Navigation path

Left navigation

Additional tools

Ofte stillede spørgsmål om sprog i Europa

European Commission - MEMO/13/825   26/09/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 26. september 2013

Ofte stillede spørgsmål om sprog i Europa

IP/13/875

Hvad betyder flersprogethed?

  • En situation, hvor flere sprog tales inden for et bestemt geografisk område.

  • Det, at en person behersker flere sprog.

  • En politik, som indebærer, at en organisation, virksomhed eller institution anvender mere end ét sprog i sin interne og/eller eksterne kommunikation.

Flersprogethed er et af de vigtigste kendetegn for Europa i alle disse henseender.

Sprogindlæring og sproglig mangfoldighed er blandt prioriteterne i Erasmus+, det nye EU-program for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport i perioden 2014-2020.

Hvilke officielle sprog anvender EU?

EU-institutionernes 24 officielle sprog er: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Hvem bestemmer, hvilke sprog der skal være officielle EU-sprog?

Rådet for Den Europæiske Union, hvor alle EU's medlemsstater er repræsenteret, beslutter enstemmigt, hvilke sprog der skal være officielle EU-sprog. Før et land tiltræder EU, beslutter det, hvilket sprog det ønsker at anvende som sit officielle sprog i EU-sammenhæng. Enhver efterfølgende ændring – tilføjelse af et nyt officielt sprog eller fjernelse af et officielt sprog – skal godkendes enstemmigt af alle medlemsstaterne i Rådet.

Hvad med de regionale sprog, der tales i medlemsstaterne?

Rådet for Den Europæiske Union, dvs. alle medlemsstaterne, har bestemt, at EU-institutionerne også kan anvende sprog, der er anerkendt i en medlemsstats forfatning, også selv om de ikke er officielle EU-sprog. EU-institutionerne har en aftale med den spanske regering om anvendelsen af baskisk, catalansk og galicisk i EU-dokumenter. En lignende aftale foreligger med den britiske regering om anvendelsen af walisisk og skotsk gælisk. I begge tilfælde foretager den berørte medlemsstat oversættelsen, hvis og når der er behov for det, og for denne medlemsstats egen regning.

Tolkning fra (men ikke til) baskisk, catalansk/valenciansk/balearisk og galicisk er tilgængelig efter anmodning i visse rådssammensætninger med regionale repræsentanter samt på plenarforsamlingerne i Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På Kommissionens møder anvendes de regionale spanske sprog ikke. Udgifterne til den slags tolkning dækkes af den berørte medlemsstat. De walisiske og skotske myndigheder har indgået en lignende aftale.

Hvorfor fremmer Europa-Kommissionen flersprogethed?

Fordi Kommissionen gerne vil 1) fremme interkulturel dialog og et mere rummeligt samfund; 2) styrke følelsen af unionborgerskab blandt borgerne i de 28 medlemsstater; 3) give unge mennesker muligheder for at studere og arbejde i udlandet og 4) åbne nye markeder for virksomheder i EU, der konkurrerer på globalt plan.

Hvad er helt kortfattet målet med EU's sprogpolitik?

EU's sprogpolitik skal bevare den sproglige mangfoldighed og fremme sprogkundskaberne af hensyn til den kulturelle identitet, sociale integration, og fordi flersprogede borgere bedre kan udnytte mulighederne inden for uddannelse og arbejde på det indre marked.

Målet er, at alle i Europa skal have undervisning i mindst to fremmedsprog ud over deres modersmål i en meget tidlig alder. Målet "modersmål-plus-to" blev fastsat af EU's stats- og regeringschefer på topmødet i Barcelona den 15.-16. marts 2002.

Hvor meget koster flersprogethed i EU-institutionerne?

De samlede omkostninger til oversættelse og tolkning i alle EU-institutionerne (herunder Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget) beløber sig på omkring 1 mia. EUR om året. Det svarer til mindre end 1 % af EU-budgettet eller bare lidt over 2 EUR pr. borger. Europa-Kommissionen beskæftiger omkring 3 000 oversættere og tolke.

Beskytter EU-lovgivningen anvendelsen af sprog?

EU-rettigheder og -forpligtelser vedrørende sprog beskyttes af EU-lovgivningen. For eksempel forbyder EU-traktaten (artikel 3) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 21 og 22) forskelsbehandling på grund af sprog og fastsætter, at EU skal respektere den sproglige mangfoldighed.

Den første EF-forordning, der blev vedtaget i 1958, kræver, at EU's institutioner oversætter lovgivning til alle officielle EU-sprog, og at de skal svare på forespørgsler fra borgerne på samme sprog, som forespørgslen fremsættes på (artikel 2 samt artikel 20 og 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

Vil EU begrænse antallet af officielle sprog?

Nej, fordi det nuværende system er etableret for at sikre demokrati og åbenhed. Ingen medlemsstat er villig til at opgive sit eget sprog, og kandidatlandene vil gerne have deres sprog på listen over officielle sprog.

Ville ét fælles sprog ikke være en løsning?

Latin eller esperanto er sommetider blevet foreslået som det fælleseuropæiske sprog, som EU bør anvende. Men eftersom næsten alle ville være nødt til at lære disse sprog helt fra bunden, ville denne løsning være lige så problematisk og ikke særlig hensigtsmæssig for vores forbindelser med resten af verden. At uddanne lærere og undervise næsten 500 millioner europæere i et nyt sprog ville kræve masser af tid og enorme ressourcer. Idéen om, at ét enkelt sprog kunne dække alle sproglige behov, er alt for forenklet. Derfor fremmer Europa-Kommissionens forpligtelse om flersprogethed mangfoldighed frem for ensartethed.

