Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Memo

Bruxelles, den 11. september 2013

Kommissionen vedtager forslag til lovgivning om et netforbundet Europa

I dag vedtog Kommissionen en vigtig pakke af forslag til lovgivning, der har til formål at gennemføre det indre marked for telekommunikation og skabe et netforbundet Europa.

Et netforbundet Europa handler om hurtigere forbindelser, lettere vilkår for virksomhederne, et enklere liv, at gøre os klar til fremtiden.

Denne pakke siger ja til det indre marked. Den siger ja til netneutralitet. Nej til at betale ekstra for roaming. Nej til bureaukrati.

1. Oversigt

Hvorfor er dette vigtigt for væksten?

Det er bydende nødvendigt, at Europa udnytter nye kilder til vækst og innovation. Eftersom alle økonomiske sektorer i dag i stigende grad er afhængige af gode netforbindelser for at kunne være konkurrencedygtige, er løsningen at spænde den digitale teknologi og ikt (der er kilden til halvdelen af vores produktivitetsvækst) for det indre marked (Europas kronjuvel). Vi har ikke råd til at blive ved med at sidde fast i 28 nationale markeder. Hvis dette fortsætter, vil vi ikke være i stand til at tilføre den digitale økonomi de råmaterialer, den har brug for: Netforbindelser og stordriftsfordele.

Under de rette betingelser vokser det digitale økosystem hurtigt (hurtigere end Kinas økonomi) og skaber arbejdspladser (794 000 i app-økonomien på bare fem år, mens økonomien var i nedgang). Det stimulerer innovationen og virksomhedernes aktiviteter i hele økonomien ved at øge produktiviteten, effektiviteten og indtægterne. Den manglende hjørnesten i dette digitale økosystem er et indre marked for telekommunikation, som ville øge BNP permanent (baggrund: 2010: med næsten 1 % om året, hvis det bliver en realitet.

Hvad med arbejdspladserne og forbrugerne?

Europæerne kæmper med konsekvenserne af den økonomiske krise. Det er afgørende, at vi gør alt, hvad der er nødvendigt for at skabe arbejdspladser, og ingen sektor byder på bedre muligheder for vækst i beskæftigelsen (især blandt unge) end den digitale sektor. Det er ligeledes af afgørende betydning, at borgerne har fuld adgang til internettet, som de tillægger stor værdi, og at de bliver beskyttet mod urimelige gebyrer og praksis såsom urimelige roamingpriser og uigennemsigtige kontrakter.

Hvad med EU som industriel og global leder?

Verden sendte misundelige blikke til Europa, da vi gik i spidsen for den globale mobilindustri i begyndelsen af 1990'erne (GSM), men ofte har vores industri ikke noget hjemmemarked at sælge til (f.eks. mht. 4G). Forbrugerne går ofte glip af de nyeste forbedringer, eller også mangler de adgang til de nødvendige net for at kunne udnytte deres udstyr fuldt ud. Disse problemer skader samtlige sektorer og berøver Europa de arbejdspladser, der er så hårdt brug for. Hvad angår internettet, er de europæiske virksomheder ikke med i front på verdensplan. Lagos har et 4G-mobilnet, men det har Bruxelles ikke.

Europa har stadig ikt-virksomheder, der er førende på verdensplan inden for områder som elektronik, robotteknologi og telekommunikationsudstyr. EU er gået foran i udviklingen af sundhedsapplikationer, intelligent teknologi til byer, elektroniske offentlige tjenester og åbne data. Men et fragmenteret marked er ikke rustet til global konkurrence. Kun et indre marked for telekommunikation kan gøre det digitale økosystem mere dynamisk og sikre, at EU genvinder sin ledende globale rolle.

Hvad går Kommissionens forslag ud på?

Kommissionen har foreslået lovgivningsmæssige ændringer, der skal supplere de nuværende rammebestemmelser, hvilket bør føre to hovedprincipper i EU-traktaterne ud i virkeligheden: Friheden til at udbyde og forbruge digitale tjenester, uanset hvor i EU man befinder sig.

Hensigten er at opnå dette ved at skubbe telekommunikationssektoren helt ind i den digitale tidsalder ved hjælp af incitamenter til nye forretningsmodeller og flere investeringer og ved at fjerne flaskehalse og forhindringer, så EU's 28 nationale telekommunikationsmarkeder bliver til ét indre marked (der bygger på rammedirektivet fra 2009 samt mere end 26 års indsats for at skabe et indre marked). Forslaget er en pakke, ikke en hylde med frit valg, for foranstaltningerne skal komme alle berørte grupper til gode.

Hvad indeholder forslaget?

  • Forenklet og mindre omfattende regulering for virksomhederne

  • en højere grad af koordinering hvad angår allokering af radiofrekvenser, så vi oplever mere trådløst bredbånd, mere 4G og nye tværeuropæiske mobilvirksomheder med integre­rede net

  • standardiserede engrosprodukter, der fremmer yderligere konkurrence mellem flere virksomheder

  • beskyttelse af det åbne internet for at sikre netneutralitet, innovation og forbrugerrettig­heder

  • afskaffelse af roamingtillæg ved at anvende både gulerod og pisk, så vi kan sige farvel til roaming-afgifter, når vi når 2016, eller tidligere

  • forbrugerbeskyttelse: kontrakter, der er udformet i et klart sprog, og som indeholder sammen­ligne­lige oplysninger, og yderligere rettigheder hvad angår skift af udbyder eller kontrakt.

    Hvad indeholder forslaget ikke?

  • Ingen overordnet tilsynsmyndighed på telekommunikationsområdet.

  • ingen eurotarif-termineringstakster.

  • Ingen ændringer i definitionen af udbyder af elektroniske kommunikationstjenester.

  • Ingen tværeuropæisk radiofrekvenstilladelse.

  • Intet forbud mod differentierede internetprodukter.

Hvorfor er dette vigtigt?

Telenettene er rygraden i den bredere digitale økonomi. Hver eneste sektor er nu afhængig af gode netforbindelser. Dette betyder, at telesektoren i dag holder resten af økonomien tilbage.

