Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 8. juli 2013

Erasmus-programmet 2011/12 i tal

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort nye tal1 om, hvor mange studerende og undervisere og andre medarbejdere på de videregående uddannelser der nød godt af Erasmus-programmet i studieåret 2011/12 (IP/13/657). 252 827 europæiske studerende og 46 527 medarbejdere på de videregående uddannelser modtog Erasmus-støtte til at tage til udlandet for at studere, være i praktik eller undervise.

Erasmus giver studerende på videregående uddannelser mulighed for at tilbringe mellem 3 og 12 måneder i et andet europæisk land – enten for at studere eller for at være i praktik i en virksomhed eller en anden organisation. Alle studerende, der er indskrevet på en deltagende højere uddannelsesinstitution i et af de 33 Erasmus-lande, kan nyde godt af ordningen (EU-landene, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet). Også studerende på korte videregående erhvervsuddannelser kan få støtte gennem programmet.

Ny rekord: over 250 000 Erasmus-studerende på ét år

Siden programmets start er antallet af studerende, der får et Erasmus-stipendium vokset konstant. Det nåede op på over 200 000 for første gang i 2009/10, og de 252 827 studerende, der tog til udlandet for at uddanne sig i 2011/12, er en ny rekord, der svarer til en årlig stigning på 9 % sammenlignet med det foregående år (den tilsvarende stigning på årsbasis i 2010/11 var 8,5 %).

Fig. 1: Antal Erasmus-studerende pr. år 1987/88 til 2011/12

Fig. 2: Mobilitet for studerende under Erasmus-programmet — relativ ændring i antallet af studerende pr. udsendelsesland mellem 2010/11 og 2011/12

Som det fremgår af fig. 2, steg antallet af Erasmus-studerende i næsten alle lande. Den største stigning i udrejsende studerende sås i Kroatien (+62%), som kom med i programmet i 2009/10. De næste lande var Danmark (+20 %), Slovenien og Tyrkiet (begge +17 %). I 11 lande var der en stigning over gennemsnittet på 8,3%.

Tre lande, Cypern, Island og Rumænien, oplevede et fald i antallet af Erasmus-studerende (mellem -0,6 % og -2,7 %) sammenlignet med det foregående år.

Erasmus-mestre

Spanien sendte flest Erasmus-studerende ud, både med henblik på studier og praktikophold (39 545), fulgt af Tyskland (33 363) og Frankrig (33 269).

Spanien var også det mest populære land at tage til med 39 300 tilrejsende studerende, fulgt af Frankrig (28 964) og Tyskland (27 872). Det Forenede Kongerige modtog næsten dobbelt så mange studerende (25 760), som det sendte ud (13 662).

3 189 højere uddannelsesinstitutioner sendte studerende på udveksling, hvilket er en stigning på 5 % i forhold til det foregående år.

Fig. 3: Mobilitet for studerende under Erasmus-programmet – gennemsnitlige månedlige EU-stipendier

Det gennemsnitlige månedlige EU-stipendium forblev på nogenlunde det samme niveau (252 EUR) som i det foregående år (250 EUR). Ovenstående figur viser det gennemsnitlige månedlige stipendium til udrejsende studerende. Kommissionen fastsætter et loft for det månedlige stipendium i hvert land baseret på leveomkostningerne i hvert modtagende land, men det nøjagtige niveau af stipendierne fastsættes i hvert enkelt tilfælde af de nationale kontorer og højere uddannelsesinstitutioner, som forvalter programmet.

I 2011/12 modtog 336 studerende med særlige behov eller handicap yderligere støtte til at deltage i Erasmus-udvekslingerne sammenlignet med 254 studerende i 2010/11.

Stigning på 7,5 % for studier under Erasmus-programmet

Erasmus giver studerende mulighed for at tilbringe en del af deres studier (på bachelor-, kandidat- eller ph.d.-niveau, herunder korttidsudvekslinger) på en højere uddannelsesinstitution i 3 til 12 måneder i udlandet.

