Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 18. januar 2013

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed

Den 19. januar bliver der indført et nyt europæisk kørekort som en del af EU's tredje kørekortdirektiv. De nye regler vil garantere en ægte bevægelsesfrihed for trafikanter i EU, øge trafiksikkerheden på vejene i Europa og reducere mulighederne for svig.

  1. Hvad er fordelene ved et nyt kørekortsystem i Europa?

Cirka 60 % af Unionen's befolkning har et gyldigt kørekort, dvs. omkring 300 millioner borgere. En stor del af dem krydser grænserne indenfor EU af private eller erhvervsmæssige årsager eller for at bosætte sig i et andet EU-land. I dag har Europa mere end 110 forskellige kørekortsmodeller med forskellig førerret og gyldighedsperioder. Det nye europæiske kørekort vil forenkle dette kludetæppe og fremme mobiliteten for trafikanter i Europa. Harmoniserede gyldighedsperioder og regler for lægeundersøgelser vil øge retssikkerheden for mange europæere, som flytter til et andet EU-land.

Et kørekort giver ikke blot adgang til alle mulige typer af motorkøretøjer i mange EU-lande, det kan tillige anvendes som identitetskort. Derfor er beskyttelse mod svig vigtigt. Det nye kørekort er næsten umuligt at forfalske. Det er understøttet af et europæisk elektronisk dataudvekslingssystem, som vil gøre det nemmere for myndighederne at administrere kørekort og bidrage til at afsløre svig.

Kørekortregler har tillige en stor betydning for færdselssikkerheden. Med mere end 30 000 trafikofre på de europæiske veje hvert år vil de nye kørekortregler være med til at øge færdselssikkerheden på de europæiske veje. Ændringerne for motorcykler er de mest markante. Ved at indføre en gradvis adgang til at føre motorcykler for unge trafikanter, vil de nye europæiske regler meget bedre kunne beskytte denne sårbare gruppe. Desuden bliver det sådan, at førere af biler og motorcykler vil skulle forny det nye kørekort hvert 10. til 15. år afhængigt af medlemsstaten, mens kørekort for bus– og lastbilchauffører vil være gyldigt i fem år, samtidig med at der kræves en lægeundersøgelse for at få det fornyet. Disse regler vil ikke påvirke retten til at føre et køretøj, som blev erhvervet før reglerne træder i kraft.

  1. Hvad er de væsentligste ændringer, som indføres med den nye lovgivning om kørekort?

Et nyt europæisk kørekort

For at begrænse mængden af forskellige kørekortsmodeller som er i omløb, og for bedre at kunne forhindre forfalskninger, vil papirversionen af kørekort blive udfaset. Den eneste

type kørekort, der fremover vil blive udstedt, er af plastikkort-typen, som allerede i brug i de fleste EU-lande, og som giver bedre beskyttelse mod forfalskninger. De nuværende papirkørekort vil ikke længere blive udstedt, når den nye lovgivning træder i kraft.

Indførelse af en obligatorisk administrativ fornyelse af alle nye kørekort

En regelmæssig lovpligtig fornyelse af kørekortet vil sikre, at alle kørekort i cirkulation kan blive fornyet med anvendelse af de seneste sikkerhedselementer. Færre kørekortmodeller og et mere vellignende portrætfoto på kørekortet vil gøre håndhævelsen nemmere.

Alle nye kørekort for knallerter, motorcykler, biler, trehjulede motorcykler samt quadricykler vil få en maksimal administrativ gyldighed på 10 år. Medlemsstaterne kan imidlertid vælge at udstede sådanne kørekort med en administrativ gyldighed på op til 15 år.

Alle nye kørekort til lastbiler og busser vil få en maksimal administrativ gyldighed på 5 år.

Førere med kørekort udstedt før direktivets ikrafttræden vil senest den 19. februar 2033 blive underlagt de nye gyldighedsregler.