Nettene er for langsomme, upålidelige og usikre for de fleste europæere. Televirksomhederne har ofte stor gæld, hvilket gør det vanskeligt at investere i forbedringer. Vi bliver nødt til at få denne sektor på rette spor, så den skaber mere produktivitet, mere vækst og flere arbejdspladser.

Til at starte med har sektoren brug for et indre marked (en årlig forøgelse af BNP på 0,9 %). Det er den største enkelte stimulerende faktor på makroøkonomisk plan, som EU kan regne med i løbet af de næste par år.

Mere end 4 ud af 10 virksomheder er utilfredse med deres netforbindelser. De synes, at tjenesterne er dårlige, og at hastighederne er for langsomme. Dette forringer deres konkurrenceevne. Forbrugerne er også trætte af urimelige priser, forvirrende oplysninger og udstyr, der ikke fungerer. Gennemførelsen af denne pakke er et spørgsmål om politisk troværdighed for EU.

Hvis vi venter, vil det skade alle, og der er ingen garanti for, at en radikal tilgang til omstrukturering af sektoren kan forhandles igennem politisk. Vi må handle nu for at sikre, at andre økonomier ikke kommer langt foran, når det gælder muligheden for at få adgang til onlineindhold og applikationer efter eget valg, og for at forhindre, at EU’s telekommunikationsvirksomheder udretter større skade ved yderligere tilbagegang eller endda konkurs.

Hvordan er vi nået hertil?

I konklusionerne fra topmødet i foråret 2013 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremlægge" konkrete foranstaltninger til etablering af det indre marked for informations- og kommunikationsteknologi så tidligt som muligt " i tide til Det Europæiske Råds møde i oktober. Tre år med høringer, offentlige arrangementer og private møder danner baggrund for disse forslag, bl.a. to store offentlige arrangementer med 1000 deltagere i juni.

2. EU’s telesektor er i vanskeligheder

Der har været enorm vækst i efterspørgslen (særligt på data). Siden den sidste reform af EU’s telekommunikationsregler IP/11/622) er denne vækst dog ikke blevet omsat i penge. Indkomsten går reelt ned (2,2 % i 2011 og 1,1 % I 2012) og i forhold til de amerikanske, asiatiske og andre markeder. Markedskapitaliseringen er faldet med 22 % siden 2011. Desuden har Europas tidligere monopolvirksomheder på teleområdet en nettoinvesteringsrate, der nærmest ligger på nul, hvilket gør, at de kommer bagud i forhold til konkurrenterne (kilde: HSBC). I USA/Canada har investeringerne i trådløs teknologi udgjort halvdelen af investeringerne siden 2002.

Adskillige operatører kæmper med stor gæld, så meget som tre gange virksomhedens værdi på aktiemarkedet (Telecom Italia) og opad fra 30 mia. EUR (Telefonica). Teleselskabernes ringe resultater holder resten af økonomien tilbage. Dette skader særligt sektorer som udstyrsfabrikanter, internetiværksættere, bilindustrien, intelligente objekter, engros, detail og logistik, sundhedssektoren og den kreative sektor.

Hvad er årsagen til dette?

  • Telekommunikationssektoren har været langsom til at reformere sig (f.eks. tilpasse sig Skype og revolutionen inden for data og til at komme af med malkekøer som roaming).

  • De kulturelle og reguleringsmæssige forskelle betyder, at Europa ikke bliver anset for at være det rigtige sted at starte eller skabe vækst i en global internetforretning sammenlignet med f.eks. Silicon Valley.

  • Fragmenteringen på det europæiske marked og national regulering forhindrer effektivitet og stordriftsfordele.

  • De nationale regeringers kortsigtede interesser, der har maksimeret indkomsten fra udbud af radiofrekvenser og tappet mange telekommunikationsvirksomheder for store summer, har begrænset investeringerne i opbygning af net.

  • Virksomhederne kan ikke indkøbe altafgørende ”råmaterialer” såsom internetforbindelser og adgang til harmoniserede frekvenser på sammenhængende og konkurrencedygtige vilkår fra en enkelt udbyder i flere medlemsstater, fordi vi mangler det indre marked for køb og salg af disse ressourcer.

DIVERGERENDE EUROPÆISKE MARKEDER

  1. Afgifter for driftstilladelser ligger på mellem 0 EUR og 3000 EUR.

  2. I nogle lande er der oven i købet regler for hvilken skrifttype, der skal anvendes i forbrugerkontrakter.

  3. Administrationsgebyrer for at opretholde en tilladelse varierer fra 5 000 EUR til 15 000 EUR. Der er 774 % forskel i indkomsten pr. taleminut mellem EU’s lande.

  4. Prisen på frekvensrettigheder varierer med op til en faktor på 50 (2600 GHz-båndet).

  5. De engrospriser på adgang til kobbernet, som ejere af net kan pålægge konkurrenter, der lejer nettet, varierer fra 4 til 14 EUR pr. måned (333 % forskel).
  6. Praktisk taget alle medlemsstater anvender forskellige tilgange til regulering af engrosmarkederne for bredbånd.

  7. Prisen på internationale opkald i EU varierer fra 0,35 EUR til 1,19 EUR.

3. At skabe bæredygtige arbejdspladser

Et netforbundet Europa vil danne grundlag for bæredygtige arbejdspladser med en god løn.

PROBLEMER Arbejdsløsheden er uacceptabelt høj. Europa er midt i en digital overgangsfase. Der er millioner af nye digitale jobmuligheder – faktisk forudses det, at der vil være en million ledige jobs i 2015 på grund af kompetencekløften og fordi en række nødvendige reformer endnu ikke er blevet gennemført.

I dag har virksomheder, der er afhængige af den digitale økonomi, svært ved at udvide og investere, de har svært ved at ansætte flere medarbejdere. På grund af underinvesteringer i net opnår tilknyttede brancher (lige fra apps til fabrikanter af telekommunikationsudstyr) ikke deres fulde potentiale og skaber ikke efterspørgsel efter bedre net. Det er nødvendigt, at vi bryder denne onde cirkel.

