Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Ofte stillede spørgsmål om Erasmus og dets budget

Commission Européenne - MEMO/12/906   27/11/2012

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 27. november 2012

Ofte stillede spørgsmål om Erasmus og dets budget

Den 23. oktober anmodede Europa-Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet om hurtigt at dække et underskud på 9 mia. EUR på EU's budget for 2012. Uden denne tilførsel af nye penge vil der være risiko for, at Kommissionen ikke kan gennemføre en hel række af sine støtteprogrammer, herunder flagskibsprogrammet Erasmus for udveksling af studerende (IP/12/1137). Det fremgår af Kommissionens forslag til ændringsbudget, at der er et hul på 180 mio. EUR i budgettet for programmet for livslang læring, og at der er brug for 90 mio. EUR til at opfylde de forpligtelser, der allerede er indgået over for Erasmus-studerende. Til forskere, der får støtte gennem Marie Curie-aktioner, mangler der 102 mio. EUR.

Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet har været i jævnlig kontakt med hinanden vedrørende manglen på penge til disse og andre programmer, men de er endnu ikke nået til enighed.

Erasmus-programmet giver studerende på videregående uddannelser mulighed for at tilbringe mellem 3 og 12 måneder i et andet europæisk land – enten for at studere eller for at være i praktik i en virksomhed eller en anden organisation. Alle studerende, der er indskrevet på en deltagende højere uddannelsesinstitution i et af de 33 Erasmus-lande, kan nyde godt af ordningen (EU-landene, Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet). Erasmus indgår i EU's program for livslang læring og tegner sig for over 40 % af dettes budget. Programmet for livslang læring omfatter også Leonardo da Vinci-programmet (erhvervsuddannelse – mindst 25 % af budgettet), Comenius-programmet (skoleuddannelse – mindst 13 % af budgettet) og Grundtvig-programmet (voksenuddannelse – mindst 4 % af budgettet).

Hvorfor er der nu problemer med at skaffe penge til Erasmus?

Europa-Kommissionens forslag til det samlede EU-budget for 2012 var på 132,7 mia. EUR. Det endelige budget, som medlemsstaterne og Europa-Parlamentet nåede til enighed om, var imidlertid på 129,1 mia. EUR. 2012-budgettet skulle også dække ubetalte regninger for omkring 5 mia. EUR fra EU-budgettet for 2011, som også var underfinansieret. Kommissionen, Rådet og Parlamentet blev enige om at gøre status over budgetgennemførelsen i løbet af 2012 for at se, om det ville være nødvendigt med flere penge. Ændringsbudgettet, som Kommissionen stillede forslag om den 23. oktober, har til formål at rette op på underskuddene.

Vil Erasmus løbe tør for penge inden udgangen af 2012?

Nej. Europa-Kommissionen har overført 70 % af pengene for studieåret 2012-2013 til de nationale kontorer i de deltagende lande, der fordeler pengene til de højere uddannelsesinstitutioner og de studerende. I det igangværende semester, indtil årets udgang, forventes der således ikke at være problemer med at betale Erasmus-støtte til studerende, som tager til udlandet for at studere eller være i praktik.

Har studerende, der tog til udlandet mellem januar og september 2012, modtaget deres støtte?

Ja, hvis de har afsluttet udvekslingen og indsendt rapporter til deres højere uddannelsesinstitution med dokumentation for, at de har fuldført deres studie- eller praktikophold. I så fald har de fået hele deres støtte udbetalt. Denne støtte påvirkes ikke af de øjeblikkelige budgetproblemer, da de nationale kontorer, og dermed de højere uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutionerne, allerede har modtaget de nødvendige penge for studieåret 2011-2012.

Vil Erasmus-studerende, der tager til udlandet mellem oktober 2012 og februar 2013, få mindre i støtte, end de har regnet med?

Studerende, der tager til udlandet i første semester af studieåret 2012-2013, skulle ikke få problemer. Hvis der bliver ved med at være for få penge på budgettet for 2012, vil det imidlertid være nødvendigt med penge fra 2013-budgettet for at lukke hullet. I lyset af at der igennem længere tid forventes at være færre penge til rådighed, vil de videregående uddannelsesinstitutioner imidlertid sandsynligvis enten begrænse antallet af pladser, de stiller til rådighed for andet semester af studieåret 2012-2013, eller nedsætte støttebeløbet – hvilket indebærer en risiko for, at studerende fra dårligere stillede samfundsgrupper ikke kan deltage i ordningen.

