Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 26. juni 2013

Reformen af den fælles landbrugspolitik - de vigtigste punkter forklaret

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet er i dag nået til enighed om en politisk aftale om reformen af den fælles landbrugspolitik, som skal godkendes formelt af Rådet og Europa-Parlamentet som en førstebehandlingsaftale, så snart teksten er oversat til alle sprog. Udkastet til aftale, som er baseret på Kommissionens forslag fra oktober 2011 (se IP/11/1181 og MEMO/11/685) vedrører fire grundforordninger om den fælles landbrugspolitik, som skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. Der er tale om i) en forordning om direkte betalinger, ii) en om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, iii) en om udvikling af landdistrikter og iv) en horisontal forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik. Der er en række spørgsmål, som vil blive behandlet særskilt i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. Der er navnlig tale om overførslen af midler mellem første søjle (direkte betalinger) og anden søjle (udvikling af landdistrikter), fordelingen af midler til medlemsstaternes nationale bevillingsramme for direkte betalinger og udvikling af landdistrikter, satserne for medfinansiering og spørgsmål om støttelofter og nedsættelse af støtten.

Hovedpunkterne i forslagene kan opsummeres således:

1. Direkte betalinger

For at opnå en mere retfærdig fordeling af støtten, skal den fælles landbrugspolitiks ordning for direkte betalinger ikke længere være baseret på historiske referencer som grundlag for tildelingen af midler til de enkelte medlemsstater og landmænd. Derved opnås der en tydelig og reel udligning af betalingerne, ikke blot medlemsstaterne imellem, men også i de enkelte medlemsstater. Indførelsen af ”grønne” betalinger, der skal fremme miljø- og klimavenlig landbrugspraksis - hvor 30 % af den nationale bevillingsramme er knyttet til forskellige former for bæredygtig landbrugspraksis – betyder, at en væsentlig del af den offentlige støtte fremover går til at belønne landmændene for at yde offentlige miljøgoder. Samtlige betalinger vil fortsat være betinget af, at landmanden overholder bestemte miljøregler og andre regler (også kaldet “krydsoverensstemmelse”) [

Grundbetalingsordningen: Medlemsstaterne skal øremærke 70 % af deres nationale bevillingsramme for direkte betalinger til den nye grundbetalingsordning – minus beløb, der eventuelt er afsat til supplerende betalinger til unge landmænd, og til andre ordninger, så som landmænd i ugunstigt stillede områder og mindre landbrug, eller beløb, der ydes i form af "koblede" betalinger. For EU-12 vil fristen for at afvikle enkeltbetalingsordningen i den forenklede udgave med faste støttesatser blive forlænget indtil 2020.

Udligning af støtteniveauet inden for den enkelte medlemsstat/region(intern konvergens): De medlemsstater, der på nuværende tidspunkt fortsat tildeler støtte på grundlag af historiske referencer, skal gå over til at yde en mere ensartet støtte pr. hektar. De har forskellige valgmuligheder med henblik på at opnå en sådan udligning af støtten: de kan anvende en national eller regional strategi (baseret på administrative eller agronomiske kriterier med henblik på at opnå en national/regional sats senest i 2019, eller de kan sikre sig, at støtten til landmænd, der modtager mindre end 90 % af det nationale/regionale gennemsnit, gradvis forhøjes – med den ekstra garanti, at hver landmand senest i 2019 skal være nået op på en minimumsbetaling på ca. 60 % af det nationale/regionale gennemsnit. Beløbene til de landmænd, der modtager mere end det nationale/regionale gennemsnit, vil blive tilpasset gradvis, idet medlemsstaterne får mulighed for at begrænse et eventuelt "tab" til 30 %.

Medlemsstaterne har også ret til at yde en omfordelingsbetaling for de første hektar, hvilket betyder, at de kan tage op til 30 % af den nationale bevillingsramme og omfordele den i form af hektarstøtte for de første 30 hektar (eller op til den gennemsnitlige bedriftsstørrelse på plan, hvis denne er større end 30 hektar). Derved opnås der en væsentlig omfordeling af midlerne. Derudover er der mulighed for at anvende en maksimumbetaling pr. hektar.