MULIGE LØSNINGER

  1. At gøre den digitale sektor, der råder over en meget ung arbejdsstyrke, til en beskæftigelsesprioritet, hvilket samtidig er en måde at tackle ungdomsarbejdsløshed i Europa på.

  2. Hjælpe nystartede virksomheder med at vokse ved at give dem verdens største marked at sælge til fra dag ét (for eksempel opnåede franske nystartede virksomheder inden for teknologi 24 % vækst i nyansættelser i 2012 efter en politisk kamp).

  3. Støtte til forandringer i arbejdsstyrken rettet mod teleselskaber, som ikke har tilpasset sig nye digitale datadrevne forretningsmodeller.

  4. Arbejde med virksomheder i en stor koalition for digitale kompetencer og jobs med det formål at uddanne enkeltpersoner og forbedre det digitale økosystem generelt.

KONSEKVENSER OG EKSEMPLER

  1. App-økonomien har skabt 794 000 arbejdspladser, af hvilke næsten 600 000 findes i selve app-økonomien, i løbet af de sidste fem år. Det er hvad der sker, når der findes et grænseløst miljø.

  2. Disse brancher har brug for gode net. Ifølge Analysis Mason and Tech4i2 (2013) forventes det, at selv en "beskeden" indgriben for at bygge hurtigere bredbåndsinfrastrukturer vil skabe 447 000 arbejdspladser i løbet af de første 3 år og 2 mio. når vi når [….].

  3. Hvad angår telekommunikationsvirksomhederne: Et indre telemarked vil støtte væksten og modvirke den tendens til et fald på 10 % i antallet af medarbejdere, der er direkte beskæftiget med telekommunikation, der forventes i løbet af de næste få år.

  4. Hvad angår andre virksomheder: Cloud computing kan kun fungere på EU-plan og i større målestok, og efterspørgslen på det vil sætte skub i flere investeringer i bedre net. "Skyen" er det incitament, der skal få forbrugere og virksomheder til at investere i superhurtigt bredbånd. Et samspil mellem standardiserede netressourcer, større markeder, begrænset markedsforvridning (f.eks. i form af blokerede tjenester) og bedre digitale kompetencer gør det nemmere for virksomheder såsom udbydere af cloudtjenester at skabe nye arbejdspladser.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: ”Vi øger arbejdsløsheden, især blandt unge, hver eneste dag vi venter med at skabe et reelt indre telekommunikationsmarked".

4. Mindre bureaukrati for virksomhederne

Nr. 1 Fælles tilladelse

PROBLEM: Der findes ikke nogen tværeuropæisk mobil- eller fastnetvirksomhed. I teorien er det muligt at operere i alle medlemsstater, men alligevel er der ingen, der gør det, fordi systemet ikke fungerer. Virksomhederne skal overholde forskellige lovkrav i hver medlemsstat, hvor der udbydes tjenester. Operatørerne bliver pålagt ekstra omkostninger og spilder tid, når de skal arbejde med forskellige og inkonsekvente nationale regler, og dette giver varierende markedsresultater.

MULIGE LØSNINGER

  1. Lære af og efterligne andre sektorer på EU's indre marked, såsom banksektoren, ved at give operatørerne mulighed for at drive virksomhed i alle lande ved hjælp af en fælles EU-tilladelse og mulighed for at få løst alle tilladelsesrelaterede spørgsmål via én myndighed.

  2. Tværeuropæisk retssikkerhed og ret til lige behandling i forbindelse med regulering.

KONSEKVENSER

  1. Flere virksomheder kan med lethed operere på tværs af grænserne.

  2. Hvad angår virksomhederne: Færre forhindringer for nye virksomheder, lavere omkostninger i forbindelse med udbud af tjenesteydelser og nye muligheder for at udvide virksomheden til at omfatte flere medlemsstater.

  3. Hvad angår forbrugerne: De vil drage nytte af nye tilbud fra nye konkurrerende virksomheder i deres medlemsstat..

  4. I fremtiden: Vil vi få en reel basis for et bredere digitalt indre marked i EU.

Næstformand i Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: "Retten til at drive virksomhed overalt er ikke reel, medmindre man kan udøve den. Den bedste måde at gøre det på er ved hjælp af en fælles tilladelse, fordi den udgør en garanti. Dette gælder for morgendagens virksomheder så vel som for eksisterende virksomheder."

Nr. 2 Nye kriterier for regulering af markeder

PROBLEMER De nationale tilsynsmyndigheder overregulerer eller underregulerer specifikke telekommunikationsmarkeder (delmarkeder), som de afgrænser forskelligt.

MULIGE LØSNINGER

Styrke den veletablerede trekriterietest, som Kommissionen anvender for at udvælge markeder, der bør reguleres i sin "henstilling om relevante markeder", og som nationale tilsynsmyndigheder skal anvende, hvis de ønsker at regulere markeder, der ikke er omfattet af denne henstilling, ved at den indarbejdes i lovgivningen, så den kan håndhæves med hjemmel i lovgivningen.

  1. For at der kan indføres regulering, er der tre kriterier, der skal overholdes:

  • Der skal være store, blivende strukturelle, retlige eller lovgivningsmæssige hindringer for adgang.

  • Markedets struktur tenderer ikke hen imod effektiv konkurrence inden for den relevante tidshorisont, idet der tages hensyn til status hvad angår den infrastrukturbaserede og anden konkurrence, der ligger bag adgangshindringerne.

  • Konkurrencelovgivningen alene er ikke tilstrækkelig til at tage passende hånd om eventuelle relevante markedssvigt.

  1. De nationale tilsynsmyndigheder vil også skulle tage alle de konkurrencemæssige begrænsninger i betragtning (herunder også fra over-the-top-aktører OTT).

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår virksomhederne: Lettere regulering, der er i overensstemmelse med de fleste andre markeder.