Hvis det fulde budget bliver stillet til rådighed, forventer Kommissionen, at omkring 270 000 studerende kommer til at nyde godt af Erasmus-programmet i 2012-2013.

Hvor meget har Kommissionen betalt de nationale kontorer indtil nu? Hvor meget mangler der?

Kommissionen har allerede overført omkring 99 % af 2012-budgettete for programmet for livslang læring, som omfatter Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius og Grundtvig. I alt har den overført 925 mio. EUR til de nationale kontorer i de deltagende lande og til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), som står for en del af programmet for livslang læring. Ca. 45 % af denne sum er øremærket til Erasmus-støtte.

Underskuddet på 2012-budgettet betyder, at Kommissionen ikke har kunnet opfylde betalingsanmodninger fra de nationale kontorer vedrørende støtte henhørende under programmet for livslang læring for i alt ca. 220 mio. EUR.

Følgende nationale kontorer har indgivet betalingsanmodninger: Belgien (det franske fællesskab) 3,2 mio. EUR, Belgien (det flamske fællesskab) 4,7 mio. EUR, Bulgarien 6 mio. EUR, Danmark 4,7 mio. EUR, Det Forenede Kongerige (Erasmus og Comenius) 19,2 mio. EUR, Estland 2,8 mio. EUR, Finland 6,5 mio. EUR, Frankrig 25,3 mio. EUR, Grækenland 9,4 mio. EUR, Irland (Erasmus) 1,3 mio. EUR, Irland (Leonardo, Comenius og Grundtvig) 0,9 mio. EUR, Italien 23,7 mio. EUR, Letland 3,7 mio. EUR, Litauen 4,3 mio. EUR, Polen 29,5 mio. EUR, Rumænien 12,9 mio. EUR, Slovakiet 5 mio. EUR, Slovenien 3,2 mio. EUR, Sverige 7 mio. EUR, Tjekkiet 8,3 mio. EUR, Tyskland (Leonardo og Grundtvig) 15,2 mio. EUR, Tyskland (Erasmus) 12,1 mio. EUR, Tyskland (Comenius) 5,9 mio. EUR og Østrig 6,3 mio. EUR.

Kommissionen forventer også at modtage yderligere betalingsanmodninger inden årets udgang fra følgende nationale kontorer: Belgien (det tyske fællesskab), Cypern, Malta, Nederlandene, Norge, Spanien og Ungarn. Heller ikke disse betalingsanmodninger vil Kommissionen kunne efterkomme, medmindre EU-budgettet får tilført nye penge, eller først i 2013, når det nye budget er til rådighed.

Ikke-EU-lande, der deltager i Erasmus og dets søsterprogrammer, betaler for at være med i ordningen.

Hvad gør Kommissionen for at løse problemet?

Underskuddene gør sig gældende for så at sige alle poster på EU-budgettet. Kommissionen gør, hvad den kan, for at klare situationen. Bl.a. har den foreslået at overføre penge, der ikke skal bruges andre steder. Kommissionen har fremsat dette forslag om "opsamlingsoverførsel", og det behandles nu i Parlamentet og Rådet. I år udgør de midler, der kan overføres, imidlertid under 500 mio. EUR i alt for alle områder, og det er ikke nok. Det er derfor, Kommissionen har bedt budgetmyndigheden (Europa-Parlamentet og medlemsstaterne) om meget hurtigt at øge betalingerne til 2012-budgettet.

Hvad sker der, hvis medlemsstaterne ikke dækker underskuddet?

Gennemførelsen af programmet for livslang læring vil være i fare, hvis medlemsstaterne og Europa-Parlamentet ikke indvilger i yderligere betalinger til budgettet. De første områder, der rammes, vil sandsynligvis være samarbejdsprojekter for skoler og inden for voksen- og erhvervsuddannelser, og studerende og lærlinge under Erasmus- og Leonardo da Vinci-ordningen får ikke så stor støtte, som de har regnet med. Hvis der bliver ved med at være for få penge, kan det i nogle tilfælde komme til at berøre lønnen til personale i de nationale kontorer.

Situationen vil i første omgang blive bedre i 2013, når der kommer penge fra det nye årlige budget. Kommissionen har foreslået 1,09 mia. EUR i betalinger til programmet for livslang læring næste år, hvoraf ca. 490 mio. EUR vil gå til Erasmus-støtte for studerende og ansatte på udveksling. Men hvis medlemsstaterne ikke dækker underskuddet fra 2012 (mindst 180 mio. EUR), vil 2013-budgettet delvis blive brugt til at dække denne negative balance, og det vil sandsynligvis være brugt helt op allerede medio 2013, så derefter må der forventes endnu større problemer.

