Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 27. maj 2013

"Twopacken" træder i kraft, hvilket markerer afslutningen på forløbet med finanspolitisk overvågning og medfører en yderligere forbedring af den økonomiske styring i euroområdet

Siden euroen blev indført, har der med stabilitets- og vækstpagten været klare regler for sikringen af sunde offentlige finanser, idet den fastsætter de velkendte grænser for budgetunderskud og offentlig gæld på henholdsvis 3 % og 60 % af BNP.

Imidlertid har de globale økonomiske og finansielle kriser blotlagt svagheder i den økonomiske styring og budgetmæssige overvågning på EU-plan.

Disse svagheder blev effektivt afhjulpet ved indførelsen af det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik i 2010-2011 og de seks forslag til retsakter, den såkaldte "sixpack", som styrkede stabilitets- og vækstpagten på flere måder.

I betragtning af den forhøjede risiko for finanspolitisk spillover i et fælles valutaområde, er der imidlertid et klart behov for endnu stærkere mekanismer, især i euroområdet. For at imødekomme dette behov stillede Kommissionen i november 2011 forslag om yderligere to forordninger med henblik på at styrke den finanspolitiske overvågning i euroområdet.

Denne reformpakke - den såkaldte "twopack" – træder i kraft den 30. maj 2013 i alle eurolandene. De nye foranstaltninger medfører øget gennemsigtighed med hensyn til landenes finanspolitiske beslutninger, en stærkere samordning i euroområdet begyndende i 2014 samt en anerkendelse af, at de eurolande, der er under alvorligt økonomisk pres, har særlige behov. Twopackens ikrafttrædelse baner vejen for yderligere skridt til at styrke Den Økonomiske og Monetære Union, som beskrevet i Kommissions "Plan for en udbygget og egentlig ØMU", der blev offentliggjort i november sidste år (se IP/12/1272; MEMO/12/909).

Hvorfor er der behov for disse to nye forordninger?

Medlemsstaterne i euroområdet havde behov for at gå videre end den lovgivning, der blev vedtaget med sixpacken i 2011 for at styrke den økonomiske søjle i Den Økonomiske og Monetære Union. Den økonomiske og budgetmæssige politik, der føres i eurolandene har tydelige spillover-effekter i resten af euroområdet. I gode tider øger denne indbyrdes afhængighed velstanden. I dårlige tider betyder den, at risiciene deles i højere grad. Denne risikodeling bør følges op af ansvarsdeling, hvilket indebærer en højere grad af informationsdeling og samordning samt en smidig procedure, der kan tage højde for enhver situation, herunder anvendelsen af finansielle bremseklodser.

Hvad er det retlige grundlag for den nye lovgivning?

De nye procedurer er baseret på EU-traktatens artikel 136. Denne artikel gør det muligt for eurolandene at styrke samordningen og overvågningen af budgetpolitikken med henblik på at sikre den nødvendige budgetdisciplin i Den Økonomiske og Monetære Union. Den nye lovgivning er derfor udelukkende gældende for euroområdet.

Hvad er de vigtigste bestanddele i twopacken?

Twopacken består af to forordninger, der yderligere skal styrke den økonomiske integration og konvergens i eurolandene. Forordningerne bygger på og supplerer sixpack‑reformerne af EU's rammebestemmelser for finanspolitisk overvågning og det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker.

Den første forordning finder anvendelse på alle eurolandene med særlige regler for de lande, der befinder sig under den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, dvs. proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Den anden forordning opstiller klare og forenklede regler for skærpet overvågning af de medlemsstater, der står over for store vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, dem, der modtager finansiel bistand, og dem, der træder ud af et finansielt bistandsprogram.

Twopacken danner en fælles ramme for euroområdet med udgangspunkt i en gradueret tilgang. Den indfører passende overvågningskrav til en bred vifte af budgetsituationer for at sikre fuldstændig kontinuitet i den politiske overvågning.

EU's finanspolitiske rammer er med sixpacken allerede blevet ændret. Hvorfor så disse ekstra ændringer?

Krisen har lært os noget om behovet for en mere forsigtig finanspolitik i hele det økonomiske forløb. Sixpack-reformerne af stabilitets- og vækstpakken medførte nye krav til medlemsstaterne, hvad angår deres budgetpolitik, især nye finanspolitiske regler. Det er ikke tilfældet med twopacken, som fokuserer på samordning.

Krisen har ligeledes afdækket behovet for yderligere forbedringer af den finanspolitiske samordning og overvågning i eurolandene, eftersom de er endnu mere indbyrdes afhængige og modtagelige over for spillover-effekter fra hinandens finanspolitiske afgørelser. Det har medført en øget vilje til at styrke gensidig overvågning og betragte finanspolitiske afgørelser som et fælles anliggende. Gennem styrket samarbejde og integration i euroområdet med gradueret og forbedret overvågning vil twopacken hjælpe med til at styrke den økonomiske del af Den Økonomiske og Monetære Union.

