort. Patienter, der tager til et andet EU-land for at få medicinsk behandling, vil blive behandlet på lige fod med borgerne i det land, hvor de får behandlingen. Hvis de har ret til denne sundhedsydelse hjemme, så vil de få udgifterne godtgjort af deres hjemland. Udgifterne vil blive godtgjort op til det beløb, behandlingen koster i hjemlandet. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at søge om tilladelse, inden de rejser til udlandet for at få behandling, navnlig hvis behandlingen kræver hospitalsindlæggelse mindst én nat, eller hvis der er tale om stærkt specialiserede og omkostningstunge sundhedsydelser.

Det nye EU-direktiv vil være til gavn for patienterne på mange andre måder. Det vil gøre det nemmere for patienter at få oplysninger om sundhedsydelser i et andet EU-land og dermed øge deres behandlingsmuligheder. Det vil også gøre det nemmere for sundhedsmyndighederne i EU-landene at have et tæt samarbejde og udveksle information om kvaliteten af sundhedsydelserne og sikkerhedsstandarderne for dem. Det har desuden til formål at fremme oprettelsen af "europæiske netværk af referencecentre", som specialiserede ekspertisecentre, der allerede er anerkendt i Europa, får mulighed for at være med i. Det vil også fremme samarbejdet mellem EU-landene og dermed bidrage til udnytte de store potentielle fordele, som ligger i medicinske teknologivurderinger og e-sundhed.

Hvilket omfang får grænseoverskridende sundhedsydelser?

De fleste patienter foretrækker at blive behandlet i deres eget land. Derfor udgør efterspørgslen efter grænseoverskridende sundhedsydelser kun omkring 1 % af de offentlige sundhedsudgifter, hvilket i øjeblikket svarer til ca. 10 mia. EUR. I dette skøn indgår grænseoverskridende sundhedsydelser, som patienterne ikke har planlagt på forhånd (f.eks. akut behandling af turister). Det betyder, at langt under 1 % af udgifterne i øjeblikket vedrører patienter, der har planlagt at tage til udlandet for at blive behandlet, f.eks. for at få foretaget hofte- eller knæoperationer eller for at blive opereret for grå stær.

Hvordan med den gældende lovgivning på dette område (forordningerne om social sikring)?

Alle, der får brug for behandling (herunder akut), når de midlertidigt opholder sig i udlandet, vil fortsat være omfattet af det system, der er indført ved de gældende forordninger, og af det europæiske sygesikringskort, og få den nødvendige behandling.

Hvad angår planlagt behandling kan en patient i henhold til forordningerne anmode om forhåndstilladelse. Denne kan ikke nægtes, hvis vedkommende ikke kan behandles i sit hjemland inden for en frist, der er medicinsk forsvarlig.

Det er vigtigt at bemærke, at forordningerne ikke omfatter alle sundhedstjenesteydere. En række private sundhedstjenesteydere er for eksempel ikke omfattet. Derudover skal patienterne i henhold til disse forordninger normalt anmode om tilladelse til alle behandlinger, mens det i henhold til direktivet snarere bør være undtagelsen end reglen at anmode om tilladelse.

Hvilke yderligere fordele er der ved den nye lovgivning?

Dette direktiv vil ikke berøre de fordele, som borgerne allerede har i kraft af de gældende forordninger om social sikring, som bygger på EU-traktatens artikel om fri bevægelighed for personer. Det præciserer dog de patientrettigheder, som bygger på den frie bevægelighed for tjenesteydelser, og som er fastslået i en række domme fra EU-Domstolen. Et af de vigtigste resultater af det nye direktiv er, at patienter i forbindelse med behandling, der kræver hospitalsindlæggelse, selv vil kunne vælge sundhedstjenesteyder.

Andre fordele ved den nye lovgivning er:

  • Flere valgmuligheder: Direktivet omfatter alle sundhedstjenesteydere i EU.

  • Mindre bureaukrati for patienterne: I henhold til direktivet vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at søge om forhåndstilladelse.

  • Patientinformation: Patienter vil gennem de nationale kontaktpunkter, som oprettes i alle medlemsstaterne, modtage al den information, de behøver for at foretage et kvalificeret valg, for eksempel om kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen. Desuden vil der med direktivet blive indført nye foranstaltninger, der skal hjælpe patienterne med at gøre bedst mulig brug af deres rettigheder i henhold til lovgivningen.

  • Proceduremæssige garantier: Alle patienter har ret til behørigt begrundede afgørelser og til at anke, hvis de føler, at deres rettigheder ikke er blevet respekteret. Alle patienter har ret til at klage og søge erstatning (og al behandling skal være omfattet af en ansvarsforsikring eller en tilsvarende garanti). Patienterne har også ret til en kopi af deres journal.

Hvornår skal jeg have forhåndstilladelse fra mit hjemlands myndigheder?

De nationale myndigheder kan indføre et system med "forhåndstilladelse" for behandlinger i en anden medlemsstat i 3 tilfælde:

  • for sundhedsydelser, der indebærer hospitalsindlæggelse mindst én nat

  • for stærkt specialiserede og omkostningstunge sundhedsydelser

  • i alvorlige og særlige tilfælde i relation til kvaliteten eller sikkerheden af de sundhedsydelser, der leveres af den pågældende sundhedstjenesteyder.

