Navigation path

Left navigation

Additional tools

Den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 – ofte stillede spørgsmål

European Commission - MEMO/13/1004   19/11/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 19. november 2013

Den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 – ofte stillede spørgsmål

I dette memo forklares den nye flerårige finansielle ramme for Den Europæiske Union for årene 2014-2020. Der gives svar på spørgsmål om de elementer, der er blevet stemt om i Europa-Parlamentet i dag, den overordnede struktur, de disponible beløb, finansieringen af det fremtidige budget og korrektionsmekanismerne. Det indeholder også en række nyttige tabeller og diagrammer.

Dette memo er et supplement til pressemeddelelsen med de vigtigste punkter i det fremtidige budget.

Hvad er en flerårig finansiel ramme?

Den flerårige finansielle ramme (FFR) fastlægger maksimale årlige beløb ("lofter") for EU's udgifter på forskellige politiske områder ("udgiftsområder") over en periode på mindst 5 år. Den kommende FFR gælder for syv år, nemlig perioden 2014-2020.

FFR som sådan er ikke EU’s budget for syv år. FFR er en ramme for den finansielle programmering og budgetdisciplinen og skal sikre, at EU’s udgifter er forudsigelige. Den gør det også muligt for EU at gennemføre fælles politikker over en periode, der er lang nok til, at de kan være effektive. FFR fastlægger, hvor meget og på hvilke områder EU bør investere over syv år, og er derfor lige så meget et udtryk for politiske prioriteter som et planlægningsredskab. Det årlige budget vedtages inden for denne ramme og holdes som regel under udgiftslofterne i FFR for at bevare en vis margen til at klare uforudsete behov.

Hvad har Europa-Parlamentet stemt om i dag?

Europa-Parlamentet har i dag godkendt forordningen om FFR og stemt om en række andre tilknyttede spørgsmål. Som fastsat i traktaten skal FFR vedtages af Rådet med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet (der kræves absolut flertal blandt alle medlemmer).

Den FFR-pakke, der er stemt om i dag, omfatter følgende dokumenter:

  1. FFR-forordningen: Et sæt regler og bestemmelser for, hvordan hele mekanismen med den flerårige finansielle ramme er struktureret og fungerer.

Se også: http://www.consilium.europa.eu/media/2060418/st11655.en13.pdf

  1. En interinstitutionel aftale: Formålet med aftalen, der er vedtaget efter artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er at gennemføre budgetdisciplin og forbedre den årlige budgetprocedures forløb og det interinstitutionelle samarbejde på budgetområdet samt sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Desuden specificerer aftalen nogle af FFR-forordningens bestemmelser, f.eks. de nærmere bestemmelser for mobilisering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/13/st11/st11298.da13.pdf

  1. Erklæringer om

    • egne indtægter

    • effektivisering af de offentlige udgifter i spørgsmål, der er omfattet af EU’s aktion

    • integrering af kønsaspektet

    • ungdomsarbejdsløshed og styrkelse af forskning

    • nationale forvaltningserklæringer

    • fornyet gennemgang/revision af FFR.

Ud over disse elementer, som der blev stemt om i dag, omfatter FFR også afgørelsen om EU’s egne indtægter (indtægter til EU-budgettet) og retsgrundlaget for de individuelle støtteprogrammer med fastlæggelse af betingelserne for støtteberettigelse og kriterierne for tildeling af midler.

Har man allerede vedtaget alle de nye finansieringsprogrammer?

Nej, uden den endelige vedtagelse af FFR har det endnu ikke været muligt at vedtage de enkelte udgiftsprogrammer juridisk, da opførelsen af et finansielt referencegrundlag afhænger af den endelige FFR-aftale.

Der er dog allerede opnået politisk enighed om mange programmer under de sideløbende forhandlinger siden 2011.

Så i mange tilfælde venter de nye programmer kun på de endelige tal. I andre tilfælde føres der stadig forhandlinger.

Der findes en oversigt over seneste status for de sektorspecifikke forhandlinger på følgende websted: http://ec.europa.eu/budget/mff/programmes/index_en.cfm.

Har man allerede truffet afgørelsen om egne indtægter?

Der føres fortsat forhandlinger om afgørelsen om egne indtægter og gennemførelsesforanstaltningerne hertil. Den vil blive vedtaget af Rådet, efter at Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse, sandsynligvis i løbet af 2014. Den vil træde i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Erfaringen viser, at dette kan tage mellem et og to år, men i henhold til artikel 311 i traktaten er det et ufravigeligt krav, at de nationale parlamenter formelt inddrages, da der i afgørelsen fastlægges retligt bindende rettigheder for EU’s budget for en periode på syv år. Når afgørelsen er trådt i kraft, gælder den med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014. Afgørelsen om egne indtægter dækker samme periode som FFR-forordningen, men er ikke knyttet til den i juridisk forstand.