Hvor stor en del af EU-budgettet går til programmet for livslang læring?

Det samlede EU-budget for 2007-2013 er på 975 mia. EUR i løbende priser. Programmet for livslang læring har et budget på 7 mia. EUR svarende til 0,71 % heraf. Det nuværende budgetunderskud for programmet for livslang læring er omkring 180 mio. EUR.

Det samlede foreslåede EU-budget for 2014-2020 er 1 156 mia. EUR i løbende priser. Det foreslåede budget for det kommende Erasmus for Alle-program er 19 mia. EUR, dvs. 1,64 % af det samlede budget.

Hvor meget bruger EU på Erasmus-programmet, og hvordan er fordelingen?

I den nuværende budgetperiode (2007-2013) har EU afsat 3,1 mia. EUR til Erasmus-programmet. I 2012 er der afsat 480 mio. EUR, og overslaget for 2013 er 490 mio. EUR (se tabellen nedenfor). Dette udgør omkring 0,35 % af EU-budgettet. I studieåret 2012-2013 vil antallet af Erasmus-studerende siden ordningens start for 25 år siden nå op på 3 millioner.

EU betaler årlige bidrag til de nationale kontorer i de 33 deltagende lande. De nationale kontorer står for indkaldelser af forslag og for at indgå støtteaftaler med højere uddannelsesinstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner i deres land. Studerende ansøger om støtte gennem deres højere uddannelsesinstitution i hjemlandet, som har ansvaret for at udbetale støtten til dem.

Det samlede Erasmus-budget for mobilitet for studerende og ansatte fordeles på de forskellige lande på grundlag af følgende faktorer:

  • Befolkning: antal studerende, kandidater og lærere på højere uddannelser (niveau 5 og 6 i den internationale uddannelsesnomenklatur (International standard classification of education, ISCED)). Dataene fås fra Eurostat.

  • Leveomkostninger og afstanden mellem hovedstæder: anvendes som korrektionsfaktorer for befolkningsfaktoren.

  • Indikator for hidtidige resultater: beregnes på grundlag af tidligere antal udrejsende ansatte og studerende (seneste tilgængelige data).

Næsten 90 % af Erasmus-budgettet investeres i mobilitet for studerende og ansatte. Erasmus yder endvidere støtte til samarbejdsprojekter og netværk, som tegner sig for ca. 4 % af budgettet. Disse forvaltes centralt af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) i Bruxelles. De resterende 6 % af Erasmus-budgettet dækker kontorernes driftsomkostninger (i gennemsnit 4,4 %) og andre aktioner, herunder undersøgelser, konferencer, samarbejde mellem erhvervslivet og videregående uddannelsesinstitutioner, Bologna-sekretariatet, samt forberedende arbejde i forbindelse med det nye flerdimensionelle rangordningssystem for videregående uddannelsesinstitutioner.

Nedenstående tabel viser det samlede Erasmus-budget pr. år siden 1988.

Decentraliserede Erasmus-midler tildelt de nationale kontorer

År

Årligt Erasmus-budget

til mobilitet for studerende og ansatte i mio. EUR

Ændring, år-til-år

1988

13,00

1989

26,84

106,46 %

1990

32,88

22,50 %

1991

43,86

33,39 %

1992

62,88

43,37 %

1993

67,88

7,95 %

1994

72,78

7,22 %

1995

73,46

0,93 %

1996

74,30

1,14 %

1997

70,00

-5,79 %

1998

100,27

43,24 %

1999

100,27

0,00 %

2000

111,79

11,49 %

2001

116,19

3,94 %

2002

121,90

4,91 %

2003

142,53

16,92 %

2004

168,00

17,87 %

2005

200,96

19,62 %

2006

245,75

22,29 %

2007

372,25

51,48 %

2008

416,36

11,85 %

2009

415,25

-0,27 %

2010

435,03

4,76 %

2011

469,64

7,96 %

2012

480,22

2,25 %

2013(*)

489,82

2,00 %

(*) skøn

Hvordan fastsættes den månedlige EU-støtte?

Erasmus-støtten har til formål at dække en del af meromkostningerne ved at bo i udlandet og rejse. Erasmus-studerende skal ikke betale undervisningsafgifter på værtsinstitutionen i udlandet.

