Navigation path

Left navigation

Additional tools

Medlemsstaterne giver deres opbakning til handels- og investeringsforhandlinger mellem EU og USA

European Commission - MEMO/13/564   15/06/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Memo

Bruxelles, den 14. juni 2013

Medlemsstaterne giver deres opbakning til handels- og investeringsforhandlinger mellem EU og USA

Den afgørelse, Rådet i dag traf om forhandlingsdirektiverne ("mandatet"), giver Europa-Kommissionen grønt lys til at indlede formelle bilaterale handelsforhandlinger med USA. Medlemsstaterne, der støtter idéen om bilaterale drøftelser, fremlagde de mål, Kommissionen skal forfølge i forhandlingerne på vegne af EU.

Hvad er EU’s formål med disse forhandlinger?

Formålet er at øge handelen og investeringerne mellem EU og USA ved at frigøre det uudnyttede potentiale, der ligger i et ægte transatlantisk marked. Aftalen forventes at skabe arbejdspladser og vækst ved at give bedre adgang til det amerikanske marked, opnå større lovgivningsmæssig kompatibilitet mellem EU og USA og bane vej for fastsættelsen af internationale standarder. Hvis der kan opnås enighed om denne vidtrækkende aftale, forventes det, at en europæisk gennemsnitshusstand vil blive 545 EUR rigere, og vores økonomi vil blive styrket med 0,5 % til 1 % af BNP, eller 119 mia. EUR årligt, når aftalen er fuldt ud gennemført.

På et mere konkret plan vil det være målet at fjerne told og andre restriktioner for handelen med varer. Frigørelse af kommercielle tjenesteydelser, tilvejebringelse af størst mulig beskyttelse og retssikkerhed samt lige konkurrencevilkår for europæiske investorer i USA og øget adgang til amerikanske markeder for offentlige indkøb er også blandt målene. Fjernelse af unødvendige lovgivningsmæssige begrænsninger for handelen er et vigtigt anliggende for EU; det samme gælder for opnåelse af bedre beskyttelse af europæiske geografiske betegnelser, lettelse af toldformaliteterne og adressering af konkurrencereglerne.

Bæredygtig udvikling bliver et overordnet mål. Vores mål er at sikre, at aftalen overholder internationale miljømæssige og arbejdsretlige aftaler og standarder og fremmer en høj grad af beskyttelse af miljøet, arbejdstagerne og forbrugerne. Vi agter ikke at fremme handel eller investeringer ved at sænke disse standarder.

Hvad er de forventede økonomiske fordele?

Et ambitiøst og omfattende transatlantisk handels- og investeringspartnerskab vil indebære betydelige økonomiske gevinster for EU (119 mia. EUR om året) og USA (95 mia. EUR om året), når aftalen er gennemført fuldt ud.

Fordelene for EU og USA vil ikke opstå på bekostning af resten af verden. Tværtimod forventes en liberalisering af handelen mellem EU og USA at få en positiv indvirkning på den globale handel og indtjening, hvilket vil kunne forøge BNP i resten af verden med næsten 100 mia. EUR. Nogle af de besparelser, der opnås i forbindelse med omkostningerne ved at drive handel, vil desuden være til gavn for andre partnere, fordi EU og USA i fremtiden vil være i stand til at arbejde sammen hen imod bedre handelsregler og mindre indbyrdes divergens på lovgivningsområdet. EU's og USA's økonomiske betydning vil medføre, at deres partnere også vil have et incitament til at gå over til de nye transatlantiske standarder. Der er hermed et potentiale for en udbredelse af gevinsterne i den stadigt mere integrerede globale økonomi, især på grund af de tiltagende komplekse globale værdikæder.

Vores økonomiske undersøgelse (MEMO/13/211) viser, at EU's eksport til USA vil stige med 28 %, svarende til EU-varer og –tjenesteydelser for 187 mia. EUR. EU’s og USA’s samhandel med resten af verden vil også stige med mere end 33 mia. EUR. Den samlede ekstra bilaterale handel mellem de to blokke sammen med deres øgede handel med andre partnere ville medføre en stigning på 6 % i EU’s samlede eksport og på 8 % for den amerikanske eksports vedkommende. Dette ville betyde yderligere 220 mia. EUR og 240 mia. EUR for salget af varer og tjenesteydelser fra producenter i henholdsvis EU og USA.

