Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Strasbourg/Bruxelles, den 19. november 2013

Ofte stillede spørgsmål om Erasmus+

(se også IP/13/1110)

Hvad er Erasmus+?

Erasmus+ er EU's nye program for uddannelse, unge og idræt for 2014-2020. Det erstatter flere eksisterende EU-programmer inden for alle uddannelsesområder: programmet for livslang læring – Erasmus (videregående uddannelser), Leonardo da Vinci (erhvervsuddannelser), Comenius (skoleuddannelse), Grundtvig (voksenuddannelse) – Aktive unge og fem internationale programmer (Erasmus Mundus, Tempus, Alfa, Edulink og programmet for samarbejde med industrialiserede lande). Som noget nyt vil Erasmus+ også tilbyde EU-støtte til idræt, navnlig til breddeidræt.

Med Erasmus+ øges EU-støtten til udvikling af viden og kvalifikationer væsentligt (med over 40 %), hvilket afspejler, hvor vigtig uddannelse er for EU og for de nationale politikker. Erasmus+ har som mål at forbedre borgernes personlige udvikling og jobmuligheder.

Det nye program bygger på erfaringerne og de positive resultater fra de nuværende programmer, f.eks. Erasmus, men vil få endnu større virkninger. Det er baseret på den antagelse, at investering i uddannelse er den bedste måde at frigøre borgernes potentiale på, uanset deres alder eller baggrund.

Hvad giver Erasmus+ støtte til?

Målet med Erasmus+ er at forbedre kvalifikationer og kompetencer og gøre dem mere relevante. To tredjedele af støttemidlerne vil blive givet som tilskud til over 4 millioner borgere, så de kan uddanne sig, arbejde eller arbejde frivilligt i udlandet i 2014-2020 (sammenlignet med 2,7 millioner i 2007-2013). Opholdet kan vare fra et par dage til et helt år.

Erasmus+ kan bruges af studerende, lærere, lærlinge, frivillige, ungdomsledere og personer, der arbejder med breddeidræt. Det vil også yde finansiel støtte til partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer, virksomheder, lokale og regionale myndigheder og NGO'er samt støtte til reformer i medlemsstaterne, der skal modernisere uddannelserne og fremme innovation, iværksætterånd og beskæftigelsesmuligheder.

IT-platforme som e-partnerskaber, der forbinder skoler og andre undervisningsudbydere over internettet, vil blive styrket.

Erasmus+ vil bidrage til udviklingen af den europæiske dimension i idræt ved at bekæmpe grænseoverskridende trusler som aftalt spil og doping. Midlerne vil også gå til tværnationale projekter, der omfatter organisationer inden for breddeidræt, ved f.eks. at fremme god forvaltningsskik, social inklusion, dobbelte karrierer og fysisk aktivitet for alle uanset alder.

Hvordan adskiller Erasmus+ sig fra de nuværende programmer?

Det nye program er mere ambitiøst og strategisk, samtidig med at det fastholder de overordnede mål om at forbedre kompetencer og beskæftigelsesegnethed samt at støtte moderniseringen af uddannelses- og ungdomssystemer.

Erasmus+ vil udvikle synergier mellem forskellige uddannelsessektorer og med arbejdsmarkedet. Med kun ét program sikres der forenklede ansøgningsregler og ‑procedurer, og man undgår opsplitning og overlapning.

Programmet har flere nye aspekter:

En lånegarantiordning skal hjælpe kandidatstuderende med at finansiere en fuld uddannelse i udlandet, så de kan erhverve de kvalifikationer, der er nødvendige i videnintensive job.

Videnalliancer er partnerskaber mellem institutioner for videregående uddannelse og erhvervslivet med henblik på at fremme kreativitet, innovation og iværksætterånd ved at tilbyde nye studieordninger, læringsmuligheder og kvalifikationer.

Alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer er partnerskaber mellem udbydere af erhvervsuddannelse og erhvervslivet med henblik på at fremme beskæftigelsesegnetheden gennem udarbejdelse af nye sektorspecifikke studieordninger og innovative former for erhvervsfaglig undervisning.

Det samler separate programmer, der vedrører den internationale dimension ved videregående uddannelser, hvilket betyder, at mobilitet i forbindelse med videregående uddannelser til og fra tredjelande og kapacitetsopbygningsprojekter med højere læreanstalter i tredjelande vil blive en mulighed.

Hvordan vil studerende opleve ændringerne med Erasmus+?

Adgangen til programmet vil blive bedre på flere måder. For eksempel vil Erasmus+ tilbyde bedre støtte til studerende, der ønsker at forbedre deres sprogkundskaber, før de begynder på deres Erasmus-universitet eller ‑praktikophold. Derudover tilskyndes der til udvikling af fleksibel læring, såsom fjern- eller deltidsundervisning, gennem forbedret anvendelse af informationsteknologi.