  2. Hvad angår forbrugerne: Mere sammenhængende beskyttelse i tilfælde, hvor etablerede virksomheder har en stærk markedsposition.

  3. I fremtiden: Normalisering af telemarkedet (dvs. at telekommunikationsmarkedet bliver som andre markeder, hvor virksomhederne konkurrerer, og hvor forbrugerne har et valg).

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: "Vi ønsker at begrænse bureaukratiet som en del af normaliseringen af telesektoren. Operatørerne bør ikke være underlagt nationale luner eller inkonsekvente regler."

Nr. 3 Artikel 7-veto over for afhjælpende foranstaltninger

PROBLEMER De nationale myndigheder på teleområdet anvender EU-lovgivningen inkonsekvent eller regulerer unødigt, hvilket skaber usikkerhed for udbydere af teletjenester.

MULIGE LØSNINGER

  1. Sikre konsekvens ved hjælp af mulig anvendelse af Kommissionens vetoret over for nationale beslutninger vedrørende afhjælpende foranstaltninger.

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår virksomhederne: Kommissionens vetoret vil forhindre overregulering.

  2. Hvad angår forbrugerne: En større konsekvens hjælper de europæiske udbydere og gør dem trygge ved at fremsætte et større udvalg af nye, spændende forbrugertilbud.

  3. I fremtiden: Af afgørende betydning for at opnå et normaliseret telekommunikationsmarked.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: "Formålet er gradvist at gøre telesektoren til en "normal" økonomisk sektor med begrænset forudgående regulering og et skift, så vægten overvejende hviler på efterfølgende regulering."

5. Lettere adgang til engrosprodukter

Et netforbundet Europa forudsætter, at der er adgang til engrosprodukter til fastnet (frekvenser er en afgørende ressource for mobilkommunikation).

PROBLEMER Markedet for forretninger mellem virksomheder (der udgør halvdelen af hele EU’s telemarked) lider under mangel på ensartet udformning af produkter og netforbindelser, hvilket betyder, at den potentielle efterspørgsel ikke bliver udnyttet.

Nye aktører på forbrugerbredbåndsmarkedet hæmmes af den store variation inden for regulerede netadgangsprodukter, der gør det umuligt at vælge fælles forretningsmodeller og tekniske løsninger, der omfatter flere medlemsstater.

MULIGE LØSNINGER

  1. I tilfælde hvor dominerende operatører med en stærk markedsposition er forpligtede til at tilbyde konkurrenterne virtuel adgang til deres net, bør både køber og sælger stå over for harmoniserede betingelser og egenskaber i hele EU.

  2. Fælles kriterier for at garantere netforbindelser af høj tjenestekvalitet, der forhandles mellem operatørerne på kommercielle betingelser.

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår televirksomhederne: Det vil blive lettere at udvide virksomhederne til at omfatte flere europæiske markeder.

  2. Hvad angår andre virksomheder: Dette er af yderste vigtighed for virksomheder, der ikke beskæftiger sig med telekommunikation, såsom e-sundhedsvirksomheder, udbydere af cloud computing-tjenester og videokonferencevirksomheder - det betyder, at de med sikkerhed kan overholde kontraktlige og serviceniveau-relaterede forpligtelser.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: "Europæiske standardiserede virtuelle adgangsprodukter med garanteret tjenestekvalitet vil bidrage til at udvide markedet mellem virksomheder. De nye forpligtelser erstatter snarere end udvider de eksisterende forpligtelser."

6. Radiofrekvenser og 4G

Et netforbundet område forudsætter, at der er radiofrekvenser til rådighed til trådløst bredbånd

PROBLEMER

  1. Europa har at gøre med et indviklet rod af regler, priser og tidsplaner på frekvensområdet, der gør det umuligt at gennemføre tværeuropæiske forretningsstrategier på mobilområdet.

  2. De fleste frekvensallokeringer er fragmenterede, og landene overholder ikke deres forpligtelser til at tildele frekvenser.

  3. Kun 5 ud af de 28 medlemsstater har fordelt 100 % af de 1025 MHz EU-harmoniserede radiofrekvenser til mobilt bredbånd, der skulle have været fordelt i slutningen af 2012.

  4. Kun 12 medlemsstater har frigivet 800 MHz-båndet til operatørerne, der er det bånd, der er mest afgørende for 4G LTE og for udvidelse af bredbåndsdækningen til at omfatte landområder.

MULIGE LØSNINGER

  1. Harmonisere tidsplanerne for frigivelse af radiofrekvenser samt rettighedernes varighed.

  2. Indføre mulighed for at nedlægge veto i udvalgssammenhæng (for Kommunikationsudvalget, ikke blot Kommissionen) for at håndtere problemer som overpriser ved frekvensauktioner.

  3. Anvende et sæt principper og kriterier, der har til formål at sikre udviklingen af et fælles trådløst rum i EU.

  4. Passende kompensation for rettidig frigørelse af radiofrekvenser, infrastruktur og frekvensdeling og handel med frekvenser, så ikke-udnyttede frekvenser kan blive brugt på passende vis.

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår virksomhederne: Dette vil gavne alle mobiloperatører, særligt dem, der ønsker at udvide.

  2. Hvad angår forbrugerne: Hurtigere udrulning af trådløst bredbånd, især i landområderne.

  3. I fremtiden: Slipper brugerne for mobilopkald, der bliver afbrudt, og internetsider, der ikke kan indlæses. Effektiv anvendelse af og koordineret adgang til frekvenser vil føre til flere investeringer i net. Kortsigtede politikker med høje gebyrer, der ikke er i overensstemmelse med god frekvensforvaltning, vil blive begrænset, hvilket fremmer kapitalinvesteringer i net.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: "Vi har brug for en ny tilgang til radiofrekvenser, så europæerne kan nyde godt af de nyeste mobilteknologier. Dette er et kildent emne for de nationale administrationer, så vi træder varsomt men beslutsomt. Det er blot et faktum, at efterspørgslen på data er skyhøj, og det nuværende frekvenssystem kan ikke følge med. Nettene bliver udsat for overbelastning eller sammenbrud, som det ser ud i dag, hvilket afbryder virksomhedernes og borgernes adgang, og mobilvirksomhederne har ikke en chance for at opbygge en tværeuropæisk forretning."

