Navigation path

Left navigation

Additional tools

Spørgsmål og svar om den nye, reformerede fælles fiskeripolitik

European Commission - MEMO/13/482   30/05/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 30. maj 2013

Spørgsmål og svar om den nye, reformerede fælles fiskeripolitik

Det overordnede mål for den reformerede fælles fiskeripolitik er at gøre fiskeriet bæredygtigt, både miljømæssigt, økonomisk og socialt set. Med den nye politik kan fiskebestandene bringes tilbage til en bæredygtig størrelse, og der kan sættes en stopper for umådeholden fiskeripraksis. Det vil give EU's borgere stabile, sikre og sunde fødevareforsyninger på lang sigt. Målet er at skabe ny velstand i fiskerisektoren, få bugt med afhængighed af støtte og skabe nye job- og vækstmuligheder i kystområderne. EU’s finansielle bistand gennem den foreslåede Europæiske Hav- og Fiskerifond (IP/11/1495) vil kunne gå til støtte til bæredygtighedsmålene i den nye politik.

Hvorfor er der brug for en ny politik?

Behovet for en reform af Europas fiskeripolitik er særdeles påtrængende. Der fanges stadigvæk flere fisk, end der med sikkerhed kommer til ved yngel. Fiskerisektoren står over for en usikker fremtid.

På baggrund heraf foreslog Europa-Kommissionen i 2011 en ambitiøs reform af den fælles fiskeripolitik. Reformen handler om at skabe en bedre fremtid for både fisk og fiskere og for det havmiljø, der er forudsætningen for deres eksistens. Den reformerede fælles fiskeripolitik er et bidrag til Europa 2020-strategien, og der vil blive arbejdet hen imod en økonomisk velfungerende sektor, inklusiv vækst og større samhørighed i kystregionerne.

Bæredygtighed er det centrale element i reformen af den fælles fiskeripolitik. At fiske på bæredygtig vis betyder, at der ikke fiskes i et omfang, som er til fare for fiskebestandenes reproduktionskapacitet, og at der på lang sigt kan opnås et højt udbytte. Det kræver en styring af, hvor stor en mængde fisk der udtages fra havet gennem fiskeri. Ifølge den nye fælles fiskeripolitik skal bestandene udnyttes på bæredygtige niveauer, hvilket defineres som den største fangstmængde, der uden risiko kan tages år efter år, og hvor fiskepopulationen opretholdes i en størrelse, som giver maksimal produktivitet. Dette udbytte betegnes også "maksimalt bæredygtigt udbytte" (MSY). Dette er fastsat i FN's havretskonvention og blev i 2002 vedtaget på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling som det mål, verden bør nå senest i 2015. Efter den nye fælles fiskeripolitik skal fangstmængderne ligge på MSY-niveau så vidt muligt inden 2015 og senest i 2020 for alle fiskebestande.

Det skønnes1, at hvis bestandene udnyttes på denne måde, vil de kunne vokse i størrelse med ca. 70 % og samtidig give større fangstmængder, højere indtægter og bedre løn til besætningerne.

Et bæredygtigt fiskeri vil også frigøre fangstsektoren fra afhængigheden af offentlig støtte. Det vil blive lettere at opnå stabile priser på gennemsigtige vilkår, hvilket klart er til fordel for forbrugerne.

Hvad er hovedelementerne i den nye politik?

Flerårig økosystembaseret forvaltning

Hvis der skal genopbygges en livskraftig fiskeriøkonomi i Europa, må havmiljøet beskyttes mere effektivt. EU's fiskeri skal forvaltes ved hjælp af flerårige planer og styres af en økosystemtilgang og forsigtighedstilgang, så man er sikker på, at fiskeriets indvirkning på det marine økosystem bliver begrænset. På den måde vil ressourcerne blive beskyttet og udbytterne maksimeret på lang sigt.

De flerårige forvaltningsplaner skal ændres fra de nuværende enkeltbestandsplaner til fiskeribaserede planer, således at flere fiskebestande bliver omfattet af færre planer, og målet om bæredygtighed kan nås. Bestandene skal også forvaltes ved, at Rådet fastsætter fiskerimuligheder, og ved at der benyttes andre bevaringsforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, som er en del af de foreslåede instrumenter.