Hvordan forbedrer twopacken den finanspolitiske samordning i euroområdet?

Twopacken indfører en fælles budgetkøreplan og fælles budgetregler for eurolandene. Begyndende med den forestående budgetperiode skal eurolandene nærmere bestemt:

  • senest den 30. april som led i det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker offentliggøre deres mellemfristede budgetplaner (stabilitetsprogrammer) og deres politiske prioriteter for vækst og beskæftigelse for de næste 12 måneder (nationale reformprogrammer)

  • senest den 15. oktober offentliggøre deres budgetudkast for det følgende år.

  • senest den 31. december vedtage deres budgetudkast for det følgende år.

En af de større nyskabelser med twopacken er, at Kommissionen undersøger og afgiver udtalelse om hvert enkelt budgetforslag senest den 30. november. Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlig manglende opfyldelse af forpligtelserne i henhold til stabilitets- og vækstpagten, anmoder den den pågældende medlemsstat om at fremlægge en revideret plan. Kommissionen offentliggør en omfattende vurdering af budgetsituationen i hele euroområdet for det kommende år. Kommissionens udtalelser om nationale budgetter og om euroområdet vil bane vejen drøftelserne i Eurogruppen.

Eftersom denne koordinerende overvågning finder sted om efteråret, dvs. mellem to europæiske semestre, er den et nyttigt supplement til de eksisterende forvaltningsrammer, idet den skaber grundlaget for det efterfølgende forår samt en opfølgning af de henstillinger, der blev givet i det forrige. Ligeledes i tråd med den integrerede overvågning, som førte til indførelsen af det europæiske semester, sikrer twopacken overensstemmelse mellem de finanspolitiske og andre processer og afgørelser i forbindelse med økonomisk politik.

Hvad der også er vigtigt er, at twopacken fremmer soliditeten i den nationale budgetproces, idet medlemsstaterne forlpigtes til at basere deres budgetudkast på uafhængige makroøkonomiske prognoser samt sikre, at der er udpeget uafhængige organer til at overvåge overholdelse af de nationale finanspolitiske regler.

Hvordan forbedrer twopacken den økonomiske og finansielle overvågning i euroområdet?

For de medlemsstater, der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for, indfører twopacken et overvågningssystem, der gælder sideløbende med og supplerer de krav, der er fastlagt i stabilitets- og vækstpagten. Afhængigt af, hvilken underskudsfase den pågældende medlemsstat befinder sig i, skal den fremlægge yderligere oplysninger for Kommissionen vedrørende de foranstaltninger, den har truffet med henblik på at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud. Dermed er Kommissionen bedre rustet til at konstatere eventuelle risici i forbindelse med denne korrektion. Hvis Kommissionen konstaterer sådanne risici, retter den en direkte henstilling til den pågældende medlemsstat, med henblik på at sikre, at medlemsstat foretager sig det nødvendige for at undgå at blive anset for ikke at opfylde kravene og derved undgå finansielle sanktioner.

Twopacken forstærker ligeledes tilsynet med og overvågningen af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet. Styrken af tilsynet og overvågningen afhænger af, hvor alvorlig medlemsstatens finansielle situation er.

Den omfatter, men er ikke begrænset til, de medlemsstater, der modtager finansiel bistand, eller som er ved at udfase en sådan bistand. De medlemsstater, der oplever en alvorlig finansiel ustabilitet, eller som modtager forebyggende finansiel bistand, vil ligeledes være underlagt en meget stram, skærpet overvågning fra Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks side. Denne skærpede overvågning er baseret på og strækker sig videre end kravene til medlemsstaterne i henhold til en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

På grundlag af denne overvågning kan Kommissionen konkludere, at en medlemsstat skal træffe yderligere foranstaltninger, eftersom dens finansielle situation kan få store negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet. I sådanne tilfælde kan Kommissionen fremsætte forslag om, at Rådet retter en henstilling til den pågældende medlemsstat om, at den skal træffe korrigerende foranstaltninger eller udarbejde et udkast til et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Hvordan relaterer twopacken til finanspagten?

Den mellemstatlige traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, der sædvanligvis benævnes finanspagten, er en aftale mellem eurolandene og otte andre EU-medlemsstater. Selv om den ikke er indarbejdet i EU‑lovgivningen, omfatter den en forpligtelse til at overføre dens substans til EU's retlige rammer inden for fem år.

Med twopacken indarbejdes nogle af elementerne i finanspagten i EU-lovgivningen, herunder kravene til de medlemsstater, der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store undersku over for, om at udarbejde økonomiske partnerskabsprogrammer og kravet om, at medlemsstaterne på forhånd skal indberette deres planer om udstedelse af offentlig gæld.