Ud af de 252 827 Erasmus-studerende i 2011/12 tog 204 744 til udlandet for at studere, en stigning på 7,5 % i forhold til 2010/11. Antallet af studerende, der tager til udlandet for at studere, er faldet i seks lande (Bulgarien, Cypern, Estland, Island, Liechtenstein og Rumænien), mens 11 har oplevet en stigning over gennemsnittet. Schweiz, der kom med i programmet i 2011/12, udsendte 2 514 studerende for at studere.

Spanien sendte flest studerende til udlandet for at studere (34 103), fulgt af Tyskland (27 593) og Frankrig (25 924). Spanien forblev det mest populære mål for studier i udlandet med 30 580 Erasmus-studerende, fulgt af Frankrig (23 173) og Tyskland (19 120).

Luxembourg, Liechtenstein og Spanien sendte flest studerende sammenholdt med antallet af deres hjemlige studerende.

I gennemsnit tog studerende til udlandet for at studere i 6,3 måneder, og gennemsnitsstøtten var på 234 EUR (mod 226 EUR det foregående år).

Samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura var de mest populære fagområder for Erasmus-studerende (41,4 %), fulgt af humaniora og kunstfag (21,9 %) og ingeniør-, fremstillings- og byggefag (15,1 %).

Stigning på 18 % i Erasmus-praktikophold

Siden 2007 har Erasmus givet studerende mulighed for at rejse til udlandet for at få erhvervserfaring i virksomheder eller andre organisationer. I 2011/12 valgte en ud af fem Erasmus-studerende – 48 083 ud af 252 827 – denne mulighed, hvilket er en stigning på 18 % i forhold til det foregående år. Den gennemsnitlige varighed af et praktikophold var 4,3 måneder, og de studerende fik i gennemsnit et månedligt EU-tilskud på 361 EUR (hvilket betyder et fald i forhold til 2010/11, hvor tallet var 366 EUR).

Som i de tidligere år var Frankrig det land, der sendte flest studerende på Erasmus-praktikophold (7 345), fulgt af Tyskland (5 770) og Spanien (5 442). Spanien var det mest populære mål for Erasmus-praktikophold med 7 807 studerende fulgt af Det Forenede Kongerige (7 736) og Tyskland (6 655).

For at støtte praktikophold i udlandet kan en højere uddannelsesinstitution oprette et konsortium for praktikophold. Disse konsortier omfatter højere uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, f.eks. virksomheder eller sammenslutninger. 93 konsortier for praktikophold fik midler i 12 lande (BG, CZ, DE, GR, ES, FR, IT, NL, AT, PL, PT og FI). Disse konsortier tilrettelagde mere end 15 % af alle praktikopholdene i udlandet under Erasmus-programmet i 2011/12.

Den største gruppe af studerende på Erasmus-praktikophold havde en baggrund inden for samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura (31,9 %), fulgt af ingeniør- fremstillings- og byggefag (17,1 %) og humaniora og kunstfag (16,9 %).

Hvor mange studerende på videregående uddannelser (bachelor- og kandidatniveau) er der i de lande, der deltager i Erasmus? Hvor mange af dem tilbragte en del af eller hele deres studietid i udlandet i 2011/12?

Ud af et samlet antal studerende på over 24 millioner i de 33 deltagende lande modtog omkring 1 % Erasmus-stipendier i 2011/12.

Hvis man antager, at den gennemsnitlige varighed af studier på højere uddannelsesinstitutioner er 4-5 år (bachelor og kandidat), kan omkring 4,5 % af alle europæiske studerende anslås at modtage Erasmus-stipendier på et eller andet tidspunkt i løbet af deres videregående uddannelse. Ud af disse er 68 % på bachelorniveau, 28 % på kandidatniveau, 1 % på ph.d.-niveau og 3 % i kortere studieforløb.

Ca. 10 % af samtlige studerende har tilbragt eller tilbringer en del af eller hele deres studietid i udlandet med støtte fra Erasmus eller andre offentlige og private midler.

På deres møde i Bukarest (Rumænien) den 26.-27. april 2012 (IP/12/394) vedtog ministrene for videregående uddannelse fra 47 europæiske lande Bologna-mobilitetsstrategien, hvori det hedder, at i 2020 vil 20 % af alle europæere med en videregående uddannelse have tilbragt en del af deres studietid i udlandet. EU vedtog samme benchmark i november 2011.