I hvert land fordeler de nationale kontorer de penge, de råder over, til de højere uddannelsesinstitutioner. Et nationalt kontor kan beslutte at give højere støtte til færre studerende (som det er tilfældet f.eks. i Bulgarien, Cypern og Tyrkiet) eller give lavere støtte til flere studerende (f.eks. i Frankrig og Italien), men skal overholde et loft for støtte, der er fastsat af Europa-Kommissionen for hvert værtsland (se vejledningen for programmet for livslang læring).

Det nationale kontor bevilger midler til de ansøgende institutioner baseret på faktorer som f.eks. ønskede beløb eller tidligere resultater. Institutionen kan herefter bestemme størrelsen af den månedlige støtte, den betaler de studerende (og uge- eller dagssatsen for ansatte), inden for et interval, der er fastsat af det nationale kontor. Dette varierer fra land til land.

Den månedlige støtte afhænger af værtslandet og type mobilitet. F.eks. har der været en tendens til at give højere støtte til praktik end til studier i udlandet. De nationale kontorer kan forhøje den månedlige støtte til socioøkonomisk dårligt stillede studerende.

Forskellige former for samfinansiering fra nationale, regionale og lokale kilder kan supplere Erasmus-støtten fra EU.

I 2010-11 var den gennemsnitlige månedlige EU-støtte til studentermobilitet på fra 133 EUR for spanske studerende til 653 EUR for studerende fra Cypern. For alle lande set under et er den gennemsnitlige månedlige støtte på 250 EUR.

Hvordan kan studerende og undervisere og andre ansatte ansøge om Erasmus-støtte?

Erasmus-programmet er åbent for alle studerende, som studerer på højere uddannelsesinstitutioner med et Erasmus University Charter i de 33 deltagende lande (de 27 EU-lande, Island, Liechtenstein, Norge, Tyrkiet, Kroatien og Schweiz). De fleste af de højere uddannelsesinstitutioner i Europa – over 4 000 – har et Erasmus University Charter.

Første skridt til at ansøge om Erasmus-støtte til at studere eller være i praktik er at kontakte kontoret for internationale forbindelser på hjeminstitutionen og udfylde en læringsaftale for Erasmus-studier eller en uddannelsesaftale for Erasmus-praktikophold inden mobilitetsperioden. Disse aftaler, som fastlægger det program, som den studerende skal følge under studie- eller praktikopholdet, skal godkendes og undertegnes af hjeminstitutionen og værtsinstitutionen eller virksomheden i udlandet samt af den studerende. Dette sikrer fuld akademisk anerkendelse fra hjeminstitutionens side af arbejde, der er afsluttet med tilfredsstillende resultat i Erasmus-perioden, og forenkler samtidig proceduren.

Erasmus-studier: Studerende, der ønsker at gennemføre en del af deres studier i udlandet, skal have afsluttet første år af deres studium på en højere uddannelsesinstitution.

Erasmus-praktikophold: Studerende kan tage på Erasmus-praktikophold fra det første år på videregående uddannelser.

Perioder i udlandet – både for studier og praktikophold – kan være fra 3 til 12 måneder eller udgøre et forløb på 24 måneder i alt. For studerende på kortere videregående erhvervsuddannelser er den mindste varighed af praktikophold to måneder.

Erasmus for ansatte: Undervisere skal indsende et undervisningsprogram til deres hjeminstitution eller -virksomhed godkendt af værtsinstitutionen. Ansatte, der ønsker at ansøge om Erasmus-efteruddannelsesstøtte, skal ligeledes have godkendt deres uddannelsesprogram af deres hjeminstitution og værtsinstitutionen eller -virksomheden.

Erasmus-mestre

I 2010-2011 var det Spanien, der sendte flest studerende ud, både med henblik på studier og praktikophold (36 183), fulgt af Frankrig (31 747) og Tyskland (30 274).

Spanien var også det mest populære land at tage til med 37 432 tilrejsende studerende, fulgt af Frankrig (27 722) og Tyskland (24 733). Det Forenede Kongerige modtog dobbelt så mange studerende (24 474), som det sendte ud (12 833). Et flertal af landene sendte flere studerende ud, end de modtog. Den bedste balance mellem ind- og udrejsende studerende ses i Slovenien, fulgt af Spanien og Nederlandene.

3 040 højere uddannelsesinstitutioner sendte studerende på udveksling, hvilket er en stigning på 6,6 % i forhold til det foregående år.