Et netforbundet område forudsætter, at der er radiofrekvenser til rådighed til trådløst bredbånd

PROBLEMER

  1. Europa er ikke en udviklingsregion, men det kan man ikke se ud fra den 4G-dækning, vi råder over. 4G/LTE når kun ud til 26 % af EU's befolkning. I USA er der en enkelt virksomhed, nemlig Verizon, der når ud til 90 % af befolkningen!

  2. I 2012 havde Europa, der er verdens største økonomi, 6 % af de globale LTE-forbindelser, sammenlignet med USA, der havde 47 %, Korea, der havde 27 % og Japan, der havde 13 %.

  3. Der er stadig risiko for overbelastning på 4G-net, selv om vi når målet på 1200 MHz harmoniserede frekvenser til mobilt bredbånd i Europa. Vi har brug for andre back-upsystemer for at kunne sprede efterspørgslen.

MULIGE LØSNINGER

  1. Øge kapaciteten ved hjælp af mindre byrdefulde tilladelsesbetingelser.

  2. Øge kapaciteten ved at fjerne unødvendige udrulningsrestriktioner, overdrevet komplekse procedurer i forbindelse med udstedelse af tilladelser til mikrobasestationer eller trådløs hotspotudrulning.

  3. Øge kapaciteten ved hjælp af retten til at dele adgang til trådløse adgangspunkter.

  4. Operationelle forbedringer, såsom fælles anvendelse af aktive og passive infrastrukturer, frekvensdeling og handel med frekvenser vil gøre det nemmere og billigere at udrulle og/eller forny de trådløse net med nye teknologier.

  5. Fælles reguleringsprincipper for frekvenstilladelser, fælles kriterier for adgang til og betingelser for frekvenser.

KONSEKVENSER

  1. Mobilnetoperatørerne vil blive i stand til at anvende trådløse adgangspunktsteknologier for mindre områder (4G eller wi-fi) for at øge nettenes kapacitet.

  2. Fastnetoperatørerne vil blive i stand til at tilbyde supplerende trådløse bredbåndstjenester ved hjælp af offentlig adgang til wi-fi-net, der kan placeres på forbrugeres eller virksomheders adresse, afhængigt af deres samtykke.

  3. Slutbrugerne vil have adgang til et større udvalg inden for trådløse bredbåndsforbindelser og bedre muligheder for at tilbyde adgang til trådløst internet til andre.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: "Operatørerne har brug for at kunne udvide kapaciteten af deres trådløse bredbåndsnet på omkostningseffektive måder. Forbrugere og virksomheder ønsker at gøre trådløs brug af deres fastnetforbindelser: Og det kan lade sig gøre ved hjælp af wi-fi eller små 4G-celler. Vi tvinger ikke slutbrugerne til at dele deres wi-fi, men vi giver dem et valg."

7. Stabile priser på adgang til kobbernet

Et netforbundet Europa forudsætter en stabilisering af priserne på adgang til kobbernet

PROBLEMER

  1. Ejerne af kobbernet har brug for stabilitet i den indtægt, de genererer ved at leje deres net ud til konkurrenterne for at fremme investeringerne i hurtigere næstegenerationsnet.

  2. Alternative operatører har ikke et tilstrækkeligt konsekvent grundlag for at planlægge tværeuropæisk forretningsvirksomhed på baggrund af stabile og konsekvente adgangspriser.

  3. De nationale tilsynsmyndigheder anvender op til seks forskellige måder at udregne engrospriser for adgang til kobbernet på, idet de vælger at anvende forskellige levetider for aktiver og forskellige afskrivningsmetoder.

  4. Dette betyder, at engrosprisen på adgang til kobbernet (adgang til det rå kobber) varierer fra 4 til 14 EUR pr. måned.

MULIGE LØSNINGER

  1. Langsigtet prisstabilitet og mere ensartede priser på det indre marked.

  2. Ingen pålæggelse af prisregulering i forbindelse med adgang til hurtige næstegenerationsnet, hvor der findes klare, påviselige begrænsninger for konkurrencehæmmende adfærd på detailmarkederne, samt styrkede ikke-diskriminationsforpligtelser for at sikre, at konkurrencen er stærk.

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår telekommunikationsvirksomhederne: De nuværende netejere vil opleve en højere grad af sikkerhed hvad angår deres indtægt, hvilket vil gøre det muligt for dem at planlægge yderligere netopgraderinger. Hvor der ikke pålægges prisregulering, vil de nuværende alternative operatører tage del i risikoen ved netopgraderinger. Ingen kunstige tilskud til kobbernetadgang, der underminerer udrulning af næstegenerationsnet.

  2. Hvad angår andre virksomheder: Kortsigtet = ubetydelig, langsigtet = hurtigere net

  3. Hvad angår forbrugerne: Rimelige priser og bedre kvalitet og større udvalg af tjenester som et resultat af forbedrede betingelser på engrosniveau.

  4. I fremtiden: Europa vil nyde godt af bedre net.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: “Vores mål er at stabilisere priserne over en periode på seks år for at give branchen sikkerhed. Dette baner vejen for yderligere investeringer i net og mere rationelle forretningsbeslutninger. For at stabilisere priserne på mellemlang sigt er det klart, at der må foretages nogle indledende prisjusteringer for at opnå større konvergens mellem de forskellige metoder til omkostningsberegning".

8. Slut med at betale ekstra for roaming og internationale opkald inden for EU

Et netforbundet Europa betyder, at det er slut med at betale ekstra for roaming og internationale opkald inden for EU.

PROBLEMER

  1. Høje takster for roaming og internationale opkald inden for EU udgør et omfattende irritationsmoment for erhvervs- og privatkunder på rejse i EU. De fordrejer markedet, og deres tilstedeværelse på et indre marked kan ikke begrundes rationelt - de lærer brugerne at være bange for deres telefoner i stedet for at bruge dem.