Unge landmænd: For at fremme et generationsskifte bør grundbetalingen til nye unge landmænd (under 40 år) suppleres med yderligere 25 % i de første fem år efter etableringen. Medlemsstaterne må anvende op til 2 % af den nationale bevillingsramme til denne form for støtte. Disse betalinger foretages i tillæg til andre foranstaltninger, der til rådighed for unge landmænd inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne.

Ordningen for mindre landbrug: Medlemsstaterne kan uanset bedriftens størrelse give landmænd, der ansøger om støtte, mulighed for at deltage i ordningen for mindre landbrug, hvilket betyder, at de modtager en årlig betaling på mellem 500 og 1 250 EUR, som medlemsstaten fastsætter. Medlemsstaterne kan vælge mellem forskellige metoder til beregning af den årlige betaling, heriblandt muligheden for blot at yde landmændene det beløb, de ellers ville have ret til. Dette er en stor forenkling, ikke blot for de berørte landmænd, men også for de nationale administrationer. De landmænd, der deltager i denne ordning, vil være underlagt mindre strenge krydsoverensstemmelseskrav og være fritaget for at opfylde kravene om at anvende mere miljø- og klimavenlige landbrugsmetoder. De samlede udgifter under ordningen for unge landmænd må ikke overstige 10 % af den nationale bevillingsramme, undtagen hvis en medlemsstat har valgt at sikre, at små landbrug modtager de betalinger, de har ret til, også uden ordningen. Mindre landbrug har også mulighed for at få støtte under programmerne for udvikling af landdistrikter i form af rådgivning, der tager sigte på økonomisk udvikling, og der kan ydes omstruktureringsstøtte i regioner med mange mindre landbrug.

"Koblede" betalinger: For at modvirke de potentielt negative virkninger af intern konvergens for specifikke sektorer i visse regioner og tage hensyn til de gældende forhold har medlemsstaterne mulighed for i begrænset omfang at yde "koblede" betalinger, dvs. en betaling, der er knyttet til produktionen af et bestemt produkt. Disse betalinger vil være begrænset til 8 % af den nationale bevillingsramme, hvis medlemsstaten allerede nu yder 0-5 % af støtten som koblet støtte, eller op til 13 %, hvis den koblede støtte på nuværende tidspunkt er højere end 5 %. Kommissionen har mulighed for at godkende højere satser, hvor det er berettiget. Derudover er der mulighed for at yde "koblet" støtte svarende til 2 % af bevillingsrammen for produktion af proteinafgrøder

Områder med naturbetingede begrænsninger/ugunstigt stillede områder: Medlemsstaterne eller regionerne kan yde ekstra betalinger til områder med naturbetingede begrænsninger (som defineret i reglerne om landdistriktsudvikling) på op til 5 % af den nationale bevillingsramme. Det er frivilligt, om medlemsstaterne vil yde denne støtte, og den har ingen indflydelse på de muligheder for støtte til ugunstigt stillede områder, der findes inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne.

Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug (”grønne” betalinger): Foruden grundbetalingen/den generelle arealbetalingsordning vil hver bedrift modtage en ”grøn” betaling pr. hektar for at dyrke landbrug efter bestemte metoder, der er til gavn for klimaet og miljøet. Medlemsstaterne kommer til at anvende 30 % af den nationale bevillingsramme til disse betalinger. Ordningen obligatorisk, og hvis betingelserne for at modtage de ”grønne” betalinger ikke overholdes, kan der idømmes sanktioner, der er større end disse betalinger, dvs. at landmænd, der gentagne gange undlader at efterleve kravene, efter en overgangsperiode kan miste op til 125 % af deres ”grønne" betalinger.