Forbud mod udsmid

Udsmid, dvs. at uønskede fisk smides over bord, skønnes at udgøre 23 % af de samlede fangster (men langt mere i nogle fiskerier!). Denne uacceptable praksis skal udfases efter en fastlagt tidsplan (gradvist mellem 2015 og 2019) og i kombination med ledsageforanstaltninger. Fiskerne får pligt til at lande alle de kommercielle arter, som de fanger. Undermålsfisk må generelt ikke sælges til konsum.

Medlemsstaterne skal sørge for, at deres fiskerfartøjer er udstyret på en sådan måde, at der kan sikres fuld dokumentation for alt fiskeri og al forarbejdning, således at det kan overvåges, om pligten til at lande alle fangster bliver overholdt.

Dette forbud vil give mere pålidelige data om fiskebestandene, understøtte en bedre forvaltning og effektivisere ressourceudnyttelsen. Den giver også fiskerne et incitament til at undgå uønskede fangster ved hjælp af tekniske løsninger, f.eks. mere selektive fiskeredskaber.

Styring af fiskeflådens kapacitet

Medlemsstaterne skal sikre, at flådekapaciteten (antal fartøjer og deres størrelse) er i balance med fiskerimulighederne. Hvis en medlemsstat konstaterer, at der er en overkapacitet i et flådesegment, opstiller den en handlingsplan, der kan reducere denne overkapacitet. Hvis en medlemsstat ikke opnår den nødvendige reduktion af flådekapaciteten, vil finansiering under det europæiske finansieringsinstrument kunne suspenderes.

Støtte til ikke-industrielt fiskeri

I EU udgør den ikke-industrielle flåde 77 % af den samlede EU-flåde regnet i antal fartøjer, men i gennemsnit er dens indvirkning på ressourcerne mindre, kun 8 % af EU’s samlede tonnage (størrelse) og 32 % af maskinkraften i EU. Ikke-industrielt kystfiskeri indtager ofte en vigtig plads i det sociale netværk og den kulturelle identitet i mange af Europas kystregioner. Det har derfor brug for særlig støtte. Den reformerede fælles fiskeripolitik forlænger medlemsstaternes ret til at begrænse fiskeri i et område ud til 12 sømil fra kystlinjen frem til 2022. Der vil i det fremtidige finansielle instrument for fiskeriet også indgå foranstaltninger, der er til fordel for ikke-industrielt fiskeri, således at de lokale økonomier får hjælp til at tilpasse sig til ændringerne.

Udvikling af bæredygtig akvakultur

Bedre rammer for akvakultur vil føre til større produktion og udbud af fiskevarer i EU, mindske afhængigheden af importeret fisk og stimulere væksten i kystområder og landdistrikter. Inden 2014 skal medlemsstaterne have udarbejdet nationale strategiske planer, der kan fjerne administrative hindringer, og som indfører miljømæssige, sociale og økonomiske standarder for akvakulturerhvervet. Der skal oprettes et nyt rådgivende udvalg for akvakultur, som skal rådgive i erhvervsrelaterede spørgsmål. Udbygningen af akvakultur har en tydelig EU-dimension, idet strategiske valg, der træffes på nationalt plan, kan indvirke på denne udbygning i nabomedlemsstaterne.

Større videnskabelig viden

Pålidelig og ajourført information om de marine ressourcers tilstand er særdeles vigtig for at kunne træffe fornuftige forvaltningsbeslutninger og foretage effektiv implementering af den reformerede fælles fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik indeholder nogle grundlæggende regler og forpligtelser, som medlemsstaterne skal følge inden for dette område. Medlemsstaterne får pålagt at indsamle, vedligeholde og delagtiggøre andre i data om fiskebestande, flåder og fiskeriets indvirkning på havområdeplan. Der skal opstilles nationale forskningsprogrammer til koordinering af denne aktivitet.

