Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Strasbourg, den 6. februar 2013

Spørgsmål og svar om reformen af den fælles fiskeripolitik

Kommissionens forslag til en moderne og enklere fælles fiskeripolitik har som overordnet mål at gøre fiskeriet bæredygtigt, både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Den nye politik skal bringe fiskebestandene tilbage til en bæredygtig størrelse ved, at overfiskning bringes til ophør og fiskerimulighederne fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning. Den vil skaffe EU's borgere stabile, sikre og sunde fødevareforsyninger på lang sigt og har som mål at skabe ny velstand i fiskerisektoren, få bugt med afhængighed af støtte og skabe nye beskæftigelses- og vækstmuligheder i kystområder.

Hvorfor er der brug for en ny politik?

Behovet for en reform af Europas fiskeripolitik er særdeles påtrængende. Der fanges flere fisk, end der med sikkerhed kommer til ved yngel, og det betyder, at de enkelte fiskebestande bliver udtømt, og at havets økosystem bliver truet. Med faldende fangster står fiskerisektoren over for en usikker fremtid.

På denne baggrund foreslog Kommissionen i 2011 en ambitiøs reform af den fælles fiskeripolitik. Reformen handler om at skabe en bedre fremtid for både fisk og fiskere og for det havmiljø, der er grundforudsætningen for deres eksistens. Reformen er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, og politikken bliver udformet som en del af den maritime økonomi i bredere forstand, hvorved der skabes større indbyrdes sammenhæng mellem politikkerne for EU's have og kystområder. Der skal arbejdes hen mod en økonomisk velfungerende sektor, inklusiv vækst og større samhørighed i kystregionerne.

Bæredygtighed er det centrale element i den foreslåede reform. At fiske på bæredygtig vis betyder, at fiskeriet på alle niveauer ikke er til fare for fiskebestandenes reproduktionskapacitet, og at det sikrer et højt udbytte på lang sigt. Dette kræver forvaltning af den mængde fisk, der udtages fra havet gennem fiskeri. Kommissionen foreslår, at udnyttelsen af bestandene i 2015 skal ligge på bæredygtige niveauer, hvilket defineres som den største fangstmængde, der uden risiko kan tages år efter år, og hvor fiskepopulationen har den størrelse, der giver maksimal produktivitet. Dette udbytte betegnes også "maksimalt bæredygtigt udbytte". Dette mål er fastsat i FN's havretskonvention og blev i 2002 vedtaget på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling som det mål, verden bør nå senest i 2015.

Det skønnes1, at hvis bestandene udnyttes på denne måde, vil de vokse i størrelse med ca. 70 %. De samlede fangster vil stige med ca. 17 %, indtægterne vil kunne stige med 24 % for fiskerne (eller 1,8 mia. EUR) om året, og besætningernes løn vil kunne gå op med 25 %.

Et bæredygtigt fiskeri vil også frigøre fangstsektoren fra afhængigheden af offentlig støtte. Det vil således blive lettere at opnå stabile priser på gennemsigtige vilkår, hvilket klart er til fordel for forbrugerne. En stærk, effektiv og økonomisk rentabel sektor, der fungerer på markedsvilkår, vil kunne spille en større og mere aktiv rolle i forbindelse med forvaltningen af bestandene.

Hvad er hovedelementerne i Kommissionens forslag?

Flerårig økosystembaseret forvaltning

Hvis der skal genopbygges en livskraftig fiskeriøkonomi i Europa, må havmiljøet beskyttes mere effektivt. Fra nu af skal EU's fiskeri forvaltes ved hjælp af flerårige planer og styres af en økosystemtilgang og forsigtighedsprincippet, så man er sikker på, at fiskeriets virkninger for det marine økosystem bliver begrænset. Fiskerisektoren vil få et bedre og mere stabilt grundlag for langsigtet planlægning og investering. På den måde bliver ressourcerne beskyttet og udbytterne maksimeret på lang sigt.

De flerårige forvaltningsplaner bør ændres fra de nuværende enkeltbestandsplaner til fiskeribaserede planer, således at flere fiskebestande bliver omfattet af færre planer, med bæredygtighed i 2015 som mål. Bestande, der ikke er omfattet af nogen planer, skal forvaltes ved, at Rådet fastsætter fiskerimuligheder, og ved hjælp af andre bevarelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger blandt det udvalg af instrumenter, der bliver foreslået.

Forbud mod udsmid

Udsmid, dvs. at uønskede fisk smides over bord, skønnes at udgøre 23 % af de samlede fangster (men langt mere i nogle fiskerier!). Denne uacceptable praksis skal udfases efter en bestemt implementeringstidsplan og i kombination med ledsageforanstaltninger. Fiskerne får pligt til at lande alle de kommercielle arter, de fanger. Undermålsfisk må ikke sælges til konsum.