Vil den nuværende FFR forblive uændret indtil 2020?

Kommissionen vil i 2016 kigge på, hvordan den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 fungerer, under fuld hensyntagen til den økonomiske situation på det tidspunkt og de seneste makroøkonomiske fremskrivninger.

Vil støttemodtagerne kunne modtage finansiering fra de nye programmer fra og med januar 2014?

Der er politiske vilje til at få de nye programmer i gang hurtigst muligt i begyndelsen af 2014. Dette vil i høj grad afhænge af forhandlingssituationen og de specifikke forvaltningsregler for de enkelte finansieringsprogrammer.

Hvordan ser FFR's struktur og indhold ud?

FFR er inddelt i seks udgiftskategorier ("udgiftsområder"), der svarer til forskellige områder af EU’s aktiviteter:

1. Intelligent og inklusiv vækst

1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse: omfatter forskning og innovation, uddannelse, transeuropæiske energinet, transport og telekommunikation, socialpolitik, udvikling af virksomheder osv.

1b. Økonomisk, social og territorial samhørighed: omfatter regionalpolitiske tiltag, som skal hjælpe de mindst udviklede EU-lande og ‑regioner med at indhente de andre lande ved at styrke konkurrenceevnen i alle regioner og fremme det indbyrdes samarbejde.

2. Bæredygtig vækst: Naturressourcer: omfatter den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, udvikling af landdistrikter og miljøforanstaltninger.

3. Sikkerhed og EU-borgerskab: omfatter retlige og indre anliggender, grænsebeskyttelse, immigrations- og asylpolitik, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne.

4. Det globale Europa: omfatter alle EU's eksterne tiltag ("udenrigspolitik") som f.eks. udviklingsbistand og humanitær bistand. Under Den Europæiske Udviklingsfond afsættes der også finansielle midler til "EU som global aktør". Fonden indgår imidlertid ikke i EU’s budget og er derfor ikke omfattet af FFR.

5. Administration: omfatter alle administrative udgifter til alle EU-institutioner, EU-pensioner og Europaskoler.

6. Udligninger: en midlertidig pengestrømsmekanisme, der skal sikre, at Kroatien, som tiltrådte EU i juli 2013, ikke yder mere til EU-budgettet, end landet modtager i sit første år efter tiltrædelsen.

Hvad er formålet med de såkaldte "lofter"?

"Lofterne" er de årlige maksimumsbeløb, der fastlægges i FFR. De begrænser de pengebeløb, der kan bruges fra EU-budgettet på disse seks politikområder for hele perioden fra 2014 til 2020. Der er to typer udgiftslofter:

1. Et årligt loft for hvert udgiftsområde, udtrykt i forpligtelsesbevillinger (juridisk bindende løfter om at bruge penge, som ikke nødvendigvis udbetales i samme år, men kan udbetales over flere budgetår).

2. Et samlet årligt loft:

for forpligtelsesbevillinger svarende til summen af lofterne for de enkelte udgiftsområder

for betalingsbevillinger: det faktiske beløb, der bevilges til udbetaling i et bestemt år. (Som regel svarer de budgetterede beløb til summen af de betalinger, der er planlagt for hver kategori.) De årlige betalingsbevillinger skal dækkes fuldstændigt af de samlede årsindtægter.

Det samlede loft er også udtrykt som en procentdel af EU’s forventede BNI. Denne procentdel opdateres hvert år på grundlag af de senest tilgængelige BNI-prognoser for at kontrollere, at EU’s samlede anslåede betalinger ikke overstiger de egne indtægter, som EU maksimalt kan opnå i løbet af et år (1,23 % af EU’s BNI).

Hvordan sikres udgifternes kvalitet?

Udgifternes kvalitet sikres bl.a. således:

  • Det er afgørende at anvende en klar resultatorienteret tilgang på tværs af politikområder for at nå målene i vækststrategien Europa 2020.

  • Gennem en forenkling kan politikker og programmer gøres mere brugervenlige og udformes således, at der opstår færre fejl.

  • Der skal fortsat føres nøje kontrol med EU-finansieringen i hele EU og medlemsstaterne, og beskyttelsen af EU’s finansielle interesser vil blive øget yderligere, bl.a. via EU’s Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og den kommende europæiske anklagemyndighed.

  • Effektiviteten i samhørighedspolitikken, udviklingen af landdistrikterne og fiskerifonden vil blive kædet sammen med økonomisk forvaltning for at tilskynde medlemsstaterne til at efterkomme EU’s henstillinger som led i det europæiske semester.