MULIGE LØSNINGER

  1. At skabe et reelt europæisk kommunikationsområde ved at udfase og afskaffe forskellene på de priser, man betaler for opkald i sit hjemland, til andre EU-lande og for roaming.

ROAMING:

  1. Operatørerne mister retten til at opkræve gebyr for indkommende opkald, når en bruger rejser udenlands i EU, og desuden står de over for valget mellem en gulerod og en pisk.

  2. Guleroden er, at de for størstedelen kan blive fri for europæisk regulering, hvis de udvider deres nationale planer og pakker, så kunderne i hele EU, når vi når juli 2016, kan bruge deres telefoner og smartphones til indlandstakst, når de rejser i hele EU. Der vil blive en glidende overgang fra 2014, hvilket gør det muligt for operatørerne enten at tilpasse det antal abonnementer, de tilbyder, eller det antal lande, de dækker, til indlandstakst.

  3. Pisken er at være underlagt roamingforordningen fra 2012, der tvinger virksomhederne til at tilbyde deres kunder muligheden for at roame ved hjælp af nye konkurrenter (alternative roamingudbydere). Kunderne vil have ret til at forlade udbyderen i deres hjemland, når de rejser i udlandet, og bruge billigere roamingtjenester fra en lokal virksomhed eller en konkurrerende virksomhed i hjemlandet, uden at de skal skifte SIM-kort.

FASTNETOPKALD I EUROPA:

  1. Operatørerne kan ikke opkræve mere end prisen på et langdistanceopkald i hjemlandet for fastnetopkald til andre EU-medlemsstater. Eventuelle ekstra omkostninger skal retfærdiggøres objektivt.

MOBILKOMMUNIKATION I EU:

  1. Operatørerne må ikke opkræve mere end euro-tariffen for reguleret tale- og sms-roamingkommunikation for mobilkommunikation til andre EU-medlemsstater. Eventuelle ekstra omkostninger skal retfærdiggøres objektivt.

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår forbrugerne: Ingen grund til at være bange, det bliver nemmere, og priserne bliver mere rimelige. Dette vil gavne både dem, der rejser, og dem, der aldrig tager hjemmefra. Dem, der er vilde med deres mobiltelefon og dem, der kun har fastnet. Både forbrugere og virksomheder.

  2. Hvad angår telekommunikationsvirksomhederne: En direkte indvirkning i form af en nedgang i indkomsten på omkring 0,5 %, der skyldes afskaffelse af prisdifferentiering mellem nationale opkald og opkald til andre EU-medlemsstater, hvilket vil blive modvirket af et højere forbrug på mellemlang sigt. Den foreslåede roamingordning er frivillig, og den forventes at gavne operatørerne på mellemlang sigt.

  3. Hvad angår andre virksomheder: Yderligere besparelser ud over de 1100 EUR om året, som en forretningsrejsende med moderat rejseaktivitet allerede nu sparer på et år (sammenlignet med priser fra 2009). Afskaffelse af roaminggebyr vil fremme grænseoverskridende anvendelse af netforbundet udstyr og tjenester (f.eks. M2M-løsninger) og sætte skub i udviklingen af mobile dataapplikationer og således bidrage til et mere gunstigt forretningsmiljø.

  4. I fremtiden: Der vil være bevis for, at reelle reformer inden for telekommunikation er en mulighed, og at EU er i stand til at skabe direkte håndgribelige forbedringer i borgernes liv.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: "Vores forslag om roaming bygger videre på de eksisterende regler ved at tilbyde operatørerne et incitament til gradvist at indføre detailtilbud, hvor indlandstaksten gælder både for tjenester i hjemlandet og for roamingtjenester ("roam som om du er hjemme"). Det sætter også en stopper for uberettiget høje prisforskelle mellem nationale og internationale opkald mellem EU's medlemsstater.

EU’s forbrugere bør ikke betale mere for at ringe til udlandet eller for at ringe, når de rejser i udlandet.

De nuværende roamingregler er udformet med det formål at afhjælpe problemerne på de nationale markeder, men de opbygger ikke et reelt indre marked. De nuværende regler blev udarbejdet inden det blev klart, at etablering af et indre marked for telekommunikation er af umiddelbar økonomisk betydning.

De nuværende regler udgør et sikkerhedsnet og den "pisk", der skal supplere de nye muligheder og "guleroden" i denne pakke.

Indlandspriserne på mobilkommunikation er faldet konsekvent med de tre foregående sænkninger af prislofterne for roaming. Der er ikke noget, der tyder på, at disse priser vil blive presset opad, hvis roaminggebyrer bliver afskaffet."

9. Ja til netneutralitet!

Et netforbundet Europa forudsætter et åbent internet

PROBLEMER

  1. I dag findes der ingen klare regler om netneutralitet på EU-plan, hvilket gør, at 96 % af EU's borgere står uden retlig beskyttelse hvad angår deres ret til adgang til et fuldt ud åbent internet.

  2. De nationale tilsynsmyndigheder har ikke beføjelse til at gribe ind i tilfælde af blokering eller regulering af internettrafikken i medfør af de gældende regler.

  3. Visse EU-medlemsstater (Holland og Slovenien) har vedtaget lovgivning, andre lande overvejer foranstaltninger, men uden handling på EU-niveau kan disse tiltag opsplitte EU’s marked yderligere, og det vil i høj grad komplicere en integreret styring af multi-territoriale net.

  4. Blokering og regulering af P2P og VoIP er det mest almindelige eksempel på den uacceptable trafikstyring, som operatørerne udøver: Omkring 21 % af abonnenterne på fast internet og omkring 36 % af mobilabonnenterne bliver berørt af restriktioner.