Medlemsstaterne skal sørge for, at deres fiskerfartøjer har sådant udstyr, at der sikres fuld dokumentation for alt fiskeri og al forarbejdning, så det kan overvåges, om pligten til at lande alle fangster bliver overholdt.

Dette forbud vil give mere pålidelige data om fiskebestandene, understøtte en bedre forvaltning og effektivisere ressourceudnyttelsen. Den giver også fiskerne et incitament til at undgå uønskede fangster ved hjælp af tekniske løsninger, f.eks. mere selektive fiskeredskaber.

Fiskeri bliver rentabelt

Det er blevet foreslået, at der fra 2014 indføres et system med omsættelige kvoteandele for fartøjer med en længde på over 12 meter og for alle fartøjer med trukne redskaber. Med et gennemsigtigt system vil ejerne få ret til en andel af de nationale fiskerimuligheder, og de vil kunne leje eller handle med deres kvoteandele. Dette nye system blev foreslået for at tilføre fiskerierhvervet et langsigtet perspektiv, større fleksibilitet og større ansvarlighed og samtidig reducere overkapaciteten. Både Rådet og Parlamentet ser dog også på alternative foranstaltninger til forvaltningen af kvoter og flåder.

Støtte til ikke-industrielt fiskeri

I EU udgør den ikke-industrielle flåde 77 % af den samlede EU-flåde regnet i antal fartøjer, men i gennemsnit er dens indvirkning på ressourcerne mindre, kun 8 % regnet i tonnage (størrelse) og 32 % regnet i maskinkraft i EU. Ikke-industrielt kystfiskeri indtager ofte en vigtig plads i det sociale netværk og den kulturelle identitet i mange af Europas kystregioner. Det har derfor brug for særlig støtte. Den reformerede fælles fiskeripolitik forlænger medlemsstaternes ret til at begrænse fiskeri i et område ud til 12 sømil fra kystlinjen frem til 2022. Ikke-industrielt fiskeri vil muligvis også blive undtaget fra ordningen med omsættelige fiskekvoteandele. Der vil i det fremtidige finansielle instrument for fiskeriet også indgå foranstaltninger til fordel for ikke-industrielt fiskeri, således at de lokale økonomier får hjælp til at tilpasse sig til ændringerne.

Udvikling af bæredygtig akvakultur

Bedre rammer for akvakultur vil føre til større produktion og udbud af fiskevarer i EU, mindske afhængigheden af importeret fisk og stimulere væksten i kystområder og landdistrikter. Inden 2014 skal medlemsstaterne have udarbejdet nationale strategiske planer for fjernelse af administrative hindringer og indførelse af miljømæssige, sociale og økonomiske standarder for akvakulturerhvervet. Der skal oprettes et nyt rådgivende udvalg for akvakultur, som skal rådgive i erhvervsrelaterede spørgsmål. Udbygningen af akvakultur har en tydelig EU-dimension, idet strategiske valg, der træffes på nationalt plan, kan indvirke på denne udbygning i nabomedlemsstaterne.

Større videnskabelig viden

Pålidelig og ajourført information om de marine ressourcers tilstand er særdeles vigtig som grundlag for fornuftige forvaltningsbeslutninger og effektiv implementering af den reformerede fælles fiskeripolitik. Forslaget indeholder nogle grundlæggende regler og forpligtelser, som medlemsstaterne skal iagttage ved dataindsamling, forvaltning af data, tilrådighedsstillelse af data og adgang for Kommissionen til data. Medlemsstaterne får pålagt at indsamle, vedligeholde og delagtiggøre andre i videnskabelige data om fiskebestande og fiskeriets virkninger på havområdeplan. Der skal opstilles nationale forskningsprogrammer til koordinering af denne aktivitet.

Decentraliseret forvaltning

Kommissionens forslag vil bringe beslutningerne tættere ud på fiskebankerne, og det vil tydeliggøre de enkelte aktørers roller og forpligtelser. Det betyder afslutningen på mikroforvaltning fra Bruxelles, idet EU-lovgiverne kun skal fastlægge den overordnede ramme, grundlæggende principper og standarder, overordnede mål, resultatindikatorer og tidsrammer. Medlemsstaterne skal dernæst træffe de faktiske gennemførelsesforanstaltninger og samarbejde på regionalt niveau. Der er i forslaget bestemmelser, som skal sikre, at de pågældende medlemsstater vedtager foranstaltninger, der er indbyrdes forenelige og virkningsfulde. Der indføres en mekanisme, som Kommissionen kan falde tilbage på, hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed, eller hvis målene ikke bliver nået.

En ny markedspolitik – ansvarliggørelse af sektoren og mere oplysning til forbrugerne

I den foreslåede pakke indgår der et forslag til en ny markedspolitik, hvorved den fælles markedsordning for fiskevarer kommer til at bidrage til målene for den nye fælles fiskeripolitik. Den skal styrke konkurrenceevnen i EU-erhvervet, gøre markederne mere gennemsigtige og sikre lige vilkår for alle varer på markedet i Unionen.