Decentraliseret forvaltning

Den nye fiskeripolitik vil bringe beslutningerne tættere ud på fiskebankerne, og det vil tydeliggøre de enkelte aktørers roller og forpligtelser. Det betyder afslutningen på mikroforvaltning fra Bruxelles, idet EU-lovgiverne kun skal fastlægge den overordnede ramme, grundlæggende principper og standarder, overordnede mål, resultatindikatorer og tidsrammer. Medlemsstaterne skal dernæst udarbejde henstillinger om de faktiske gennemførelsesforanstaltninger og samarbejde på regionalt niveau. Når alle de berørte medlemsstater er nået til enighed, kan disse henstillinger omsættes til regler, der gælder for alle berørte fiskere.

En ny markedspolitik – større ansvar til sektoren og mere oplysning til forbrugerne

Den nye markedspolitik er rettet mod at styrke konkurrenceevnen i EU-erhvervet, gøre markederne mere gennemsigtige og sikre lige vilkår for alle varer på markedet i Unionen.

Den eksisterende interventionsordning vil blive moderniseret og forenklet: producentorganisationer vil få mulighed for at opkøbe fiskevarer, når priserne kommer under et vist niveau, og at oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Et sådant system vil give større stabilitet på markedet.

Producentorganisationerne kommer også til at spille en større rolle med hensyn til kollektiv forvaltning, overvågning og kontrol. Nye handelsnormer med mærkning, kvalitet og sporbarhed vil give forbrugerne tydeligere information og hjælpe dem med at støtte bæredygtigt fiskeri. Visse mærkningsinformationer bliver obligatoriske, mens andre angivelser bliver frivillige.

Internationalt medansvar

Ifølge FAO er mange af verdens fiskebestande fuldt udnyttede eller overudnyttede. EU, der er verdens største importør af fiskevarer udtrykt i værdi, må derfor handle udadtil såvel som indadtil. Fiskeripolitikken udadtil må være en integrerende del af den fælles fiskeripolitik. I internationale og regionale organisationer vil EU derfor være fortaler for princippet om bæredygtighed og bevaring af fiskebestandene og marin biodiversitet. EU vil indgå alliancer med vigtige partnere og iværksætte foranstaltninger til at bekæmpe ulovligt fiskeri og mindske overkapaciteten.

I bilaterale fiskeriaftaler med ikke-EU-lande vil EU fremme bæredygtighed, god forvaltningspraksis og principperne om demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri (Sustainable Fisheries Partnership Agreements, SFPA) skal afløse de nuværende aftaler, og de skal sikre, at udnyttelsen af fiskeressourcerne bygger på sund videnskabelig rådgivning, og at der kun tages af de overskydende ressourcer, som partnerlandet ikke selv kan eller ønsker at udnytte. SFPA'erne indebærer, at partnerlandene får kompensation for at give adgang til deres fiskeressourcer, og at de får finansiel bistand til at føre en bæredygtig fiskeripolitik.

Kommer der nye regler for kontrol og håndhævelse?

Forslaget er afstemt efter EU's nye kontrolordning fra 20102 og rummer grundelementerne i ordningen for kontrol og håndhævelse af overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Eftersom der indføres pligt til landing for at undgå udsmid, fremsætter Kommissionen forslag om overvågnings- og kontrolforpligtelser, især angående fuldt dokumenteret fiskeri, og pilotprojekter om nye fiskerikontrolteknologier, der kan bidrage til et bæredygtigt fiskeri.

Hvornår træder reformen i kraft?

Med den nye politik, som der nu er opnået enighed om på politisk plan, vil der kunne ske en færdiggørelse og formel vedtagelse i løbet af de kommende måneder. Den nye politik vil træde i kraft den 1. januar 2014. Gennemførelsen af de nye regler vil ske gradvis, for eksempel forpligtelsen til at lande al fangst, fordi sektoren har brug for at kunne tilpasse sig og være i stand til at skabe resultater. Men der er sat klare frister i reformen.

Yderligere oplysninger:

Netstedet om reformen af den fælles fiskeripolitik:

http://ec.europa.eu/fisheries/reform/proposals/index_da.htm

1 :

Konsekvensanalyse til Kommissionens forslag til forordning om den fælles fiskeripolitik.

2 :

Rådets forordning nr. 1005/2008 og nr. 1224/2009.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website