Der vil blive ydet støtte til tre grundlæggende foranstaltninger, nemlig:

  1. bevarelse af permanente græsarealer samt

  2. diversificering af afgrøder den enkelte landmand skal dyrke mindst 2 forskellige afgrøder på sin agerjord og mindst 3 forskellige afgrøder, hvis bedriften råder over mere 30 hektar. Hovedafgrøden må højst optage 75 % af agerjorden, og de to hovedafgrøder skal tilsammen optage højst 95 % af jorden).

  3. opretholdelse af et "økologisk fokusområde", som skal udgøre mindst 5 % af bedriftens landbrugsareal, hvis dette er større end 15 hektar (eksklusive de permanente græsarealer) - dvs. dyrkningsfri bræmmer langs marker og floder, levende hegn, træer, braklagt jord, landskabselementer, biotoper og skovklædte områder. Når Kommissionen i 2017 har fremlagt en rapport og et forslag til retsakt, vil dette fokusområde skulle dække 7 % af landbrugsarealet.

Ækvivalent miljøvenlig praksis: For ikke at straffe de landmænd, der allerede gør en stor indsats for at tage hensyn til miljøet og spørgsmålet om bæredygtighed, indeholder aftalen en ordning, som indebærer, at miljøvenlige landbrugsmetoder, der allerede praktiseres, anses for at erstatte disse grundlæggende krav. Økologiske producenter skal f.eks. ikke opfylde yderligere krav, eftersom det allerede er dokumenteret, at denne form for landbrug er til gavn for miljøet. For andre landmænd kan forskellige miljøordninger i landbruget omfatte foranstaltninger, der betragtes som værende ækvivalente. Den nye forordning indeholder en liste over sådanne foranstaltninger. For at undgå ”dobbeltfinansiering” af sådanne foranstaltninger skal der ved tildelingen af støtte under programmerne for udvikling af landdistrikterne tages hensyn til de grundlæggende krav til miljøvenligt landbrug [se afsnittet om udvikling af landdistrikterne nedenfor].

Finansiel disciplin: Under forudsætning af, at den flerårige finansielle ramme godkendes og uanset den særskilte afgørelse for regnskabsåret 2014 blev det aftalt, at der i forbindelse med fremtidige nedsættelser af de årlige direkte betalinger som led i den finansielle disciplin (dvs. når overslagene over betalingerne er højere end det budget, der er til rådighed for første søjle) bør gælde en tærskel på 2 000 EUR. Nedsættelsen vil med andre ord IKKE komme til at gælde for de første 2 000 EUR af den enkelte landmands direkte betalinger. De beløb, der tilvejebringes ved hjælp af nedsættelserne, skal om nødvendigt bruges til krisereservefonden [se afsnittet om den horisontale forordning].

"Aktive landmænd": For at lukke en række juridiske smuthuller, som har gjort det muligt for et begrænset antal virksomheder at ansøge om direkte betalinger, selvom landbrug ikke er deres hovedaktivitet, indeholder reformen en skærpelse af definitionen af ”aktiv landmand”. Medlemsstaterne bliver forpligtet til at benytte en ny liste over forretningsaktiviteter, som bør udelukkes fra at modtage direkte betalinger (bl.a. lufthavne, jernbaneselskaber, vandværker, ejendomsselskaber og permanente sportspladser og rekreationsområder) medmindre de pågældende virksomheder kan dokumentere, at de reelt udøver en landbrugsaktivitet. Medlemsstaterne har mulighed for at føje yderligere forretningsaktiviteter til listen.

Støtteberettigede hektar – Ifølge de nye regler er 2015 det nye referenceår for landbrugsarealer, men for at hindre spekulation vil der gælde et krav om, at der skal være modtaget støtte under ordningen for direkte betalinger i 2013. Medlemsstater, der oplever en væsentlig forøgelse af det areal, der anmeldes som støtteberettiget, kan begrænse antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles i 2015 til enten 135 % eller 145 % af det antal hektar, der blev anmeldt i 2009.