  5. Dette skaber problemer for følgende grupper: Forbrugere, der ikke kan nyde godt af det fuldt ud åbne internet. Udbydere af indhold og applikationer, der ikke garanteres adgang til forbrugerne, og som bliver forhindret i at innovere på lang sigt. Operatører, der konfronteres med forskellige tilgange til trafikstyringspraksis i forskellige medlemsstater, og som ikke tilskyndes til at udvikle nye forretningsmodeller men nøjes med at beskytte deres tidligere og nuværende territorium og traditionelle indkomstkilder såsom taleopkald.

MULIGE LØSNINGER

  1. Dette forslag vil sætte en stopper for diskriminerende blokering og regulering og yde effektiv beskyttelse af det åbne internet. Det opstiller klare regler for trafikstyring på internettet, som skal være ikke-diskriminerende, forholdsmæssige og gennemsigtige.

  2. Virksomhederne vil dog have tilladelse til at differentiere deres tilbud (for eksempel efter hastighed) og konkurrere på udvidet tjenestekvalitet. Der er intet usædvanligt ved dette – posttjenester (eksprespost” og flyselskaber (economy/business) har praktiseret det i årtier. Men det afhænger af en overmåde vigtig forudsætning: At kvaliteten af det åbne internet ikke bliver forringet.

  3. For at opfylde brugernes behov for bedre tjenestekvalitet kan udbyderne af indhold indgå aftaler med internetudbydere for at sikre et vist tjenestekvalitetsniveau (specialtjenester). Sådanne tilbud vil sætte teleoperatørerne i stand til at generere ekstra indkomstkilder fra OTT-aktører, udbydere af indhold og forbrugere, der er villige til at betale for bedre eller hurtigere tjenester. Disse indtægter vil på sin side sætte operatørerne i stand til at finansiere investeringer i netopgraderinger og -udvidelse.

  4. Specialtjenester må ikke føre til at det ”normale” internets kvalitet bliver forringet. De nationale tilsynsmyndigheder vil overvåge tjenestekvaliteten og kan pålægge minimumskvalitetskrav med Kommissionen som koordinator.

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår virksomhederne: Et springbræt for nyskabende virksomheder, der ikke ønsker at opleve, at deres tjenester bliver blokeret, og som vil blive i stand til at betale for en garanteret tjenestekvalitet (f.eks. virksomheder, der opererer inden for videokonferencer, cloud computing og e-sundhed).

  2. De europæiske operatører kan udvikle nye forretningsmodeller på tværeuropæisk niveau.

  3. Hvad angår forbrugerne: De vil få nye rettigheder, som de ikke har i dag. De vil være i stand til at få adgang til at vælge mellem alle former for indhold og applikationer, som de kan anvende på en hvilken som helst form for udstyr, de måtte vælge (begrænset af eventuelle datamængder og hastigheder, der er specificeret i kontrakten eller i gældende lov). De vil også drage nytte af et større udbud af tjenester af høj kvalitet. De vil få adgang til et åbent internet, hvilket er altafgørende for ytringsfriheden og for debatter, og derudover er internettet startstedet for nystartede innovative virksomheder, der arbejder online.

  4. I fremtiden: Internettet udgør et reelt grundlag for at udbyde og nyde godt af tjenesteydelser overalt i EU. Det vil sætte innovative virksomheder i stand til at lancere tjenester, uden at de behøver frygte for blokering eller regulering, og designe nye tjenester, der kræver garanteret tjenestekvalitet. Operatørerne vil få adgang til flere indkomstkilder, så de kan finansiere investeringer i netopgraderinger og –udvidelse.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: vi har ikke beskyttelse af netneutralitet i Europa i dag. Dette forslag vil sikre, at vi får det. Forslaget vil optimere resultatet for slutbrugerne, udbyderne af indhold og internettjenesteudbyderne."

10. Nye forbrugerrettigheder

Et netforbundet Europa er ensbetydende med nye rettigheder for forbrugerne: Nr. 1: Tjenestekvalitet

PROBLEMER

  1. I dag er der ofte ikke tilstrækkelig gennemsigtighed omkring operatørernes trafikstyringspraksis samt den tjenestekvalitet, de rent faktisk udbyder.

  2. 94 % af forbrugerne mener, at internettjenesteudbyderne ikke giver klare oplysninger på deres websteder om blokering eller regulering af specifikke tjenester eller applikationer.

  3. Der er store uoverensstemmelser mellem de hastigheder, der bliver reklameret med og de hastigheder, der rent faktisk bliver udbudt på fastnet. I gennemsnit får EU's forbrugere kun 74 % af den overordnede hastighed, de har betalt for.

MULIGE LØSNINGER

  1. Operatørerne pålægges at give oplysninger (både i kontrakter og ad offentlig vej) om de gennemsnitshastigheder, de rent faktisk tilbyder deres kunder i normale og spidsbelastede perioder, samt om begrænsninger af datamængder og trafikstyringspraksis.

  2. De nationale tilsynsmyndigheder vil overvåge servicekvaliteten og kan pålægge minimumskvalitetskrav med Kommissionen som kontrolinstans.

  3. Forbrugerne kan ophæve deres kontrakt eller kræve erstatning, hvis der er betydelige og ikke tidsbegrænsede uoverensstemmelser mellem det, de er blevet lovet og den tjeneste, de rent faktisk får, (f.eks. hastighed).

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår virksomhederne: Bedre chancer for konkurrence på pris og kvalitet, fordi forbrugerne er mere opmærksomme på de tjenester, de får, og lettere kan skifte udbyder, hvis de er utilfredse, eller ønsker en anden form for tjeneste.

  2. Hvad angår forbrugerne: De bliver bedre beskyttet mod misvisende tilbud og har en reel forståelse af den tjeneste, de har ret til at forvente samt ret til at ophæve kontrakten, hvis de ikke er tilfredse med tjenesten.

  3. I fremtiden: Forbrugere, der er bedre informeret, er bedre udrustet til at vælge den udbyder og de tilbud, der passer dem, og få de tjenester, de betaler for.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: Ved hjælp af disse foranstaltninger vil vi opnå reel gennemsigtighed og sætte forbrugerne i stand til at give oplyst samtykke. Før man skriver under og betaler skal man vide, hvad man får, og hvad man ikke får. Det er nødvendigt med disse tværeuropæiske krav for at få det indre europæiske forbrugerområde til at fungere."