Vil EU være nødt til at opgive sine høje standarder for at opnå denne handelsaftale?

Nej, bestemt ikke. Vores forhandlinger om handel og investeringer foretages altid med det overordnede mål at tilstræbe fordele for vores samfund, borgere og virksomheder på en bæredygtig måde. Dette vil også være tilfældet i forhandlingerne med USA.

Derfor skal enhver økonomisk gevinst, der måtte kunne opnås ved aftalen, være i overensstemmelse med vores nuværende høje standarder inden for miljø, sundhed og sikkerhed, privatlivets fred og forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder. Vores høje beskyttelsesniveauer er ikke til forhandling. Fremskridt med hensyn til styrkelsen af handel og investeringer vil ikke ske på bekostning af vore grundlæggende værdier og må ikke gribe ind i vores ret til at regulere tingene på en måde, som EU finder passende.

Hvad er de vigtigste elementer i mandatet?

Forhandlingsdirektiverne beskriver de emner, der skal behandles, og de mål, der skal nås ved disse forhandlinger, i meget overordnede vendinger. Der er grundlæggende tre hovedelementer i mandatet: markedsadgang, lovgivningsmæssig konvergens og handelsregler, der adresserer fælles globale udfordringer.

1) Markedsadgang

Told: Det erklærede mål med aftalen er at nå så tæt som muligt på en fjernelse af al told på transatlantisk handel med industri- og landbrugsvarer, idet særligt følsomme produkter omfattes af en særlig behandling. På nuværende tidspunkt er de transatlantiske toldbarrierer forholdsvis lave, gennemsnitligt 5,2 % for EU og 3,5 % for USA (WTO's skøn). I betragtning af omfanget af handelen mellem EU og USA er de omkostninger, toldsatserne medfører, dog ikke ubetydelige.

Oprindelsesregler: Målet vil være at finde et kompromis mellem EU’s og USA’s tilgang til oprindelsesregler med henblik på at lette samhandelen og samtidig tage hensyn til EU-producenternes interesser.

Handelsbeskyttelsesforanstaltninger: EU ønsker at etablere en regelmæssig dialog med USA om antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, uden at dette berører EU's ret til at anvende sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med de relevante WTO-regler.

Tjenesteydelser: Begge parter bør åbne deres tjenesteydelsessektorer mindst lige så meget, som de indtil nu har gjort i forbindelse med andre handelsaftaler. Samtidig vil begge parter forsøge at åbne deres markeder for tjenesteydelser i nye sektorer, f.eks. i transportsektoren. EU ønsker også at sikre, at europæiske faglige kvalifikationer kan anerkendes på den anden side af Atlanten, og at EU’s selskaber og deres datterselskaber vil kunne operere i USA på samme vilkår som amerikanske virksomheder. Både kapitlerne vedrørende tjenesteydelser og investeringer i aftalen bør adressere det subføderale statslige niveau.

Investeringer: Målet er at opnå den højeste grad af liberalisering og beskyttelse af investeringer, som begge parter til dato har forhandlet sig til i andre handelsaftaler. EU vil bygge på medlemsstaternes erfaringer og bedste praksis i forbindelse med deres bilaterale investeringsaftaler. EU ønsker i aftalen at indarbejde garantier for beskyttelse mod ekspropriation og regler om fri overførsel af midler, om retfærdig og rimelig behandling og om lige konkurrencevilkår for de EU-virksomheder, der investerer i USA. Beskyttelse af investeringer, herunder tvistbilæggelse mellem investor og stat, er omfattet af forhandlingsdirektivet. Relevante sikkerhedsforanstaltninger er medtaget for at undgå misbrug af systemet og for at beskytte retten til at lovgive på området.

Offentlige indkøb: De europæiske virksomheder, hvis forretninger er afhængige af offentlige indkøb, tegner sig for 25 % af EU's BNP og 31 millioner job. Derfor bør der skabes nye forretningsmuligheder ved at lette adgangen til markederne for offentlige indkøb på alle forvaltningsniveauer uden forskelsbehandling af europæiske virksomheder. Det betyder også, at EU vil tilsigte at øge gennemskueligheden i udbudsprocedurer og at afskaffe kravene om lokalt indhold.