Erasmus: intensive sprogkurser

Erasmus tilbyder specialiserede kurser i EU's mindre talte sprog, som der mindre hyppigt undervises i, for at hjælpe de studerende med at forberede deres studie- eller praktikophold i udlandet. Der arrangeres kurser i de lande, hvor disse sprog anvendes som officielle sprog. Kurserne udbydes ikke i de sprog, der hyppigst undervises i, f.eks. engelsk, tysk, fransk og spansk (castiliansk).

Antallet af intensive sprogkurser, der gives støtte til, er vokset betydeligt siden deres indførelse. Der blev afholdt omkring 435 kurser (i forhold til 392 det foregående år: +11 %) i 2011/12 i 26 lande for i alt 6 631 Erasmus-studerende (+13 %).

De mest populære rejsemål for at tage et intensivt sprogkursus var Italien, Portugal, Belgien (det flamske fællesskab), Tyrkiet og Sverige. Slovenien, hvor 19,1 % af alle tilrejsende Erasmus-studerende deltog, havde den største andel af tilrejsende studerende, der deltog i et sprogkursus, fulgt af Kroatien (12,7 %). Island, Rumænien, Grækenland og Estland havde deltagelsesfrekvenser på mellem 10 og 11 %

Mobilitet for medarbejdere (undervisningsopgaver og personaleuddannelse) under Erasmus-programmet

Erasmus giver også undervisere på videregående uddannelser og medarbejdere i virksomheder mulighed for at tage til udlandet for at undervise i en periode på mellem en dag og seks uger. Ligeledes kan alle akademiske og ikke-akademiske medarbejdere på videregående uddannelsesinstitutioner deltage i uddannelse i udlandet i en periode på mellem fem dage og seks uger.

I det akademiske år 2011/12 støttede Erasmus 46 527 udvekslinger af undervisningsmedarbejdere og andre medarbejdere fra højere uddannelsesinstitutioner med henblik på undervisning eller deltagelse i uddannelse i udlandet. Dette udgør en stigning på 8,6 % siden det foregående år.

I toppen blandt udsendelseslandene lå Polen (6 312), fulgt af Spanien (4 654) og Tyskland (3 937). Det mest populære mål for medarbejderes mobilitet var Spanien (4 554), fulgt af Tyskland (4 491) og Italien (3 876).

50,5 % af de medarbejdere, der deltog i Erasmus i 2011/12, var mænd. 16 medarbejdere med særlige behov modtog supplerende støtte for at deltage i Erasmus-udvekslingerne (mod 13 det foregående år). Den gennemsnitlige varighed af sådanne mobilitetsperioder var 5,7 dage, og den gennemsnitlige støtte – ud over den faste løn – var 713 EUR (i forhold til 662 EUR i 2010/11).

I alt 2 336 højere uddannelsesinstitutioner deltog i personalemobilitet, en stigning på 3,6 % i forhold til det foregående år.

Undervisningsopgaver stadig mere populært

Erasmus har gjort det muligt for undervisere ved højere uddannelsesinstitutioner og virksomhedsmedarbejdere at tilbringe en undervisningsperiode på mellem én dag — eller mindst fem undervisningstimer — og seks uger ved en højere uddannelsesinstitution i et andet land. Antallet af undervisere, der støttes af Erasmus på denne måde, er steget støt, og siden ordningens indførelse i 1997/98 er der blevet givet støtte til over 300 000 udvekslinger af personale. Ud af de 46 527 personaleudvekslinger, der blev givet støtte til i 2011/12, vedrørte 33 323 undervisningsopgaver (+5,4% i forhold til det foregående år).

Blandt udsendelseslandene lå Polen i spidsen med 3 994 støttede undervisningsopgaver, fulgt af Spanien (3 256) og Tyskland (3 110). De mest populære mål for undervisningsopgaver var Spanien (3 258), Tyskland (3 149) og Italien (2 903).