  1. Hvordan vil den nye lovgivning for kørekort påvirke trafikanter?

Med den nye obligatoriske regelmæssige fornyelse af kørekortet er den sidste forhindring for trafikanternes frie bevægelighed blevet ophævet. Som hovedprincip vil alle kørekort, der er udstedt fra og med datoen for anvendelsen af det nye direktiv, forblive gyldige som fastsat i kørekortet. Før kørekortets udløb skal føreren forny det i det land, hvor vedkommende har sin bopæl. Fra og med denne dato vil medlemsstaten, hvor den pågældende fører opholder sig, anvende den nye administrative gyldighedsperiode og kan kræve en lægeundersøgelse, hvis dette også kræves af dens egne borgere. Disse bestemmelser vil i sidste ende give kørekortets ejermand den nødvendige retssikkerhed.

Med hensyn til kørekort, der er udstedt før datoen for anvendelsen af det nuværende direktiv, og som stadig er gyldige og i cirkulation, vil de alle blive erstattet af et nyt kørekort senest i 2033. Et medlemsland kan også kræve, at en ejer af et kørekort, der er udstedt af et andet medlemsland uden den gyldighedsperiode, der foreskrives i direktivet (dvs. uendelig gyldighedsperiode), fornyer sit kørekort senest to år efter, at vedkommende har taget ophold i landet.

Samtidig vil retten til at føre en bestemt type køretøj klart fremgå af det nye kørekort og således være let genkendeligt for ejeren, de administrative myndigheder og politiet.

Kommissionen foreslår tillige at præcisere de nationale regler for lægeundersøgelser ved for så vidt angår:

  1. lastbil- og buschauffører at harmonisere hyppigheden af disse lægeundersøgelser, som skal udføres ved hver fornyelse af kørekortet i overensstemmelse med det system, som gælder i hvert land

  2. førere af biler og motorcykler at lade det være op til medlemsstaterne, om de ønsker at indføre regelmæssige lægeundersøgelser eller ej.

  1. Hvordan vil den nye lovgivning om kørekort reducere mulighederne for svig?

I dag eksisterer der flere forskellige typer af svig. De rangerer fra at sælge selve kørerkortet eller erhverve ulovlige kopier ved at foregive tyveri eller tab af det oprindelige kørekort til at få et kørekort i et andet land, mens man er udelukket fra at køre i sit hjemland.

Filosofien bag bekæmpelsen af svig med kørekort er princippet om, at én person kun må eje ét kørekort. Dette princip er blevet styrket i dette direktiv.

Den regelmæssige fornyelse af kørekort betyder, at medlemsstaternes nationale database regelmæssigt opdateres. Således har de altid ajourført information om de gyldige kørekort, der er i cirkulation.

Samtidig vil kommunikationen mellem de nationale myndigheder blive forbedret ved oprettelsen af et kommunikationsnetværk om kørekort. Regelmæssig konsultation af dette netværk, kaldet RESPER, vil gøre det muligt at anvende de nye strengere regler om forbud mod udstedelsen af kørekort til personer, hvis kørekort midlertidigt eller permanent er inddraget, suspenderet eller begrænset.

Derudover kan medlemsstaterne indsætte en mikrochip i kørekortet, hvis de ønsker det. Det forhold, at informationerne på kørekortet tillige er printet i mikrochippen, øger beskyttelsen mod svig og sikrer samtidigt beskyttelsen af data. Den europæiske lovgivning om beskyttelse af personoplysninger skal selvfølgelig overholdes.

  1. Hvordan vil den nye lovgivning om kørekort bidrage til øget færdselssikkerhed?

Indførelse af en ny kørekortskategori for knallerter

Tidligere var der ikke noget krav om kørekort til knallert i EU. Imidlertid viser ulykkesstatistikken en signifikant risiko for ulykker blandt de unge trafikanter. I nogle medlemsstater er det tilladt for unge helt ned til 14-års alderen at køre på knallert.

Derfor er der blevet indført en ny harmoniseret kørekortskategori AM, som omfatter køretøjer, der forudsætter, at man består en obligatorisk teoriprøve. Det burde gøre det muligt at kontrollere denne sårbare gruppe af trafikanter bedre og gøre dem mere bevidste om færdselsloven. Det vil også afklare forholdene for knallertkørere, der krydser landegrænser på deres knallert eller lejer knallerter på ferien. Derudover kan medlemsstater forlange, at ansøgere ligeledes består en prøve i færdigheder og adfærd for denne kategori.