2. Mekanismer til forvaltning af markedet

I tråd med afskaffelsen af mælkekvoterne i 2015 indeholder reformen også bestemmelser om afskaffelse af sukkerkvoteordningen pr. 30. september 2017. Derved bekræftes hensigten i 2005-reformen om at fastsætte en frist for afvikling af kvoteordningen, samtidig med at sektoren får ekstra tid til at tilpasse sig. Dette vil øge EU-producenternes konkurrenceevne ikke blot på det indre marked, men også på verdensmarked (eftersom EU’s eksport som følge af WTO-reglerne er begrænset, så længe der findes kvoter). Dette giver også sektoren langsigtede perspektiver. En rigelig forsyning af EU’s marked med sukker til rimelige priser vil også være til gavn for forarbejdningsvirksomhederne og den endelige forbruger. For at skabe større sikkerhed vil standardbestemmelserne for aftaler mellem sukkerfabrikker og sukkerproducenter blive opretholdt. I tiden efter afskaffelsen af kvoterne vil der stadig kunne ydes støtte til privat oplagring af hvidt sukker. De fleste udviklingslande vil fortsat have ubegrænset toldfri adgang til EU-markedet.

Når det gælder produktionen af vin, respekterer aftalen den beslutning, der blev truffet i forbindelse med reformen i 2006 om at afskaffe ordningen med vinplantningsrettigheder ved udgangen af 2015, idet der indføres en ordning med tilladelser til at plante nye vinstokke fra 2016 – som anbefalet af gruppen på højt plan vedrørende vin (se IP/13/1378), idet tilvæksten højst må være på 1 % om året.

De øvrige ændringer af den fælles markedsordning tager sigte på at gøre landbruget i EU mere markedsorienteret i lyset af den skrappere konkurrence på verdensmarkedet, samtidig med at der skabes et effektivt sikkerhedsnet (sammen med de direkte betalinger og mulighederne for risikoforvaltning inden for landdistriktsprogrammerne) for landmændene i en tid med mange udefra kommende usikkerhedsmomenter. De gældende ordninger for offentlig intervention og støtte til privat oplagring er gjort mere fleksible og effektive, f.eks. med tekniske justeringer vedrørende oksekød og mejeriprodukter. For mejerisektorens vedkommende, der disse ændringer et supplement til lovpakken om mælk fra 2012, der er indarbejdet i forordningen, og som styrker landmændenes forhandlingsposition.

Der er desuden indført en ny beskyttelsesklausul for alle sektorer, som giver Kommissionen mulighed for at træffe nødforanstaltninger som en reaktion på generelle markedsforstyrrelser. Et eksempel herpå er de foranstaltninger, der blev truffet under E. coli-krisen i maj-juli 2011. Disse foranstaltninger vil blive finansieret via en krisereservefond, som tilføres midler ved hjælp af en årlig nedsættelse af de direkte betalinger. De midler, der ikke anvendes til kriseforanstaltninger, gives tilbage til landmændene det følgende år. I tilfælde af alvorlige markedsubalancer kan Kommissionen ligeledes give producentorganisationerne eller brancheorganisationerne tilladelse til kollektivt og under overholdelse af specifikke sikkerhedsforanstaltninger at træffe visse midlertidige foranstaltninger for at stabilisere den pågældende sektor (f.eks. tilbagetrækning fra markedet eller privat oplagring).

Ordningerne for skolefrugt og skolemælk forlænges, og det årlige budget for skolefrugtordningen forhøjes fra 90 EUR til 150 mio. EUR om året.