De mest mobile undervisere var fra følgende fagområder: humaniora og kunstfag (32 %), samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura (22 %) samt ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed (14 %). Underviserne brugte i gennemsnit 5,5 dage i udlandet på undervisning: Der har været et lille, men konstant fald siden 2000/01, hvor gennemsnittet var 6,9 dage. Det gennemsnitlige tilskud pr. undervisningsopgave – oven i den faste løn – var på 686 EUR, hvilket udgør en stigning på 6,3 % i forhold til det foregående år (645 EUR).

Omkring 422 undervisningsopgaver blev gennemført af medarbejdere fra virksomheder, der var blevet opfordret til at undervise på højere uddannelsesinstitutioner i andre europæiske lande (+19 % i forhold til det foregående år).

Betydelig vækst i personaleuddannelse

Siden indførelsen i 2007 er støtte til uddannelse af personale blevet mere og mere populært. Ud af de 46 527 personaleudvekslinger, der fik støtte i 2011/12, vedrørte 13 204 personaleuddannelse (+18 % i forhold til det foregående år). Disse udvekslinger er både for akademiske og ikke-akademiske medarbejdere, herunder dem, der arbejder inden for administration og hjælpetjenester.

3 336 medarbejdere på videregående uddannelsesinstitutioner modtog efteruddannelse i virksomheder i udlandet i 2011/12 (+13,2 % i forhold til det foregående år).

Polen sendte det største antal medarbejdere på efteruddannelse (2 318), fulgt af Spanien (1 398) og Tyskland (827). Tyskland var det mest populære mål (1 342), fulgt af Spanien (1 296) og Det Forenede Kongerige (1 214).

Personaleuddannelsesperioderne var i gennemsnit på 6,1 dage. Flere kvindelige end mandlige medarbejdere deltog i efteruddannelse (69,5 %), mens der var 42,9 % kvinder på undervisningsopgaver.

Fortsat vækst i de intensive Erasmus-programmer

Erasmus giver undervisere og studerende mulighed for at deltage i tematiske studieprogrammer, der kan vare fra ti dage til seks uger. EU finansierer disse såkaldte intensive programmer, herunder rejse- og opholdsudgifter for deltagerne.

De lande, der tilrettelagde flest af disse programmer, var Italien med 60 kurser (13 % af det samlede antal), fulgt af Tyskland (43) og Frankrig (35). De mest populære fagområder var samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura (26 %) samt ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed (18 %). Intensive programmer i matematik og it samt humaniora og kunstfag havde hver en andel på 15 %. Den gennemsnitlige varighed af de intensive programmer var 11,5 dage.

Der blev gennemført 462 intensive Erasmus-programmer i 2011/12 (mod 404 det foregående år). 16 806 studerende (både internationale og nationale studerende) og 5 663 undervisere deltog.

Erasmus-universitetssamarbejdsprojekter

Erasmus-programmet fremmer også moderniseringen af de videregående uddannelser i Europa gennem finansiering af fælles projekter. Disse projekter, som varer mellem 1 og 3 år, har til formål at fremme reformer gennem tværnationalt samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og andre aktører. Der er åbent for ansøgninger én gang hvert kalenderår, og der står ca. 20 mio. EUR til rådighed for disse projekter hvert år.

Mange af de projekter, der har fået støtte under denne del af Erasmus-programmet, har ført til vigtige politiske udviklinger. F.eks. var det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) oprindelig et Erasmus-projekt, før det blev et vigtigt redskab til at fremme mobilitet (ECTS giver meritpoint til hver del af et studieprogram baseret på den studerendes arbejdsbyrde og bestemte læringsresultater. Dette gør det mere enkelt for de studerende at akkumulere meritter fra forskellige programmer og forenkler anerkendelsen af udenlandske studier i hjeminstitutionen).

Antallet af ansøgninger vedrørende universitetssamarbejdsprojekter er vokset på årsbasis. Der blev i 2012 indgivet omkring 250 ansøgninger (mod 197 i 2011). Af disse blev 57 udvalgt til at modtage støtte, hvilket er en succesrate på 22,8 % i gennemsnit. Det Forenede Kongerige forelagde det højeste antal forslag (35), fulgt af Belgien (25) og Finland (24). Belgien var det mest succesfulde land med hensyn til antal godkendte ansøgninger med 11 accepterede projekter.