2) Lovgivningsmæssige spørgsmål og ikke-toldmæssige hindringer: mod et mere integreret transatlantisk marked

Lovgivningen er det område, hvor den største potentielle økonomiske nyttevirkning findes i forbindelse med disse handels- og investeringsforhandlinger.

I forbindelse med de nuværende transatlantiske handelsforbindelser er den største handelshindring ikke toldtaksterne, men de såkaldte "handelshindringer bag grænserne", f.eks. forskellige sikkerheds- eller miljøstandarder for biler. I øjeblikket skal producenter, der ønsker at sælge deres varer på begge sider af Atlanten, ofte betale for og gennemgå to godkendelsesprocedurer for at få deres varer godkendt. Målet for denne handelsaftale er at reducere unødvendige omkostninger og forsinkelser for virksomhederne og samtidig opretholde et højt niveau for sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse.

I denne ånd tilstræber begge parter at forhandle sig frem til en ambitiøs aftale om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (sundheds- og hygiejnestandarder, f.eks. for fødevarer) og tekniske handelshindringer.

De vil endvidere tilstræbe lovgivningsmæssig kompatibilitet inden for specifikke sektorer som f.eks. kemi, biler, informations- og kommunikationsteknologi samt lægemidler og andre sundhedssektorer som f.eks. medicinsk udstyr.

Behovet for lovgivningsmæssig konvergens er ikke begrænset til handel med varer. Med hensyn til f.eks. finansielle tjenesteydelser bør det i forbindelse med forhandlingerne overvejes at skabe fælles rammer for et tilsynsmæssigt samarbejde. Interesseparter hos begge parter har informeret om, hvor de mest markante hindringer ligger.

Da ikke alle lovgivningsmæssige uoverensstemmelser kan fjernes på én gang, forestiller begge parter sig en "pragmatisk aftale", der muliggør gradvist større lovgivningsmæssig konvergens over tid frem mod veldefinerede mål og frister. Dette vil gøre det muligt ikke blot at fjerne eksisterende hindringer, men også i fremtiden at forhindre etablering af nye hindringer.

3) Fælles globale handelsudfordringer og -muligheder i det 21. århundrede

I lyset af omfanget og virkningerne af det transatlantiske partnerskab om globale handelsstrømme vil forhandlerne adressere områder, der rækker ud over bilateral handel, og bidrage til en styrkelse af det multilaterale handelssystem.

Intellektuelle ejendomsrettigheder: Både EU og USA har forpligtet sig til at bevare og fremme et højt niveau for beskyttelsen af intellektuel ejendomsret. I betragtning af effektiviteten af partnernes respektive systemer, er det ikke hensigten at tilstræbe harmonisering, men at finde frem til en række specifikke emner med henblik på adressering af uoverensstemmelser. For EU's vedkommende er geografiske betegnelser af særlig stor betydning i denne sammenhæng. Under forhandlingerne vil vi derfor fremlægge specifikke forslag til sikring af tilstrækkelig beskyttelse af geografiske betegnelser.

Handel og bæredygtig udvikling: Begge parter vil samarbejde om de sociale og miljømæssige aspekter af handel og bæredygtig udvikling med udgangspunkt i, hvad hver part allerede har forhandlet sig frem til i eksisterende handelsaftaler.

Andre globalt relevante udfordringer og muligheder: For at gøre dette til en sand "aftale af det 21. århundrede”, hvori der tages hensyn til, at økonomierne er gensidigt integrerede, vil begge parter adressere modernisering og forenkling af de handelsmæssige aspekter af told- og handelslettelser, konkurrence og statsejede virksomheder, råmaterialer og energi, små og mellemstore virksomheder og gennemsigtighed. Dette omfatter f.eks. en forpligtelse til at høre interesseparterne, før der indføres foranstaltninger, der har indvirkning på handelen og investeringerne.

Hvilket kompromis er man nået frem til vedrørende audiovisuelle tjenester?