Indførelse af et kriterium for effekt/vægt for lette motorcykler (kørekort kategori A1)

Lette motorcykler var begrænset til 125 cc og 11 kW. Der var ikke noget kriterium for forholdet mellem effekt og vægt. Det kunne føre til en udvikling mod stadig lettere motorcykler med det formål at opnå stadigt stigende acceleration og hastighed. Derfor er det kun tilladt for indehavere af kategori A1-kørekort at køre lette motorcykler med et

slagvolumen, der ikke overskrider 125 kubikcentimeter, med en effekt, der ikke overskrider 11 kW og med et effekt/vægt-forhold, der ikke overskrider 0,1 kW/kg. Alle medlemsstater er nu forpligtede til at indføre denne kørekortskategori, som før ikke fandtes i alle medlemsstater.

Gradvis adgang til at føre de største motorcykler

Tidligere lovgivning tillod mange unge førere uden praktisk erfaring at køre på de største motorcykler. Ulykkesstatistikken viser, at risikoen for trafikuheld for nybegyndere på tunge motorcykler er særlig høj for unge under 24 år. Det er tilmed umuligt at kontrollere, hvorvidt føreren har nogen erfaring fra en lettere motorcykel. Af hensyn til færdselssikkerheden er der derfor blevet indført nye kriterier for køretøjer, minimumsalder og adgangskriterier.

En ny kategori A2 med nye tekniske karakteristika

Den tidligere kategori A, som var delt op i en begrænset del og en ubegrænset del, er nu opdelt i to særskilte kategorier "A2" og "A". Der bliver indført et yderligere teknisk krav for at forhindre "nedjustering" af motorcykler i kategori A2.

Nye regler for minimumsalder og adgang til at føre et køretøj

Minimumsalderen er fastsat til 18 år for kategori A2. Hvis en medlemsstat fastsætter minimumsalderen for kategori A1 til 17 eller 18 år, vil minimumsalderen for A2 være 19 og 20 år, fordi der skal være 2 år mellem minimumsalderen for kategori A1 og minimumsalderen for kategori A2.

Hvis ansøgeren har opnået 2 års erfaring på motorcykel i kategori A1, skal han kun bestå en prøve i færdigheder og adfærd eller afslutte uddannelse.

For kategori A:

  1. Med hensyn til gradvis adgang skal en person have opnået to års erfaring på en kategori A2-motorcykel og have bestået en prøve i færdigheder og adfærd eller have afsluttet uddannelse. Hvis disse to betingelser er opfyldt, vil en person være berettiget til at føre køretøjer i kategori A fra han fylder 20 (eller muligvis 21 eller 22 afhængigt af minimumsalderen for A2).

  2. Med hensyn til direkte adgang er minimumsalderen hævet fra de tidligere 21 år til 24 år.

Nye regler for kørekorts gyldighed til påhængskøretøjer

Kategori B tillader kørsel af et køretøj på 3 500 kg og et påhængskøretøj på 750 kg.

Hvad angår kombinationer af køretøj og påhængskøretøj indenfor kategori B, kan påhængskøretøjer på over 750 kg godt kobles med det trækkende køretøj, så længe den samlede vægt ikke overstiger 4 250 kg og reglerne for typegodkendelse (som afklarer forholdet mellem køretøjet og påhængskøretøjet) er overholdt.

Der vil imidlertid blive stillet krav om uddannelse, en prøve eller begge dele for kombinationer i kategori B, der overskrider vægten på 3 500 kg. Denne bestemmelse vil i fremtiden tillade kørsel med en større samlet vægt indenfor kategori B, end i dag, forudsat at føreren har afsluttet uddannelse og/eller bestået en prøve.

Med hensyn til kategori BE, vil det blive tilladt at trække påhængskøretøjer med en godkendt maksimalvægt på 3 500 kg. Kombinationen af et trækkende køretøj i kategori B og et påhængskøretøj på over 3 500 kg vil falde indenfor kategori C1E.

Gradvis adgang til at føre de tungeste lastbiler

Nye definitioner

Af hensyn til trafiksikkerheden er kørekort til lastbiler og busser blevet ændret med henblik på følgende:

  1. Der henvises til antallet af passagerer og ikke antallet af siddepladser.

  2. De tekniske krav for mindre lastbiler og busser bringes i overensstemmelse med dem, der gælder markedets køretøjer og gør dem til obligatoriske kategorier i hele EU.

