Navigation path

Left navigation

Additional tools

EU-foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløshed

European Commission - MEMO/13/464   28/05/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 28. maj 2013

EU-foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløshed

Den nuværende situation

I marts 2013 var der 5,7 mio. unge arbejdsløse i EU-27, hvoraf 3,6 mio. befandt sig i euroområdet. Ungdomsarbejdsløsheden var med 23,5 % i EU-27 og med 24 % i euroområdet relativt stabil i denne måned, men steg med henholdsvis 0,9 procentpoint og 1,5 procentpoint sammenlignet med marts 2012. Den laveste procentsats blev konstateret i marts 2013 i Tyskland og Østrig (begge 7,6 %) og Nederlandene (10,5 %), og den højeste sats i Grækenland (59,1 % i januar 2013), Spanien (55,9 %), Italien (38,4 %) og Portugal (38,3 %).

* Janar 2013, ** februar 2013, *** 4. kvartal 2012

(Kilde: Eurostat)

Hvad gør EU for at håndtere ungdomsarbejdsløsheden?

De landespecifikke anbefalinger fra juli 2012 havde til formål at sikre, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er et prioriteret punkt på den politiske dagsorden for de medlemsstater, hvor den er særlig dramatisk.

I december 2012 foreslog Europa-Kommissionen en ungdomsbeskæftigelsespakke, der skulle hjælpe medlemsstaterne med især at tackle ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse ved at give de unge tilbud om job eller uddannelse (jf. IP/12/1311 og MEMO/12/938). Denne pakke omfatter:

  • Et forslag til en henstilling fra Rådet om at indføre en ungdomsgaranti

  • En kvalitetsramme for praktikophold

  • En europæisk alliance for lærlingeuddannelser

Henstillingen om en ungdomsgaranti blev vedtaget på EU's ministerråd den 22. april 2013 (jf. MEMO/13/152). Europa-Kommissionen opfordrer kraftigt medlemsstaterne til nu at indføre strukturer, hvorved ungdomsgarantien virkeliggøres så hurtigt som muligt. Kommissionen præsenterer snarest yderligere initiativer, der skal støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at indføre ungdomsgarantiordninger.

Hvad er ungdomsgarantien?

Ungdomsgarantien, der bygger på erfaringer fra Østrig og Finland, har til formål at sikre, at alle unge op til 25 år får et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en læreplads eller et praktikophold af høj kvalitet, senest fire måneder efter at de har forladt skolen eller er blevet arbejdsløse. Ungdomsgarantien er en af de vigtigste og mest presserende reformer, der er nødvendige for at tackle ungdomsarbejdsløsheden og forbedre overgangen fra skole til arbejdsmarked.

Hvordan kan ungdomsgarantien finansieres?

En ungdomsgaranti indebærer omkostninger for medlemsstaterne, men disse omkostninger er meget lavere end omkostningerne ved ikke at gøre noget.

For det første afhænger omkostningerne af nationale omstændigheder: Omkostningerne vil være lavere i de medlemsstater, hvor støtteforanstaltningerne er veludviklede (dvs. veluddannet personale i en arbejdsformidlingsservice, der kan tage sig af de unges behov). For det andet afhænger de af den måde, hvorpå ordningen er etableret og af, hvordan den gennemføres. For det tredje vil de være højere i lande med mange unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, eller som er arbejdsløse.

I juli 2012 skønnede ILO, at de samlede omkostninger for etablering af ungdomsgaranti­ordninger i euroområdet vil være på 0,45 % af områdets BNP, eller på 21 mio. EUR. Imidlertid bør disse omkostninger sammenlignes med omkostningerne ved ledighed, inaktivitet eller tabt produktivitet. Omkostningerne ved de ydelser, der udbetales til unge arbejdsløse og mistede indtægter og skatter, skønnes af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår (Eurofound) at ligge på 1,21 % af BNP, dvs. et årligt tab på 153 EUR mia. for EU. Dertil kommer, at for de unge selv kan det medføre langvarige men at være arbejdsløs i en ung alder. Disse unge har ikke blot en højere risiko for fremtidig arbejdsløshed, men også en højere risiko for udstødelse, fattigdom og helbredsproblemer.