Et netforbundet Europa indebærer nye rettigheder for forbrugerne: Nr. 2 bedre kontrakter og mere gennemsigtighed

PROBLEMER

Nutidens kontrakter er svære at forstå, de mangler afgørende oplysninger til forbrugeren, og det er svært at håndhæve dem eller ophæve dem. Forbrugerne bliver ofte låst fast i internet- og telefonkontrakter. De forhindringer, forbrugerne oplever, når de skifter udbyder, omfatter skift, der tager lang tid, e-mailadresser, der går tabt, høje gebyrer for at ophæve kontrakten og lange varslingsperioder.

Næsten halvdelen af respondenterne (44 %) oplevede en eller anden form for problemer, da de skiftede udbyder (undersøgelse "The Functioning of the Market for Internet Access and Provision from a Consumer Perspective").

MULIGE LØSNINGER

  1. Yderligere oplysninger, der skal indarbejdes i kontrakterne, herunder:

  • Begrænsninger hvad angår datamængder

  • De faktiske datahastigheder

  • Hvordan man overvåger sit forbrug og

  • En forklaring af den indvirkning, som tjenestens egenskaber har på anvendelsen af indhold, applikationer og tjenester.

  1. Kontraktperioder: Ingen oprindelig forpligtelse må overstige 24 måneder, og forbrugeren skal tilbydes en bindingsperiode på kun 12 måneder.

  2. Kontraktforlængelse: Forbrugeren får en advarsel mindst en måned i forvejen, og der er mulighed for at modsætte sig stiltiende forlængelse af kontrakten. I tilfælde, hvor kontrakten bliver forlænget, kan den ophæves med en måneds varsel uden omkostninger. Ophævelse af kontrakten: Forbrugeren har ret til at ophæve en hvilken som helst kontrakt efter 6 måneder med en måneds varsel og uden at skulle betale bøde. Tilbagebetaling skal kun ske for restværdien af eventuelt subsidieret udstyr eller reklamer. Når den eventuelle kompensation for subsidieret udstyr eller reklamer er blevet betalt, skal eventuelle restriktioner hvad angår anvendelse af terminaludstyr på andre net fjernes uden beregning.

Skift af udbyder:

  • Forbrugeren har ret til nummerportering så hurtigt som muligt. Hvis der er tale om direkte gebyrer, der pålægges slutbrugeren, må disse ikke forringe dennes tilskyndelse til at skifte udbyder.

  • Det skal eksplicit forbydes at overføre forbrugere til en anden udbyder mod deres vilje.

  • Automatisk ophævelse af gamle kontrakter med den overdragende udbyder, uden at forbrugeren behøver kontakte den overdragende udbyder.

  • Ved forudbetalte abonnementer har forbrugerne ret til at få tilbagebetalt resterende taletid, når de skifter udbyder.

  • I tilfælde, hvor den tidligere internetudbyder tilbød en e-mailadresse, skal kunderne tilbydes videresendelse af mails fra den tidligere udbyder til den nye.

  • En e-mailadresse, der tidligere er blevet anvendt af en kunde, der har skiftet udbyder, må ikke tildeles en anden slutbruger før tidligst efter to år.

GENNEMSIGTIGHED:

  • Udbyderne skal give oplysninger om datamængder, takster og tjenestekvalitet samt om den reelle tjeneste, som forbrugeren får.

  • De nationale tilsynsmyndigheder eller akkrediterede tredjeparter stiller obligatorisk adgang til sammenligningsværktøjer til rådighed, så forbrugerne ved, hvad elektroniske net og tjenester rent faktisk leverer og kender omkostningerne ved alternative forbrugsmønstre.

  • Kompensation til slutbrugerne i tilfælde af misbrug eller forsinkelser ved skift af udbyder:

  • Udvidelse af de foranstaltninger i roamingforordningen, der har til formål at sikre gennemsigtighed (advarselsmekanismer og spærregrænse) ved privat forbrug.

  • En mekanisme, der skal sikre, at forbrugerne undgår ubehagelige overraskelser på regningen.

KONSEKVENSER

  1. Hvad angår virksomhederne: Der er bedre chancer for konkurrence, fordi forbrugerne er mere opmærksomme på de tjenester, de får, og det er lettere for dem at skifte udbyder. Dette åbner nye muligheder for udbydere med attraktive tilbud, der imødekommer forbrugernes behov.

  2. Hvad angår forbrugerne: De kan holde tjenesteudbyderne ansvarlige for de tjenesteparametre, de tilbyder. Og de er bedre i stand til at udøve deres rettigheder, hvis disse ikke bliver respekteret. Det bliver lettere for forbrugeren at skifte udbyder. De kan kontrollere deres forbrug, og de bliver beskyttet mod ubehagelige overraskelser på regningen.

  3. I fremtiden: Vi vil opleve forbrugere, der er bedre informeret, og som har lettere ved at udøve deres rettigheder. Det er mere sandsynligt, at forbrugerne forbruger mere, hvis de er tilfredse. Bedre tjenestekvalitet takket være flere udbyderskift og større konkurrence.

Næstformand for Kommissionen, Neelie Kroes udtaler: "Disse foranstaltninger vil styrke forbrugerne, så de kræver at få det, de betaler for. De hjælper kunderne, så det er lettere at skifte udbyder, hvis de ikke får, hvad de betaler for, eller hvis de simpelt hen bare ønsker en anden tjeneste. Kunderne vil have de samme rettigheder, uanset hvor i Europa de befinder sig, og uanset hvem deres udbyder er.

De nye bestemmelser om gennemsigtighed og skift af udbyder vil i høj grad styrke forbrugernes rettigheder og tilskynde til øget konkurrence mellem udbyderne. Disse tværeuropæiske krav er nødvendige for at vi kan få det indre europæiske forbrugerområde til at fungere."


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website