  3. Kategori C: motorkøretøjer til brug ved godstransport, hvis maksimalt tilladte vægt overstiger 3 500 kg, og som ikke transporterer mere end otte passagerer ud over føreren. De må trække et påhængskøretøj på under 750 kg.

  4. Kategori C1: det samme som for C men for motorkøretøjer med en maksimalt tilladt vægt der ikke overstiger 7 500 kg. Alle medlemsstater skal nu indføre denne kategori.

  5. Kategori D: motorkøretøjer til transport af mere end 8 passagerer ud over føreren. De må trække et påhængskøretøj på under 750 kg.

  6. Kategori D1: Det samme som D men for motorkøretøjer til transport af højest 16 passagerer ud over føreren, og med en maksimal længde på højest otte meter. De må trække et påhængskøretøj på under 750 kg. Alle medlemsstater skal nu indføre denne kategori.

  7. Køretøjer i alle de 4 ovennævnte kategorier må trække et påhængskøretøj på over 750 kg, i så fald kræves der et særskilt kørekort (kategorierne CE, C1E, DE og D1E). Alle medlemsstater skal nu indføre disse kategorier.

Minimumsalder

Tabellen nedenfor opsummerer alderskravene til erhvervelse af kørekort afhængig af køretøjskategorien.

Oversigt over det nye foreslåede kørekortsystem

Kategori

Generel regel

Betingelser

Undtagelse fra reglen

AM

16 år

Teoriprøve

Den praktiske prøve er valgfri

14 år er kun muligt i hjemlandet. Op til 18 år er muligt

A1

16 år

Teoriprøve og praktisk prøve

Op til 17 eller 18 år er muligt

A2

18 år

Teoriprøve og praktisk prøve

Hvis ejeren er kategori A1 i 2 år, da kun beståelse af prøve eller afslutning af uddannelse

Minimum 2 år mellem A1 og A2: Hvis minimumsalderen for kategori A1 er fastsat af medlemsstaten til 17 eller 18 år, er minimumsalderen for kategori A 21 eller 22 år.

A

20 år for gradvis adgang

Beståelse af prøve eller afslutning af uddannelse

Minimum 2 år mellem A2 og A: Hvis minimumsalderen for kategori A2 er fastsat af medlemsstaten til 19 eller 20 år, er minimumsalderen for kategori A 21 eller 22 år.

24 år for direkte adgang

Teoriprøve og praktisk prøve

B1

16 år

Teoriprøve og praktisk prøve

B og BE

18 år

Teoriprøve og praktisk prøve

17 år er kun muligt for B og B+E i hjemlandet

C1 og C1E

18 år

Teoriprøve og praktisk prøve

C og CE

21 år

Teoriprøve og praktisk prøve

For professionelle førere medmindre andet er fastsat i bestemmelserne for kørsel af sådanne køretøjer i Direktiv 2003/59/EF1 angående uddannelse og efteruddan-nelse af førere beskæftiget med transport af varer og passagerer

D1 og D1E

21 år

Teoriprøve og praktisk prøve

D og DE

24 år

Teoriprøve og praktisk prøve

AM: knallerter, max. hastighed 45km/t, < 50 cm³ eller effekt < 4kW, inklusive lette quadricykler

A1: lette motorcykler, < 125cm³ eller effekt < 11 kW med effekt/vægt < 0,1kW/kg, og lette trehjulede motorcykler < 15 kW

A2: motorcykler, effekt < 35kW med effekt/vægt < 0,2 kW/kg og ikke afledt af et køretøj udstyret med en motor med mere end dobbelt så stor effekt

A: tohjulede motorcykler (inklusive over 35 kW) og tunge trehjulede motorcykler > 15 kW

B: motorkøretøjer < 3 500 kg til transport af højst 8 passagerer ud over føreren + påhængskøretøj < 750 kg; må trække et påhængskøretøj > 750 kg, hvis den samlede vægt er under 4 250 kg (med uddannelse og/eller prøve mellem 3 500 kg og 4 250 kg)

B1: valgfri kategori af tunge quadricykler

C: motorkøretøjer til godstransport > 3 500 kg + påhængskøretøj < 750 kg

C1: motorkøretøjer > 3 500 kg men < 7 500 kg til transport af højst 8 passagerer ud over føreren + påhængskøretøj < 750 kg

D: motorkøretøjer til transport af mere end 8 passagerer + påhængskøretøj < 750kg

D1: motorkøretøjer til transport af højst 16 passagerer, max. længde 8 meter + påhængskøretøj < 750 kg

E: i kombination med de ovennævnte kategorier, påhængskøretøj > 750 kg.