EU kan hjælpe medlemsstaterne med finansiel støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF). Med hensyn til ungdomsgarantien omfatter forslaget til en ESF-forordning for den næste programmeringsperiode 2014-2020 en målrettet ESF-investeringsprioritet, der sigter mod bæredygtig integration af de unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Medlemsstater, der konfronteres med høj ungdomsarbejdsløshed, forventes at kunne udpege de unge arbejdsløse såvel som de unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, som en særlig målgruppe med henblik på ESF-støtte.

Eksempler på ungdomsgarantiaktiviteter/interventioner, der kan få ESF-støtte:

Foranstaltninger

Specifikke eksempler på interventioner, der kan få støtte af ESF:

PR-strategier og kontaktpunkter

[UG-henstilling 8-9]

  • Arbejdsformidlingens besøg på skoler

  • Arbejdsformidlingens uddannelses­kurser for lærere

  • Etablering af specialiserede ung­domstjenester under arbejds­formidlingen eller hos private udbydere

  • Formidling af trykt materiale på ungdomscentre eller ved ungdomsbegivenheder

  • Brug af internet og sociale medier

  • Dataindsamlingssystemer

  • Mobile udstillinger

Individuelle handlingsplaner

[UG-henstilling 10]

  • Uddannelse af arbejdsformidlings­personale

  • Kontrakt med specialiserede partnere

Sikre, at unge, der forlader skolen tidligt, og unge med ringe kvalifikationer kan vende tilbage til uddannelse eller få en ny chance for at deltage i uddannelsesprogrammer, tackle skævvridninger i forbindelse med færdigheder og forbedre de digitale færdigheder.

[UG-henstilling 11-13]

  • Uddannelsesprogrammer og pro­grammer, hvorved man får en "en ny chance"

  • Sprogundervisning

  • Rådgivning og ekstra under­visningsstøtte for at få de unge til at vende tilbage til uddannelse

  • Støtte til udsatte unge, således at de får relevante kompetencer og afslutter en gymnasial eller anden ungdomsuddannelse

  • Arbejdsbaseret uddannelse og lærlingeuddannelse

  • Uddannelse i digitale færdigheder

  • Uddannelseschecks

Tilskynde skoler og arbejdsformidlingstjenester til at fremme og yde løbende vejledning om iværksættelse og selvstændig virksomhed for unge.

[UG-henstilling 14]

  • Efter- og videreuddannelse af arbejdsfor­midlingspersonale og lærere

  • Udvikling og gennemførelse af iværksætterkurser som led i gymnasie- eller ungdomsuddan­nelserne

  • Efter- og videreuddannelse af arbejdsløse unge

Anvende målrettede og veludtænkte løn- og ansættelsestilskud som incitament til arbejds­giverne og dermed sikre unge en lærlinge­uddannelse eller en praktikplads og især de unge, der er længst væk fra arbejdsmarkedet [UG-henstilling 17]

  • Ansættelsestilskud til nyansættelse af unge, hvad enten det er i job eller i lærlingeuddannelse (ESF-støtten til ansættelsestilskud bør ledsages af aktiveringsforanstalt­ninger - f.eks. praktisk uddannelse osv.)

