Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 10. december 2013

Spørgsmål og svar om reformen af den fælles fiskeripolitik

Reformen af den fælles fiskeripolitik har som overordnet mål at gøre fiskeriet bæredygtigt, både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Den nye politik skal bringe fiskebestandene tilbage til en bæredygtig størrelse og sætte en stopper for fiskerimetoder, der indebærer ressourcespild. Den vil forsyne EU's borgere med stabile, sikre og sunde fødevarer på lang sigt. Den har som mål at skabe ny velstand i fiskerisektoren og nye muligheder for beskæftigelse og vækst i kystområderne samt bringe afhængigheden af støtte til ophør. EU's finansielle bistand gennem den foreslåede Europæiske Hav- og Fiskerifond kan anvendes til at støtte den nye politiks bæredygtighedsmål.

Hvorfor er der brug for en ny politik?

Behovet for en reform af Europas fiskeripolitik er særdeles påtrængende. Fartøjerne fanger flere fisk, end der med sikkerhed kommer til ved yngel. Fiskeribranchen står over for en usikker fremtid.

På den baggrund foreslog Europa-Kommissionen i 2011 en ambitiøs reform af politikken. Reformen handler om at skabe en bedre fremtid for både fisk og fiskere og for det havmiljø, der er forudsætningen for deres eksistens. Reformen af den fælles fiskeripolitik vil bidrage til Europa 2020-strategien, og politikken skal gøre det muligt for branchen at opnå solide økonomiske resultater, herunder vækst og større samhørighed i kystregionerne.

Hvad er hovedelementerne i den nye politik?

Bæredygtighed er det centrale element i reformen

At fiske på bæredygtig vis betyder, at fiskeriet på alle niveauer ikke er til fare for fiskebestandenes reproduktion, og at fiskerne samtidig sikres størst mulige fangster. Dette niveau betegnes også "maksimalt bæredygtigt udbytte". Som led i den nye fælles fiskeripolitik skal fiskeriet efter bestandene holdes på dette niveau. Målet om maksimalt bæredygtigt udbytte er fastsat i FN's havretskonvention og blev i 2002 bekræftet på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling som det mål, verden så vidt muligt bør nå senest i 2015. Den nye fælles fiskeripolitiks niveauer for fiskeri skal være bragt ned på konventionens niveau senest i 2015, så vidt det er muligt, og senest i 2020 for alle fiskebestande.

Det skønnes, at hvis bestandene udnyttes på denne måde, vil de vokse betydeligt, hvilket vil muliggøre større fangstmængder og indtægter fra fiskeriet.

Bæredygtigt fiskeri vil også bidrage til at skabe stabile priser på gennemsigtige vilkår, hvilket klart er til fordel for forbrugerne.

Flerårig økosystembaseret forvaltning

Flerårige planer er fortsat et centralt element i EU's fiskeriforvaltning. Planerne vil blive ændret fra de nuværende enkeltbestandsplaner til fiskeribaserede planer. Dermed vil flere fiskebestande bliver omfattet af færre planer, med bæredygtighed som mål. Det er Rådet, som inden for rammerne af planerne fastsætter årets fiskerimuligheder. Planerne kan også indeholde andre bevarelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger blandt det udvalg af instrumenter, der bliver foreslået.

Hvis der skal genopbygges en livskraftig fiskeriøkonomi i Europa, må havmiljøets grænser respekteres mere effektivt. EU's fiskeriforvaltning vil blive styret af økosystemtilgangen og forsigtighedsprincippet, så det sikres, at fiskeriets virkninger for det marine økosystem bliver begrænset. På den måde bliver de marine ressourcer beskyttet.

Forbud mod udsmid

Udsmid, dvs. uønskede fisk, der smides over bord, skønnes at udgøre 23 % af de samlede fangster (men langt mere inden for visse former for fiskeri). Denne uacceptable praksis skal udfases gradvist efter en bestemt implementeringstidsplan (2015-2019) og i kombination med ledsageforanstaltninger. Fiskerne får pligt til at lande alle de kommercielle arter, de fanger. Bifangster af undermålsfisk må generelt ikke sælges til konsum.

Dette forbud vil give mere pålidelige data om fiskebestandene, understøtte en bedre forvaltning og effektivisere ressourceudnyttelsen. Det giver også fiskerne et incitament til at undgå uønskede fangster ved hjælp af tekniske løsninger, fx mere selektive fiskeredskaber.

Medlemsstaterne skal sørge for, at deres fiskefartøjer har et sådant udstyr, at der sikres detaljeret dokumentation for alt fiskeri, så det kan overvåges, om pligten til at lande alle fangster bliver overholdt.

Forvaltning af fiskeriflådekapaciteten

Medlemsstaterne skal sikre, at fiskeriflådekapaciteten (antallet og størrelsen af fartøjerne) svarer til fiskerimulighederne. Hvis en medlemsstat konstaterer, at der er overkapacitet i et flådesegment, skal den udarbejde en handlingsplan med henblik på at nedbringe overkapaciteten. Hvis en medlemsstat ikke foretager den nødvendige nedbringelse af flådekapaciteten, kan finansieringen under EU's finansielle instrument suspenderes.

Decentral forvaltning

Den nye fælles fiskeripolitik bringer beslutningerne tættere på fiskebankerne og tydeliggør de enkelte aktørers roller og forpligtelser. Den betyder afslutningen på mikroforvaltning fra Bruxelles. EU's lovgivende magt skal således kun fastlægge de generelle rammer, principper og standarder, de overordnede mål samt resultatindikatorer og tidsplan. Medlemsstaterne skal dernæst samarbejde på regionalt niveau og udvikle de faktiske gennemførelsesforanstaltninger. Når alle de pågældende medlemsstater er nået til enighed, kan disse anbefalinger omsættes til regler, der gælder for alle berørte fiskere.

