Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Nyorientering af EU's samhørighedspolitik skal give maksimal virkning på vækst og jobs: Reformen i 10 punkter

Commission Européenne - MEMO/13/1011   19/11/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 19. november 2013

This is an updated version of MEMO/13/878 - available in all languages

Nyorientering af EU's samhørighedspolitik skal give maksimal virkning på vækst og jobs: Reformen i 10 punkter

I EU's budget for 2014-2020 er der afsat 325 mia. EUR til samhørighedspolitikken til investeringer i EU's medlemslande, deres regioner og byer med henblik på at nå EU-målet for vækst og job samt tackle klimaforandringer, energiafhængighed og social udelukkelse. Under hensyntagen til medlemslandenes nationale bidrag og de finansielle instrumenters gearingseffekt forventes de samlede investeringer at udgøre over 500 mia. EUR. En reform af samhørighedspolitikken vil sikre, at disse investeringer får den maksimale virkning, som er tilpasset regionernes og byernes individuelle behov. Reformens nøglepunkter er:

1. Investeringer i alle EU-regioner og tilpasning af støtten og det nationale bidrag (medfinansieringssatsen) til regionernes udviklingsniveau:

Mindre udviklede regioner (BNP < 75 % af gennemsnittet for EU-27)

Overgangsregioner (BNP 75 % til 90 % af gennemsnittet for EU-27)

Mere udviklede regioner (BNP > 90 % af gennemsnittet for EU-27)

2. Koncentration af ressourcer til centrale vækstsektorer: Investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) koncentreres på 4 nøgleområder: innovation og forskning, den digitale dagsorden, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV) og lavemissionsøkonomi. Investeringerne bestemmes alt efter regionens kategori (mindre udviklede regioner 50 %, overgangsregioner 60 % og mere udviklede regioner 80 %). Der afsættes ca. 100 mia. EUR til disse sektorer, hvoraf mindst 23 mia. EUR vil støtte skiftet mod en lavemissionsøkonomi (energieffektivitet og vedvarende energi). Der er særskilte krav til, hvordan ressourcerne fra EFRU skal fordeles (mindre udviklede regioner 12 %, overgangsregioner 15 % og mere udviklede regioner 20 %).

Omtrent 66 mia. EUR fra Samhørighedsfonden er øremærket til prioriterede transeuropæiske transportnet og centrale miljøinfrastrukturprojekter.

Gennem Den Europæiske Socialfond (ESF) vil samhørighedspolitikken yde et betydeligt bidrag til EU's mål inden for beskæftigelse, f.eks. via kurser og livslang læring, uddannelse og social integrering (i hvert medlemsland skal mindst 20 % af ESF anvendes til at støtte dette mål). ESF-tildelingen, der udgør et samlet beløb på mindst 70 mia. EUR, fastsættes ud fra de enkelte medlemslandes behov, for hvilke der på forhånd er fastlagt en minimumsandel. Det nye ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, der er integreret i ESF, og hvis værdi udgør mindst 6 mia. EUR, vil støtte gennemførelsen af ungdomsgarantien.

3. Klare, gennemsigtige, målelige mål for så vidt angår regnskabspligt og resultater: Lande og regioner vil skulle oplyse på forhånd, hvilke mål de agter at nå med de eksisterende midler, og de vil skulle identificere præcis, hvordan de vil måle fremskridtene. På den måde kan man løbende overvåge og drøfte, hvordan de finansielle ressourcer anvendes. Det betyder også, at der hen imod slutningen af perioden ville kunne gives ekstra midler til de programmer, der fungerer bedst (gennem en såkaldt "resultatreserve").

4. Nye betingelser, inden midlerne udbetales, skal sikre mere effektive investeringer. Det er f.eks. en forudsætning, at man anvender intelligente specialiseringsstrategier for at identificere særlige styrker og potentiale, gennemfører erhvervsvenlige reformer, anvender transportstrategier, indfører foranstaltninger, der skal forbedre systemerne for offentlige indkøb, overholder miljølovene, anvender strategier til at bekæmpe arbejdsløsheden blandt unge og til at mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt, eller at man fremmer ligestillingen mellem kvinder og mænd og ikke-forskelsbehandling.

5. Fælles strategi for bedre koordinering og færre overlapninger: En fælles strategisk ramme danner grundlaget for en bedre koordinering mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (EFRU, Samhørighedsfonden og ESF, som er de tre fonde under samhørighedspolitikken, såvel som Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Det passer også bedre sammen med andre EU-instrumenter som Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten og programmet for beskæftigelse og social innovation.

6. Mindre bureaukrati og forenklet brug af EU-midler gennem ét fælles regelsæt for alle europæiske struktur- og investeringsfonde samt enklere regnskabsregler, mere målrettede regnskaber og en mere udbredt brug af digital teknologi ("e-samhørighed").

7. Øget fokus på den bymæssige dimension i samhørighedspolitikken ved at øremærke et minimum af EFRU's ressourcer til integrerede projekter i byen, ud over andre tildelinger til byområder.

8. Mere samarbejde på tværs af grænserne og nemmere igangsættelse af grænseoverskridende projekter. Det skal ligeledes sikres, at makroregionale strategier som Donau- eller Østersøstrategien støttes af nationale og regionale programmer.

9. Bedre forbindelse mellem samhørighedspolitikken og EU's bredere økonomiske forvaltning: Programmer skal være i overensstemmelse med nationale reformprogrammer og bør tage fat på de relevante reformer, som er blevet identificeret ved hjælp af landespecifikke henstillinger i det europæiske semester. Kommissionen kan anmode medlemslande om at ændre programmer i henhold den såkaldte "makroøkonomiske konditionalitet", hvis dette vurderes nødvendigt for at støtte de centrale strukturreformer. Som en sidste udvej kan Kommissionen suspendere EU-midler, hvis de økonomiske henstillinger gentagne gange tilsidesættes eller ved en alvorlig fravigelse.

10. Øget anvendelse af finansielle instrumenter for at give SMV'er mere støtte og bedre adgang til finansiering: Lån, garantier og egenkapital/venturekapital vil blive støttet af EU-midler gennem fællesregler, et bredere anvendelsesområde og incitamenter (f.eks. højere medfinansieringssatser). Vægten på lån snarere end støtte skal øge projekternes kvalitet og modvirke støtteafhængighed.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site