Der indgår også en modernisering af interventionsordningen, da den nuværende brug af offentlige midler til at destruere fisk ikke længere kan forsvares. Den bliver erstattet af en forenklet oplagringsmekanisme, som giver producentorganisationer mulighed for at opkøbe fiskevarer, når priserne er faldet til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Et sådant system vil give større stabilitet på markedet.

Producentorganisationerne kommer også til at spille en større rolle i den kollektive forvaltning, overvågning og kontrol. En bedre afsætning af EU-fiskevarer og ‑akvakulturprodukter vil være med til at mindske spild og give feedback fra markedet til producenterne.

Nye handelsnormer med mærkning, kvalitet og sporbarhed vil give forbrugerne tydeligere information og hjælpe dem med at støtte bæredygtigt fiskeri. Visse mærkningsinformationer bliver obligatoriske, f.eks. differentiering mellem fiskevarer og akvakulturprodukter, mens andre angivelser bliver frivillige.

Et moderne og velegnet finansielt instrument

Der vil blive ydet finansiel bistand fra EU til at støtte den nye fælles fiskeripolitiks bæredygtighedsmål. Overholdelse af reglerne bliver en forudsætning for finansiel bistand, og det princip skal gælde både for medlemsstaterne og virksomhederne.

For medlemsstaterne kan manglende overholdelse medføre, at den finansielle bistand fra EU bliver afbrudt, suspenderet eller korrigeret. For virksomhederne kan alvorlig overtrædelse medføre, at de udelukkes fra adgang til finansiel bistand, eller at bistanden skæres ned. Desuden pålægges det i forslaget medlemsstaterne at tage hensyn til virksomhedernes tidligere adfærd (især at der ikke har forekommet alvorlige overtrædelser), når de yder finansiel bistand til dem.

Internationalt medansvar

Ifølge FAO er næsten 85 % af de af verdens fiskebestande, som man har oplysninger om, fuldt udnyttede eller overudnyttede. EU, der er verdens største importør af fiskevarer udtrykt i værdi, må derfor handle udadtil såvel som indadtil. Fiskeripolitikken udadtil må være en integrerende del af den fælles fiskeripolitik. I internationale og regionale organisationer vil EU derfor være fortaler for princippet om bæredygtighed og bevarelse af fiskebestandene og marin biodiversitet. EU vil indgå alliancer med vigtige partnere og iværksætte foranstaltninger til at bekæmpe ulovligt fiskeri og mindske overkapaciteten.

I bilaterale fiskeriaftaler med ikke-EU-lande vil EU fremme bæredygtighed, god forvaltningsskik og principperne om demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Aftaler om bæredygtigt fiskeri (Sustainable Fisheries Agreements, SFA) skal afløse de nuværende fiskeripartnerskabsaftaler. De skal sikre, at udnyttelsen af fiskeressourcerne bygger på sund videnskabelig rådgivning, og at der kun tages af de overskydende ressourcer, som partnerlandet ikke selv kan eller ønsker at udnytte. SFA'erne indebærer, at partnerlandene får kompensation for at give adgang til deres fiskeressourcer, og at de får finansiel bistand til at føre en bæredygtig fiskeripolitik.

Kommer der nye regler for kontrol og håndhævelse?

Forslaget er afstemt efter EU's nye kontrolordning fra 20102 og rummer grundelementerne i ordningen for kontrol og håndhævelse af overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Eftersom der indføres pligt til landing for at undgå udsmid, fremsætter Kommissionen forslag om overvågnings- og kontrolforpligtelser, især af fuldt dokumenteret fiskeri, og pilotprojekter om nye fiskerikontrolteknologier, der kan bidrage til et bæredygtigt fiskeri.

Hvornår træder reformen i kraft?

Kommissionens forslag er nu til drøftelse i Rådet (fiskeriministrene) og i Europa-Parlamentet. Der er endnu ikke opnået endelig enighed, men for nogle vigtige foranstaltninger har begge institutioner givet udtryk for, at de støtter tilgangen. Denne støtte omfatter indførelse af MSY som et mål for ressourcebevaring, forbud mod udsmid, ideen om regionaliseret forvaltning, bedre dataindsamling og videnskabelig rådgivning samt indførelse af kapitler om akvakultur og om den eksterne dimension i den fælles fiskeripolitik.

De nye regler træder i kraft, når Rådet og Europa-Parlamentet har haft afstemning om forslagene. Implementeringen skal ske gradvis, fordi sektoren har brug for at tilpasse sig og skabe resultater. Men der er klare frister i reformen.

Yderligere oplysninger:

IP/13/96

Netstedet om reformen af den fælles fiskeripolitik:

http://ec.europa.eu/fisheries/reform/proposals/index_en.htm

1 :

Konsekvensanalyse til Kommissionens forslag til forordning om den fælles fiskeripolitik.

2 :

Rådets forordning nr. 1005/2008 og 1224/2009.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site