Stigning på 7,2 % for studier under Erasmus-programmet

I studieåret 2010-11 tog 190 495 ud af 231 408 Erasmus-studerende til udlandet for at studere, en stigning på 7,2 % i forhold til 2009-10. Antallet af studerende, der tager til udlandet for at studere, er faldet i tre lande (Luxembourg, Polen og Ungarn), mens 16 har oplevet en stigning over gennemsnittet. Den relativt største stigning i forhold til 2009-10 var i Kroatien (96,6 %), fulgt af Liechtenstein (84,2 %) og Cypern (25,1 %).

I gennemsnit tog studerende til udlandet for at studere i lidt over 6,4 måneder, og gennemsnitsstøtten var på 232 EUR (mod 236 EUR det foregående år).

Samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura var de mest populære områder for Erasmus-studerende (34,7 %), fulgt af humaniora og kunstfag (31,5 %) og ingeniør-, fremstillings- og byggefag (12,6 %).

Stigning på 15 % i Erasmus-praktikophold

Siden 2007 har Erasmus givet studerende mulighed for at rejse til udlandet for at få erhvervserfaring i virksomheder eller andre organisationer. I 2010-11 valgte en ud af seks Erasmus-studerende – 40 913 ud af 231 408 – denne mulighed, hvilket er en stigning på over 15 % i forhold til det foregående år. Den gennemsnitlige varighed af et praktikophold var 4,3 måneder, og de studerende fik i gennemsnit et månedligt EU-tilskud på 366 EUR (et fald i forhold til 2009-10, hvor tallet var 386 EUR).

Som i de tidligere år var Frankrig det land, der sendte flest studerende på Erasmus-praktikophold (5 958 svarende til en andel på 14,6 %), fulgt af Tyskland (5 096, 12,4 %) og Spanien (4 756, 11,6 %). Det Forenede Kongerige var det mest populære mål for Erasmus-praktikophold med 6 970 studerende (svarende til en andel på 17 %), fulgt af Spanien (6 852, 16,7 %) og Tyskland (5 614, 13,7 %).

For at støtte praktikophold i udlandet kan en højere uddannelsesinstitution oprette et konsortium for praktikophold. Disse konsortier omfatter højere uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, f.eks. virksomheder eller sammenslutninger. I 2010-11 blev der givet støtte til omkring 74 praktikkonsortier i 13 lande. Praktikkonsortierne fandt løsninger for over 14 % af de studerende, der ønskede praktikophold.

Den største gruppe studerende i Erasmus-praktik kom fra samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura (26,6 %) og overhalede dermed humaniora og kunstfag (17,1 %), som havde den største andel i det foregående studieår, fulgt af studerende inden for landbrug og veterinærfag (15,4 %), hvis antal var otte gange større end det foregående år.

Hvor mange studerende på videregående uddannelser (bachelor- og masterniveau) er der i de lande, der deltager i Erasmus? Hvor mange af dem tilbragte en del af eller hele deres studietid i udlandet i 2010-11?

Ud af et samlet antal studerende på over 22,5 millioner i de dengang 32 deltagende lande modtog omkring 1 % Erasmus-mobilitetsstipendier i 2010-111.

Hvis man antager, at den gennemsnitlige varighed af studier på højere uddannelsesinstitutioner er 4-5 år (bachelor og master), kan omkring 4,5 % af alle europæiske studerende anslås at modtage Erasmus-stipendier på et eller andet tidspunkt i løbet af deres videregående uddannelse. Ud af disse er 67 % på bachelorniveau, 28 % på masterniveau, 1 % på ph.d.-niveau og 4 % i kortere studieforløb. Ca. 10 % af samtlige studerende har tilbragt eller tilbringer en del af eller hele deres studietid i udlandet med støtte fra Erasmus eller andre offentlige og private midler.

På deres møde i Bukarest (Rumænien) den 26.-27. april 2012 (IP/12/394) vedtog ministrene for højere uddannelse Bologna-mobilitetsstrategien, hvori det hedder, at i 2020 vil 20 % af alle europæere med en videregående uddannelse have tilbragt en del af deres studietid i udlandet i overensstemmelse med det europæiske benchmark for mobilitet inden for videregående uddannelse, der blev vedtaget i november 2011.

Yderligere oplysninger

Ny rekord for Erasmus: 8,5 % flere studerende på udveksling (IP/12/454)

Mere om Erasmus programmet og programmet for livslang læring

Fakta og tal om Erasmus [brochure]

Erasmus-statistikker

1 :

I 2010 var der i alt ca. 18,5 millioner studerende i EU-27.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site