Fremme beskæftigelse og arbejdsmobilitet ved at gøre unge bevidste om jobtilbud, praktik­ophold og lærlingeuddannelse samt den støtte, der findes i forskellige områder, såvel som støtte til de personer, der er flyttet

[UG-henstilling 18]

  • Drift af Eures-kontaktpunkter (ESF-støtte til, at Eures fokuserer på ansættelse og dermed forbundne oplysninger, rådgivning og vejledning på nationalt og tværnationalt plan)

  • Oplysningskampagner

  • Støtte til frivillige organisationer, der søger for vejledere eller mentor­ordninger

  • Støtte til ungdomsorganisationer, der har kontakt til unge migranter blandt arbejdstagerne

Sørge for mere iværksætterstøtte

[UG-henstilling 19]

  • Samarbejde mellem arbejdsfor­midlinger, støtte til virksomheder og til udbydere af finansiering (dvs. regionale jobformidlinger og netværksaktiviteter)

  • Støtte til etablering af små og mellemstore virksomheder

  • Støtte til selvstændig virksomhed

  • Uddannelse i virksomhedskom­petencer f.eks. til arbejdsløse, led­saget af tilskud til iværksættelse

Styrke mekanismerne til støtte af de unge, som forlader aktiveringsordningerne i utide og ikke længere får understøttelse

[UG-henstilling 20]

  • Støtte til ungdomsorganisationer og -tjenester

  • Samarbejde med andre organi­sationer, som er i kontakt med unge

  • Oprettelse af opfølgningssystemer

  • Støtte til arbejdsformidlingstjenester og til erhvervsvejledning i skoler

Føre tilsyn med og evaluere de foranstalt­ninger og programmer, der bidrager til en ungdomsgaranti, således at flere evidens­baserede politikker og interventioner kan udvikles ud fra de indhentede erfaringer med, hvad der fungerer, hvor og hvorfor [UG-henstilling 23]

  • Kortlægning af omkostningseffektive initia­tiver

  • Anvendelse af kontrollerede forsøg

  • Etablering af analysecentre

  • Udvikling af politikmodeller, pilotpro­jekter, afprøvning og tilpasning af politikker (social innovation og eksperimenter)

Fremme gensidige læringsaktiviteter på nationalt, regionalt og lokalt plan, mellem alle de parter, der er involveret i bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, med henblik på at forbedre udformning og gennemførelse af fremtidige ungdomsgarantiordninger.

[UG-henstilling 24]

  • Anvendelse af det europæiske netværk for ungdomsbeskæf­tigelse (ESF støtter tværnationalt samarbejde om udveksling af god praksis blandt organisationer på EU-plan i forbindelse med teknisk ESF-bistand på Kommissionsplan)

Styrkelse af kapaciteten hos de berørte parter, herunder de relevante arbejdsformidlinger, der er involveret i udformning, gennemførelse og evaluering af ungdomsgarantiordningerne, for at fjerne interne og eksterne hindringer for politikken og den måde, som disse ordninger udvikles på.

[UG-henstilling 25]

  • Efter- og videreuddannelse og workshopper

  • Etablering af udvekslings­programmer og udstationeringer mellem organi­sationer gennem tværnationale samarbejds­aktiviteter.

Desuden foreslog Det Europæiske Råd i februar 2013 et initiativ til ungdomsbeskæftigelse til 6 mia. EUR, især med henblik på at støtte ungdomsgarantien efter dens vedtagelse. Til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal der øremærkes mindst 3 mia. EUR fra ESF (medlemsstaterne opfordres til at stille mindst lige så meget som ESF-finansieringen til rådighed), og yderligere 3 mia. EUR fra en ny dertil indrettet budgetpost skal finansiere foranstaltninger til støtte for unge, herunder ungdomsgarantien. Finansieringen i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal være tilgængelig for alle regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden ligger over 25 %. I marts 2013 foreslog Kommissionen driftsbestemmelser (jf. IP/13/217) for at give medlemsstaterne mulighed for omgående at begynde at bruge de finansielle ressourcer under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, når den nye budgetramme for 2014-2020 træder i kraft

Hvad er kvalitetsrammen for praktikophold?

Ud over at hjælpe unge med at finde arbejde blev der gennem ungdomsbeskæftigelses­pakken også lanceret en høring af de europæiske arbejdsmarkedsparter om en kvalitets­ramme for praktikophold for at gøre det muligt for unge at få arbejdserfaring af høj kvalitet under sikre betingelser og sikre disse mod, at praktikophold blot udnyttes af virksomheder som en nem måde at få billig arbejdskraft på.