Støtte til ikkeindustrielt fiskeri

I EU udgør den ikkeindustrielle flåde 77 % af den samlede EU-flåde regnet i antal fartøjer, men i gennemsnit er indvirkningen på ressourcerne mindre, dvs. kun 8 % regnet i tonnage (fartøjets størrelse) og 32 % regnet i maskinkraft. Ikkeindustrielt kystfiskeri indtager ofte en vigtig plads i det sociale netværk og den kulturelle identitet i mange af Europas kystregioner. Det har derfor brug for særlig støtte. Reformen af den fælles fiskeripolitik forlænger medlemsstaternes ret til at begrænse fiskeri i et område ud til 12 sømil fra kystlinjen frem til 2022.

Udvikling af bæredygtig akvakultur

Bedre rammer for akvakultur vil føre til større produktion og udbud af fiskevarer i EU, mindske afhængigheden af importeret fisk og bidrage til væksten i kystområder og landdistrikter. Senest i 2014 skal medlemsstaterne udarbejde nationale strategiske planer for forbedring af forholdene for akvakultur, fjernelse af administrative hindringer og indførelse af miljømæssige, sociale og økonomiske standarder for akvakulturbranchen. Der skal oprettes et nyt rådgivende udvalg for akvakultur, som skal rådgive i erhvervsrelaterede spørgsmål. Udbygningen af akvakultur har en tydelig EU-dimension, idet strategiske valg, der træffes på nationalt plan, kan indvirke på udbygningen i nabomedlemsstaterne.

Større videnskabelig viden

Pålidelig information og viden om de marine ressourcer samt om fiskeriets og de marine ressourcers tilstand er særdeles vigtig som grundlag for fornuftige forvaltningsbeslutninger og effektiv implementering af reformen af den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne får pålagt at indsamle, vedligeholde og delagtiggøre andre i data om fiskebestande, flåder og fiskeriets virkninger på havområdeplan. Politikkerne vil blive vedtaget i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Der skal opstilles nationale forskningsprogrammer til koordinering af denne aktivitet.

En ny markedspolitik – ansvarliggørelse af branchen og mere oplysning til forbrugerne

Den nye markedspolitik skal styrke konkurrenceevnen i denne branche i EU, gøre markederne mere gennemsigtige og sikre lige vilkår for alle varer på markedet i EU.

Den eksisterende interventionsordning moderniseres og forenkles. Producentorganisationer får således mulighed for at opkøbe fiskevarer, når priserne er faldet til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Et sådant system vil give større stabilitet på markedet.

Producentorganisationerne kommer også til at spille en større rolle i den kollektive forvaltning, overvågning og kontrol. Nye handelsnormer med mærkning, kvalitet og sporbarhed vil give forbrugerne tydeligere information og hjælpe dem med at støtte bæredygtigt fiskeri. Visse mærkningsinformationer bliver obligatoriske, mens andre angivelser bliver frivillige.

Internationalt medansvar

Ifølge FAO er mange af verdens fiskebestande enten fuldt udnyttede eller overudnyttede. EU, der er verdens største importør af fiskevarer udtrykt i værdi, må derfor handle udadtil såvel som indadtil. Fiskeripolitikken udadtil må være en integrerende del af den fælles fiskeripolitik. I internationale og regionale organisationer vil EU derfor være fortaler for princippet om bæredygtighed og bevarelse af fiskebestandene og havets biodiversitet. EU vil indgå alliancer med vigtige partnere og iværksætte foranstaltninger til at bekæmpe ulovligt fiskeri og mindske overkapaciteten.

I bilaterale fiskeriaftaler med ikke-EU-lande vil EU fremme bæredygtighed, god forvaltningsskik og principperne om demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler skal afløse de gældende aftaler. De skal sikre, at udnyttelsen af fiskeressourcerne bygger på sund videnskabelig rådgivning, og at der kun tages af de overskydende ressourcer, som partnerlandet ikke selv kan eller ønsker at udnytte. Aftalerne indebærer, at partnerlandene får kompensation for at give adgang til deres fiskeressourcer, og at de får finansiel bistand til at føre en bæredygtig fiskeripolitik.

Kommer der nye regler for kontrol og håndhævelse?

Forslaget er afstemt efter EU's nye kontrolordning fra 2010 og rummer grundelementerne i ordningen for kontrol og håndhævelse af overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Der vil dog blive foretaget de nødvendige ændringer af lovgivningen om tekniske foranstaltninger og om kontrol, således at pligten til landing kan træde i kraft. På baggrund af at der er indført pligt til landing, fremsætter Kommissionen forslag om overvågnings- og kontrolforpligtelser, især af fuldt dokumenteret fiskeri, og pilotprojekter om nye fiskerikontrolteknologier, der kan bidrage til et bæredygtigt fiskeri.

Hvornår træder reformen i kraft?

Rådet og Parlamentet er formelt nået til enighed om den nye politik, og den vil derfor blive anvendt fra den 1. januar 2014. Implementeringen af de nye regler skal ske gradvist, f.eks. reglerne om forpligtelsen til landing, fordi sektoren har brug for at tilpasse sig og skabe resultater. Men der er klare frister i reformen.

Yderligere oplysninger

Webstedet om reformen af den fælles fiskeripolitik:

http://ec.europa.eu/fisheries/reform/proposals/index_da.htm.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website