Hvilken rolle spiller oversættelse og tolkning?

EU's oversættelses- og tolketjenester har til opgave at støtte og styrke flersprogetheden i EU og bidrage til at bringe Unionens politik tættere på borgerne. At informere borgerne, navnlig om deres rettigheder og pligter i henhold til EU-lovgivningen, og kommunikere med dem på deres eget sprog er afgørende for EU's åbenhed, legitimitet og effektivitet.

Oversættes alle EU-dokumenter til alle officielle sprog?

Nej, EU-dokumenter oversættes i henhold til fastlagte prioriteter: disse afhænger af dokumentets målgruppe og formål. Lovgivning og dokumenter af stor betydning eller interesse for offentligheden udarbejdes på alle 24 officielle sprog. Andre dokumenter (f.eks. korrespondance med de nationale myndigheder og afgørelser rettet til bestemte personer eller enheder) oversættes udelukkende til de nødvendige sprog.

Internt arbejder Europa-Kommissionen på tre såkaldte proceduresprog – engelsk, fransk og tysk.

Hvad med hjemmesider?

Det bliver stadig vigtigere at bruge internettet til at holde offentligheden informeret om, hvad EU foretager sig, og hvorfor EU er til gavn for borgerne. Hvad angår Kommissionens hjemmesider, er der ikke nogen retlig forpligtelse til at oversætte hver side til alle de officielle sprog. Alligevel gør Kommissionen så meget information som muligt tilgængeligt på sine websteder på så mange sprog som muligt.

Hvilket sprog er det vigtigste?

Alle sprog er lige vigtige. Tysk er det EU-sprog, som tales af flest som modersmål i EU. Men det tales ikke ret meget uden for Tyskland og Østrig. De EU-sprog, som tales af flest som modersmål på verdensplan, er engelsk og spansk, men de fleste engelsk- og spansktalende bor uden for Europa. Fransk er det eller et af de officielle sprog i tre medlemsstater (Belgien, Frankrig og Luxembourg). Det tales i mange dele af verden, og der undervises i fransk i mange skoler i EU, men sproget er langt mere udbredt i det sydlige og vestlige Europa end i den nordlige og østlige del af kontinentet. Engelsk er det mest udbredte fremmedsprog i EU. Nye undersøgelser viser imidlertid, at selv i vore dage behersker mindre end halvdelen af EU's befolkning dette sprog godt nok til at kunne føre en samtale på engelsk.

Hvad får jeg ud af at lære sprog?

I en tid med stigende arbejdsløshed er evnen til at anvende og forstå fremmedsprog en stor fordel for den personlige udvikling, beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes konkurrenceevne. Det at kunne forstå et fremmedsprog gør også folk mere åbne over for forskellige kulturer, og det fremmer den gensidige forståelse.

Hvorfor er sprog vigtige for erhvervslivet?

Fordi det er praktisk at kunne tale samme sprog som sine kunder. Europa-Kommissionen fik i 2006 gennemført en undersøgelse, som skulle vurdere, hvad manglende fremmedsprogkundskaber koster EU-virksomhederne. Resultaterne tyder på, at tusindvis af europæiske virksomheder årligt mister forretningsandele og går glip af aftaler, fordi de mangler fremmedsprogkundskaber. Ifølge undersøgelsen risikerer 11 % af de eksporterende små og mellemstore virksomheder i Europa (945 000 virksomheder) at miste forretningsandele på grund af kommunikationsbarrierer.

Hvad mener europæerne om at lære sprog?

Ifølge en Eurobarometerundersøgelse, som blev udført i 2012, mener næsten ni ud af ti EU-statsborgere, at evnen til at tale fremmedsprog er meget nyttig, og 98 % siger, at fremmedsprogkundskaber vil gavne deres børns fremtid. Europæerne er som oftest bevidste om fordelene ved flersprogethed: 72 % er enige i denne målsætning, og 77 % mener den bør prioriteres højt; 53 % bruger fremmedsprog på arbejdet, og 45 % mener, de har fået et bedre arbejde i deres eget land takket være deres fremmedsprogkundskaber.

Hvor gode er europæerne til fremmedsprog?

Det mest flersprogede EU-land er Luxembourg, hvor 99 % af indbyggerne taler mindst ét fremmedsprog. Andelen af europæere, som siger, at de kan kommunikere på et fremmedsprog, er dog faldet en smule - fra 56 % til 54 %. Tests, foretaget blandt elever i teenagealderen i 14 europæiske lande, viser nemlig, at kun 42 % kan klare sig på deres første og kun 25 % på deres andet fremmedsprog. Et anseligt antal, 14 % i det første fremmedsprog og 20 % i det andet, behersker ikke engang sproget på et basalt niveau.

Andelen af elever, som kan klare sig på deres første fremmedsprog, varierer fra 82 % i Malta og Sverige (hvor engelsk er det første fremmedsprog) til kun 14 % i Frankrig (engelsk) og 9 % i England (fransk). Internettet bidrager til, at folk forbedrer deres passive læse- og lyttefærdigheder på fremmedsprog. For eksempel er antallet af europæere, der regelmæssigt bruger fremmedsprog på internettet, bl.a. gennem de sociale medier, steget med 10 procentpoint fra 26 % til 36 %.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website