For at styrke landmændenes forhandlingsposition i fødevarekæden tilsigter Kommissionen en bedre organisation af sektorerne med få begrænsede afvigelser fra EU's konkurrencelovgivning. Reglerne om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer er nu udvidet til at omfatte alle sektorer, idet der også er mulighed for at etablere sådanne producentorganisationer med landdistriktsudviklingsmidler (se nedenfor). Der er også mulighed for, at landmændene kollektivt kan forhandle kontrakter for levering af olivenolie, oksekød korn og visse andre markafgrøder på visse betingelser og under overholdelse af bestemte sikkerhedsforanstaltninger. Kommissionen udarbejder retningslinjer om potentielle spørgsmål vedrørende konkurrencelovgivningen.

For at opnå forenkling og større markedsorientering er en række mindre betydningsfulde ordninger eller ordninger, der slet ikke anvendes, blevet afskaffet (f.eks. støtten til forarbejdning af skummetmælk og skummetmælkspulver til foder og kasein og den koblede støtte til silkeorm)!

3. Udvikling af landdistrikterne

Det grundlæggende koncept i den nuværende, vellykkede landdistriktsudviklingsmodel vil blive bibeholdt uforandret. Medlemsstaterne eller regionerne udarbejder fortsat deres egne flerårige programmer på grundlag af den liste over foranstaltninger, der kan ydes EU-støtte til, og ud fra de enkelte landdistrikters behov. Disse programmer vil blive medfinansieret af midler fra de nationale bevillingsrammer – beløbene og satserne for medfinansieringen vil blive behandlet i forbindelse med de flerårige finansielle rammer. De nye regler for anden søjle giver mulighed for større fleksibilitet end på nuværende tidspunkt. Foranstaltningerne vil ikke længere blive inddelt i ”akser" på EU-niveau med dertil hørende minimumskrav til udgifter pr. akse. Det vil i stedet blive overladt til medlemsstaterne/regionerne selv på grundlag af en grundig analyse at beslutte, hvilke foranstaltninger de anvender (og hvordan) med henblik på at realisere en række mål, der er opstillet inden for rammerne af seks brede prioriteringer med dertil hørende mere detaljerede fokusområder (underprioriteringer). De seks prioriteringer omfatter: fremme af overførsel af viden og innovation; styrkelse af konkurrenceevnen i alle typer landbrug og bæredygtig forvaltning af skovene; bedre tilrettelæggelse af fødevarekæden, herunder forarbejdning og markedsføring, risikoforvaltning; genoprettelse, bevaring og forbedring økosystemerne; fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi; fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og fremme af økonomisk udvikling i landdistrikterne. Medlemsstaterne vil være forpligtet til at anvende mindst 30 % af de midler til udvikling af landdistrikterne, som de får fra EU-budgettet, til bestemte foranstaltninger vedrørende arealforvaltning og afhjælpning af klimaforandringer og mindst 5 % på gennemførelsen af Leader-metoden.

Politikken for udvikling af landdistrikter vil blive koordineret bedre med andre politikker ved hjælp af en fælles strategisk ramme på EU-niveau og gennem partnerskabsaftaler på nationalt niveau, som vedrører alle former for støtte fra de europæiske strukturfonde (ELFUL, EFRU, samhørighedsfonden, ESF og EHFF) i den pågældende medlemsstat.

I den nye programmeringsperiode vil medlemsstaterne/regionerne også have mulighed for at udarbejde tematiske delprogrammer, der navnlig tager sigte på at støtte unge landmænd, mindre landbrug, bjergområder, kvinder i landdistrikterne, foranstaltninger til afhjælpning af og tilpasning til klimaforandringerne og korte forsyningskæder. Der kan i visse tilfælde ydes højere støttesatser inden for disse delprogrammer.

Den forenklede lister over foranstaltninger bygger på de mest vellykkede elementer af de foranstaltninger, der er til rådighed i indeværende periode. Listen omfatter bl.a.:

  1. Innovation: Dette nøgletema (og mere specifikt det planlagte europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed) omfatter flere foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som f.eks. "videnoverførsel", "samarbejde" og "investeringer i anlægsaktiver". Det har til formål at fremme en ressourceeffektiv, produktiv og klimavenlig udvikling af land- og skovbrugssektoren med henblik på at gøre den modstandsdygtig over for klimaforandringer og reducere emissionerne. Dette bør bl.a. opnås ved hjælp af øget samarbejde mellem landbruget og forskningssektoren for at fremskynde overførsel af teknologi til landbruget.