Tilskud fra Erasmus+ vil blive mere målrettede mod specifikke behov (som leveomkostningerne i opholdslandet) og vil tilbyde større støtte til studerende fra mindre gunstigt stillede miljøer samt til studerende med handicap eller studerende fra områder i den yderste periferi. Landene kan supplere EU-tilskuddet med ekstra tilskud fra deres egne nationale eller regionale budgetter.

Takket være lånegarantien vil der også være stærkere støtte til studerende, der ønsker at tage en hel kandidatgrad i et andet europæisk land. Garantien vil især komme studerende fra mindre bemidlede miljøer, der tidligere er blevet afholdt fra at studere i udlandet på grund af mangel på nationale tilskud eller lån, til gode.

Et nyt Erasmuscharter vil fremme læringsoplevelser af høj kvalitet gennem mere stringente aftaler mellem institutioner for videregående uddannelse. Aftalerne fastsætter mindstekrav til de studerendes sprogkundskaber og indeholder udførlige oplysninger om bolig- og visumspørgsmål.

Vil Erasmus+ medføre bedre harmonisering af studietilskuddene?

Ja. Målet er at opnå en bedre harmonisering af kriterierne for fastsættelse af EU’s studietilskud og samtidig give fleksibilitet til at tage hensyn til omfanget af efterspørgslen efter tilskud og andre finansieringskilder, hvilket varierer fra land til land. Ud over EU-tilskuddene kan studerende også modtage andre bidrag fra nationale, regionale eller lokale myndigheder.

EU-tilskuddets størrelse afhænger i første omgang af bestemmelseslandet.

Lande, der deltager i Erasmus+, vil blive inddelt i tre grupper ud fra leveomkostningerne i landene. Studerende, der flytter til et andet land inden for samme gruppe (dvs. med lignende leveomkostninger) med henblik på studier, får et EU-standardtilskud på 200-450 EUR om måneden. Støttebeløbet fastsættes af det nationale organ, der er ansvarligt for tilskud fra Erasmus+ i det pågældende land. Det nationale organ vil tage hensyn til efterspørgslen og andre finansieringskilder. Det kan for eksempel give institutioner for videregående uddannelse en øvre og nedre grænse for tilskud, hvis der kun findes medfinansiering i nogle områder eller institutioner.

Studerende, der flytter til et land med højere leveomkostninger, får et standardtilskud plus mindst 50 EUR om måneden (dog højst 500 EUR om måneden). Studerende, der flytter til et land med lavere leveomkostninger, får et standardtilskud minus mindst 50 EUR om måneden (dog ikke mindre end 150 EUR om måneden). Studerende fra områder og programlande i den yderste periferi får et højere EU-tilskud.

EU-tilskuddets størrelse afhænger også af, om den studerende vil studere i udlandet eller tage på praktikophold. Studerende på praktikophold får 100-200 EUR om måneden ud over EU-studietilskuddet, da de ofte ikke har adgang til billigere boliger, restauranter osv. for studerende. Beløbet fastsættes af det nationale organ eller institutionen for videregående uddannelse, hvis der er tale om regional eller lokal medfinansiering.

Der er også planer om tiltag for studerende fra lavindkomstgrupper: Afhængigt af hvilken støtte der allerede ydes på nationalt plan til denne gruppe, kan nationale myndigheder give yderligere 100-200 EUR om måneden fra EU-budgettet ud over det sædvanlige EU-tilskud til disse studerende, der flytter til udlandet med henblik på studier.

Endelig kan studerende med særlige behov få et større EU-tilskud som bidrag til deres ekstra udgifter.

Vil studerende kunne deltage i Erasmus+, hvis de allerede har modtaget Erasmus-tilskud fra det tidligere program for livslang læring?

Ja. Det vil nu være muligt at tage på studie- og praktikophold mere end én gang med Erasmus+.

De studerende vil også kunne tage på studie- og/eller praktikophold i udlandet i op til 12 måneder i hvert studieforløb (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-niveau), uanset mobilitetstypen (studier eller praktik) og antallet af mobilitetsperioder (f.eks. 2 perioder på 6 måneder eller 3 perioder på 4 måneder). Uddannelsesinstitutionerne kan dog give fortrinsret til studerende, der aldrig har været på mobilitetsophold i udlandet.