Hvad er den nye lovgivnings forbindelse til stabilitets- og vækstpagten og det europæiske semester?

Twopacken er udformet, så den uden problemer kan kobles sammen med stabilitets- og vækstpagten og supplere den. Som led i det europæiske semester fremlægger medlemsstaterne hvert forår deres mellemfristede budgetplaner (i euroområdet kaldes de stabilitetsprogrammer og i resten af EU for konvergensprogrammer). Twopacken indfører en lignende ordning om efteråret for medlemsstaterne i euroområdet, men her er der udelukkende fokus på budgetplanerne for det kommende år.

Kommissionen afgiver en udtalelse om, hvorvidt et budgetudkast er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten og de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester på det budgetpolitiske område, inden budgettet vedtages. Det er dog vigtigt at bemærke, at twopacken ikke giver Kommissionen beføjelse til at ændre de nationale budgetudkast, og medlemsstaterne er heller ikke forpligtede til at rette sig efter Kommissionens udtalelse. Den merværdi, som twopacken bringer, består i den direkte vejledning, der indføres i budgetproceduren, som giver alle de parter, der deltager i den nationale budgetprocedure, de oplysninger, de har behov for, inden de træffer beslutning om budgettet.

Der indføres yderligere indberetning af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som supplerer de eksisterende krav i henhold til bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, uden at overlappe eller erstatte dem. Ikke desto mindre øger disse supplerende oplysninger Kommissionens ansvar for at yde rettidig vejledning vedrørende manglende efterlevelse af henstillingerne under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det giver EU en større rolle i den forbindelse, og det styrker desuden håndhævelsesmekanismerne i euroområdet yderligere.

Takket være de nye procedurer for indberetning styrker twopacken stabilitets- og vækstpagten ved at give Kommissionen flere værktøjer til at fremsætte henstillinger. Hvis Kommissionen f.eks. i sin udtalelse bemærker, at et budgetudkast ikke er i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til stabilitets- og vækstpagten, og hvis den pågældende medlemsstat ikke træffer foranstaltninger til at rette op på dette, kan denne tidlige bemærkning fra Kommissionen anvendes på et senere tidspunkt som dokumentation i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt der skal indledes en procedure i forbindelse med uforholdsvis høje underskud over for medlemsstaten, hvis dens underskud eller gældsniveau ikke overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

Hvad sker der, når en medlemsstat afslutter sit tilpasningsprogram eller stopper med at modtage forebyggende bistand?

Twopacken indfører en ny ordning for overvågning efter programmets gennemførelse, der finder anvendelse for de medlemsstater, der afslutter et tilpasningsprogram eller stopper med at modtage forebyggende bistand. De vil være underlagt denne nye udvidede overvågning, indtil de har tilbagebetalt mindst 75 % af den bistand, de har modtaget. Dette skal sikre en vellykket og varig retur på markederne samt finanspolitisk holdbarhed til fordel for både den berørte medlemsstat og for hele euroområdet.

Hvorfor skal der indføres en ekstra overvågningsprocedure ud over den normale overvågningsprocedure? Betyder det, at sidstnævnte ikke fungerer?

Overvågningsproceduren er betydeligt forbedret med sixpacken. Erfaringerne viser dog, at vi bør forvente det uventede. Derfor giver den udvidede overvågningsprocedure, der indføres med twopacken, mulighed for en mere nøje overvågning af de lande, der enten risikerer at befinde sig i eller allerede befinder sig i finansielle vanskeligheder. Kommissionen får dermed de nødvendige beføjelser til at sikre eller genoprette en bæredygtig kurs.

Hvorfor skal gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, proceduren i forbindelse med makroøkonomiske underskud og det europæiske semester tilpasses for programlandene? Underminerer det ikke overvågningen?

De makroøkonomiske tilpasningsprogrammer dækker meget bredt og berører andre områder end rent finanspolitiske spørgsmål og multilateral overvågning. I praksis opfordres den berørte medlemsstat til at gøre alt det nødvendige for at forbedre dens økonomiske og finansielle situation på kort, mellemlang og lang sigt. En ophævelse af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer eller proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og af overvågningen og indberetningen som led i stabilitets- og vækstpagten og det europæiske semester bidrager til at undgå unødvendig overlapning af overvågningen og indberetningsforpligtelsen.

Er den udvidede overvågning i twopacken i overensstemmelse med ESM/EFSF-retningslinjerne for lande, der modtager forebyggende finansiel bistand?

Ja. Kommissionen har udarbejdet de pågældende ESM/EFSF-retningslinjer og drøftet dem med medlemsstaterne med twopacken in mente for at sikre en naturlig sammenhæng mellem teksterne. Det twopacken gør, er at indlejre de arbejdsmetoder, der er indført i forbindelse med de mellemstatslige instrumenter, i EU's lovgivningsmæssige rammer.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website