  2. Viden – "et videnbaseret landbrug": Et styrket bedriftsrådgivningssystem (som også er knyttet til afhjælpning af og tilpasning til klimaforandringerne, til miljømæssige udfordringer og økonomisk udvikling og uddannelse).

  3. Omstrukturering/investeringer/modernisering: Der kan stadig ydes støtte til sådanne projekter – i visse tilfælde med højere støttesatser, hvis de er knyttet til det europæiske innovationspartnerskab eller fælles projekter.

  4. Unge landmænd – En kombination af foranstaltninger, som kan omfatte etableringsstøtte (på op til 70 000 EUR), generelle investeringer i anlægsaktiver, udannelsestiltag og bedriftsrådgivning.

  5. Mindre landbrug: Der kan ydes etableringsstøtte på op til 15 000 EUR pr. bedrift.

  6. Værktøjer til risikostyring: Forsikringer og gensidige fonde – forsikring af afgrøder mod tab som følge af ugunstige vejrforhold og forsikring mod dyresygdomme [som der allerede kan ydes støtte til i henhold til artikel 68 i de gældende bestemmelser under første søjle] vil blive udvidet til at omfatte indkomststabilisering (som giver mulighed for en udbetaling (på op til 70 % af tabene) fra en gensidig fond, hvis indkomsten falder med 30 %).

  7. Producentsammenslutninger/producentorganisationer: Der kan ydes støtte til oprettelse af organisationer og sammenslutninger på grundlag af en forretningsplan. Støtten kan kun ydes til sammenslutninger og organisationer, der falder ind under definitionen af SMV.

  8. Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug: Her er tale om fælles kontrakter, krav om tilstrækkelig uddannelse/oplysning, større fleksibilitet i forbindelse med forlængelse af kontrakter.

  9. Økologisk landbrug: Ny særskilt foranstaltning, der skal øge synligheden.

  10. Skovbrug: Styrkede og forenklede regler om støtte i form af tilskud og årlige betalinger.

  11. Bjergområder: I bjergområder og landbrugsarealer nord for den 62. breddegrad kan der nu ydes støtte på op til 450 EUR pr. hektar (en forhøjelse fra 250 EUR pr. hektar).

  12. Andre områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger: Ny afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger, der træder i kraft fra 2018, og som er baseret på 8 biofysiske kriterier. Medlemsstaterne har fortsat mulighed for at udpege op til 10 % af deres landbrugsareal som område med særlige begrænsninger med henblik på at beskytte eller forbedre miljøet.

  13. Samarbejde: Flere muligheder for at støtte teknisk, miljømæssigt og kommercielt samarbejde (f.eks. pilotprojekter, fælles miljøordninger, udvikling af korte forsyningskæder og de lokale markeder).

  14. Andre aktiviteter end landbrugsaktiviteter: Tilskud til etablering og udvikling af mikrovirksomheder og små virksomheder.

  15. Basale tjenesteydelser og renovering af landsbyer – Investeringer i bredbåndsinfrastruktur og vedvarende energi, også i stor skala, plus flytning af aktiviteter/ombygning af bygninger.

  16. Leader: større fokus på oplysning og andre former for forberedende støtte til strategier. Der skal være større muligheder for at kombinere denne foranstaltning med andre midler i de lokale områder, f.eks. samarbejde mellem byer og landdistrikter. N.B. Leader vil fremover blive anvendt som et fælles værktøj for samfundsstyret lokaludvikling for følgende FSR-fonde: EFRU, ESF, EHFF og ELFUL.

4. Horisontale forordninger

Kontrolregler: Kravene til kontrol vil blive lempet i regioner, hvor tidligere kontroller har vist gode resultater, dvs. at reglerne overholdes, som de skal. I de regioner, hvor der er problemer, skal kontrollen imidlertid skærpes.