  • En række nye finansielle instrumenter kan øge EU-finansieringens virkning ved at tiltrække privat kapital i kraft af løftestangseffekten.

  • Inden for rammerne af samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond vil en ny resultatreserve anspore og belønne projekter med fremragende resultater.

Hvad sker der, hvis der opstår uforudsete situationer?

Den nye FFR vil give mulighed for større fleksibilitet til at reagere på uforudsete situationer:

Fleksibilitet i forbindelse med betalinger: på visse betingelser og inden for rammerne af de samlede lofter i FFR kan uudnyttede betalingsbevillinger og margener overføres fra et budgetår til det næste. Sådanne tilpasninger skal udlignes gennem en tilsvarende nedsættelse af betalingsloftet for år n-1.

Fleksibilitet i forbindelse med forpligtelser vedrørende vækst og beskæftigelse: forpligtelsesbevillinger, der ikke udnyttes i 2014-17, vil indgå i en reserve til yderligere udgifter i 2016-20 inden for vækst og beskæftigelse (især til ungdomsarbejdsløshed).

Særlig fleksibilitet i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse og forskning: for hurtigst muligt at koncentrere flest mulige midler dér, hvor der er størst brug for dem, kan der fremrykkes op til 2,1 mia. EUR til 2014-15 til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og op til 400 mio. EUR til forskning, Erasmus og SMV'er.

Fleksibilitet i forbindelse med støtte til de dårligst stillede personer: medlemsstaterne kan på frivillig basis øge deres bevilling til støtte for de dårligst stillede personer med 1 mia. EUR.

Margen til uforudsete udgifter: dette instrument anvendes som sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder og beløber sig til 0,3 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI).

Ligesom tidligere giver margenen mellem budgetterede betalingsbevillinger og det årlige betalingsloft samt margenen mellem budgetterede forpligtelsesbevillinger og udgiftsloftet for hvert udgiftsområde en vis manøvrefrihed til uforudsete behov og nødsituationer inden for de respektive FFR-lofter.

På baggrund af de indhøstede erfaringer er anvendelsesområdet for intervention under visse særlige instrumenter som f.eks. nødhjælpsreserven blevet udvidet og den maksimale bevilling forhøjet, samtidig med at det er blevet tilladt at overføre uudnyttede beløb til det eller de efterfølgende år. Følgende fleksibilitetsmekanismer holdes uden for FFR og giver mulighed for at mobilisere finansiering ud over udgiftslofterne:

  • Nødhjælpsreserven (højst 280 mio. EUR pr. år) er beregnet til at finansiere humanitær bistand, civil krisestyring og beskyttelsesoperationer i lande uden for EU for at reagere hurtigt på uforudsete begivenheder. F.eks. blev nødhjælpsreserven mobiliseret i 2012, efter at der var indtruffet begivenheder såsom konflikten i Syrien, konflikterne i Mali og tørken i Sahel.

  • Solidaritetsfonden (højst 500 mio. EUR pr. år) har til formål at frigøre finansiel nødhjælp efter en større katastrofe i en medlemsstat eller et kandidatland, som f.eks. jordskælvet i den italienske region Abruzzo i 2009 eller oversvømmelserne i Tyskland i 2012. Støtten forvaltes af modtagerlandet og bør anvendes til at genopbygge basal infrastruktur, finansiere nødtjenester, midlertidig indkvartering eller oprydningsarbejde eller imødegå akutte sundhedsfarer.

  • Fleksibilitetsinstrumentet (højst 471 mio. EUR pr. år) giver mulighed for at finansiere klart identificerede udgifter, der ikke kan dækkes af EU-budgettet, uden at det maksimale årlige beløb for udgifter, der er fastsat i den FFR, overskrides. Fleksibilitetsinstrumentet er f.eks. blevet anvendt i 2009 til støtte for finansieringen af energiprojekter i forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan og til nedlukningen af et kernekraftværk i Bulgarien.

  • Den europæiske globaliseringsfond (højst 150 mio. EUR pr. år) skal hjælpe arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, efter de er blevet afskediget som følge af større strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre (bl.a. udflytning og den finansielle og økonomiske krise). F.eks. har den støttet belgiske arbejdstagere efter nedlukningen af General Motors Antwerpen-anlæg.

Egne indtægter

Hvordan finansieres den kommende FFR?

I februar 2013 blev man i Det Europæiske Råd enige om visse ændringer af ordningen for egne indtægter for perioden 2014-20. Den nuværende ordning forbliver dog i kraft, indtil der formelt er vedtaget og ratificeret en ny rådsafgørelse om egne indtægter. Generelt, og uden at det berører resultatet af den igangværende lovgivningsprocedure, vil følgende principper blive anvendt for den næste afgørelse om egne indtægter:

Det nuværende finansieringssystem vil i vid udstrækning blive videreført.