Hvis studerende, der allerede har været på Erasmus-udveksling med programmet for livslang læring, ansøger om tilskud til det samme studieforløb, vil der blive taget højde for det i Erasmus+. Hvis en studerende for eksempel allerede har været på en 6-måneders Erasmus-udveksling på kandidatniveau med programmet for livslang læring, kan den studerende få et mobilitetstilskud fra Erasmus+ på kandidatniveau i op til 6 måneder. Men hvis den samme studerende fortsætter sine studier på ph.d.-niveau, vil han/hun kunne modtage støtte i op til 12 måneder fra Erasmus+, da der så er tale om et studieforløb på et højere niveau.

Andre tidligere mobilitetsophold, som f.eks. et Leonardo da Vinci-praktikophold med programmet for livslang læring eller ulønnet arbejde i den europæiske volontørtjeneste med programmet Aktive Unge, tæller ikke med i beregningen af maksimumperioden på 12 måneder pr. studieforløb for videregående uddannelser eller praktikophold med Erasmus+.

Vil mobilitet stadig være et at de vigtigste mål for Erasmus+?

Ja, mobilitet vil fortsat modtage størstedelen (to tredjedele) af budgettet for Erasmus+. Samtidig med at der fortsat lægges vægt på de studerendes mobilitet, vil støtte til undervisere og ungdomsarbejdere blive styrket, da de har multiplikatorvirkninger – der er større sandsynlighed for, at de kan påvirke hele systemet, når de omsætter det, de har lært i udlandet, i praksis på deres hjeminstitutioner.

Hvordan vil Erasmus+ bidrage til at mindske ungdomsarbejds­løsheden?

Erasmus+ vil bidrage til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden ved at hjælpe unge med at forbedre nøglekompetencer, såsom kendskab til fremmedsprog, kommunikations- og omstillingsevner samt evne til at lære at bo og arbejde med mennesker med andre nationaliteter og fra andre kulturer.

Programmet vil lette bedre samarbejde mellem universiteter og arbejdsgivere med henblik på at give de studerende studieordninger, der er relevante for de kvalifikationer, de har brug for på arbejdsmarkedet. Det vil endvidere hjælpe uddannelsesinstitutioner og ungdomsorganisationer med at indgå tættere forbindelser med erhvervslivet. Det vil også støtte politikreformer på prioriterede områder som digitale kompetencer og gøre erhvervsuddannelse mere relevant for arbejdsmarkedet.

Erasmus+ lægger også vægt på vigtigheden af uformel læring. Erfaringen viser, at arbejdsgiverne værdsætter kompetencer, der er erhvervet gennem ikke-formel læring som f.eks. frivilligt arbejde. 75 % af dem, der havde deltaget i europæisk volontørtjeneste, sagde, at deres karrieremuligheder var blevet bedre takket være denne erfaring.

Undersøgelser viser også, at studerende, der har gennemført en del af deres studier i udlandet, er mere tilbøjelige til at tage et job i udlandet, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Hvad gør Kommissionen ellers for at forbedre de studerendes og de unges mobilitet?

Økonomisk støtte er vigtig, men penge alene er ikke nok til at gøre mobilitet en realistisk mulighed for alle. Vi er også nødt til at fjerne hindringer på nationalt og regionalt niveau, for eksempel ved at gøre oplysninger mere tilgængelige, sikre, at nationale lån og tilskud kan bruges til studier i udlandet, og forbedre anerkendelsen af studier og arbejdserfaringer fra udlandet.

I juni 2011 gav EU's uddannelsesministre tilsagn om at fjerne hindringer for studier eller praktikophold i udlandet. For at holde øje med fremskridt på dette område har Kommissionen sammen medlemsstaterne udviklet en "resultattavle for mobilitet", der måler EU-landenes resultater. Resultatet offentliggøres i de kommende uger.

Medlemsstaterne blev også enige om mobilitetsmål for studerende på videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Målet er, at mindst 20 % af dimittenderne fra videregående uddannelser i EU ved udgangen af 2020 skal have tilbragt en uddannelsesrelateret studie- eller praktikperiode i udlandet. I erhvervsuddannelsessektoren er målet, at over 6 % af de 18-34-årige med en erhvervsuddannelse (grunduddannelse og efter- og videreuddannelse) ved udgangen af 2020 skal have tilbragt en uddannelsesrelateret studie- eller praktikperiode i udlandet.

Hvorfor er det nødvendigt med en ny EU-tilgang på uddannelses­området?

Verden har ændret sig meget, siden de eksisterende programmer blev oprettet. EU er ved at komme på fode igen efter en af de mest turbulente økonomiske perioder i vores tid. Der er næsten 6 millioner arbejdsløse unge i EU, og alligevel har 36 % af arbejdsgiverne vanskeligt ved at finde personale med de kvalifikationer, de har brug for. Kvalifikationskløften i Europa er stærkt bekymrende: Næsten 20 % af de 15-årige har ikke tilstrækkelige læsefærdigheder, og 73 millioner voksne har et lavt (eller intet) uddannelsesniveau.