Bedriftsrådgivning: Listen over emner, som medlemsstaterne vil være forpligtet til at tilbyde landmændene rådgivning om, er blevet udvidet til foruden krydsoverensstemmelse at omfatte de direkte betalinger for miljø- og klimavenlig landbrugspraksis, betingelserne for vedligeholdelse af arealer, der berettiger til direkte betalinger, vandrammedirektivet og direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider såvel som visse andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Krydsoverensstemmelse: Alle direkte betalinger, visse betalinger inden for landdistriktsprogrammerne og visse vinbetalinger vil fortsat være betinget af, at landmændene overholder en række krav vedrørende miljø, klimaforandringer, god landbrugsmæssig stand og normer vedrørende menneske-, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd. Listen er forenklet og omfatter ikke længere regler, som ikke indebærer klare og kontrollerbare forpligtelser for landmændene. Aftalen bekræfter også, at vandrammedirektivet og direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider indarbejdes i krydsoverensstemmelsesreglerne, så snart det kan konstateres, at de er gennemført korrekt i alle medlemsstaterne, og de krav, som landmændene skal opfylde, er blevet tydeligt klarlagt.

Krisereservefond: Der vil blive oprettet en krisereservefond hvert år med en reserve på 400 mio. EUR (i 2011-priser) ved at anvende reglerne om finansiel disciplin. Hvis reserven ikke anvendes til afhjælpning af en krise, får landmændene midlerne tilbage i form af direkte betalinger det følgende år.

Gennemsigtighed: Medlemsstaterne vil være forpligtet til at skabe fuld åbenhed om, hvem der modtager støtte, bortset fra når det gælder de bedrifter i den pågældende medlemsstat, der er berettiget til støtte i henhold til ordningen for små landbrug.

Overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik: Kommissionen forelægger senest inden udgangen af 2018 og derefter hvert 4. år en rapport om resultaterne af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik målt i forhold til dens vigtigste mål, nemlig holdbar fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og afbalanceret områdeudvikling.

5. Yderligere elementer

Tilpasning: Når det gælder den videre gennemførelse, er der en række punkter, der navnlig vedrører den fælles markedsordning, og som skal godkendes i henhold til artikel 43, stk. 3, og andre, der skal godkendes i henhold artikel 43, stk. 2.

Overgangsordninger: Det er hensigten, at alle de nye forordninger skal træde i kraft den 1. januar 2014, og Kommissionen kan nu begynde at udarbejde gennemførelsesbestemmelserne til disse rådsforordninger. Grundet omfanget af det forberedende arbejde er det imidlertid allerede nu klart, at medlemsstaternes betalingsorganer ikke har tid nok til inden begyndelsen af næste år (hvor IFKS-formularerne sendes ud til landmændene) at få indført de forvaltnings- og kontrolprocedurer, der er nødvendige for at administrere den nye ordning med direkte betalinger. Kommissionen har derfor fremsat et særskilt forslag om, at 2014 bør være et overgangsår for direkte betalinger. De nye elementer, såsom de “grønne” betalinger og de supplerende betalinger til unge landmænd, kommer med andre ord først til at gælde fra 2015 og frem. Medlemsstaterne tilskyndes ligeledes til at udarbejde deres flerårige landdistriktsudviklingsprogrammer, som skal være klar til godkendelse i begyndelsen af næste år. Der bør dog også gælde overgangsregler for visse årlige elementer, som f.eks. betalingerne for miljø- og klimavenligt landbrug, således at denne type ordning ikke afbrydes.

Yderligere oplysninger:

Der findes dokumenter og oplysninger om forslaget til reformen af den fælles landbrugspolitik på følgende websted:

http://ec.europa.eu/agriculture/cap-post-2013/index_en.htm

IP/13/613

MEMO/13/631


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website