Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 10. juli 2013

Europa-Kommissionen investerer 600 mio. EUR i ny forskning for at komme overbelastningen af Europas luftrum til livs

– Ofte stillede spørgsmål

Overbelastning af Europas luftrum: Hvad består problemet i?

Kapaciteten i det europæiske luftrum og i de europæiske lufthavne risikerer at blive opbrugt. Allerede i dag passerer ca. 800 mio. passagerer hvert år gennem Europas mere end 440 lufthavne. Hver dag foretages der ca. 27 000 kontrollerede flyvninger i det europæiske luftrum, hvilket svarer til 9 mio. flyvninger om året. 80 % af disse flyvninger foregår inden for EU.

Den europæiske lufttransportsektor håndterer den aktuelle situation på kompetent vis, men under normale økonomiske vilkår forventes lufttrafikken at stige med op til 3 % om året. Antallet af flyvninger forventes at stige med 50 % over de næste 10-20 år.

Hvis ikke vi greb ind, ville situationen blive kaotisk. Europa ville ikke alene være nødsaget til at afvise en stor del af den potentielle efterspørgsel, men ville også være sårbar over for forsinkelser eller aflysninger i et hidtil uset omfang. Havde vi ikke grebet ind, ville omkostningerne som følge af overbelastning stige med ca. 50 % frem til 2050.

Hovedproblemet er, at Europas lufttrafikstyringssystemer er fragmenterede og ineffektive.

EU's luftrum er fortsat opsplittet i 27 nationale flyvekontrolsystemer, der leverer tjenester fra ca. 60 flyvekontrolcentre, og luftrummet er opdelt i mere end 650 sektorer. Luftrummets struktur følger i dag de nationale grænser, og flyene kan derfor ofte ikke følge direkte ruter. Hver flyvning i Europa er i gennemsnit 42 km længere end strengt nødvendigt som følge af et opsplittet luftrum, og det medfører en længere flyvetid og forsinkelser og øger brændstofforbruget og CO2-emissionerne.

Desuden er lufttrafikstyring i dag i vid udstrækning baseret på teknologier, der blev udviklet i 1950'erne, og som nu er forældede.

Den ineffektivitet, som forårsages af Europas opsplittede luftrum, medfører ekstraomkostninger på ca. 5 mia. EUR om året. Disse omkostninger væltes over på erhvervslivet og passagererne. Flyvekontrol udgør i dag 6-12 % af billetprisen.

USA's lufttrafikstyringssystem er dobbelt så effektivt som EU's. USA styrer dobbelt så mange flyvninger til de samme omkostninger og har tre gange færre kontrolcentre.

I lyset af disse udfordringer lancerede EU i 2004 det fælles europæiske luftrum (SES), der har til formål at fjerne de nationale grænser i luftrummet og skabe et fælles luftrum:

a) der gør sikkerheden 10 gange bedre

b) der tredobler luftrumskapaciteten

c) der nedbringer udgifterne til lufttrafikstyring med 50 %

d) der mindsker miljøpåvirkningen med 10 %.

Hvordan udvikler vi den nye teknologi, der skal sætte os i stand til at øge kapaciteten og nedbringe omkostningerne i det europæiske luftrum?

Forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) er den teknologiske gren af SES. SES fastsætter retlige rammer for fremtidens sikkerheds-, kapacitets- og effektivitetsbehov på europæisk snarere end på nationalt plan. Formålet med SESAR er at udvikle tekniske og operationelle løsninger, der gør det muligt at opfylde SES-målsætningerne.

Hvordan fungerer SESAR?

SESAR-projektet (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) er den teknologiske gren af SES. Projektets formål er at modernisere lufttrafikstyringen (ATM) i Europa ved at indføre et nyt koncept for ATM-operationer og -systemer, som er nødvendigt for at opfylde SES-præstationsmålene. SESAR-konceptet bygger på princippet om, at luftrumsbrugere og flyveledere gennem samarbejde og udveksling af oplysninger sammen fastlægger den optimale, forudsigelige og rettidige flyvebane. Konceptet tager udgangspunkt i innovative teknologier og nye operative procedurer, som er resultatet af et forløb bestående af tre kontinuerlige og indbyrdes forbundne processer, der er under løbende udvikling: fastlæggelse af indholdet og prioriteterne via en fælles vedtaget køreplan, den europæiske ATM-masterplan1, forskning, udvikling og validering af de påkrævede teknologiske systemer, komponenter og operationelle procedurer og endelig anvendelse af de nye systemer og operationelle procedurer.

Fællesforetagendet til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR-fællesforetagendet) er et offentligt-privat partnerskab, som blev etableret i 2007. Det har ansvaret for SESAR-projektets forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter i overensstemmelse med ATM-masterplanen og er desuden ansvarlig for denne masterplans overholdelse og gennemførelse.