  1. Hvad er de nye regler for køreprøvesagkyndige?

Der er ingen faste krav til uddannelse og efteruddannelse af køreprøvesagkyndige. De varierer stærkt indenfor EU. I nogle medlemsstater havde de køreprøvesagkyndige næsten ingen specifik uddannelse eller intet kørekort til den kategori, de eksaminerede i. Det bør ikke længere være muligt. Siden teoriprøven og den praktiske prøve er blevet harmoniseret i detaljer, vil fælles minimumskrav til køreprøvesagkyndige sikre, at resultaterne af køreprøver er sammenlignelige i hele EU. En regelmæssig efteruddannelse af køreprøvesagkyndige skulle også gerne have en positiv indflydelse på færdselssikkerheden, i og med at deres kompetencer og erfaring vedligeholdes i et teknisk miljø under stadig hastigere forandring.

Der er blevet opstillet nogle basiskrav for at kunne blive køreprøvesagkyndig, og der er indført minimumskrav til grundlæggende uddannelse såvel som krav om regelmæssige genopfriskningskurser:

  • Køreprøvesagkyndige bør altid have et gyldigt kørekort for den kategori af køretøjer, de tester i. De bør have erhvervet en grundlæggende uddannelse og være forpligtede til at deltage i regelmæssig efteruddannelse.

  • De bør være nøje indført i grundlæggende emner og erhverve en grunduddannelse, før de kan få lov til at eksaminere køreelever. En progressiv adgang bør være obligatorisk. Til en start bør køreprøvesagkyndige kun teste køreelever, der skal have kørekort til personbil, og som tegner sig for 90 % af alle køreprøver, og først når de har opnået erfaring med denne type prøve og har opnået yderligere kvalifikationer indenfor andre kategorier af køretøjer, må de teste elever til køreprøve i andre køretøjskategorier.

  • Vil den nye lovgivning om kørekort påvirke de helbredsmæssige krav til at kunne køre?

Førere skal opfylde nogle mindstekrav til fysisk og mental egnethed til at føre et motorkøretøj, før de gives tilladelse til at køre. Kørekortsdirektivet indeholder detaljerede bestemmelser angående en række handicap, som kan vanskeliggøre en sikker kørsel. Sædvanligvis gælder der strengere bestemmelser for professionelle lastbil- og buschauffører.

I 2009 blev direktivet opdateret på basis af det arbejde, som en gruppe lægelige eksperter, udnævnt af medlemsstaterne, havde udført angående syn, sukkersyge og epilepsi.

  1. Den foreløbige lovgivning om kørekort i EU

Den første europæiske lovgivning om kørekort stammer fra 1980. Et rådsdirektiv gjorde det dengang muligt for EU-borgere, som flyttede til et andet medlemsland, at bytte deres gamle kørekort ud med et nyt uden at skulle bestå en ny teoriprøve eller praktisk prøve eller få foretaget en lægeundersøgelse. Føreren skulle dog stadig udskifte sit kørekort indenfor et år efter at have bosat sig i det nye medlemsland.

Først i 1991 introducerede et nyt direktiv princippet om gensidig anerkendelse og afskaffede behovet for udskiftning af kørekort. Imidlertid blev anvendelsen af dette princip i praksis forhindret af det forhold, at kørekortenes gyldighedsperiode og lægeundersøgelsernes hyppighed ikke blev tilsvarende harmoniseret. Det har været med til at skabe retsmæssig usikkerhed for borgere, som bosatte sig i en anden medlemsstat.

Direktiv 2006/126/EF, også kendt som "det tredje kørekortdirektiv", blev vedtaget den 20. december 20062. Efter planen skulle det være gennemført den 19. januar 2011.

Selvom nogle af direktivets bestemmelser trådte i kraft den 19. januar 2009, vil de fleste af dem blive gældende den 19. januar 2013, navnlig indførelsen af den nye EU- kørekortsmodel.

For yderligere oplysninger se venligst: IP/13/25

1 :

EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4.

2 :

EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website