Det europæiske jobmarked er også under forandring. Der bliver flere og flere højkvalifikationsjob og færre og færre lavkvalifikationsjob. Det skønnes, at i 2020 vil næsten 35 % af alle job kræve høje kvalifikationer (svarende til en videregående uddannelse). Et af de vigtigste mål i Europa 2020-strategien er, at 40 % (mod 36 % i dag) af unge voksne skal have en videregående uddannelse. Erasmus+ kan bidrage ved at give dem mulighed for at forbedre deres kompetencer gennem studie- og praktikophold i udlandet og ved at hjælpe uddannelsesinstitutionerne med at innovere og modernisere.

Et andet afgørende uddannelsesmål er at mindske andelen af unge, der forlader skolen i utide, fra det aktuelle niveau på 12,7 % til under 10 %. For at bidrage til dette mål vil Erasmus+ støtte moderniseringen i uddannelsessektoren, herunder skoleuddannelse, lige fra den tidligste barndom til ungdomsuddannelser og erhvervsgrunduddannelse. Ikke-formel læring vil blive støttet både gennem ungdomsudvekslinger og frivilligt arbejde.

Samarbejde og partnerskaber med erhvervslivet kan også afhjælpe kvalifikationskløften ved at sikre, at studieordningerne er relevante. Det nye program vil derfor fremme tværsektorale partnerskaber med fokus på dette område.

Hvad betyder det nye program for voksenuddannelse?

Voksne studerendes individuelle mobilitet støttes ikke længere, undtagen som del af et strategisk partnerskab.

Lærere og personale inden for voksenuddannelse vil dog stadig have mulighed for individuelle grænseoverskridende læringserfaringer (på både kort og lang sigt). De tre nuværende former for personalemobilitet (efteruddannelse, assistentophold samt besøg og udvekslinger) vil blive samlet i ét tiltag. Strategiske partnerskaber vil bidrage til modernisering af organisationer for voksenuddannelse.

Der vil også blive lanceret en elektronisk platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE).

Hvad er det nye krav om fri adgang?

Kravet om fri adgang vil sikre, at alle undervisningsmaterialer, der fremstilles med finansiel støtte fra Erasmus+, er frit tilgængelige for alle – ud fra det princip, at alt, hvad der er betalt af offentlige midler, bør komme offentligheden til gode. Når modtagere af støtte fra Erasmus+ fremstiller undervisningsmaterialer, vil de skulle gøre dem tilgængelige for offentligheden via åbne licenser og åbne uddannelsesressourcer.

Hvilke lande kan deltage i Erasmus+?

EU's medlemsstater

Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi

EFTA-lande, der indgår i EØS-aftalen

Schweiz, forudsat at det har underskrevet en særlig international aftale

Lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, hvis der er indgået en bilateral aftale.

EU-medlemsstater er automatisk programlande i Erasmus+. De andre lande på ovenstående liste kan blive programlande, hvis de opfylder bestemte administrative betingelser og opretter et nationalt organ, der skal forvalte programmet.

Alle andre lande i verden er "partnerlande" og kan deltage i visse initiativer eller på visse betingelser.

Nøgletal: Erasmus+ (2014-2020)

Budget i alt

14,7 mia. EUR1

Hvem nyder godt af ordningen?

Over 4 millioner

Videregående uddannelse

2 millioner studerende

Studerende på erhvervsuddannelser, lærlinge

650 000 studerende

Personalemobilitet

800 000 undervisere og ungdomsarbej­dere

Frivilligt arbejde og ungdomsudveksling

Over 500 000 unge

Lånegarantiordning for kandidatstuderende

200 000 studerende

Fælles kandidatuddannelser

Over 25 000 studerende

Strategiske partnerskaber

25 000 partnerskaber, der forbinder 125 000 skoler, institutioner for erhvervsuddannelse, videregående uddannelser og voksenuddannelse, ungdomsorganisationer og virksomheder

Videnalliancer

Over 150 oprettet af 1 500 højere læreanstalter og virksomheder

Alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer:

Over 150 oprettet af 2 000 udbydere af erhvervsuddannelse og virksomheder

Skoler

Over 200 000 lærere fra over 100 000 skoler, der samarbejder online gennem e-partnerskaber.

1 :

Der vil blive afsat yderligere midler til at finansiere initiativer, der omfatter tredjelande (partnerlande), men beslutningen tages sandsynligvis først i 2014.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website