SES-politikken vedrører spørgsmål, som rækker ud over nationale og branchespecifikke interesser. Det overordnede mål er at fjerne hindringer for det indre marked for lufttrafik. SES-politikken har til formål at fremskynde opnåelsen af effektivitet, omkostningseffektivitet, gunstige miljøpåvirkninger osv. Det eksisterende interessepartnerskab, som samler ressourcer fra både offentlige og private partnere i hele Europa, har samarbejdet effektivt, og dets støtte er lige så vigtig i dag, som da SESAR-fællesforetagendet blev oprettet. Forskningen i lufttrafikstyring i Europa skal være stabil og langsigtet af hensyn til de langvarige innovationsprocesser.

Hvad er SESAR-fællesforetagendets målsætninger?

  • at sikre koordineringen og samlingen af alle relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter i EU med henblik på gennemførelsen af ATM-masterplanen

  • at bidrage til opfyldelsen af præstationsmålene for det fælles europæiske luftrum (SES) (se Memo 13/525)

  • at sikre et effektivt gennemførelsesinstrument, der:

  1. i en samarbejdsånd kan samle og koordinere offentlige og private investeringer i forskning og bringe nøgleaktører fra sektoren for lufttrafikstyring i hele Europa sammen for at gennemføre ATM-masterplanen

  2. kan styrke vidensudvekslingen mellem aktører og fagområder og

  3. kan indsamle de nødvendige ressourcer med henblik på at validere forskningens operationelle resultater.

Hvem består SESAR-fællesforetagendet af?

SESAR-fællesforetagendet består af to stiftende medlemmer (EU og Eurocontrol) og 15 medlemmer, som repræsenterer alle interessenter inden for lufttrafikstyring, dvs. civile og militære luftfartstjenesteydere, flyproducenten Airbus, leverandører af udstyr såsom Thales, Indra, Alenia Aermacchi, Frequentis, Selex SI og Honeywell samt lufthavne. Fællesforetagendet inddrager desuden luftrumsbrugere, personaleorganisationer, videnskabelige organisationer og en række associerede partnere, der udfører aktiviteter, som fuldender programmet.

Hvad er SESAR-fællesforetagendets vigtigste resultater indtil videre?

  1. 4D-forvaltning af flyvebaner er en hjørnesten i SESAR-konceptet. I bund og grund inddrages tid (den fjerde dimension) i forvaltningen af flyvebaner. Det betyder, at flyet får en meget nøjagtig og forudsigelig flyvebane sammenlignet med de nuværende systemer, og denne flyvebane kan deles med kontrolcentre og dermed sikre optimale og mere sikre flyvninger.

  2. SESAR-fællesforetagendet har haft held til at foretage indledende flyvninger med anvendelse af 4D-teknologi under operationelle forhold, der var understøttet af satellitbaseret teknologi.

  3. SWIM (informationsstyringssystemet for det samlede system) medfører en fuldstændig ændring af den måde, hvorpå information forvaltes i hele det europæiske ATM-system. SWIM forventes at blive det fremtidige ATM-systems intranet, og en prototype har allerede vist, at lufthavne, leverandører af informationstjenester, flyselskaber og kontrolcentre kan udveksle oplysninger øjeblikkeligt.

  4. Det første eksterne kontroltårn (remote control tower) er klar til brug. Det er et nyt koncept, hvor lufttrafiktjenesten i en lufthavn udøves et andet sted end i det lokale kontroltårn. Konceptet vil medføre omkostningsbesparelser, fordi de menneskelige ressourcer kan udnyttes mere effektivt, og fordi det ikke vil være nødvendigt at opføre og vedligeholde kontroltårne og -faciliteter i visse lokale lufthavne.

  5. Der er allerede foretaget 10 000 flyvninger, herunder 500 militære flyvninger, ved hjælp af innovative SESAR-løsninger.

  6. 80 % af SESAR-projekternes resultater er blevet afprøvet i praksis.

Hvorfor skal vi forlænge SESAR-fællesforetagendets finansiering og mandat?

I henhold til forordning (EF) nr. 219/2007 (forordningen om SESAR-fællesforetagendet) ophører SESAR-fællesforetagendet med at eksistere den 31. december 2016, da EU-finansieringen til fællesforetagendet var begrænset af den periode, som dækker EU's flerårige finansielle ramme for 2007-2013.

Hensigten med det aktuelle forslag er at forlænge den eksisterende struktur i den næste flerårige finansielle ramme og mere specifikt under Horisont 2020 for at videreføre de koordinerede ATM-relaterede forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter. Formålet med SESAR-fællesforetagendet er faktisk at koordinere den samlede ATM-relaterede forskningsindsats i Unionen. Der er behov for kontinuitet i koordineringen af denne forskningsindsats, hvis SES-præstationsmålene skal nås.