Hvor meget bruger EU på Erasmus-programmet?

I den nuværende budgetperiode (2007-2013) har EU afsat 3,1 mia. EUR til Erasmus-programmet. I 2011/12 var det samlede budget omkring 494 mio. EUR, hvoraf omkring 473 mio. EUR blev afsat til støtte af mobilitet af studerende og medarbejdere.

Størstedelen af Erasmus-budgettet forvaltes af de nationale kontorer i deltagerlandene. Erasmus støtter også multilaterale projekter og netværk, som tegner sig for omkring 20 mio. EUR om året (omkring 4 % af budgettet). Disse forvaltes centralt af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) i Bruxelles.

Nedenstående tabel viser den årlige tildeling af Erasmus-midler til mobilitet.

Tabel 1: Decentraliserede Erasmus-midler tildelt de nationale kontorer

År

Årligt Erasmus-budget

til mobilitet for studerende og medarbejdere i mio. EUR

Ændring, år-til-år

1988

13,00

1989

26,84

106,46 %

1990

32,88

22,50 %

1991

43,86

33,39 %

1992

62,88

43,37 %

1993

67,88

7,95 %

1994

72,78

7,22 %

1995

73,46

0,93 %

1996

74,3

1,14 %

1997

70,00

-5,79 %

1998

100,27

43,24 %

1999

100,27

0,00% 

2000

111,79

11,49 %

2001

116,19

3,94 %

2002

121,9

4,91 %

2003

142,53

16,92 %

2004

168,00

17,87 %

2005

200,96

19,62 %

2006

245,75

22,29 %

2007

372,25

51,48 %

2008

416,36

11,85 %

2009

415,37

-0,24 %

2010

434,83

4,68 %

2011

473,91

8,99 %

2012

547,26

15,48 %

2013

547,14

-0,02 %

Hvordan fordeles Erasmus-midlerne på nationalt plan?

Erasmus-budgettet fordeles mellem de deltagende lande på grundlag af følgende faktorer:

  • befolkning: antal studerende, kandidater og undervisere på videregående uddannelser (niveau 5 og 6 i den internationale standardklassifikation for skolevæsenet (ISCED). Dataene fås fra Eurostat

  • leveomkostninger og afstanden mellem hovedstæder: anvendes som korrektionsfaktorer for befolkningsfaktoren

  • indikator for hidtidige resultater: beregnes på grundlag af tidligere antal udrejsende medarbejdere og studerende (seneste tilgængelige data).

Hvordan fastsættes det månedlige EU-stipendium?

Erasmus-stipendierne har til formål at dække en del af meromkostningerne ved at bo i udlandet og rejse. Erasmus-studerende skal ikke betale undervisningsafgifter på værtsinstitutionen i udlandet.

I hvert land fordeler de nationale kontorer de midler, de råder over, til de højere uddannelsesinstitutioner. Et nationalt kontor kan beslutte at give højere støtte til færre studerende (som det er tilfældet f.eks. i Bulgarien, Cypern og Tyrkiet) eller give lavere støtte til flere studerende (som f.eks. i Frankrig og Italien), men skal overholde et loft for støtte, der er fastsat af Europa-Kommissionen for hvert værtsland (se vejledningen for programmet for livslang læring).

Det nationale kontor bevilger midler til de ansøgende institutioner baseret på faktorer som f.eks. ønskede beløb eller tidligere resultater. Institutionen kan herefter bestemme størrelsen af den månedlige støtte, den betaler de studerende (og uge- eller dagssatsen for medarbejdere), inden for et interval, der er fastsat af det nationale kontor, og som varierer fra land til land.

Den månedlige støtte afhænger af værtslandet og mobilitetstype. F.eks. har der været en tendens til at give højere støtte til praktik end til studier i udlandet.

Forskellige former for samfinansiering fra nationale, regionale og lokale kilder kan supplere Erasmus-støtten fra EU.

De nationale kontorer eller højere uddannelsesinstitutioner kan forhøje den månedlige støtte til studerende med en lav-indkomst baggrund.