I disse 3 tilfælde kan patienterne komme ud for at skulle anmode om forhåndstilladelse hos den myndighed i deres hjemland, der er ansvarlig for godtgørelse af udgifterne. Medlemsstaterne skal offentligt informere om, hvilke behandlinger der kræver en sådan forhåndstilladelse - du kan finde listen hos dit nationale kontaktpunkt.

Kan denne tilladelse nægtes?

De nationale myndigheder kan nægte at give forhåndstilladelse, hvis den pågældende behandling eller sundhedstjenesteyder kan udgøre en risiko for patienten. Hvis sundhedsydelsen kan leveres hjemme inden for en medicinsk forsvarlig frist, kan tilladelsen også nægtes. Medlemsstaterne skal dog i så fald forklare, hvorfor en sådan beslutning er nødvendig, og de skal i deres vurdering af, hvad der er medicinsk forsvarligt, tage udgangspunkt i lige netop dit tilfælde.

Hvad nu hvis jeg ikke får tilladelse?

Patienter har ret til at klage over en administrativ afgørelse vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser, som vedrører dem selv.

Hvor stor en del af udgifterne til behandling i udlandet får jeg godtgjort?

Man får som patient godtgjort det samme beløb, som man ville få i sit eget land for samme type sundhedsydelser. EU-lande, hvor sundhedsydelser er gratis på behandlingsstedet, skal oplyse patienterne om deres godtgørelsessatser. Hvis behandlingen er billigere i udlandet end i hjemlandet, vil godtgørelsen afspejle behandlingens faktiske pris.

Kan jeg få sundhedsydelser i udlandet, hvis mit eget land ikke kan tilbyde den pågældende behandling?

Ja, men du har kun ret til godtgørelse, hvis behandlingen er en del af den række af sundhedsydelser, som du ifølge dit hjemlands love eller bestemmelser har ret til.

Dit nationale kontaktpunkt vil kunne rådgive dig om, hvordan du undersøger, om en given behandling er en del af den række af ydelser, som du har adgang til i dit hjemland.

Skal jeg selv lægge ud for behandlingen i et andet EU-land?

Ja, normalt er det patienten selv, der lægger ud og derefter får sine udgifter godtgjort så hurtigt som muligt af de nationale myndigheder. Direktivet giver også medlemsstaterne mulighed for at bekræfte godtgørelsens størrelse skriftligt på forhånd.

Medlemsstaterne har også mulighed for at betale for behandlingen direkte i stedet for at godtgøre patienterne.

Kan jeg få overført min journal og andre medicinske oplysninger til det EU-land, hvor jeg skal behandles?

Du har ret til at få udleveret en kopi af din journal i dit hjemland, inden du rejser til en anden medlemsstat for at få behandling, og til at få en kopi fra sundhedstjenesteyderen i det land, hvor du modtager behandling, inden du rejser hjem.

Hvad skal jeg gøre, hvis der går noget galt under behandlingen i udlandet?

Det nationale kontaktpunkt i det land, hvor behandlingen fandt sted, kan forklare dine rettigheder og informere dig om reglerne i det pågældende land.

Hjemlandet har pligt til at give dig den samme opfølgende behandling, som du ville have fået, hvis behandlingen havde fundet sted dér.

Hvordan kan jeg være sikker på, at der bliver fulgt ordentligt op på den behandling, jeg har fået i udlandet, når jeg vender hjem?

Hjemlandet har pligt til at sørge for, at den medicinske opfølgning er af samme kvalitet, uanset hvor i EU behandlingen fandt sted.

Vil min recept blive anerkendt i et andet EU-land?

En recept udstedt i et andet EU-land bør anerkendes i patientens bopælsland og omvendt. Dermed sikrer man, at de sundhedsydelser, der er leveret i et andet EU-land, følges ordentligt op, når patienten vender hjem. Patienten har ret til at få den ordinerede medicin, hvis den er godkendt til salg og fås i det land, hvor vedkommende ønsker at få den udleveret.

Skønt disse principper ikke er nye, kan det i praksis være svært at få recepter anerkendt. Selv om direktivets bestemmelser ikke løser problemet fra den ene dag til den anden, burde det blive markant lettere for apotekerne at forstå og ekspedere recepter, der er udstedt i en anden medlemsstat.

Hvad er fordelene ved netværkene for medicinsk teknologivurdering?

Medicinsk teknologivurdering hjælper beslutningstagerne til at træffe de rigtige beslutninger om sundhedsinvesteringer og -udgifter. Der er uden tvivl store potentielle fordele ved et større samarbejde mellem EU-landene på dette område, hvor hvert land i øjeblikket foretager sådanne vurderinger på egen hånd.

E-sundhed har ligeledes et stort potentiale og kan være til stor nytte for sundhedssystemerne. Formelt og permanent samarbejde mellem medlemsstaterne vil være en hjælp for beslutningstagningen inden for de enkelte lande og vil forbedre interoperabiliteten.

Disse netværk er til direkte nytte for de nationale sundhedssystemer og til indirekte nytte for patienterne.

Hvor kan jeg finde flere oplysninger om min ret til grænseoverskridende sundhedsydelser?

Spørg dit nationale kontaktpunkt eller gå ind på webstedet Dit Europa:

http://europa.eu/youreurope/citizens/health/index_en.htm

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/health/cross_border_care/policy/index_da.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website