En ny gennemgang af en omfattende undersøgelse af lære- og praktikordninger i medlemsstaterne bekræftede, at unge praktikanter står over for forskellige problemer i deres praktikperioder i de fleste EU-medlemsstater. Disse problemer vedrører som oftest mangel på kvalificeret indhold af læringen, lav eller slet ingen aflønning, dårlige arbejdsvilkår ud over aflønningen (dvs. mangel på korrekt social beskyttelse, lange arbejdstider, ingen ligebehandling osv.) og som konsekvens af de tidligere problemer i forbindelse med forskellene i de nationale lovgivninger om praktikophold - en relativt lav mobilitet for praktikanterne inden for Den Europæiske Union.

Som følge af arbejdsmarkedsparternes beslutning om ikke at indgå i forhandlinger om dette emne planlægger Kommissionen at forelægge sit eget forslag om en kvalitetsramme for praktikophold inden udgangen af 2013.

Hvad er den europæiske alliance for lærlingeuddannelser?

Effektiv erhvervsuddannelse og uddannelsesordninger, især den form, som indebærer et stærkt arbejdsbaseret uddannelsesindhold, medfører, at unges overgang fra uddannelse til arbejde gøres lettere. Derfor blev der gennem ungdomsbeskæftigelsespakken også offentliggjort en europæisk alliance for lærlingeuddannelser, der skal forbedre kvaliteten og udbuddet af lærlingeuddannelser i EU. Denne alliance har til formål at føre aktører fra myndigheder, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter såvel som forskere og personer med praktisk erfaring inden for erhvervsuddannelse og uddannelsesordninger samt repræsentanter for de unge sammen. Den skal koordinere de gældende foranstaltninger under en fælles organisation og fremme fordelene og de forskellige former for vellykkede lærlingeuddannelsesordninger og deres etableringsmåder. Den forventes lanceret i juli i år.

I 2012 udsendte Rådet landespecifikke anbefalinger til syv medlemsstater om lærlingeuddannelser og tre om erhvervsuddannelse. Også i de øvrige medlemsstater kan der gøres en del for at forbedre lærlingeuddannelsesordningerne og gøre bedre brug af ESF-støtten til dette formål.

Hvordan kan unge drage fordel af mobilitet?

Forskellen mellem landene med den højeste og den laveste ungdomsarbejdsløshed er meget stor. I marts 2013 blev den laveste procentsats konstateret i Tyskland og Østrig (begge 7,6 %) og Nederlandene (10,5 %) og den højeste i Grækenland (59,1 % i januar 2013), Spanien (55,9 %), Italien (38,4 %) og Portugal (38,3 %).

Samtidig fremgår det af det seneste nummer af European Vacancy Monitor, at der stadigvæk findes ca. 2 mio. ledige stillinger i Europa delvis som et resultat af jobsøgende, der ikke har de færdigheder, som arbejdsgiverne ønsker. I den nuværende situation med høj arbejdsløshed og en stor divergens mellem medlemsstaterne kan arbejdskraftens mobilitet spille en vigtig rolle for at afhjælpe arbejdsløsheden i de lande, der er påvirket af afmatningen, samtidig med at den er medvirkende til, at kvalifikationskløfterne udlignes, og at de ledige stillinger i andre medlemsstater besættes.

Det skal dog bemærkes, at det fortsat er en personlig beslutning for den enkelte, om man vil søge arbejde i en anden medlemsstat.

Hvad foreslår Kommissionen for at lette unges mobilitet?

Europa-Kommissionen besluttede i november 2012 at forbedre og modernisere Eures, som er det europæiske mobilitetsnetværk for jobsøgende (jf. IP/12/1262, MEMO/12/896, MEMO/12/897). Formålet er at gøre det lettere for jobsøgende at kontakte arbejdsgivere, der ønsker særlige kompetencer, fokusere på sektorer og brancher, hvor der mangler kompetencer, og støtte målrettede mobilitetsordninger for unge.