Opkrævningsomkostningerne (det, som medlemsstaterne tilbageholder) for de traditionelle egne indtægter (told) vil blive sænket til 20 %, hvilket betyder, at 80 % af de opkrævede beløb udgør indtægter til EU’s budget.

Ordningen med finansielle korrektioner skal rationaliseres – dog kun i begrænset omfang.

Desuden er man ved at oprette en højtstående gruppe til at gennemgå ordningen for egne indtægter. På grundlag af resultaterne af dette arbejde vil Kommissionen vurdere, om det er hensigtsmæssigt at foretage en ny reform af ordningen.

EU’s egne indtægter er EU-indtægter. De årlige udgifter skal dækkes fuldstændigt af de årlige indtægter. EU's budget kan ikke komme i underskud. De forskellige typer egne indtægter og metoden til at beregne dem er fastlagt i Rådets afgørelse om egne indtægter. I afgørelsen fastsættes det også, at de egne indtægter, som EU maksimalt kan opnå i løbet af et år, højst må udgøre 1,23 % af EU’s bruttonationalindkomst (BNI). Der er tre typer egne indtægter:

Traditionelle egne indtægter: hovedsagelig told ved import fra lande uden for EU samt sukkerafgifter. EU-medlemsstaterne beholder 25 % af beløbene som opkrævningsomkostninger.

Egne indtægter fra moms: der opkræves fast 0,3 % af det harmoniserede momsgrundlag i hver medlemsstat.

Egne indtægter på grundlag af BNI: hver medlemsstat overfører en standardprocentsats af sin BNI til EU. Selv om denne indtægtskilde udelukkende skal dække saldoen af de samlede udgifter, der ikke dækkes af de øvrige egne indtægter, er den nu blevet EU-budgettets største indtægtskilde.

Andre indtægtskilder (ca. 1 %) omfatter skatter og andre fradrag fra EU-personalets lønninger, bankrenter, bidrag fra tredjelande til visse programmer, morarenter og bøder.

Finansielle korrektioner

Mekanismen med finansielle korrektioner skal korrigere visse medlemsstaters bidrag, hvis disse anses for at være for store i forhold til deres nationale velstand. Med de nye bestemmelser foretages der en vis rationalisering af det nuværende system med finansielle korrektioner. Indtil den endelige vedtagelse og ratifikation af afgørelsen om egne indtægter gælder systemet fortsat i sin nuværende form. Når afgørelsen er vedtaget, vil de medlemsstater, der har ret til korrektioner, få refunderet udgifterne med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014.

Nuværende korrektionsmekanismer (afgørelsen for 2007-2013):

UK-rabatten: Storbritannien får tilbagebetalt 66 % af differencen mellem sit bidrag og det, som det får tilbage fra budgettet. Udgifterne til finansieringen af den britiske rabat fordeles mellem EU’s medlemsstater i forhold til deres bidrag til EU’s BNI. Imidlertid betaler Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige, som har fundet, at deres relative bidrag til budgettet var for højt, kun 25 % af deres normale andel af UK-korrektionen.

faste betalinger: Nederlandene og Sverige får bruttonedsættelser af deres årlige BNI-bidrag på henholdsvis 605 og 150 mio. EUR.

nedsatte momsbidragssatser for Østrig (0,225 %), Tyskland (0,15 %), Nederlandene og Sverige (0,1 %).

Fremtidige korrektionsmekanismer (afgørelsen for 2014-2020), endnu ikke vedtaget:

UK-rabatten vil fortsat finde anvendelse.

Danmark, Nederlandene og Sverige får bruttonedsættelser af deres årlige BNI-bidrag på henholdsvis 130, 695 og 185 mio. EUR. Østrig vil få en bruttonedsættelse af sit årlige BNI-bidrag på 30 mio. EUR i 2014, 20 mio. EUR i 2015 og 10 mio. EUR i 2016.

de nedsatte momsbidragssatser for Tyskland, Nederlandene og Sverige sættes til 0,15 %.

Yderligere oplysninger:

Læs dagens pressemeddelelse: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-1096_da.htm

Se webstedet for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og de enkelte EU-finansieringsprogrammer

Få mere at vide om tallene for de enkelte programmer i løbende priser og 2011-priser

Få mere at vide om de nationale tildelinger under den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken

Læs MEMO/13/1006 med den fulde ordlyd af José Manuel Barrosos videomeddelelse

Læs MEMO/13/79 om den flerårige finansielle ramme


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website