ATM-masterplanen ligger til grund for SESAR-fællesforetagendets arbejdsprogram. Den opdeler anvendelsen af SESAR-konceptet i tre gradvise trin: trin 1 – tilvejebringe de teknologier, der er nødvendige for at synkronisere det europæiske ATM-system ved hjælp af en effektiv informationsudveksling blandt alle aktører, trin 2 – opnå en mere effektiv tilrettelæggelse af flyvebaner og trin 3 – opnå det højeste præstationsniveau ved hjælp af et integreret og gnidningsfrit luft/jordsystem. SESAR-fællesforetagendets aktuelle arbejdsprogram har kun fokus på trin 1 og de fleste dele af trin 2. De aktiviteter, der skal gennemføres inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, omfatter den resterende del af trin 2, hvortil teknologierne og operationerne ventes at være klar senest i 2016, og det fulde omfang af trin 3.

Hvad vil den nye finansiering bibringe?

De nye midler vil primært blive anvendt til at:

  1. udvikle måder, der gør det muligt for flyselskaber at flyve deres foretrukne ruter ved hjælp af nye teknologier til udveksling af data mellem luft og jord

  2. integrere nye typer fly, såsom droner, i lufttrafikstyringssystemet

  3. optimere trafikstyringen, navnlig på jorden, og eksempelvis gøre adgangen til og fra landingsbanerne mere effektiv og sikker under alle vejrforhold.

Det nye budget ventes at støtte forberedende ATM-forskning (6 %), anvendt forskning (47 %), præindustriel udvikling (28 %) og storstilede demonstrationsprojekter (9 %).

Hvad er fordelene ved den måde, som SESAR-fællesforetagendet fungerer på?

  • Inden for SESAR-fællesforetagendet inddrages alle relevante interessenter i beslutningsprocesserne og de har et fælles ansvar. Forlængelsen af SESAR-fællesforetagendets mandat vil sætte interessenterne i stand til at styrke forbindelserne med ekspertisecentre og styrke de strategiske partnerskaber. SESAR-fællesforetagendet vil også kunne styrke forbindelsen til markedet, da leverandører også deltager i fællesforetagendet. Med hensyn til den rettidige anvendelse af SESAR vil dette sikre en klar fordel i forbindelse med iværksættelsen af de nødvendige demonstrationsaktiviteter.

  • Det er fællesforetagendets opgave at koordinere, programmere og gennemføre SESAR-relateret forsknings- og innovations- og valideringsaktiviteter. Det sikrer kontinuitet og forhindrer en opsplitning af forskning og innovation. Gensidig afhængighed og koordinationsmekanismer mellem deltagere og projekter er indbygget i et overordnet EU-koncept, og systemarkitekturen er sikret via multilaterale kontraktlige aftaler.

  • Ved at anvende offentlig-private partnerskaber på EU-plan er det muligt at sikre, at SES-målsætninger af stor samfundsmæssig relevans, såsom sikkerhed og CO2-reduktion, integreres i programmet. Strategien har gjort det muligt at samle finansiering og knowhow og mindske den fragmentering, der er opstået på grund af ensartede nationale og regionale projekter, og har optimeret udnyttelsen af kompetencerne og innovationskapaciteten i den private sektor inden for hensigtsmæssige risikodelingsordninger.

  • Anvendelsen af SESAR kunne medføre markante økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele til en anslået værdi af 428 mia. EUR2. SESAR-fællesforetagendet samler ressourcerne, inddrager alle ATM-interessenter og håndterer interessekonflikter på en ordentlig måde og sikrer derved SESAR-programmets gennemførelse, hvilket er afgørende for opnåelsen af SES-målene.

  • SESAR-fællesforetagendet, som i dag er en anerkendt instans inden for modernisering af ATM-systemer, vil fortsat give EU mulighed for at have en stærk stilling på den internationale scene generelt og mere specifikt i standardiseringsorganer.

Hvad koster det?

SESAR-fællesforetagendet forvalter i øjeblikket en investering på 2,1 mia. EUR for den periode, der er dækket af indeværende flerårige finansielle ramme (2007-2013). Hvert stiftende medlem (Unionen og Eurocontrol) bidrager med 700 mio. EUR, og branchen bidrager med yderligere 700 mio. EUR. Kommissionen foreslår at øremærke et beløb på op til 600 mio. EUR3 under Horisont 2020-programmet.

Flere oplysninger

http://www.sesarju.eu/

http://ec.europa.eu/transport/modes/air/sesar/

1 :

SESAR – The Roadmap for Sustainable Air Traffic Management – European ATM Master Plan (2. udgave), oktober 2012.

2 :

Assessing the macroeconomic impact of SESAR, SESAR-fællesforetagendet (2011).

3 :

Vejledende beløb i løbende priser. Beløbet vil afhænge af det endelige beløb, der bevilges til Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport under temaet "intelligent, grøn og integreret transport", og som godkendes af budgetmyndigheden i den endelige version af finansieringsoversigten.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site