Fire mio. næsten udelukkende unge vil få tilskud i henhold til det nye Erasmus for Alle‑program til at studere, uddanne sig eller arbejde som volontør i udlandet i 2014-2020 sammenlignet med 2,5 mio. modtagere under de eksisterende EU-mobilitetsprogrammer. Denne internationale erfaring fremmer kompetencer og beskæftigelsesegnetheden. Erasmus for Alle forventes af have et samlet budget på ca. 14,5 mia. EUR, dvs. 40 % højere end de nuværende tilsvarende programmer.

Med det nuværende program for livslang læring gives der støtte til mobilitet i forbindelse med læring gennem Erasmus (videregående uddannelse), Leonardo da Vinci (erhvervsuddannelse), Comenius (skoler) og Grundtvig (voksenuddannelse). Med Erasmus og Leonardo da Vinci støttes tilsammen ca. 140 000 praktikpladser om året hos virksomheder og andre organisationer (jf. IP/12/379).

Er der risiko for "hjerneflugt"?

Det er sandt, at hjemlandet på kort sigt mister noget, når en arbejdstager flytter til udlandet, men situationen er trods alt bedre, end hvis arbejdstageren forblev arbejdsløs i sit hjemland. Så længe den vandrende arbejdstager fortsat er ansat i udlandet, kan den pågældende bidrage til hjemlandets økonomi gennem hjemsendelse af penge. I praksis vender den overvejende del af arbejdstagerne tilbage til deres hjemland, når der indtræffer et økonomisk genopsving, for at gøre brug af de færdigheder, som de har erhvervet i mellemtiden. Det fremgik således af det antal polske arbejdstagere, der flyttede til Det Forenede Kongerige efter 2004, men som nu er vendt tilbage til Polen.

Hvilken form for yderligere støtte kan der gives gennem EU-strukturfondene?

På Kommissionens initiativ blev der i februar 2012 etableret aktionsgrupper bestående af nationale repræsentanter og ansatte fra Kommissionen i samarbejde med de otte medlemsstater med den højeste ungdomsarbejdsløshed (Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Portugal, Slovakiet og Spanien) med henblik på at mobilisere den EU-strukturhjælp (herunder fra Den Europæiske Socialfond), som stadig var til rådighed i programperioden 2007-2013, for at støtte jobmuligheder for unge og lette små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering.

Som et resultat heraf var ca. 16 mia. EUR i EU-støtte i begyndelsen af 2013 blevet øremærket til hurtig gennemførelse eller omfordeling. Denne finansiering vil hjælpe ca. 780 000 unge og 55 000 små og mellemstore virksomheder, ligesom den vil støtte andre vækstøgende foranstaltninger. Særlige eksempler på en omfordeling af finansieringen gennem aktionsgrupperne har hidtil været:

Irland

Ca. 25 mio. EUR blev omdirigeret til det integrerede program Youthreach, som sørger for uddannelse og erhvervserfaring til unge, der har forladt skolen tidligt uden kvalifikationer eller erhvervsuddannelse. Programmet indebærer, at 3 700 uddannelsespladser kan opretholdes indtil udgangen af 2013.

En arbejdsmarkedsuddannelsesfond, der kaldes for Momentum, og dele af Irlands handlingsplan for jobskabelse blev iværksat i december 2012 med henblik på at sikre uddannelse i færdigheder for op til 6 500 langtidsledige. Der er afsat 20 mio. EUR til denne fond, som medfinansieres af ESF. En af de fire hovedgrupper under denne fond henvender sig især til unge under 25 og indebærer uddannelse til mere end 1 000 personer på 87 forskellige steder over hele landet og i 62 specifikke kurser.