I 2011/12 var den gennemsnitlige månedlige EU-støtte til studentermobilitet mellem 123 EUR for spanske studerende og 641 EUR for studerende fra Letland. For alle deltagende lande set under et er den gennemsnitlige månedlige støtte på 252 EUR.

Hvordan kan studerende og medarbejdere ansøge om Erasmus-støtte?

Enhver studerende ved en højere uddannelsesinstitution, der har underskrevet Erasmus- University Charter, kan benytte Erasmus-programmet i et deltagende land. De fleste af de højere uddannelsesinstitutioner i Europa – over 5 000 – har underskrevet Erasmus University Charter.

Første skridt til at ansøge om Erasmus-støtte til at studere eller være i praktik er at kontakte kontoret for internationale forbindelser på hjeminstitutionen og udfylde en læringsaftale for Erasmus-studier eller en uddannelsesaftale for et Erasmus-praktikophold. Disse dokumenter, som fastlægger det program, som den studerende skal følge under studie- eller praktikopholdet, skal godkendes og undertegnes af hjeminstitutionen og værtsinstitutionen eller værtsvirksomheden i udlandet samt af den studerende. Dette sikrer fuld akademisk anerkendelse fra hjeminstitutionens side af arbejde, der er afsluttet med tilfredsstillende resultat i Erasmus-perioden, og forenkler samtidig proceduren.

Erasmus-studier: Studerende, der ønsker at gennemføre en del af deres studier i udlandet, skal have afsluttet første år af deres studium på en højere uddannelsesinstitution.

Erasmus-praktikophold: Studerende kan tage på Erasmus-praktikophold fra det første år på videregående uddannelser.

Varighed: Perioder i udlandet – både for studier og praktikophold – kan være fra 3 til 12 måneder eller udgøre et forløb på 24 måneder i alt. For studerende på kortere videregående erhvervsuddannelser er den mindste varighed af praktikophold to måneder.

Erasmus for medarbejdere: Undervisere skal indsende et undervisningsprogram, der skal godkendes af værtsinstitutionen, til deres hjeminstitution eller -virksomhed. Personale, der ønsker at ansøge om Erasmus-efteruddannelsesstøtte, skal ligeledes have godkendt deres uddannelsesprogram af deres hjeminstitution og værtsinstitutionen eller -virksomheden.

Hvordan kvalificerer en højere uddannelsesinstitution sig til at deltage i Erasmus-programmet?

Et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution skal forpligte sig til at overholde en række principper og andre forpligtelser, der er fastsat i Erasmus University Charter, før de kan deltage i mobilitets- eller samarbejdsprojekter under Erasmus. Der lægges vægt på at sikre høj kvalitet. Værtsinstitutionen må ikke opkræve studieafgifter af tilrejsende Erasmus-studerende, og når de studerende vender tilbage til deres hjeminstitution, bør de automatisk få fuld anerkendelse af kurser eller praktikophold, der er tilfredsstillende gennemført.

Hvorfor kaldes programmet Erasmus?

Erasmus-programmet har navn efter Desiderius Erasmus af Rotterdam (1466-1536), der var filosof, teolog og humanist. Erasmus, som levede under Reformationen, er almindeligt kendt som en modstander af dogmatisme.

Erasmus boede og arbejdede i flere dele af Europa i sin søgen efter den viden, erfaring og indsigt, som kontakter med andre lande kan give.

ERASMUS er også en forkortelse for EuRopean Community Action Scheme for the Mobility of University Students, som i den allerførste afgørelse, der skabte programmet (Rådets afgørelse 87/327/EØF af 15. juni 1987 om vedtagelse af Fællesskabets handlingsprogram til fremme af de studerendes mobilitet (ERASMUS)).

Yderligere oplysninger

Se også IP/13/657

Mere om Erasmus-programmet

Erasmus-statistikker

1 :

De følgende statistikker vedrører blot Erasmus-programmet. De omfatter ikke andre europæiske programmer for videregående uddannelser, såsom Tempus- og Erasmus Mundus-programmerne, som har andre samarbejdsformål i sigte for andre dele af verden.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website