Der er ingen undtagelse for audiovisuelle tjenester. Europa-Kommissionen har for nylig opfordret interesseparter til at fremsætte kommentarer vedrørende fremtiden for digitale medier (IP/13/358). Da EU’s lovgivning på dette område endnu ikke er udviklet, er det blevet aftalt, at audiovisuelle tjenester i øjeblikket ikke er en del af mandatet, men at Kommissionen har mulighed for at vende tilbage til Rådet med supplerende forhandlingsdirektiver på et senere tidspunkt.

Ifølge mandatets tekst "vil Kommissionen i en ånd af åbenhed regelmæssigt rapportere til Handelspolitikudvalget om forhandlingernes status. Kommissionen kan i henhold til traktaterne rette henstillinger til Rådet om supplerende forhandlingsdirektiver om ethvert spørgsmål med de samme procedurer for vedtagelse som for dette mandat, herunder afstemningsregler."

Hvilken rolle spiller medlemsstaterne og Europa-Parlamentet i disse forhandlinger? Hvad med civilsamfundet?

Rådet har i dag givet Kommissionen retningslinjer til at forhandle på EU’s vegne. Når forhandlingerne er afsluttet, skal både Europa-Parlamentet og Rådet godkende resultaterne af forhandlingerne, inden det bliver bindende for EU.

Det betyder imidlertid ikke, at medlemsstaterne og Parlamentet ikke har nogen indflydelse i løbet af forhandlingerne: Kommissionen vil fortsat være i regelmæssig kontakt med medlemsstaterne i Rådet og holde Europa-Parlamentet orienteret om fremskridt i forhandlingerne, under hensyntagen til at det er dem, der har det sidste ord om den overordnede aftale.

Kommissionen vil også kommunikere på gennemsigtig vis med repræsentanter for civilsamfundet om denne handelsaftale. Dette vil dog blive balanceret med en vis grad af fortrolighed i handelsforhandlingerne, hvilket er nødvendigt for ikke at kompromittere EU’s målsætninger i denne aftale — som i sidste ende er at skabe arbejdspladser for europæerne.

Er teksten til mandatet offentligt tilgængelig?

Forhandlingsmandatet for forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab er et klassificeret dokument, hvilket er nødvendigt for at beskytte EU’s interesser og bevare muligheden for et tilfredsstillende resultat. Ved begyndelsen af et spil vil der ikke være nogen deltager, der vil være villig til afsløre hele sin strategi for modparten: Dette er også tilfældet for EU. Kommissionen er dog meget åben over for behovet for at gøre forhandlingsprocessen så gennemsigtig som muligt for de europæiske borgere (faktablad).

Hvornår vil forhandlingerne blive indledt?

Kommissionen har fået grønt lys fra medlemsstaterne og er klar til at indlede forhandlingerne, så snart den amerikanske regering er klar. Dette betyder i praksis, at de formelle forhandlinger sandsynligvis vil begynde inden sommeren.

Hvordan kan jeg holde mig orienteret om forhandlingerne?

Oplysningerne om forhandlingerne på Kommissionens websted opdateres regelmæssigt. Der kan du finde EU’s handelskommissærs seneste taler, indbydelser til begivenheder for interesseparter og konsekvensvurderinger. Du kan også holde dig opdateret i realtid, hvis du følger os på Twitter @EU_TTIP_team.

Hvor kan jeg finde flere oplysninger om specifikke emner?

Ofte Stillede Spørgsmål om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab besvares spørgsmål om forhandlingerne med hensyn til forbruger-, miljø- og sundhedsbeskyttelse, gmo'er, hormoner, filmindustrien, bilæggelse af tvister mellem investor og stat, beskyttelse af personoplysninger, Doharunden og meget andet.

På GD Handels websted er der oprettet en særlig side om TTIP-forhandlingerne, som vil blive regelmæssigt opdateret.

Yderligere oplysninger

Kommissær De Guchts pressekonference om TTIP-mandatet

Websted for TTIP-forhandlingerne

Ofte Stillede Spørgsmål om det europæisk-amerikanske transatlantiske handels- og investeringspartnerskab

Endelig rapport fra arbejdsgruppen på højt plan vedrørende beskæftigelse og vækst (PDF), 11. februar 2013

Handelen mellem EU og USA

Dialogmøder med civilsamfundet

Kontaktpersoner:

Helene Banner (+32 2 295 24 07)

John Clancy (+32 2 295 37 73)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website