Slovakiet

Efter ESF-omfordelingen blev der i november 2012 lanceret to nationale projekter (70 mio. EUR), som støtter jobskabelse for unge under 29 i den private sektor og i sektoren for selvstændige i de regioner, der har den højeste arbejdsløshed (målet var 13 000 nye job). Gennem­førelsen af projekterne har hidtil været vellykket med mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der viser stor interesse i at tilbyde arbejdsmuligheder for unge. Indtil udgangen af marts 2013 blev der oprettet mere end 4 200 nye job (22,8 mio. EUR).

Litauen

Alle planlagte ESF-foranstaltninger er i øjeblikket ved at blive gennemført: En ny foranstaltning (værdi 3 mio. EUR) blev godkendt for at øge attraktiviteten i forbindelse med kreditordninger for iværksættere og selvstændige, og et projekt, hvorved ca. 6 000 unge får de første joberfaringer og færdigheder, vil snart blive afsluttet. Ungdoms­arbejdsløsheden faldt fra 35,1 % i 2010 til 26,4 % i 2012.

Et projekt blev omarbejdet for at fokusere på erhvervsuddannelse til ca. 6 000 unge. Budgettet er på ca. 6 mio. EUR. Projektet blev påbegyndt i august 2012 og vil blive afsluttet i august 2013. Gennemførelsesgraden af denne foranstaltning (erhvervs­uddannelse) er på 48,58 %. Antallet af deltagere er på 4 851 med en beskæftigelses­egnethed på 59,4 %.

Et projekt, der skal give de unge de første joberfaringer og færdigheder, blev udvidet med et yderligere budget på 6 mio. EUR, som vil støtte ca. 6 000 unge. Det samlede budget er nu på ca. 36 mio. EUR. Projektet blev påbegyndt i juli 2011 og vil blive afsluttet i november 2013. Gennemførelsesgraden er på 64,72 %. Antallet af deltagere er til dato 4 382.

En ny foranstaltning (værdi 3 mio. EUR) blev godkendt for at øge attraktiviteten i forbindelse med kreditordninger for iværksættere og selvstændige.

En anden ny ESF-foranstaltning (9,3 mio. EUR) "Støtte til det første job" er for nylig blevet godkendt og erstatter den gældende ordning med reduceret socialsikring for det første job med løntilskud. Budgettet er på ca. 9 mio. EUR. Projektet blev påbegyndt i august 2012 og vil blive afsluttet i september 2015. Det planlagte antal deltagere er på 20 000. Antallet af ansøgninger, der var modtaget pr. den 18. april 2013, er på 4 858. Der vil blive udbetalt kompensationer fra den 1. juni 2013, og det forventes, at hele det dertil afsatte beløb vil blive anvendt.

Den yderligere nye foranstaltning er blevet godkendt med henblik på "fremme af beskæftigelse af unge og motivation". Der vil blive iværksat to projekter i relation til volontørarbejde (ca. 580 000 EUR).

Grækenland

Som følge af en omfattende omprogrammering i slutningen af 2012 blev en national handlingsplan for unge godkendt i januar 2013 med EU-støtte på 517 mio. EUR. Planen har til hensigt at fremme beskæftigelse af unge, uddannelse og iværksættelse og henvender sig til næsten 350 000 unge. Ifølge de græske myndigheder omfatter de nye initiativer, som allerede er blevet iværksat (EU-finansiering på ca. 47 mio. EUR), midlertidig ansættelse af unge arbejdsløse (op til 35 år) i arbejdsprogrammer i lokalsamfundet inden for den kulturelle sektor såvel som støtte til sociale strukturer, der skal bekæmpe fattigdom og social udstødelse i forbindelse med ansættelsen af unge arbejdsløse. Desuden er forberedelserne på det endelige stadie med hensyn til den effektive gennemførelse af følgende ordninger under handlingsplanen (EU-finansiering på ca. 146 mio. EUR):

  • "voucher for adgang til arbejdsmarkedet", som kombinerer uddannelse med et fem måneders praktikophold i virksomheder og henvender sig til 45 000 unge arbejdsløse op til 29 år.

  • kombination af teoretisk uddannelse og uddannelse på arbejdsstedet af 1 000 unge arbejdsløse søfolk indtil samme aldersgrænse. Gennemførelsen af ovennævnte ordninger forventes at begynde i løbet af juni 2013.

  • gennemgang af programmerne i 2012 med det formål at skaffe yderligere støtte på 1,2 mia. EUR for at dække de små og mellemstore virksomheders likviditetsbehov.

Letland

Der blev afsat 11 mio. EUR til støtte til unge uden erhvervserfaringer, som søger nye arbejdsmarkedsorienterede kvalifikationer. Generelt vil andelen af unge arbejdsløse, der får EU-støtte, stige kraftigt fra 24 % til 40 %, og antallet inden for erhvervsuddannelse fordobles. Programmerne er i gennemførelsesfasen.

Portugal

Et nationalt initiativ kaldet "Impulso Jovem" medførte en omfattende omprogrammering af strukturfondene. Der blev omfordelt 143 mio. EUR af EU's midler til finansiering af foranstaltninger, som vil skabe jobmuligheder for 90 000 unge indtil udgangen af 2015, og 200 mio. EUR af EU-støtten er blevet omfordelt for at støtte 4 500 små og mellemstore virksomheder. Sådanne foranstaltninger omfatter beskæftigelsespas i forbindelse med praktikophold i økonomiske nøglesektorer såvel som støtte til at ansætte personer mellem 18 og 30 år gennem refusion af arbejdsgivernes socialsikringsbidrag. En overførsel på 10 mio. EUR fra driftsprogrammet for regionaludviklingsfonden Madeira-Europa til det tilsvarende ESF-driftsprogram fandt sted for at støtte unges praktikophold. I februar 2013 blev programmets anvendelsesområde udvidet, og støttekriterierne blev også udvidet til at omfatte yderligere regioner. Ved udgangen af april 2013 havde 7 500 unge været dækket af programmet.

Spanien

I 2012 blev mere end 286 mio. EUR fra ESF omfordelt til aktioner, der vedrører unge. Heraf blev 135 mio. EUR. omdirigeret til den offentlige arbejdsformidling for at hjælpe unge med at finde arbejde. For så vidt angår EFRU er der allerede blevet gennemført en række foranstaltninger til i alt 1 027 mio. EUR, eller de vil blive vedtaget om kort tid, f.eks. etableringen af fem revolverende fonde, der skal lette adgangen til finansiering for innovative små og mellemstore virksomheder - herunder driftskapital (med en samlet EFRU-støtte på 372 mio. EUR; en ny hjælpeordning gennem øremærkede lån (i alt EFRU-finansiering på 446 mio. EUR) for reindustrialisering og strategiske industrisektorer; øget støtte til de små og mellemstore virksomheder; øget støtte til små og mellemstore virksomheder inden for agroindustrien i de områder, hvor ungdomsarbejdsløsheden er højest; bygge- og anlægssektoren og fornyelse af uddannelses- og efteruddannelses­insfrastrukturerne med en samlet finansiering via EFRU på 208 mio. EUR

Italien

I december 2011 blev der foretaget en omfattende prioritering, og den er allerede inde i sin tredje fase og støttes af aktionsgruppen. Den omfatter finansiering af en beskæf­tigelsesegnethedsplan for Sicilien, som ca. 50 000 unge drager fordel af; nye uddan­nelsesaktiviteter for 65 300 studerende fra Syditalien og 13 000 nye mobilitetsmuligheder (Erasmus/Leonardo); en skattefordelsordning, der skal tilskynde til beskæftigelse af dårligt stillede, herunder unge, og 600 mio. EUR til aktiviteter, der støtter unge iværksættere og forskere, unge i lærlingeuddannelser eller unge, der hverken er i arbejde eller i uddannelse.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website